Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
7. Konklusion Der er i denne rapport lavet en analyse af effekterne ved svejsning i AA7075 T6. Det er primært påvirkninger der relaterer til forandringer i styrken, der er blevet undersøgt. - Det kan konkluderes at det svageste punkt efter svejsning ligger i selve svejsemetallet, på trods af indkøb af tråd med høj styrke. Hårdheden for svejsemetallet lå på ca. 75 HV. - Det svageste punkt i den varmepåvirkede zone lå på 120 HV. Det var ikke muligt at forbedre denne hårdhed i nogen betydende grad, ved kunstig modning efter svejsning. Dog gav denne behandling styrkeøgning andre steder i HAZ, uden nogen negative sideeffekter. - Ved en ny modningshærdning efter svejsning var det muligt at fjerne alle spor af en varmepåvirket zone. - Bredden på den varmepåvirkede zone er ca. 17mm. Der blev fremstillet en model til estimering af HAZ-bredde i andre emner og andre legeringer. - Styrken begynder at falde markant når temperaturen kommer over 270 o C. - Svejsefaktoren på 0,8 der er opgivet i DS 419 eurocode 9, er formentlig for optimistisk. Ved brug af tilsatsmateriale 5183 er den helt nede på 0,41. Selv hvis der kan findes stærkere tilsatsmateriale, bør den alligevel højst sættes til 0,66, da det er svækkelsen i HAZ. - Ved mikroskopiundersøgelsen af den varmepåvirkede zone blev der fundet en sammenhæng mellem nuancen af materialet og hårdheden. Jo mørkere/brunere det var, jo lavere var hårdheden. - Der konstateres umiddelbart ikke nogen svejsetekniske problemer så som varmerevner, bindingsfejl m.m. ved svejsning. Dog forekommer der porer i svejsemetallet, men dette kan have mange forskellige fejlkilder, og er ikke noget der specifikt relaterer til 7075.
8. Litteraturliste [1] MIG fagprojekt. Af Anders Clausen m.fl. Udarbejdet under Instituttet for Produktion og Ledelse, 2006. [2] http://www.aluinfo.de/en/maerkte/80_388.htm (Global produktion af aluminium). Forfattet af Gesamtverband der Aluminiuminindustrie. Kilden er brugt d. 18-11-2006. [3] www.matweb.com. Material Property Database. Ejet af Automation Creations INC. Kilden er brugt d. 15-8-2006. [4] http://www.key-to-metals.com/Article55.htm (Legeringselementers indflydelse). Skrevet for Key to Metals og INI international. Kilden er brugt d. 10-9-2006. [5] Aluminium Weld HAZ Fundamentals. Af Tony Anderson, Corporate Technical Training Manager hos ESAB. Fra Welding Journal juli 2005. [6] How to Avoid Cracking in Aluminium Alloys. Af Tony Anderson, Corporate Technical Training Manager hos ESAB. Fra Welding Journal september 2005. [7] RAP-SV-0036-01-Tilsatsmaterialer-til-aluminium. Af Steen Ussing ansat hos FORCE. Rapport udarbejdet i forbindelse med SASAK-projektet. [8] SASAK-håndbogen. Diverse forfattere. Udarbejdet af FORCE Technology for Søfartsstyrelsen i 2001. [9] Metals Handbook. Vol.7: Atlas of Microstructures of Industrial Alloys. Diverse forfatter. 8. Udgave. Udgivet for The American Society for Metals i 1972. [10] Metallography of Aluminium Alloys. Af L.F Mondolfo. Udgivet af John Wiley & Sons Inc., New York, 1943. [11] Det fysiske grundlag for lysbuesvejsning. Af Palle Aastrup og Jens Klæstrup Kristensen. FORCE Technology, 2003. [12] SASAK-RAP-VA-AKS-FI-0001-01 “Aluminiums reaktion på varmepåvirkning – første delrapport” Af Carsten J. Rasmussen og Steen Ussing. FORCE Technology, 1999. [13] Mikrostruktur og egenskaber i svejst aluminium 6060 T6. Eksamensprojekt af Ersin Yavuz. Udarbejdet for DTU under IPL, 2006.
