Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.historie-<strong>nu</strong>.<strong>dk</strong> - side 8<br />
men, og sekretæren havde derfor et kvantum amerikansk medicin i sin bagage,<br />
så begge patienter blev raske i løbet af tre døgn. Vel ankommet til<br />
<strong>Moskva</strong> blev danskerne den 25. maj 1945 interneret i lejren Planernaja 30<br />
kilometer nordvest for <strong>Moskva</strong>. Døssing blev samme dag orienteret om<br />
danskernes ankomst til <strong>Moskva</strong> gennem den svenske legation.<br />
Næste dag, den 26. maj 1945, var <strong>gesandt</strong>en igen i NKID,<br />
hvor han talte med Vetrov. For første gang talte Døssing <strong>nu</strong> i længere tid om<br />
sine landsmænd fra Berlin, men de udtalelser han fremsatte, var på ingen<br />
måde egnede til at bedre deres situation – hvilket det da heller ikke var<br />
Døssings hensigt at medvirke til. Gesandten fortalte om det tog, der dagen i<br />
forvejen var ankommet fra Berlin og sagde, at der ifølge svenskerne skulle<br />
være danskere blandt passagererne. Herefter var Døssing taget til banegården<br />
for at møde danskerne, men det havde politiet forhindret, sagde han,<br />
og fremsatte herefter en række iskolde og kyniske udtalelser om sine uheldige<br />
landsmænd fra Berlin.<br />
Han bad indledningsvis Vetrov om en liste med danskernes<br />
navne, for han ”risikerede” jo, at den danske regering skulle efterlyse dem<br />
som savnede, hvis skæbne var ukendt. Døssing understregede, at han udelukkende<br />
var interesseret i navnene, da han selv mente, at disse folk fortjente<br />
at blive interneret som kollaboratører. Men det forstod den danske<br />
regering åbenbart ikke, belærte samme regerings repræsentant den sovjetiske<br />
embedsmand. Gesandten havde dog fået underretning om, at der angiveligt<br />
også skulle befinde sig kommunister fra Stutthoflejren blandt danskerne<br />
fra Berlin, tilføjede han i en formildende tone. Herefter bad Døssing<br />
igen om at få navnene på danskerne, da han snart skulle til København.<br />
Han ville komme i en yderst pinlig situation over for regeringen, hvis han<br />
ikke engang kendte de berørte personers navne, forklarede han.<br />
<strong>Den</strong> danske <strong>Moskva</strong>-<strong>gesandt</strong>s iskolde og kyniske holdning<br />
over for de danske diplomater, der tilfældigvis havde gjort tjeneste i Berlin<br />
under krigen, er slående. Stalins mangeårige og forhærdede følgesvend,<br />
udenrigskommissær Molotov, fandt Døssings udtalelse om, at personalet<br />
fortjente at blive interneret som kollaboratører, så interessant, at han har<br />
understreget den. <strong>Den</strong> eneste interesse Døssing havde i sine kolleger fra<br />
Berlin, var deres navne – ikke fordi han ville søge at få sine landsmænd til<br />
Danmark, men for at undgå at havne i en pinlig situation i København.<br />
Døssings ”formildende” udtalelse om, at der angiveligt skulle være kommunister<br />
fra Stutthoflejren blandt de nyankomne danskere, giver hans udtalelse<br />
om diplomaterne fra Berlin en end<strong>nu</strong> mere ubehagelig karakter, idet
Change language