Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk

More documents

Recommendations

Info

www.historie-nu.dk - side 4 nemlig den 17. januar, den 16. maj, samt den 14. og 26. september. Den samtale, der angiveligt danner rammen om Døssings referat, fandt altså aldrig sted. Den frustrerede gesandt fabrikerede med andre ord referatet, som derfor i allerhøjeste grad var udtryk for hans egne ønsker. Det skal fremhæves, at Døssing med sit falske referat søgte at få en af Frihedsrådet dannet regering med stærk kommunistisk indflydelse. Gesandten, der ikke havde været i stand til at overbevise Alfred Jensen – og dermed DKP – om, at kommunisterne skulle afvise at samarbejde med de gamle politikere, forsøgte nu at nå sit mål ved hjælp af et falsk referat. Også denne anstrengelse var imidlertid forgæves, som vi skal se i næste afsnit. I begyndelsen af maj 1945 blev befrielsesregeringen dannet af repræsentanter for Frihedsrådet og politikerne. Døssing modtog den 10. maj et telegram fra den nye udenrigsminister, Christmas Møller, der bad Døssing betragte sig som officiel dansk repræsentant i Sovjetunionen. Omvendt så regeringen gerne en repræsentant for Sovjetunionen i København, fortsatte Møller. Det nagede i høj grad Døssing, at han ikke længere repræsenterede Frihedrådet, som jo nu var en del af regeringen i København. Døssing mente, at Moskva som minimum burde forlange en officiel, offentlig dansk fordømmelse af bruddet i 1941 som betingelse for at genoptage forbindelsen. Mikhail Vetrov, der var afdelingschef i NKID, støttede overfor Dekanozov Døssings krav om en dansk fordømmelse af bruddet i 1941. Døssing forsøgte altså at forhindre eller i det mindste at forsinke en sovjetisk anerkendelse af den koalitionsregering mellem Frihedsrådet og de gamle politikere, han opfattede som et nederlag for modstandsbevægelsen, en handling der havde været utænkelig for en professionel diplomat. Derudover kan det konstateres, at Døssings handling i høj grad var udtryk for illoyalitet overfor det Frihedsråd, der havde udsendt ham, og nu var en del af befrielsesregeringen. Dekanozov havde imidlertid indset, at tiden var løbet fra den konfrontationslinie, hvis fremmeste fortaler var Døssing. Den 16. maj fik Døssing overrakt en note, i hvilken Moskva accepterede det danske forslag om at udveksle gesandter. Noten indeholdt ingen krav om en dansk fordømmelse af bruddet i 1941, hvorfor Døssing måtte indse, at løbet var kørt for hans bestræbelser for at få Moskva til at stille en sådan betingelse. De danske kommunister fra Tyskland Den røde Hærs sejrrige felttog gennem Polen og Tyskland i foråret 1945 kulminerede ved slutningen af april, da sovjetiske tropper indtog Rigsdagsbygningen og Rigskancelliet i den sønderbombede tyske hovedstad. Ero-
www.historie-nu.dk - side 5 brerne voldtog og plyndrede hele vejen mod Berlin, og overgrebene på civilbefolkningen fortsatte i den slagne ærkefjendes hovedstad. Det var dog ikke disse forbrydelser, der bekymrede den danske gesandt i Moskva, men derimod et problem af en helt anden karakter. Under sin færd gennem Tyskland havde Den røde Hær nemlig befriet en række danske kommunister, der i løbet af krigen var blevet ført til tyske koncentrationslejre. Især lå det gesandten stærkt på sinde at topkommunisten Martin Nielsen, som medlem af Rigsdagen, skulle nå til København i tide til at deltage i dens åbning – om end gesandten ikke havde styr på, hvornår Rigsdagens første møde faktisk fandt sted. Den 7. maj fortalte han således Vetrov, at åbningen ville finde sted næste dag, altså den 8. maj, og at han derfor havde tilrådet Martin Nielsen at henvende sig til ”det danske folk” i en tale, udsendt af Moskvas radio. Under sit næste møde med Vetrov, der fandt sted den 10. maj, fortalte gesandten, at Rigsdagen ville åbne nogle dage senere, og at det derfor var vigtigt, at Martin Nielsen fik lejlighed til at flyve til København over Stockholm. I virkeligheden fandt Rigsdagens åbning sted den 9. maj, men det var der altså ingen, der havde fortalt Døssing. I stedet fremhævede han, at forfatteren Martin Andersen Nexø og dennes familie i løbet af et par dage også ville forlade Moskva og sætte kursen mod Danmark, og så kunne Døssing selv jo lige så godt følges med familien Andersen Nexø og Martin Nielsen, mente han. Efter en kort pause sagde Døssing spagfærdigt, at han jo var ”en ukendt mand”, hvorimod Martin Nielsen, som medlem af Rigsdagen, måske ville kunne få tilladelse til at forlade Moskva med fly. Fire dage senere, den 14. maj, pressede Døssing endnu engang på for at få flylejlighed til Stockholm. I løbet af de seneste dage havde han mødt fem danske kommunister, som Den røde Hær havde befriet under erobringen af Tyskland, ligesom han igen havde talt med Martin Nielsen. Det var ifølge gesandten ”nødvendigt,” at tre af disse kommunister skulle være i København til Rigsdagens åbning – som Døssing altså stadig ikke var klar over havde fundet sted fem dage tidligere. Døssing mindede Vetrov om sin nyligt fremsatte anmodning om flylejlighed, og bad også om pladser til de tre kommunister, der altså skulle følges med Døssing, Martin Nielsen og Andersen Nexø med familie. Gesandten bad Vetrov om en afklaring af spørgsmålet inden ugens udgang, hvortil den sovjetiske embedsmand lovede at ”interessere” sig for sagen, og give Døssing besked om resultatet. Vetrovs ”interesse” i sagen har tilsyneladende skubbet til
Page 1 and 2: Historie Netmagasinet www.historie-
Page 3: www.historie-nu.dk - side 3 samarbe
Page 7 and 8: www.historie-nu.dk - side 7 sovjeti
Page 9 and 10: www.historie-nu.dk - side 9 den ant
Page 11 and 12: www.historie-nu.dk - side 11 lejren
Page 13 and 14: mente at det fremstod, som om han i

Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?