Download - Sikker Patient
Download - Sikker Patient
Download - Sikker Patient
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Mobilt akut-team<br />
Identifikation og behandling af kritisk syge patienter<br />
uden for intensiv afdeling<br />
Mini-rapport om danske sygehuses første erfaringer<br />
Juni 2008
Mobilt akut-team<br />
Identifikation og behandling af kritisk syge patienter<br />
uden for intensiv afdeling<br />
Rapporten er udgivet af Operation Life<br />
Dansk Selskab for <strong>Patient</strong>sikkerhed, juni 2008<br />
Research: Operation Life<br />
Layout: Jens Otto Emmich / zentens<br />
Operation Life er et samarbejde mellem TrygFonden<br />
og Dansk Selskab for <strong>Patient</strong>sikkerhed<br />
Dansk Selskab for <strong>Patient</strong>sikkerhed<br />
c/o Hvidovre Hospital, Afsnit 023<br />
Kettegård Alle<br />
2650 Hvidovre<br />
Tlf.: 36 32 21 71<br />
Fax: 36 32 36 07<br />
CVR nr.: 28 64 72 39<br />
www.patientsikkerhed.dk<br />
www.operationlife.dk
Forord<br />
Mobilt akut-team er et af de seks indsatsområder, der blev lanceret med<br />
kampagnen Operation Life i april 2007. I løbet af kun ét år har 13 danske<br />
sygehuse taget initiativ til at starte Mobilt akut-team, og yderligere fem er<br />
på vej. Denne mini-rapport samler de første danske erfaringer på området.<br />
<strong>Patient</strong>er, der uventet får hjertestop, har ofte haft symptomer i timerne<br />
inden. Den internationale litteratur viser, at det er muligt at observere tid-<br />
lige advarselssignaler hos 80% af patienterne op til otte timer før hjerte-<br />
stoppet. Ideen med Mobilt akut-team er dels at opdage akut sygdom hos<br />
patienterne tidligt i forløbet og dels at sikre, at der sættes ind med hurtig<br />
behandling.<br />
Nærværende rapport viser, at Mobilt akut-team er til gavn for både patien-<br />
ter og personale på danske sygehuse. Allerede nu viser det sig, at akut-<br />
teamet kan spare patienterne for et ophold på intensiv afdeling, eller for-<br />
korte et sådant ophold. Rapporten tyder også på, at Mobilt akut-team –<br />
ligesom der internationalt er mange eksempler på – kan nedsætte antallet<br />
af hjertestop på danske sygehuse. Endelig viser rapporten, at Mobilt akut-<br />
team har en positiv indflydelse på sygehusenes arbejdsmiljø, blandt andet<br />
ved at skabe øget tryghed blandt personalet på sengeafdelingerne.<br />
Operation Life har bidraget til, at implementeringen af Mobilt akut-team<br />
sker med så stor hastighed på danske sygehuse. Netop i kampagnens ånd,<br />
har hver enkelt sygehus valgt en model, der passer til eksisterende organi-<br />
sation, struktur og ressourcer. Dermed sikres, at patienterne får maksimal<br />
gavn af personalets kompetencer, uafhængigt af sygehusets størrelse og<br />
patientsammensætningen.<br />
Tak til de sygehuse, der har udvist entusiasme og initiativ ved at etablere<br />
Mobilt akut-team og bidraget til denne rapport.<br />
Lone Christiansen<br />
Formand for Operation Lifes styregruppe<br />
Juni 2008
Indhold<br />
INDLEDNING OG RESUME ................................... 5<br />
Eksempel: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ....................... 8<br />
BAGGRUND............................................................ 9<br />
Videnskabelig litteratur ............................................... 9<br />
Operation Lifes Mobilt akut-team-pakke ........................ 12<br />
Litteraturliste............................................................. 15<br />
Eksempel: Lommekort med kaldekriterier...................... 16<br />
RESULTATER ......................................................... 17<br />
Aktivitet.................................................................... 17<br />
Indsamling af erfaringer og fremtidsplaner .................... 19<br />
Resultat af spørgeskemaanalyse................................... 22<br />
Eksempler på MAT-situationer ...................................... 29
Ingen<br />
forsinkende led<br />
Indledning og resume<br />
13 danske sygehuse har i løbet af 2007 og 2008 indført en ny intern udryk-<br />
ningsordning, såkaldt Mobilt akut-team (MAT). Yderligere mindst fem syge-<br />
huse har konkrete planer om at etablere MAT. De første danske erfaringer er<br />
lovende og tyder på, at MAT har potentiale til at redde patientliv. Samtidig<br />
ser det ud til, at forandringerne i organisationen som følge af MAT, har posi-<br />
tiv indflydelse på sygehusenes arbejdsmiljø.<br />
Mobilt akut-team er et af de seks indsatsområder, der blev lanceret med<br />
kampagnen Operation Life den 16. april 2007. Operation Life er inspireret af<br />
100.000 Lives Campaign, der blev gennemført af det amerikanske kvalitets-<br />
institut Institute for Healthcare Improvement, IHI, i 2005-2006. Også i den<br />
amerikanske kampagne var akut-team et indsatsområde.<br />
Nærværende rapport samler de første erfaringer med MAT på de danske sy-<br />
gehuse. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse, besvaret af sygehuse,<br />
som har indført MAT, samt tal fra Operation Lifes database og erfaringer fra<br />
den løbende kontakt mellem kampagnesekretariatet og sygehusene.<br />
MAT er et system, hvor personalet på sygehusets sengeafdelinger kan kalde<br />
direkte til et udrykningshold fra intensiv afdeling, hvis en patient uventet ud-<br />
vikler tegn på kritisk sygdom. Formålet er, at patienten kan behandles så tid-<br />
ligt, at den kritiske udvikling vendes, og patienten stabiliseres.<br />
Personalet på specialiserede kirurgiske og medicinske sengeafdelinger har<br />
stor viden om netop deres eget speciale, men har ikke nødvendigvis træning<br />
i at identificere tegn på kritisk sygdom hos patienterne. Sengeafdelingernes<br />
personale har i sagens natur heller ikke daglig erfaring med behandling af<br />
kritisk syge patienter og kan føle sig rådvilde og usikre, når de står over for<br />
en patient med foruroligende symptomer. Den ekspertise findes til gengæld<br />
hos læger og sygeplejersker på sygehusenes intensivafdelinger, der organi-<br />
satorisk normalt hører under anæstesiafdelingen.<br />
Det er ikke noget nyt, at sengeafdelingerne kan kalde på assistance fra in-<br />
tensiv afdeling og anæstesiafdelingen, men traditionelt sker det på den<br />
måde, at plejepersonalet først skal kalde afdelingens vagthavende læge<br />
5 ––
Tidlige<br />
advarselssignaler<br />
(forvagt), som vurderer situationen. Kan forvagten ikke løse problemet, kal-<br />
des en ældre kollega, den vagthavende bagvagt på afdelingen. Bagvagten<br />
kan derefter kontakte anæstesiafdelingens bagvagt, som derefter kan iværk-<br />
sætte et tilsyn på patienten. Proceduren kan være tidskrævende. Med Mobilt<br />
