Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk

www.historie-nu.dk - side 6
sagsbehandlingen i det tunge sovjetiske bureaukrati, for allerede efter to
dage kunne han meddele Døssing, at der nu var arrangeret flylejlighed for
Nexø og Døssing med familier, samt for de fem kommunister, Døssing tidligere
havde omtalt. Det var ved denne lejlighed, at gesandten var blevet så
opløftet over de nylige forlydender om den danske befolknings angivelige
utilfredshed med befrielsesregeringen, og i særlig grad med statsminister
Vilhelm Buhl, at han ikke ville udelukke muligheden for en ny regering, der
”ville lette” hans opgaver i Moskva. Derfor var det nok bedre, at han blev på
sin post i Moskva, mente Døssing. Det betød på jævnt dansk, at den danske
gesandt i Moskva håbede, at danskerne var så utilfredse med deres
nye regering, at de ville vælte den.
Det gjorde de fredsommeligt indstillede og gemytlige danskere
som bekendt ikke, og Døssing selv var da også i tvivl om, hvorvidt
han skulle blive i Moskva eller rejse til København. Senere samme dag,
altså den 16. maj, bad gesandten nemlig Dekanozov om råd om, hvorvidt
det kunne betale sig for ham at rejse til København. Viceudenrigskommissæren
tilrådede den rådvilde Døssing at rejse til København, især
fordi han ikke havde været i Danmark i lang tid, og derudover kun modtog
få informationer fra København. Gesandten var enig i denne vurdering, og
bad herefter viceudenrigskommissæren om, at han selv, hans hustru fru
Augusta og deres søn Anders samt fem danske parlamentsmedlemmer, der
for nyligt var blevet befriet fra tyske lejre, og nu befandt sig i Moskva, skulle
få mulighed for at komme med flyet. Anmodningen synes overflødig, idet
Vetrov jo allerede havde fortalt Døssing, at alle de danskere, gesandten
havde bedt om flylejlighed til, havde fået det. Gesandtens påstand om, at
der befandt sig fem [kommunistiske] Folketingsmedlemmer i Moskva, er
simpelthen grebet ud af den blå luft. DKP havde indtil oktober 1945 nemlig
aldrig haft mere end tre mandater i Folketinget, og det eneste danske
Rigsdagsmedlem, der opholdt sig i Moskva, var Martin Nielsen – hvilket
Døssing godt vidste. Formentlig fremsatte gesandten påstanden for at understrege,
hvor vigtigt det var at hjælpe de danske kommunister, der var
blevet befriet i Tyskland. En del danske kommunister måtte i øvrigt befinde
sig i Polen, mente Døssing, og spurgte, hvem han skulle henvende sig til for
at få oplysninger herom. Viceudenrigskommissæren rådede gesandten til at
henvende sig til styrelsen for repatriering. Halvvejs ude af døren spurgte
Døssing til sidst om de danske diplomater fra Berlin. Dekanozov ville prøve
at opklare, hvad der var sket med dem, men gik ud fra, at eftersom de
havde samarbejdet med tyskerne, var de formentlig blevet interneret af de