Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk

www.historie-nu.dk - side 7
sovjetiske militærmyndigheder – en udtalelse, der var helt identisk med
den opfattelse, Døssing over for Vetrov havde givet udtryk for den 7. maj
1945.
Danskerne fra Berlin (I)
Når Døssing overhovedet havde rejst spørgsmålet om de danske
diplomaters skæbne over for Udenrigskommissariatet, var det som nævnt
ikke fordi han selv kerede sig om, hvad der var blevet af dem. Det gjorde
derimod den danske gesandt i Stockholm, kammerherre J.C.W. Kruse, der
havde sendt sin kollega i Moskva et telegram, hvori han understregede de
danske diplomaters svære situation.
Danskerne fra gesandtskabet, der foruden legationsråd Vincens Steensen-
Leth omfattede attache Fr. A. Holck Colding, vicekonsul Erik Munch-Andersen,
præsterne Axel B. Jeppesen og Bakmann Christensen, konsulatssekretær
Ole Anton Jacobsen, sekretærerne Rovsing og Lorentzen samt chaufførerne
Johannes Rydkvist og Hjalmar Jensen var nu ikke flygtet, men havde
derimod oplevet Berlins fald på tætteste hold.
Det samme havde adskillige Berlin-korrespondenter, der sammen
med gesandtskabets personale havde opholdt sig i en bunker under
gesandtskabsbygningen under de hårde kampe om den tyske hovedstad.
Det drejede sig om Jens Tang fra Berlingske Tidende, Jacob Kronika fra
Nationaltidende, Robert Christiansen fra Aftenbladet og Arild Hvitfeld fra
Social-Demokraten. Kronika fortalte efter sin hjemkomst, at han og Tang
var blevet drevet ud af deres lejligheder og derefter var taget til gesandtskabet,
hvorfra de havde ”den fortræffeligste udsigt til kampene i Tiergarten.”
Tyske soldater havde gentagne gange oprettet kvarter i gesandtskabet, og
var vendt tilbage uanset hvor mange gange danskerne smed dem ud, berettede
Kronika videre.
Der var i alt 30 danskere i gesandtskabet, da Berlin faldt i
begyndelsen af maj 1945. Vicekonsul Munch-Andersen berettede senere,
at russerne havde fundet danskerne i bunkerne ved gesandtskabet, men at
de ikke var blevet tilbageholdt. Efter at danskerne havde identificeret sig fik
de således tilladelse til frit at gå omkring i den sønderbombede tyske hovedstad.
Den 18. maj blev danskerne imidlertid afhentet og anbragt i en
særlig lejr for udlændinge i Berlin-Lichtenberg. Herfra gik turen østpå med
tog – via Lodz til Warszawa, Brest, Litovsk, Minsk, Smolensk og endelig til
Moskva. Rejsen gennem det stærkt krigshærgede Østeuropa tog en uge, og
tog særligt hård på legationsråd Steensen-Leth og frøken Rovsing, der blev
angrebet af dysenteri undervejs. Begge havde før været udsat for sygdom-