akut-team kan personalet fra intensiv afdeling tilkaldes uden forsinkende led.<br />
Sygehusene har også et hjertestophold, der kan kaldes, hvis en patient får<br />
hjertestop eller vejrtrækningsstop. Men Mobilt akut-team er uafhængigt af<br />
hjertestopholdet, og formålet med MAT er netop at få patienten behandlet så<br />
tidligt, at hjertestop ikke opstår.<br />
På sygehuset fastsættes nogle kriterier for, hvornår MAT kan kaldes. Et krite-<br />
rium kan fx være, at patientens blodtryk er faldet under et bestemt niveau,<br />
eller temperaturen er steget over et bestemt antal grader. Et af kaldekriteri-<br />
erne er imidlertid mere uspecifikt. Personalet opfordres til at kalde MAT, hvis<br />
der opstår bekymring for patientens tilstand. De første erfaringer med MAT<br />
på de danske sygehuse viser, at netop bekymringskriteriet bruges ofte.<br />
Internationalt viser adskillige undersøgelser, at det hos patienter er muligt at<br />
observere såkaldte early warning signs (tidlige advarselssignaler), altså tegn<br />
på fysisk ustabilitet op til otte timer før en patient får hjertestop. Imidlertid<br />
er det ikke altid, at personalet på sengeafdelingerne erkender den kritiske<br />
sygdom hos patienten tidligt nok. Nogle patienter får ikke udført målinger af<br />
vitale værdier som puls, blodtryk, temperatur, vejtrækningsfrekvens og ilt-<br />
mætning i blodet, mens der hos andre patienter foretages og dokumenteres<br />
målinger uden, at der handles relevant på dem.<br />
En undersøgelse fra Herlev Hospital har for nylig bekræftet, at problemstillin-<br />
gen også findes på danske sygehuse. Den viser, at ca. en ud af ti patienter<br />
på sengeafdelingerne har abnorme vitale værdier, uden at personalet er klar<br />
over det, og at risikoen for død er forhøjet hos patienter med advarselssigna-<br />
ler.<br />
På Holbæk Sygehus har man gennemgået journaler på alle patienter, der fik<br />
uventet hjertestop i 2006 og 2007. Gennemgangen viser, at der i løbet af de<br />
sidste tre døgn op til hjertestoppet hos næsten alle patienter var registreret<br />
”events” (fx temperaturforhøjelse eller lav iltmætning), der kunne være et<br />
tegn på akut kritisk sygdom.<br />
6 ––
Livreddende<br />
potentiale<br />
Effekt på<br />
arbejdsmiljøet<br />
Ansvar og<br />
kompetencer<br />
Målbare<br />
resultater<br />
I international litteratur taler man om en afferent (indgående) og en efferent<br />
(udgående) del af MAT-systemet. Den afferente del styrker personalet på<br />
stamafdelingerne, fx gennem uddannelse, sådan at risikoen for, at patienter<br />
uopdaget udvikler kritiske symptomer, nedsættes. Den efferente del består<br />
af udrykningsholdet og samarbejdet mellem personalet fra intensiv afdeling<br />
og personalet på sengeafdelingen.<br />
Mange sygehuse har fulgt opfordringen fra Operation Life og har etableret<br />
MAT. Andre er langt fremme med konkrete MAT-planer. Næsten alle de syge-<br />
huse, der har begyndende erfaringer med ordningen, er enige om, at den<br />
har potentiale til at redde liv og at nedsætte antallet af indlæggelser på in-<br />
tensiv afdeling, fordi MAT behandler tidligt i forløbet. Dermed undgår patien-<br />
terne at komme i en livstruende tilstand, hvor det fx er nødvendigt med<br />
respiratorbehandling.<br />
De fleste sygehuse med MAT har desuden den opfattelse, at ordningen har<br />
været med til at forbedre arbejdsmiljøet på sygehuset. Samarbejdet mellem<br />
sengeafdelingerne og intensiv afdeling er blevet bedre, og personalet på<br />
stamafdelingerne oplever større tryghed og mindre stress på grund af MAT.<br />
På nogle sygehuse opleves MAT dog på intensiv afdeling som en yderligere<br />
stressfaktor for et i forvejen belastet personale.<br />
Etablering af MAT medfører en ny struktur, der går på tværs af den eksiste-<br />
rende organisation på sygehusene. MAT indebærer derfor en lang række<br />
overvejelser om fordeling af ansvar og arbejdsopgaver. Imidlertid rapporte-<br />
rer kun få sygehuse om problemer omkring ansvar, kompetencer og organi-<br />
sation. Generelt oplyser sygehusene, at stamafdelingen har ansvaret, indtil<br />
patienten evt. overflyttes til intensiv afdeling.<br />
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg kan allerede nu direkte måle effekt af Mobilt<br />
akut-team, der blev indført på en del af sygehuset i september 2007. Der er<br />
sket et fald i antallet af kald til hjertestopholdet efter introduktionen af MAT,<br />
og der er desuden færre patienter, der er overflyttet til intensiv afdeling fra<br />
de sengeafdelinger, der er dækket af MAT.<br />
De fleste af de sygehuse, der har indført MAT, registrerer data, der vil kunne<br />
vise en tilsvarende effekt, og Operation Life ser frem til at kunne præsentere<br />
flere resultater efterhånden.<br />
7 ––
Eksempel på færre hjertestop og færre<br />
indlæggelser på intensiv afdeling<br />
På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg<br />
er effekten af Mobilt akut-team<br />
så stor, at den kan måles. Efter<br />
introduktionen af MAT i slutningen<br />
af september 2007 har der i<br />
perioder været meget længere<br />
mellem kaldene til hjertestopholdet<br />
end tidligere.<br />
Desuden har MAT betydet, at en<br />
del patienter har undgået indlæggelse<br />
på intensiv afdeling.<br />
I løbet af de første syv måneder<br />
har MAT i Esbjerg været ude på<br />
263 besøg til 116 forskellige patienter.<br />
I gennemsnit har MAT<br />
været ude på 1,3 besøg pr. dag.<br />
Foruden de akutte kald tager<br />
MAT i Esbjerg ud på genbesøg<br />
hos patienter, der har haft et<br />
akut besøg, og efter en indlæggelse<br />
på intensiv afdeling tager<br />
MAT ud på opfølgende besøg i<br />
tre døgn efter at patienten er<br />
kommet tilbage til stamafdelingen.<br />
Aktiviteten fordeler sig med<br />
30% akutte besøg, 42% opfølgende<br />
besøg og 28% postintensive<br />
besøg. 70 procent af<br />
besøgene har fundet sted i dagtiden.<br />
MAT-holdets tidsforbrug er<br />
35-50 minutter for de akutte<br />
besøg, mens de opfølgende og<br />
postintensive er af kortere varighed.<br />
Det gennemsnitlige tidsforbrug<br />
for alle 263 besøg er 23<br />
minutter.<br />
Sygehuset har kigget på de patienter,<br />
der er blevet indlagt på<br />
intensiv afdeling fra to kirurgiske<br />
8 ––<br />
sengeafsnit, der er dækket af<br />
MAT. Antallet af indlæggelser og<br />
den gennemsnitlige behandlingstid<br />
på intensiv afdeling er<br />
opgjort for en syv-måneders periode<br />
før MAT og for de første<br />
syv måneder med Mobilt akutteam.<br />
Beregningen viser, at der er<br />
37% færre intensiv-indlæggelser<br />
fra de MAT-dækkede afdelinger,<br />
og at behandlingstiden på intensiv<br />
afdeling er faldet med 13,5%<br />
for patienter, der overflyttes fra<br />