- Page 1 and 2: Eksamensprojekt Diplom Maskin Vejle
- Page 3 and 4: Institut for Produktion og Ledelse
- Page 5 and 6: 6.6. Fejlkilder....................
- Page 7 and 8: 4. Teori 4.1. Aluminiums opbygning
- Page 9 and 10: er, jo større er sandsynligheden f
- Page 11 and 12: ønsker at kigge på forskellige fa
- Page 13 and 14: På det ternære Al-Mg-Zn tilstands
- Page 15 and 16: Buetyper Der findes forskellige må
- Page 17: 4.6.3. Typiske svejsefejl ved MIG-s
- Page 20 and 21: der kan regne sig frem til temperat
- Page 22 and 23: 2) T ( 2 , t) T 0 2 Q d 2 Ligning 2
- Page 24 and 25: Fejl under svejseforsøgene 1) Trå
- Page 26 and 27: 5.3.2. Ætsemiddel I litteraturen k
- Page 28 and 29: De større partikler er (Fe,Mn)Al6,
- Page 31 and 32: Svejsning nr. / Hastighed Heat inpu
- Page 33 and 34: Det ses at hårdhedsprofilen stemme
- Page 35 and 36: Hvis ellers der kunne findes et til
- Page 37 and 38: De områder billederne viser er sve
- Page 39 and 40: 6.5.2. Sammenligning mellem model o
- Page 41 and 42: På figur 45 er vist det ternære t
- Page 43: 6.7. Videregående forsøg Der er m
- Page 47: [29] Maskin Ståbi. Af Helge Krex m
7. Konklusion<br />
Der er i denne rapport lavet en analyse af effekterne ved svejsning i AA7075 T6.<br />
Det er primært påvirkninger der relaterer til forandringer i styrken, der er blevet undersøgt.<br />
- Det kan konkluderes at det svageste punkt efter svejsning ligger i selve svejsemetallet, på<br />
trods af indkøb af tråd med høj styrke. Hårdheden for svejsemetallet lå på ca. 75 HV.<br />
- Det svageste punkt i den varmepåvirkede zone lå på 120 HV. Det var ikke muligt at forbedre<br />
denne hårdhed i nogen betydende grad, ved kunstig modning efter svejsning. Dog gav denne<br />
behandling styrkeøgning andre steder i HAZ, uden nogen negative sideeffekter.<br />
- Ved en ny modningshærdning efter svejsning var det muligt at fjerne alle spor af en<br />
varmepåvirket zone.<br />
- Bredden på den varmepåvirkede zone er ca. 17mm. Der blev fremstillet en model til<br />
estimering af HAZ-bredde i andre emner og andre legeringer.<br />
- Styrken begynder at falde markant når temperaturen kommer over 270 o C.<br />
- Svejsefaktoren på 0,8 der er opgivet i DS 419 eurocode 9, er formentlig for optimistisk. Ved<br />
brug af tilsatsmateriale 5183 er den helt nede på 0,41. Selv hvis der kan findes stærkere<br />
tilsatsmateriale, bør den alligevel højst sættes til 0,66, da det er svækkelsen i HAZ.<br />
- Ved mikroskopiundersøgelsen af den varmepåvirkede zone blev der fundet en sammenhæng<br />
mellem nuancen af materialet og hårdheden. Jo mørkere/brunere det var, jo lavere var<br />
hårdheden.<br />
- Der konstateres umiddelbart ikke nogen svejsetekniske problemer så som varmerevner,<br />
bindingsfejl m.m. ved svejsning. Dog forekommer der porer i svejsemetallet, men dette kan<br />
have mange forskellige fejlkilder, og er ikke noget der specifikt relaterer til 7075.
Change language