Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
Den Illoyale gesandt i Moskva - Historie-nu.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.historie-<strong>nu</strong>.<strong>dk</strong> - side 10<br />
rigsministeren.<br />
Samme dag som Christmas Møller igen skubbede til sin modvillige<br />
<strong>Moskva</strong>-<strong>gesandt</strong>, skrev Vetrov et notat om sagen til viceudenrigskommissær<br />
Lozovskij. Vetrov havde allerede den 3. juli fået besked fra den<br />
højtstående general Vsevolod N. Merkulov fra Berijas Folkekommissariat for<br />
Statssikkerhed, NKGB, der havde meddelt, at der i en lejr uden for <strong>Moskva</strong><br />
befandt sig 30 danskere fra Berlin. NKGB havde ingen indvendinger mod<br />
løsladelse af danskerne, og Vetrov forslog derfor, at NKID skulle meddele<br />
Døssing, at ”de kompetente sovjetiske myndigheder” var rede til at udlevere<br />
danskerne til hans varetægt, så han straks kunne sende dem videre til Danmark.<br />
<strong>Den</strong> 6. juli 1945 blev Døssing for anden gang modtaget af<br />
selveste Sovjetunionens udenrigskommissær, Vjatjeslav Molotov. Gesandten<br />
fremhævede, hvor populær både Sovjetunionen og de danske kommunister<br />
var, og var yderst tilfreds med, at ministrene fra modstandsbevægelsen<br />
nød stor folkelig popularitet. Det gjaldt også de sovjetiske tropper på<br />
Bornholm, som Døssing havde besøgt under sit ophold i Danmark. Bornholmerne<br />
var <strong>Den</strong> røde Hær meget taknemmelige fordi tyskerne var blevet fjernet<br />
fra øen på meget kort tid, berettede <strong>gesandt</strong>en. Han fremsatte også sin<br />
udenrigsministers ønske om at rejse til Sovjetunionen i spidsen for en<br />
handelsdelegation, men sagde intet om det danske kronprinsepars eventuelle<br />
rejse til <strong>Moskva</strong>.<br />
Gesandten benyttede altså ikke samtalen med Molotov til at<br />
presse på i spørgsmålet om danskerne fra Berlin, men talte derimod længe<br />
om, hvor umådelig populær Sovjetunionen var i Danmark – hvilket for så<br />
vidt var rigtigt nok, men forekommer at være ganske uinteressant i forhold<br />
til sagen om de internerede danskere. En sag, som Christmas Møller da<br />
også over for Døssing havde fremhævet som den vigtigste, og som han så<br />
sent som dagen i forvejen telegrafisk havde mindet <strong>gesandt</strong>en om.<br />
Danskerne fra Berlin (II)<br />
Godt to uger efter sin henvendelse til Udenrigskommissariatet om de internerede<br />
danskere, der var ved at udvikle sig til en varm politisk kartoffel i<br />
Døssings hænder, meddelte NKID ham, at det danske <strong>gesandt</strong>skab <strong>nu</strong><br />
kunne overtage de 30 danskere til videre hjemsendelse. Selv om Døssing<br />
nødtvungent, og kun efter politisk pres fra Danmark havde efterlyst netop<br />
denne udgang på sagen om Berlin-danskerne, glædede han sig på ingen<br />
måde over udsigten til, at hans landsmænd <strong>nu</strong> kunne slippe ud af fange-
Change language