de MAT-dækkede afdeling til intensiv<br />
afdeling.<br />
I hele perioden fra MAT-start i<br />
oktober 2007 til april 2008 har<br />
MAT forebygget 22 indlæggelser<br />
på intensiv afdeling, skønner<br />
MAT-teamet i Esbjerg. Især har<br />
der været et stort fald i antallet<br />
af gen indlæggelser på intensiv<br />
afdeling fra de MAT-dækkede afdelinger.<br />
I de syv MAT-måneder<br />
er kun to patienter genindlagt<br />
fra de MAT-dækkede afdelinger,<br />
mens der til sammenligning var<br />
ni genindlæggelser i løbet af syv<br />
måneder før MAT.<br />
Det ser også ud til, at MAT har<br />
aflastet hjertestopholdet i Esbjerg.<br />
I foråret 2008 gik der<br />
usædvanlig lang tid mellem<br />
hjertestopkaldene på de MATdækkede<br />
afdelinger. Før MAT var<br />
der gennemsnitligt 17 dage mellem<br />
hjertestopkaldene, mens<br />
der i foråret 2008 i to tilfælde<br />
gik henholdsvis 69 og 76 dage<br />
mellem kaldene.<br />
MAT i Esbjerg koordineres af<br />
overlæge Bo Dilling Hansen og<br />
afdelingssygeplejerske Inge<br />
Holst Lauridsen, Intensiv afdeling.<br />
Dage mellem hjertestopkald (g-diagram)
Internationale<br />
undersøgelser<br />
Baggrund<br />
Videnskabelig litteratur<br />
Det er kendt fra adskillige udenlandske undersøgelser, at patienter indlagt<br />
på stationære sengeafdelinger kan have uopdaget eller underbehandlet<br />
akut kritisk sygdom. En nærmere gennemgang af litteraturen på dette<br />
punkt findes i vejledningen ”Mobilt akut-team-pakken”, der er tilgængelig<br />
på Operation Lifes hjemmeside (1).<br />
<strong>Patient</strong>ernes kritiske tilstand opdages i nogle tilfælde så sent, at patien-<br />
terne når at udvikle hjertestop eller svær sygdom med organsvigt.<br />
Dette fører igen til højere mortalitet eller længerevarende sygdomsforløb<br />
på intensiv-afdeling.<br />
En gennemgang af litteraturen på området viser, at der er tre hovedområ-<br />
der, der bidrager til, at akut sygdom erkendes for sent:<br />
● Planlægningsfejl (i forhold til bedømmelser, behandlinger, mål, og place-<br />
ring af patienter på et passende behandlingsniveau).<br />
● Kommunikationsbrist (patient til plejepersonale, plejepersonale til pleje-<br />
personale, plejepersonale til læge, etc.).<br />
● Manglende evne til at erkende ændring og/eller forværring i patientens<br />
tilstand.<br />
Undersøgelser viser, at det hos patienter er muligt at observere såkaldte<br />
early warning signs (tidlige advarselssignaler), altså tegn på fysisk ustabili-<br />
tet, hos 70-80% af patienterne op til otte timer før et evt. hjertestop.<br />
En nærmere gennemgang af litteraturen findes i Vejledningen ”Mobilt<br />
akut-team-pakken”, der er tilgængelig på Operation Lifes hjemmeside (1).<br />
I Australien, USA og England begyndte man i 1990’erne at arbejde med<br />
Mobilt akut-team (i international litteratur betegnet: Medical Emergency<br />
Teams (MET), Rapid Response Teams (RRT) eller Outreach Teams (OT)).<br />
Fælles for disse teams er, at de kan tilkaldes af plejepersonale og af læger<br />
på afdelingerne ud fra på forhånd fastlagte kaldekriterier. Også i Sverige er<br />
lignende teams nu i funktion flere steder.<br />
9 ––
Adskillige publikationer har dokumenteret en positiv effekt på uventede<br />
hjertestop og organsvigt efter indførelse af Mobilt akut-team. Der er dog<br />
også publikationer, der ikke har kunnet vise samme overbevisende virk-<br />
ning. En nærmere gennemgang af litteraturen findes i vejledningen ”Mobilt<br />
akut-team-pakken”, der er tilgængelig på Operation Lifes hjemmeside (1).<br />
En metaanalyse af otte artikler om effekten af Mobilt akut-team fra 1990-<br />
2005 blev offentliggjort i maj 2007 (2). Metaanalysen konkluderer, at der<br />
kun er fundet svag evidens for, at rapid response-systemer er associeret<br />
med reduktion i sygehusmortalitet og hjertestopfrekvens. Det kan dog<br />
skyldes kvaliteten af de studier, der indgik i analysen, og den store forskel<br />
på de analyserede studier, mener forfatterne.<br />
Evidensen for rapid response-systemer var hovedtemaet i den tale, som<br />
IHI’s leder Don Berwicks gav ved den årlige kongres i det amerikanske In-<br />
stitute for Healthcare Improvement i december 2007. IHI's leder mener<br />
ikke, at den klassiske randomiserede, kontrollerede undersøgelse, RCT, er<br />
et velegnet instrument til at undersøge effekten af komplekse initiativer,<br />
som fx rapid respons-systemer. I stedet bør man kigge nærmere på de en-<br />
kelte initiativer og undersøge, hvorfor nogle af dem virker godt, mens<br />
andre ikke har effekt. Don Berwicks tale ”Eating soup with a fork” kan ses<br />
via IHI’s hjemmeside, www.ihi.org.<br />
Antallet af uventede hjertestop og udvikling af kritisk sygdom med organ -<br />
svigt forventes at kunne nedbringes, dels med indførelse af systemer og<br />
procedurer, der sætter personalet i stand til tidligere og mere systematisk<br />
at erkende akut kritisk sygdom hos patienterne på sengeafdelinger (den af-<br />
ferente del af Mobilt akut-team) og dels ved etablering af en udryknings-<br />
funktion fra intensiv afdeling (den efferente del af Mobilt akut-team).<br />
IHI har opstillet forslag til kriterier for tilkald af Rapid Response Team.<br />
Kriterierne er baseret på flere store undersøgelser, der kortlægger hvilke<br />
akutte ændringer i patienternes vitale værdier, der opstår før hjertestoppet.<br />
Multivariansanalyser har identificeret de parametre, der har størst betyd-<br />
ning for udviklingen af hjertestop eller andet akut organsvigt. På den bag-<br />
grund er der udviklet scoringssystemer, Early Warning Score (EWS) og<br />
Modified Early Warning Score (MEWS).<br />
10 ––
Danske<br />
undersøgelser<br />
En dansk undersøgelse fra Herlev Hospital (3) bekræfter, at forholdene i<br />
Danmark svarer til de internationale erfaringer. I løbet af en to-måneders<br />
periode blev der rutinemæssigt målt puls, blodtryk, saturation (iltmætning)<br />
og respirationsfrekvens (vejrtrækningsfrekvens) på 877 patienter, der var<br />
indlagt på medicinske og kirurgisk sengeafdelinger. Det viste sig, at 18% af<br />
patienterne havde abnorme værdier, men i næsten halvdelen af tilfældene<br />
var personalet på afdelingen ikke opmærksom på det. Inden for en 30-<br />
dages periode døde 13% af de patienter, der havde fået registreret ab-<br />
norme værdier, mens dødeligheden i en kontrolgruppe med normale<br />
værdier var 5%.<br />
På Holbæk Sygehus er der netop foretaget en gennemgang af journalerne<br />
på alle patienter, hvor der er blevet kaldt på hjertestopholdet i forbindelse<br />
med indlæggelsesforløbet. Det drejer sig om 96 journaler i 2006 og 100<br />
journaler i 2007. En stor del af journalerne blev ekskluderet, enten fordi det<br />
