Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk

www.historie-nu.dk - side 3
samarbejdet mellem Frihedsrådet og politikerne. Han havde allerede flere
gange understreget, at politik efter hans mening ikke drejede sig om
ministertaburetter, men derimod om at have indflydelse og betydning – en
udlægning, der dog kun var til udvortes brug. I virkeligheden var Møller meget
opsat på at få en fremtrædende post i befrielsesregeringen. Døssing
kunne slet ikke forlige sig med denne holdning, og hans forhold til Møller
tog en kovending efter opholdet i Stockholm. I midten af april skrev han
således til Foss, at ”[Møller] er en fantastisk gøgler”, og at ”hans linedans
stilede så tydeligt mod de gamle politikeres favn og de gamle kødgryder, at
han vil havne der, medmindre han forinden brækker halsen”. I midten af
marts måtte Døssing rejse tilbage til Moskva med uforrettet sag, hvorefter
han som nævnt afleverede fælleshenvendelsen til NKID.
På samme tidspunkt hvor Døssing i så lidet flatterende vendinger
beskrev sin opfattelse af Christmas Møller overfor Foss, indleverede
den danske gesandt en godt syv sider lang indberetning over sit ophold i
Stockholm til NKID. Det er fuldstændig uhørt, at en diplomatisk repræsentant
afleverer en sådan indberetning til sit værtslands regering. NKID fandt
da heller ikke anledning til at kommentere indberetningen. At Døssing følte
sig foranlediget til at indlevere en indberetning om forhandlingerne i Stockholm
til NKID, er et tydeligt eksempel på den mangel på professionalisme,
der prægede hans virke i Moskva. Handlingen er derudover et klart udtryk
for, hvor Døssings loyalitet lå. I denne indberetning, der ikke før har været
inddraget i forskningen, kritiserede Døssing ligeledes Møller, om end han
dog ikke anvendte så stærke vendinger som i brevet til Foss. Møller havde i
Stockholm vist sig at stå fuldt og helt på de gamle politikeres side. Han stod
således fast på, at de gamle politikere burde lede Danmark efter krigen,
fortsatte den oprørte gesandt.
Den 26. april, umiddelbart før befrielsen, fabrikerede Døssing
et referat af en samtale med den sovjetiske viceudenrigskommissær, Vladimir
Dekanozov, der angiveligt skulle have sagt, at Moskva opfattede samarbejdet
mellem Frihedsrådet og politikerne som forræderi mod modstandsbevægelsen.
Befrielsesregeringen ville udelukkende komme til at bestå af
modstandere af de gamle politikere, sagde Dekanozov, og fremhævede, at
Moskva ikke ønskede at blande sig i regeringsdannelsen, men at det altså
heller ikke ville blive nødvendigt. Hidtil har man kun haft Døssings referat
at gå ud fra. Dekanozovs dagbogsoptegnelser over møder med udlændinge
i 1945, der ikke før har været anvendt, viser imidlertid at de to herrer ikke
havde noget møde den 26. april 1945. De mødtes i alt fire gange i 1945,