Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
6.5.4. Estimering af HAZ-bredde Siden 60´erne har en almindelig brugt tommelfingerregel til estimering af HAZ, været den såkaldte one-inch-rule. Som navnet antyder, siger den regel at den varmepåvirkede zone strækker sig 25,4mm ud fra centerlinien af svejsningen. Det siger sig selv at det er en meget grov tilnærmelse af virkeligheden, og hvis reglen bliver brugt i designfasen, kan den forsage overdimensionering af emner. På figur 44 kan man ved hjælp af kurven for peaktemperaturen sammenholdt med hårdhedsmålingerne, konkludere at ved svejseforsøgene der er udført i dette projekt, er den varmepåvirkede zone ca. 17mm. Det har ikke været muligt at spore nogen sammenhæng mellem denne værdi og de øvrige svejseparametre. Den matematiske model der er blevet opbygget i forrige afsnit, kan også bruges til estimering af HAZ i andre emner. Ved at ændre materialedata og godstykkelse m.m. i modellen, kan der produceres en tilsvarende kurve over peaktemperaturen. I forrige afsnit er det sandsynliggjort at de metallurgiske ændringer i 7075, starter når temperaturen overskrider 270 o C. For modningshærdbare legeringer generelt, siger litteraturen [12] at denne temperatur er 250 o C- 270 o C. For ikke-modningshærdbare legeringer er den 360 o C-370 o C. 6.6. Fejlkilder - Der er adskillige muligheder for fejlkilder vedrørende målingerne af temperaturen: termoelementernes kontakt med svejseemnerne, elektriske forstyrrelser fra lysbuen, standardafvigelse på hvert enkelt termoelement, unøjagtig kalibrering m.m. Et kvalificeret gæt på præcisionen er 5 o C. - Diamantindtrykkene ved hårdhedsmålingerne aflæses manuelt, hvilket kan bidrage med en lille usikkerhed på 2 HV10. - Hårdhedsmålingerne i svejsemetallet kan være påvirket af de små porer der var til stede. - Ovnene varierer i temperaturen. Usikkerheden ligger på 8 °C. - Under præparationen til mikroskopiundersøgelse bliver emnet udsat for en varmepåvirkning på 175 o C i 10-15 min. ved indstøbningen. - Der er en risiko for mekanisk deformation ved udskæring og slibning af emnerne.
6.7. Videregående forsøg Der er mange muligheder for yderligere undersøgelser vedrørende svejsning i 7075. Til fremtidige projekter bør man nok stræbe efter mere materiale til svejseforsøg end der har været til rådighed i dette projekt, således et statistisk grundlag kan opnås. Følgende områder vil være interessante at arbejde videre med: - Fremstilling af tilsatsmateriale med bedre styrke, f.eks. med udgangspunkt i legeringen 5180. - Undersøgelse af de problemer med spændingskorrosion der er rapporteret om i litteraturen. - Udmattelsestestning. - Trækprøvning og undersøgelse af brudmekanik. - Sammenligning med nuværende sammenføjningsmetoder, såsom nitning. - Undersøgelse om hurtig afkøling, lige efter svejsning har nogen betydning. - Undersøgelse af struktur med elektronmikroskop. - Undersøge tesen fremsat i afsnit ”6.5.2. Sammenligning mellem temperaturcyklus og hårdhed” angående temperaturen hvor legeringen overgår til -fasen.
- Page 1 and 2: Eksamensprojekt Diplom Maskin Vejle
- Page 3 and 4: Institut for Produktion og Ledelse
- Page 5 and 6: 6.6. Fejlkilder....................
- Page 7 and 8: 4. Teori 4.1. Aluminiums opbygning
- Page 9 and 10: er, jo større er sandsynligheden f
- Page 11 and 12: ønsker at kigge på forskellige fa
- Page 13 and 14: På det ternære Al-Mg-Zn tilstands
- Page 15 and 16: Buetyper Der findes forskellige må
- Page 17: 4.6.3. Typiske svejsefejl ved MIG-s
- Page 20 and 21: der kan regne sig frem til temperat
- Page 22 and 23: 2) T ( 2 , t) T 0 2 Q d 2 Ligning 2
- Page 24 and 25: Fejl under svejseforsøgene 1) Trå
- Page 26 and 27: 5.3.2. Ætsemiddel I litteraturen k
- Page 28 and 29: De større partikler er (Fe,Mn)Al6,
- Page 31 and 32: Svejsning nr. / Hastighed Heat inpu
- Page 33 and 34: Det ses at hårdhedsprofilen stemme
- Page 35 and 36: Hvis ellers der kunne findes et til
- Page 37 and 38: De områder billederne viser er sve
- Page 39 and 40: 6.5.2. Sammenligning mellem model o
- Page 41: På figur 45 er vist det ternære t
- Page 45 and 46: 8. Litteraturliste [1] MIG fagproje
- Page 47: [29] Maskin Ståbi. Af Helge Krex m
6.5.4. Estimering af HAZ-bredde<br />
Siden 60´erne har en almindelig brugt tommelfingerregel til estimering af HAZ, været den såkaldte<br />
one-inch-rule. Som navnet antyder, siger den regel at den varmepåvirkede zone strækker sig<br />
25,4mm ud fra centerlinien af svejsningen. Det siger sig selv at det er en meget grov tilnærmelse af<br />
virkeligheden, og hvis reglen bliver brugt i designfasen, kan den forsage overdimensionering af<br />
emner. På figur 44 kan man ved hjælp af kurven for peaktemperaturen sammenholdt med<br />
hårdhedsmålingerne, konkludere at ved svejseforsøgene der er udført i dette projekt, er den<br />
varmepåvirkede zone ca. 17mm. Det har ikke været muligt at spore nogen sammenhæng mellem<br />
denne værdi og de øvrige svejseparametre. Den matematiske model der er blevet opbygget i forrige<br />
afsnit, kan også bruges til estimering af HAZ i andre emner. Ved at ændre materialedata og<br />
godstykkelse m.m. i modellen, kan der produceres en tilsvarende kurve over peaktemperaturen.<br />
I forrige afsnit er det sandsynliggjort at de metallurgiske ændringer i 7075, starter når temperaturen<br />
overskrider 270 o C.<br />
For modningshærdbare legeringer generelt, siger litteraturen [12] at denne temperatur er 250 o C-<br />
270 o C. For ikke-modningshærdbare legeringer er den 360 o C-370 o C.<br />
6.6. Fejlkilder<br />
- Der er adskillige muligheder for fejlkilder vedrørende målingerne af temperaturen:<br />
termoelementernes kontakt med svejseemnerne, elektriske forstyrrelser fra lysbuen,<br />
standardafvigelse på hvert enkelt termoelement, unøjagtig kalibrering m.m. Et kvalificeret<br />
gæt på præcisionen er 5 o C.<br />
- Diamantindtrykkene ved hårdhedsmålingerne aflæses manuelt, hvilket kan bidrage med en<br />
lille usikkerhed på 2 HV10.<br />
- Hårdhedsmålingerne i svejsemetallet kan være påvirket af de små porer der var til stede.<br />
- Ovnene varierer i temperaturen. Usikkerheden ligger på 8 °C.<br />
- Under præparationen til mikroskopiundersøgelse bliver emnet udsat for en varmepåvirkning<br />
på 175 o C i 10-15 min. ved indstøbningen.<br />
- Der er en risiko for mekanisk deformation ved udskæring og slibning af emnerne.
Change language