drejede sig om patienter, der allerede var døde ved ankomsten til sygehu-<br />
set eller fordi det viste sig, at patienten ikke havde hjertestop. Yderligere<br />
en gruppe patienter, der var uafvendeligt døende, og hvor hjertestopholdet<br />
ikke skulle være kaldt, udgik også af analysen. Sygehuset så derefter nær-<br />
mere på de journaler, hvor der var tale om uventet hjertestop eller andre<br />
uventet opståede livstruende symptomer hos indlagte patienter. I 2006 var<br />
det 42 patienter og i 2007 var det 39 patienter. Ved gennemgang af jour-<br />
nalnotater og sygeplejekardex for de sidste tre døgn inden hjertestoppet<br />
viste det sig, at der hos næsten alle patienter var registreret ”events” i<br />
form af abnorme vitale værdier (fx temperaturforhøjelse eller lav iltmæt-<br />
ning i blodet, trods ilttilskud).<br />
Konklusionen fra auditørerne på Holbæk Sygehus er, at en stor del af syge-<br />
husets hjertestopkald (over halvdelen) er upåvirkelige af Mobilt akut-team,<br />
fordi patienten allerede er død ved indlæggelsen eller er uafvendeligt dø-<br />
ende. Når det drejer sig om uventede hjertestop hos indlagte patienter, har<br />
Mobilt akut-team til gengæld et stort forebyggelsespotentiale, idet man hos<br />
næsten alle patienter kan registrere advarselssignaler i døgnene før hjerte-<br />
stoppet indtræffer (kilde: MAT-sygeplejerske Jytte H. Bruhn, Holbæk Syge-<br />
hus).<br />
11 ––
Operation Lifes Mobilt akut-team-pakke<br />
Mobilt akut-team er en af de seks konkrete pakker i Operation Life.<br />
Operation Lifes anbefalinger om Mobilt akut-team findes vejledningen<br />
”Mobilt akut-team-pakken”, der kan downloades fra Operation Lifes hjem-<br />
meside (www.operationlife.dk). Vejledningen er blevet til med hjælp fra to<br />
danske eksperter i Mobilt akut-team, der er tilknyttet Operation Life: Over-<br />
læge Anne Lippert, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Herlev Hospi-<br />
tal, og projektsygeplejerske Gitte Bunkenborg, Hvidovre Hospital.<br />
Mobilt akut-team er hele det system og den organisation, der omgiver den<br />
kritisk syge patient uden for intensiv-afdeling. Udrykningsdelen af teamet<br />
udgøres fx af en eller flere erfarne intensiv-sygeplejersker og/eller læger.<br />
Teamet kan tilkaldes af alle, uden forsinkende led, når der er akut behov<br />
for hjælp til vurdering og behandling af en kritisk syg patient uden for in-<br />
tensiv afdeling. Desuden omfatter MAT ofte et undervisningsprogram, der<br />
styrker sengeafdelingernes viden om akutte symptomer.<br />
Formålet med Mobilt akut-team er at forebygge hjertestop og organsvigt<br />
hos patienter uden for intensiv-afdelinger.<br />
12 ––
Mobilt akut-team-pakken omfatter:<br />
1. Fastlagte kaldekriterier<br />
Mobilt akut-team tilkaldes til patienter efter fastlagte kriterier. Et system til<br />
identifikation af kritisk syge patienter uden for intensiv-afdeling ligger til<br />
grund for disse kriterier. Lokalt fastlægges kaldekriterier.<br />
Operation Lifes forslag til kaldekriterier for Mobilt akut-team<br />
● Bekymring for patientens tilstand.<br />
● Pludselig ændring i hjertefrekvens til 130 slag pr. minut.<br />
● Pludselig ændring i systolisk blodtryk til < 90mmHg.<br />
● Pludselig ændring i respirationsfrekvens til < 8 eller > 30.<br />
● Pludselig ændring i iltsaturation til
Lokale<br />
overvejelser<br />
Indsamling af<br />
data<br />
Den undervisende<br />
dimension<br />
<strong>Sikker</strong> mundtlig<br />
kommunikation<br />
Mobilt akut-team kan organiseres på mange måder afhængig af det enkelte<br />
sygehus organisation, specialisering og vagtbemanding. Etablering af mo-<br />
bilt akut-team giver anledning til en lang række overvejelser, der skal dis-<br />
kuteres og skabes fælles forståelse for i organisationen, fx hvordan sikres<br />
uddannelse af yngre læger, når man ved akut forværring tilkalder intensiv-<br />
sygeplejersker? Hvordan sikres, at stamafdelingens læger forsat har ansva-<br />
ret for patienten, når der tilkaldes hjælp fra en anden afdeling? Hvordan<br />
sikres det, at Mobilt akut-team ikke blot bliver en måde at omlægge vagt-<br />
arbejde fra medicinske og kirurgiske afdelinger til intensivafdeling?<br />
Det anbefales, at man afprøver etableringen af mobilt akut-team på en til<br />
to pilotafdelinger – gerne så man dækker både kirurgiske og medicinske<br />
specialer. Når det fungerer her, kan det spredes til resten af sygehuset.<br />
Operation Life anbefaler, at der ved hvert tilkald bruges et til formålet udar-<br />
bejdet dokumentationsværktøj. Et sådant værktøj vil oftest have form af et<br />
skema eller en formular, hvori alle relevante data i forbindelse med tilkaldet<br />
noteres og dokumenteres. På skemaet noteres, hvilket kriterium der lå til<br />
grund for tilkaldet, tidspunkt for tilkald og tidspunkt for ankomst af akut-<br />
team.<br />
Efter hvert tilkald kan det være hensigtsmæssigt, at der gives feedback på<br />
flere områder. Der er særligt vigtigt at være opmærksom på den undervi-<br />
sende og vejledende dimension ved tilkaldene, og dette kan med fordel<br />
bruges som udgangspunkt for feedback. Derfor skal teammedlemmerne<br />
have forståelse for og interesse i den undervisende dimension i tilkaldet og<br />
desuden have flair for at undervise og vejlede.<br />
I forbindelse med MAT anbefaler Operation Life også brug af ISBAR (4).<br />
ISBAR står for Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse og Råd. ISBAR<br />
er et redskab til strukturering af kommunikationen om patientbehandling.<br />
Systemet fremmer <strong>Sikker</strong> Mundtlig Kommunikation fx om akutte patienter<br />
ved telefonsamtaler og ved teamsamarbejde.<br />
14 ––
Dansk Selskab for <strong>Patient</strong>sikkerhed har udviklet en ISBAR-tjekliste, der er<br />
trykt i form af en lille blok i lommeformat, hvorfra der kan afrives enkelt-<br />
ark, som kan udfyldes efter ISBAR-systemet, inden kommunikation om<br />
patienten.<br />
Litteratur:<br />
1. Mobilt akut-team-pakken. Identifikation og behandling af kritisk syge<br />
patienter uden for intensiv-afdelinger. Operation Life 2007.<br />
Kan downloades fra kampagnens hjemmeside.<br />
www.operationlife.dk/~/media/OL/pdf/vejledning_mobilt%20akut%20<br />
team_version1%200_maj07%20pdf.ashx<br />
2. Winters BD, Pham JC, Hunt EA et al. Rapid response systems: A syste-<br />
matic review. Crit Care Med 2007 Vol 35, No 5, pages 1238 – 1243.<br />
3. Fuhrmann L, Lippert A, Perner A, Østergaard D. Incidence, staff aware-<br />
ness and mortality of patients at risk on general wards.<br />
Resuscitation 2008; Volume 77, Issue 3, Pages 325-330<br />
www.resuscitationjournal.com/article/ PIIS030095720800052X/abstract<br />
