Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk

www.historie-nu.dk - side 11
lejren. Tværtimod hævdede han, at der var visse vanskeligheder med at
modtage og afsende disse mennesker, der derfor, i lykkelig uvidenhed om
gesandtens spil bag kulisserne, måtte forblive i fangenskab i endnu to uger.
Døssing havde den 22. juni 1945 udtalt sig til Land og Folk om den meget
vigtige og helt særlige opgave, der bestod i at lokalisere forsvundne danskere
i Sovjetunionen. Udtalelserne var imidlertid ikke andet end tom snak
og rent spil for galleriet. De indespærrede danskere interesserede i virkeligheden
ikke gesandten en tøddel.
Danskerne blev som omtalt interneret i lejren Planernaja 30
kilometer nordvest for Moskva den 25. maj 1945, og blev, ifølge vicekonsul
Munch-Andersen, behandlet ”korrekt og venligt,” og bortset fra indespærringen
havde danskerne ”intet at klage over.” Afhøringerne foregik således
”under meget elskværdige former,” og russerne var kun interesserede i,
hvad danskerne havde beskæftiget sig med i Berlin. Opholdet i lejren varede
for de fleste danskeres vedkommende indtil den 3. august 1945, hvor
i alt 20 af dem blev ført til Moskva, hvor de fik en ”meget elskværdig modtagelse”
af Døssing. Den svenske gesandt, Söderblom, gav middag for danskerne,
der fik tid til at se sig om i Moskva, før turen over Leningrad, Helsingfors
og Stockholm gik til København, hvortil de første 9 danskere ankom
den 9. august 1945. I alt var 17 danskere ankommet til Helsingfors
den 8. august, mens legationsråd Steensen-Leth, dennes sekretær frk.
Rovsing og redaktør Arild Hvitfeldt efter eget ønske blev i Moskva endnu
nogle dage. Ti danskere, nemlig musikerne Viggo Jørgensen og en vis
Gerlach, murer Albert Jensen, Freddi Christensen, landsretssagfører Carton
Gulmann, sygeplejerske Lily Qvist, Ebba Mikkelsen, Carl Gustaf Grøn, Kaj
Christensen og krigsfangesekretær Christian Christiansen, måtte blive i lejren.
Sidstnævnte var sekretær i KFUM’s krigsfangehjælp, mens de øvrige
havde gjort tjeneste i nazistiske organisationer som Todt og Waffen SS.
Christiansen blev ikke alene uberettiget mistænkt for at have arbejdet for
nazisterne, men også for den britiske efterretningstjeneste, og blev, efter et
langvarigt fængselsophold, endelig løsladt i foråret 1946. De ni øvriges
skæbne er ukendt, men formentlig blev de sendt i sovjetiske arbejdslejre.
Legationsråd Steensen-Leth udtalte efter sin hjemkomst, at
den sovjetiske opfattelse af, at alle udenlandske statsborgere, der havde
opholdt sig i Tyskland, på en eller anden måde havde været ”i Nazi-
Regimets Tjeneste” var ”meget forståelig,” og at det derfor havde været
nødvendigt at undersøge alle disse personer nøje. Når det også havde været
nødvendigt at internere danskerne i næsten tre måneder var årsagen