Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.historie-<strong>nu</strong>.<strong>dk</strong> - side 2<br />
sig bl.a. udslag i den såkaldte fælleshenvendelse, som de to parter i slutning<br />
af november 1944 sendte til Døssing i <strong>Moskva</strong>. Heri bad de om anerkendelse<br />
af Danmark som allieret. Døssing modtog imidlertid først henvendelsen<br />
i ja<strong>nu</strong>ar 1945, lige før han skulle rejse til Stockholm. Han opfattede,<br />
ganske korrekt, henvendelsen som et tegn på, hvor tæt samarbejdet mellem<br />
politikerne og Frihedsrådet var blevet. Fælleshenvendelsen hensatte<br />
<strong>gesandt</strong>en i en tilstand af skyhøj forbitrelse, fordi han opfattede Frihedsrådets<br />
samarbejde med politikerne som en kniv i ryggen på modstandsbevægelsen.<br />
Døssing afleverede derfor kun en uofficiel oversættelse af teksten<br />
til det sovjetiske udenrigskommissariat (NKID), og undskyldte sig senere<br />
med, at han ikke havde haft tid til at aflevere teksten inden sin afrejse<br />
til Stockholm. Døssing havde imidlertid flere lejligheder til at overrække<br />
henvendelsen inden sin afrejse, men valgte ikke at gøre det. Baggrunden<br />
herfor var, at Døssing, der ikke brød sig om indholdet i teksten, ønskede at<br />
vinde tid til at fremme sin egen politik under forhandlingerne i Stockholm.<br />
Derfor blev henvendelsen først afleveret til NKID i slutningen af marts, da<br />
Døssing vendte tilbage fra Stockholm. <strong>Den</strong> sovjetiske viceudenrigskommissær,<br />
Vladimir Dekanozov, var i midten af ja<strong>nu</strong>ar 1945 enig med<br />
Døssing i, at Frihedsrådet – som <strong>Moskva</strong> opfattede som en kommunistisk<br />
opfindelse – skulle spille den ledende rolle i Danmark efter krigen. Både<br />
Dekanozov og Døssing selv havde derfor en udtalt interesse i, at Døssing i<br />
Stockholm søgte at fremme den politik, de på dette tidspunkt var enige om<br />
var den rigtige.<br />
Det var på denne baggrund, at Døssing ankom til Stockholm i<br />
ja<strong>nu</strong>ar 1945. Christmas Møller ankom fra London den 2. februar. På grund<br />
af kommunikationsproblemer ankom Frihedsrådets folk fra København først<br />
sent i februar. Frode Jakobsen og Alfred Jensen var af Rådet blevet udpeget<br />
til at rejse til Stockholm. Derudover deltog Erling Foss og Ebbe Munck. Under<br />
forhandlingerne gik det for alvor op for Døssing, hvor tæt samarbejdet<br />
mellem Frihedsrådet og politikerne var. Han forsøgte at få Alfred Jensen til<br />
at afvise kommunistisk deltagelse i en regering, der ville være ”80% probritisk<br />
og mindst 60% antisovjetisk”. Døssings ihærdige bestræbelser på at<br />
påvirke Alfred Jensen, faldt imidlertid på gold jord. Det er ganske interessant<br />
at bemærke, at den danske kommunist mente, at Døssing var for <strong>Moskva</strong>-orienteret<br />
– en opfattelse han ikke var alene om at have.<br />
Mødet med Christmas Møller, som Døssing havde haft så<br />
høje tanker om i efteråret 1944, blev en dyb skuffelse for den danske <strong>gesandt</strong>.<br />
Møller havde hele tiden haft den opfattelse, at man skulle støtte
Change language