4. <strong>Sikker</strong> Mundtlig Kommunikation. Læringssæt. Dansk Selskab for <strong>Patient</strong>-<br />
sikkerhed, 2007. Kan downloades fra hjemmesiden www.sikkerpatient.dk<br />
www.sikkerpatient.dk/Materialer/Laeringssaet/<strong>Sikker</strong>_Mundtlig_kommu-<br />
nikation.aspx<br />
15 ––
Mange sygehuse udarbejder lommekort til personalet på stamafdelingerne.<br />
Her et eksempel på et lommekort til sygeplejersker på Hillerød Hospital.<br />
Forsiden giver en overskuelig oversigt over kaldekriterier og kaldeprocedure.<br />
På bagsiden har Hillerød Hospital valgt at beskrive, hvad personalet kan gøre<br />
for patienten, mens der ventes på MAT.<br />
Der er flere tips og tricks om Mobil aktut-team på Operation Lifes hjemme-<br />
side www.operationlife.dk<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
16 ––<br />
Eksempel på lommekort<br />
Forside Bagside
Resultater<br />
Aktivitet<br />
Sygehuse, der deltager i Operation Life med Mobilt akut-team, rapporterer<br />
hver måned i Operation Lifes database, hvor mange gange Mobilt akut-<br />
team er blevet kaldt. Dermed kan de lokale team måned for måned følge<br />
egen aktivitet og se aktiviteten på landsplan. Pr. 30. april havde i alt 11<br />
sygehuse rapporteret i Operation Life-databasen. Udviklingen i antallet af<br />
rapporterende sygehuse fremgår af figur 1.<br />
Figur 1<br />
Udtræk fra Operation Life-databasen viser, at Mobilt akut-team-aktiviteten<br />
på landsplan har været stigende siden kampagnens lancering i foråret<br />
2007. I foråret 2007 blev der tastet data fra ét sygehus, nemlig Hvidovre<br />
Hospital, der gennemførte et pilotprojekt med Mobilt akut-team. I juni star-<br />
tede Gentofte Hospital pilotprojekt og begyndte også at rapportere til data-<br />
basen. Begge pilotprojekter sluttede ved sommerferien.<br />
17 ––<br />
Sygehuse, der rapporterer MAT-kald
I løbet af efteråret og vinteren er aktiviteten steget jævnt (figur 2), fordi<br />
flere sygehuse har introduceret Mobilt akut-team, og til en vis grad også<br />
fordi aktiviteten på de enkelte rapporterende sygehuse er stigende. Hvert<br />
sygehus rapporterer fra 0 til 65 kald pr. måned.<br />
Aktivitetsfaldet i april 2008 hænger sammen med den landsomfattende<br />
sygeplejerskestrejke, der flere steder har medført pause med Mobilt akut-<br />
team. Aktiviteten forventes at stige igen efter konflikten.<br />
Figur 2<br />
18 ––<br />
Mobilt akut-team kald – hele landet
Rundspørge til<br />
alle sygehuse<br />
Indsamling af erfaringer og fremtidsplaner<br />
Både på MAT-sygehusene og på sygehuse, som endnu ikke har etableret<br />
MAT, har man ønsket en status på landsplan efter det første års erfaringer<br />
med det nye system.<br />
Operation Life besluttede derfor at kortlægge aktiviteterne og de foreløbige<br />
erfaringer. I maj 2008 udsendte kampagnesekretariatet en mail til alle sy-<br />
gehuse. Mailen blev udsendt til de personer, som sygehusene – ved deres<br />
oprindelige tilmelding til kampagnen – havde angivet som sygehusets kon-<br />
taktperson. På de sygehuse, hvor kampagnesekretariatet i forvejen havde<br />
kendskab til et etableret MAT, blev mailen dog sendt direkte til de personer,<br />
der koordinerer MAT, typisk en eller flere ansatte på intensiv afdeling.<br />
I mailen blev sygehusene/MAT-teamene opfordret til at besvare et spørge-<br />
skema vedr. MAT og desuden at indsende skriftligt materiale, udarbejdet i<br />
forbindelse med MAT (fx kaldekriterier, definition af MAT-kompetencer, eva-<br />
luering af pilottest, MAT-statistik ol.). De sygehuse, der endnu ikke har<br />
MAT, blev opfordret til at beskrive deres fremtidige planer på området.<br />
Kampagnesekretariatet har modtaget spørgeskema-besvarelser fra 15 sy-<br />
gehuse, der enten har indført eller har konkrete planer om MAT. Spørgeske-<br />
maerne er i alle tilfælde besvaret af en eller flere personer fra intensiv<br />
afdeling, som koordinerer MAT-aktiviteten i det daglige. I Region Sjællands<br />
Sygehus Syd er det dog kvalitetsafdelingen, der har besvaret spørgeske-<br />
maet vedrørende Næstved og Nykøbing F. Sygehuse, idet MAT-teamet på<br />
disse matrikler endnu ikke er i gang.<br />
For en række af spørgsmålene har det ikke været muligt at svare ud fra<br />
dokumenteret viden. I de tilfælde er svarene udtryk for respondenternes<br />
bedste skøn.<br />
Karakteristisk for MAT er, at den geografiske rækkevidde er begrænset. Et<br />
sygehus kan bestå af flere matrikler, mens et MAT-team typisk dækker en<br />
19 ––
13 MAT og<br />
5 på vej<br />
enkelt sygehusmatrikel. Besvarelserne af spørgeskemaerne kommer fra de<br />
enkelte lokale MAT. I Region Sjællands Sygehus Nord er der fx aktuelt to<br />
MAT, et på Holbæk Sygehus og et på Kalundborg Sygehus. De to akut-team<br />
har sendt hver deres besvarelse.<br />
Desuden har en række sygehuse/regioner yderligere beskrevet deres frem-<br />
tidsplaner i supplerende mail til kampagnesekretariatet.<br />
Siden lanceringen af kampagnen har 13 sygehusmatrikler introduceret Mo-<br />
bilt akut-team. Heraf har syv sygehuse mere end et halvt års erfaring med<br />
systemet. Yderligere fire sygehuse har pr. 30. april 2008 mindst tre måne-<br />
ders erfaring. Nogle af disse sygehuse er fortsat i gang med pilotafprøvning<br />
af MAT, og sygeplejerskestrejken, der startede 16. april 2008, har flere ste-<br />
der afbrudt eller påvirket introduktionen af Mobilt akut-team. To sygehuse<br />
(Horsens og Thy-Mors) har mindre end tre måneders erfaring med det nye<br />
MAT. Herlev Hospital har forberedt introduktion af MAT og havde planer om<br />
at starte pr. 1. maj 2008, men var nødt til at udsætte lanceringen på grund<br />
af sygeplejerskestrejken. Region Sjællands Sygehus Syd har planer om at<br />
supplere MAT i Slagelse med endnu to MAT på sygehusets matrikler i efter-<br />
året 2008.<br />
De 13 sygehusmatrikler med fungerende MAT har besvaret spørgeskemaet.<br />
Desuden har Herlev og Næstved/Nykøbing F. besvaret skemaet med oplys-<br />
ninger om deres planer for MAT.<br />
Dertil har Region Sjællands Sygehus Nord oplyst om MAT-planer i Roskilde<br />
og Køge efter sommerferien, ligesom Regionshospitalet Viborg har planer i<br />
efteråret 2008.<br />
På Sygehus Thy-Mors/Thisted, hvor intensiv-funktionen (Observationsaf-<br />
snittet) er en del af Anæstesien i Region Nordjylland, er der introduceret et<br />
Mobilt akut-team efter Operation Life-model. Derudover har Anæstesien i<br />
region Nordjylland indgået et regionalt samarbejde omkring et udvidet MAT<br />
i Aalborg. Anæstesien oplyser, at man arbejder for en udvidet ordning i for-<br />
hold til oplægget fra Operation Life. Ordningen indebærer tilkald af afdelin-<br />
gens egen vagthavende læge med krav om fremmøde inden for fem<br />
20 ––
minutter, hvorefter vagthavende ved behov kan tilkalde et team bestående<br />
af medicinsk og anæstesiologisk speciallæge samt en intensiv- eller anæ-<br />
stesisygeplejerske afhængigt af opgavens karakter. Ordningen kombineres<br />
med nye retningslinjer for monitorering af patienternes basale værdier.<br />
Sygehuse med MAT eller MAT-planer<br />
Sygehusenhed/matrikel MAT startet Besvaret<br />
spørgeskema<br />
Hospitalsenheden Vest/<br />
Holstebro ..................................... Ultimo 2006 Ja<br />
Hvidovre Hospital.......................... Marts 2007 Ja<br />
Gentofte Hospital .......................... Juni 2007 Ja<br />
Sydvestjysk Sygehus/Esbjerg ......... September 2007 Ja<br />
Hillerød Hospital............................ Oktober 2007 Ja<br />
Bispebjerg Hospital ....................... Oktober 2007 Ja<br />
Sygehus Nord/Kalundborg .............. November 2007 Ja<br />
Frederiksberg Hospital ................... Jan 2008 Ja<br />
Sygehus Syd/Slagelse.................... Februar 2008 Ja<br />
Sygehus Nord/Holbæk ................... Februar 2008 Ja<br />
Sygehus Sønderjylland/<br />
Sønderborg .................................. Februar 2008 Ja<br />
Regionshospitalet Horsens,<br />
Brædstrup og Odder/Horsens.......... Marts 2008 Ja<br />
Anæstesien Nordjylland/Thisted ...... April 2008 Ja<br />
Herlev Hospital ............................. Efterår 2008 Ja<br />
Sygehus Syd/Næstved og<br />
Nykøbing F. .................................. Efterår 2008 Ja<br />
Sygehus Nord/Roskilde og Køge ...... Efterår 2008 Nej<br />
Regionshospitalet Viborg,<br />
Skive og Kjellerup/Viborg ............... Efterår 2008 Nej<br />
Anæstesien Nordjylland/Aalborg...... Efterår 2008 Nej<br />
Tabel 1<br />
21 ––
Dækningsgrad<br />
MAT-funktioner<br />
Resultat af spørgeskemaundersøgelsen<br />
I det følgende gennemgås besvarelserne af spørgeskemaerne. Der er fore-<br />
taget en analyse af besvarelserne fra de 13 sygehuse med fungerende MAT.<br />
To sygehuse, som endnu ikke har startet MAT, Herlev Hospital og Sygehus<br />
Syd (Næstved/Nykøbing F.), har besvaret spørgeskemaet ud fra deres pla-<br />
ner i efteråret. Besvarelserne fra de to sygehuse er også nævnt i analysen.<br />
Desuden er der – hvor det er relevant – foretaget en særlig analyse af be-<br />
svarelserne fra de syv sygehuse, der ved udgangen af april 2008 havde<br />
mindst et halvt års erfaring med MAT.<br />
Af de 13 sygehuse, der aktuelt har fungerende MAT, er der tre sygehuse,<br />
hvor MAT dækker alle sengene (Bispebjerg, Slagelse og Kalundborg). På<br />
yderligere fem sygehuse er over halvdelen af sengepladserne dækket af<br />
MAT. Typisk er særlige afdelinger, såsom børneafdeling og psykiatri, ikke<br />
omfattet. På resten af sygehusene er dækningsgraden lavere, oftest fordi<br />
man stadig er i gang med en forsøgsordning, der pilotafprøves.<br />
Ni af de 13 MAT-sygehuse oplyser, at der er planer om at udvide MAT enten<br />
til en større dækningsgrad på sygehuset eller med flere funktioner (opføl-<br />
gende besøg, postintensive besøg).<br />
På de syv sygehuse, der har et halvt års erfaring med MAT eller mere, dæk-<br />
ker MAT fra 27% (Esbjerg) til 100% (Bispebjerg, Kalundborg) af sengeplad-<br />
serne. Fire af de fem sygehuse med under 100% dækning rapporterer om<br />
udvidelsesplaner, enten ved inddragelse af flere afdelinger eller (på Hvid-<br />
ovre Hospital) ved at udvide MAT med flere funktioner.<br />
Esbjerg nævner, at en udvidelse af dækningen afhænger af, hvorvidt det er<br />
muligt at skaffe læge- og sygepleje-ressourcer.<br />
På otte sygehuse tager MAT sig udelukkende af akutte kald, mens MAT på<br />
fem sygehuse også har andre funktioner. I Esbjerg følger MAT fx op på pati-<br />
enter i tre døgn efter udskrivelsen fra intensiv afdeling, og både i Esbjerg<br />
og Slagelse tager MAT efter aftale på opfølgende besøg hos patienter, hvor<br />
MAT har været kaldt akut. Hvidovre planer om såvel opfølgende som post-<br />
intensive besøg.<br />
22 ––
Akut-teams<br />
sammensætning<br />
Døgndækning<br />
Undervisning i<br />
forbindelse med<br />
MAT<br />
Undervisning på<br />
stamafdelingerne<br />
Teamets sammensætning og organisation varierer. På tre sygehuse (Bispe-<br />
bjerg, Hillerød og Gentofte) rykker en anæstesiologisk speciallæge og en in-<br />
tensiv sygeplejerske ud. Sammen med stamafdelingens læge og syge ple-<br />
jerske udgør de teamet på fire personer. Samme system er planlagt på Herlev<br />
Sygehus. I Esbjerg er teamet tilsvarende sammensat i dagtiden, mens man i<br />
aften-nattetimerne rykker ud med en intensiv specialsygeplejerske.<br />
På de øvrige sygehuse er det typisk en intensiv sygeplejerske, der primært<br />
rykker ud og vurderer patienten i samarbejde med stamafdelingens sygeple-<br />
jerske og evt. stamafdelingens vagthavende læge. Samme system er planlagt<br />
på Næstved/Nykøbing F. Sygehuse. Ved de igangværende ordninger kan en<br />
anæstesiologisk speciallæge de fleste steder tilkaldes efter behov. Enkelte sy-<br />
gehuse råder dog ikke over anæstesiologisk speciallæge på døgnbasis.<br />
På Frederiksberg Hospital er det primært den vagthavende anæstesilæge, der<br />
rykker ud, mens anæstesisygeplejerske kan tilkaldes efter behov.<br />
På de fleste sygehuse er det kun sygeplejersker med intensiv specialuddan-<br />
nelse, der rykker ud med MAT, mens nogle få sygehuse også gør brug af<br />
andre erfarne sygeplejersker fra intensiv afdeling, idet der ikke findes til-<br />
strækkeligt mange med intensiv specialuddannelse.<br />
På alle sygehuse kan MAT tilkaldes hele døgnet. På Sønderborg Sygehus er<br />
man dog i gang med en pilotafprøvning af MAT og afprøver foreløbig systemet<br />
mandag-fredag i dagtiden. På Thisted Sygehus har personalet på observa-<br />
tionsafsnittet, hvorfra MAT udgår, ikke altid mulighed for at forlade afdelin-<br />
gen. I så fald kan patienten i stedet flyttes direkte til observationsafsnittet.<br />
12 ud af 13 sygehuse svarer, at personalet både på stamafdelingerne og på<br />
intensiv afdeling har modtaget uddannelse (eller undervisning/information).<br />
Mængden og arten af uddannelse/undervisning/information varierer dog<br />
meget fra sygehus til sygehus.<br />
Mange sygehuse oplyser, at personalet på stamafdelingerne i forbindelse med<br />
præsentation af Mobilt akut-team har fået undervisning i kaldekriterier og sik-<br />
ker mundtlig kommunikation (ISBAR). Undervisningen har typisk været af ca.<br />
en times eller nogle få timers varighed og er fx afviklet på morgenmøder eller<br />
personalemøder.<br />
23 ––
Undervisning<br />
på intensiv<br />
afdelingerne<br />
Løbende<br />
undervisning<br />
Ansvarsfordeling,<br />
kompetencer og<br />
organisation<br />
I Holstebro er der indført en fire-timers teoretisk og praktisk uddannelse i<br />
identifikation og behandling af den akut syge patient og i kaldekriterierne.<br />
På tre sygehuse (Gentofte, Esbjerg og Herlev) modtager personalet på<br />
stamafdelingerne undervisning og træning af 1-2 dages varighed, samt fæl-<br />
les simulatortræning med MAT-personalet fra intensiv afdeling. Der trænes<br />
bl.a. teamsamarbejde i forbindelse med MAT-situationer.<br />
På Gentofte Hospital har der i forbindelse med ny sygehusplan været stor<br />
udskiftning af personalet på stamafdelingerne, og stamafdelingerne har<br />
ikke altid kunnet sende det fornødne personale til undervisningsdagene.<br />
Personalet fra intensiv afdeling modtager typisk opdaterende undervisning i<br />
principper for behandling af akutte patienter, ABCDE-principper (A-airway,<br />
B-breathing, Circulation, D-disability, E-environment).<br />
I Holstebro har fem intensivsygeplejersker desuden modtaget ALERT-in-<br />
struktørkursus, og i Sønderborg og Hvidovre har undervisningen også om-<br />
fattet anerkendende kommunikation som forberedelse til samarbejdet med<br />
personalet på stamafdelingerne.<br />
I Gentofte, Esbjerg og Herlev deltager personalet fra intensiv afdeling som<br />
nævnt i simulatortræning fælles med stamafdelingernes personale.<br />
Syv ud af de 13 sygehuse oplyser at afholde løbende undervisning af perso-<br />
nalet på både stamafdelingerne og intensiv afdeling. Derudover oplyser to<br />
sygehuse, at der afholdes løbende undervisning af stamafdelingens perso-<br />
nale.<br />
11 ud af de 13 sygehuse oplyser, at der foreligger en definition af MAT’s<br />
kompetencer.<br />
Generelt oplyser sygehusene, at stamafdelingen har ansvar for patienten,<br />
indtil patienten evt. overflyttes til intensiv afdeling.<br />
Gentofte oplyser, at der i princippet skal møde en speciallæge fra stamafde-<br />
linger for at deltage i MAT-teamet. Ellers har speciallægen fra intensiv fuld<br />
kompetence til beslutning om det videre forløb.<br />
24 ––
Monitorering af<br />
patienter på<br />
stamafdelingerne<br />
Kaldeprocedure<br />
Ekstra ressourcer<br />
til MAT<br />
Tre sygehuse beskriver problemer med ansvarsfordeling/kompetencer/orga-<br />
nisation i forbindelse med MAT. I Slagelse bemærkes, at afdelingens bagvagt<br />
ikke kontaktes tilstrækkeligt ofte, og i Horsens har der været eksempler på,<br />
at det tilkaldende personale på stamafdelingen ikke har været til stede på af-<br />
delingen, når MAT ankom. På Gentofte Hospital er der sket et skift. Hvor MAT<br />
i starten havde flest kald i dagtiden, kommer de fleste kald nu i nattevag-<br />
terne. Brugen af MAT har til en vis grad erstattet kald af afdelingernes egne<br />
bagvagter, hvilket giver en uhensigtsmæssig belastning af personalet på in-<br />
tensiv afdeling.<br />
Flere sygehuse (Hillerød, Esbjerg) oplyser, at der er udarbejdet en beskri-<br />
velse af de enkelte teammedlemmers arbejdsområder. I Hillerød er den anæ-<br />
stesiologiske læge udpeget til teamleder. Det samme gælder i Gentofte.<br />
Flere sygehuse anfører desuden, at MAT-situationen fungerer som lærings -<br />
situation.<br />
Seks ud af de 13 sygehuse oplyser, at der er indført nye retningslinjer for<br />
monitorering af basale værdier hos patienter på stamafdelingerne. I Slagelse<br />
og Kalundborg er der indført nye retningslinjer for rutinemæssigt monitore-<br />
ring af basale værdier. På sygehusenes medicinske afdelinger skal alle nyind-<br />
lagte og nyoverflyttede patienter have målt basale værdier tre gang i løbet af<br />
det første døgn.<br />
I Holstebro har en kirurgisk afdeling indført lokale retningslinjer for overvåg-<br />
ning af patienterne, og på Bispebjerg Hospital opfordres afdelinger i forbin-<br />
delse med MAT-undervisningen til at overveje retningslinjer for monitorering.<br />
Alle sygehuse oplyser, at der foreligger en nedskreven kaldeprocedure for<br />
Mobilt akut-team. Flere steder er der udviklet lommekort med kaldekriterier<br />
og kaldeprocedurer (se eksempel side 16).<br />
På syv ud af de 13 sygehuse er der bevilliget ekstra ressourcer i forbindelse<br />
med MAT. I de fleste tilfælde drejer det sig om ekstra personale på intensiv<br />
afdeling, hvor MAT er forankret. På fire sygehuse er bevillingen permanent.<br />
Flere steder (Horsens og Esbjerg) oplyser dog, at de ekstra stillinger er van-<br />
skelige at få besat.<br />
25 ––
Aflastning af<br />
intensiv afdeling<br />
MAT-statistik<br />
Betydning for<br />
arbejdsmiljøet<br />
Af de syv sygehuse, der har over et halvt års MAT-erfaring, angiver fem, at<br />
der er afsat ekstra ressourcer i forbindelse med MAT. Det drejer sig de fle-<br />
ste steder om ekstra personale, oftest sygeplejersker, på intensiv afdeling.<br />
På tre af sygehusene er ekstra ressourcer bevilliget permanent (Hvidovre,<br />
Bispebjerg og Esbjerg), mens to sygehuse indtil videre kun har fået ekstra<br />
ressourcer i en projektperiode (Hillerød, Gentofte).<br />
I Esbjerg har MAT allerede nu medført en aflastning af intensiv afdeling.<br />
Sygehuset har registreret, at der fra de afdelinger, der er dækket af MAT,<br />
sker færre indlæggelser på intensiv afdeling og den gennemsnitlige be-<br />
handlingstid på intensiv afdeling er reduceret (læs mere side 8).<br />
Også i Kalundborg forebygges overflyttelser til intensiv afdeling, idet pati-<br />
enterne ved MAT-besøg ofte kan stabiliseres og forblive på stamafdelingen.<br />
Endvidere forventer Bispebjerg kortere indlæggelsestid på intensiv afdeling<br />
som følge af MAT.<br />
Gentofte vurderer, at MAT er en kvalitetsforbedring for patienter på stamaf-<br />
delingerne, men at besparelser som følge af MAT ikke virker realistisk.<br />
11 ud af 13 sygehuse oplyser at føre løbende statistik over MAT-kald. På<br />
alle 11 sygehuse indsamles data over antallet af MAT-kald, anvendte tilkal-<br />
dekriterier, responstiden og behandlingstiden. Derudover registrerer en del<br />
af sygehusene data for en række andre parametre.<br />
I Region Hovedstaden er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af regio-<br />
nens sygehuse, som i øjeblikket er i gang med at udvikle et fælles skema<br />
til dataindsamling for MAT. Et udkast til skemaet pilotafprøves i løbet af<br />
sommeren 2008. På længere sigt er det planen, at der skal oprettes en fæl-<br />
les database til indsamling af MAT-data i regionen.<br />
Næsten alle sygehuse angiver, at MAT har haft betydning for arbejdsmil-<br />
jøet. Flere sygehuse nævner, at samarbejdet mellem personalet på stamaf-<br />
delingerne og intensiv afdeling er blevet bedre, og at personalet har fået<br />
mere respekt for hinandens arbejdsområder.<br />
26 ––
Effekten af MAT<br />
Præsentation af<br />
MAT-erfaringer<br />
På stamafdelingerne har MAT desuden øget trygheden og nedsat stressni-<br />
veauet. På Gentofte Hospital har sygeplejersker fra stamafdelingerne givet<br />
udtryk for, at MAT er det bedste, der er sket på sygehuset nogensinde.<br />
På intensiv afdeling har MAT haft både positiv og negativ indflydelse på ar-<br />
bejdsmiljøet. Der er eksempler på, at MAT opleves som fagligt tilfredsstil-<br />
lende af sygeplejerskerne på intensiv afdeling, men flere sygehuse<br />
(Esbjerg, Bispebjerg og Gentofte) nævner også, at MAT har øget stressni-<br />
veauet på intensiv afdeling, og at MAT-kald kan være forstyrrende for det<br />
øvrige arbejde på intensiv afdeling.<br />
Især Gentofte Hospital oplever frustrationer hos personalet på intensiv af-<br />
deling, da MAT er en ekstra belastning af en i forvejen belastet personale-<br />
gruppe. Problemet er størst i nattevagterne, hvor antallet af kald er<br />
stigende, og hvor der ikke er tilført ressourcer.<br />
10 ud af de 13 sygehuse registrerer yderligere data, der kan eller vil kunne<br />
bruges som effektmål af MAT. Det drejer sig fx om antallet af kald til hjer-<br />
testopholdet, før og efter MAT, antallet af indlæggelser på intensiv afdeling<br />
fra de MAT-dækkede afdelinger, antallet af genindlæggelser på intensiv af-<br />
deling og gennemsnitlig indlæggelsestid på intensiv afdeling.<br />
På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg har data allerede nu kunnet bruges til at<br />
demonstrere, at afdelinger, dækket af MAT, har færre kald til hjertestophol-<br />
det efter introduktionen af MAT. Samme sted har man også målt nedsat<br />
antal intensiv-indlæggelser fra de MAT-dækkede afdelinger (læs mere side<br />
8).<br />
10 ud af de 13 sygehuse oplyser, at erfaringerne med MAT præsenteres lø-<br />
bende. Det kan være ved personalemøder, på intranet eller i nyhedsbrev.<br />
Målgruppen for informationen er såvel personalet på stamafdelinger og in-<br />
tensiv afdelinger som afdelingsledelser og direktion.<br />
I forbindelse med Operation Lifes pakker er det erfaringen, at det fremmer<br />
implementeringen, når lokale resultater præsenteres jævnligt, fx ved mor-<br />
genkonferencer eller synligt ophængt i afdelingen.<br />
27 ––
MAT redder liv Til slut i spørgeskemaet stilles spørgsmålet: ”Redder MAT liv efter jeres op-<br />
fattelse?”<br />
11 respondenter har besvaret spørgsmålet, og alle med et ”ja”.<br />
12 respondenter mener, at MAT gør en forskel på andre områder end at<br />
redde liv, og på 10 sygehuse er der konkrete eksempler på, at MAT har red-<br />
det en patient eller på anden måde gjort en forskel. (Se eksempler på side<br />
29).<br />
På samtlige syv sygehuse, der har over et halvt års MAT-erfaring, er spør-<br />
geskemarespondenterne af den opfattelse, at MAT redder liv på sygehuset,<br />
og at systemet desuden gør en positiv forskel på andre punkter.<br />
MAT betyder især, at patienter, der er på vej til at udvikle kritisk sygdom,<br />
kan behandles tidligere i forløbet, sådan at tilstanden hurtigere kan stabili-<br />
seres og ikke udvikler sig livstruende.<br />
Flere sygehuse oplyser, at MAT opleves som en generel kvalitetsforbedring.<br />
Hvidovre Hospital oplyser fx, at MAT måske redder enkelte liv, men i højere<br />
grad højner kvaliteten ”..af den pleje og behandling, der gives i en akut og<br />
måske også i terminal fase af patientens liv, hvor det måske ikke er det at<br />
redde liv, der er den bedste udvikling for patienten.”<br />
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg oplyser, at MAT ”..øger organisationens be-<br />
handlingskapacitet og kompetence på meget kritiske og væsentlige tids-<br />
punkter i patientforløbene. MAT opleves som en stor serviceforbedring af<br />
både patienter og pårørende.”<br />
28 ––
MAT-situation<br />
MAT sikrer hurtig vej til operationsbordet<br />
En ung mand ligger på en sengeafdeling efter en kikkertoperation for brok.<br />
Han er bleg og træt, men der går tid, før personalet reagerer. Da MAT til-<br />
kaldes, er patienten meget træt, med hurtig puls og næsten normalt blod-<br />
tryk. MAT undersøger patienten og konkluderer, at han bløder. MAT<br />
sygeplejersken lægger venflons, og MAT-lægen kontakter kirurgen for at få<br />
manden opereret.<br />
Efter 15 minutter er patienten på operationsbordet, hvor det konstateres,<br />
at der har samlet sig 2 liter blod. Efter operationen bedres manden hurtigt.<br />
MAT-situation<br />
Utryg sygeplejerske tilkalder MAT<br />
En mand på 83 år er på vej til at blive udskrevet fra en kirurgisk afdeling,<br />
hvor han har fået gennemført en undersøgelse af sine urinveje. Han klager<br />
over smerter i ryggen og er forpustet. Personalet beder ham om at lægge<br />
sig igen, men ubehaget fortager sig ikke. Sygeplejersken er utryg ved si-<br />
tuationen og ringer til MAT, selvom patienten gerne vil hjem.<br />
MAT konstaterer blandt andet en lav iltning på 89, vejrtrækningsbesvær og<br />
lavt blodtryk. MAT iværksætter behandling, men manden bedres ikke. Han<br />
overflyttes derfor med ambulance til kardiologisk afdeling i Odense.<br />
2,5 timer efter MAT-kaldet er manden i Odense.<br />
29 ––<br />
Eksempler på MAT-situationer<br />
Næsten alle sygehuse med fungerende Mobilt akut-team har eksempler på,<br />
at MAT har gjort en forskel for patienter og/eller personale. Herunder gen-<br />
gives en række situationer, som sygehusene har beskrevet.
MAT-situation<br />
MAT sikrer sepsis-patient hurtig behandling<br />
En 79-årig kvinde har fået fjernet et stort stykke af sin tarm for en måned<br />
siden. Hun må derfor ernæres gennem et centralt venekateter, men er el-<br />
lers velbefindende. Hun er hjemme på weekend, og da hun kommer igen<br />
mandag morgen, har hun høj feber og kulderystelser. MAT bliver tilkaldt.<br />
Hun er kold på hænder og fødder, blodtrykket er lavt, pulsen lidt hurtig og<br />
vejrtrækningen påskyndet. Hendes nyretal er påvirkede. MAT ordinerer<br />
både væske og volumen. Det aftales med afdelingen, at patienten tilses<br />
efter et par timer, hvor der i mellemtiden gives væske og tages nye blod-<br />
prøver. Ved næste møde er patienten varm, har tegn på sepsis. Det opda-<br />
ges, at tilstanden skyldes infektion ved cvk’et, som man fjerner og sender<br />
til dyrkning. Kvinden er næste dag i tydelig bedring.<br />
MAT-situation<br />
Enkelt, hurtigt og effektivt<br />
En kvinde på 79 år er indlagt på grund af problemer med sin tyktarm, for-<br />
mentligt forårsaget af strålebehandling efter cancer. Kvinden bliver dårlig,<br />
har lav blodprocent, begyndende kredsløbssvigt og vejrtrækningsbesvær.<br />
En kirurg tilkalder MAT, som støtter vejrtrækningen, giver vanddrivende<br />
medicin og ernæring.<br />
Få timer senere er kvinden restitueret.<br />
30 ––