17.09.2013 Views

Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det ses at hårdhedsprofilen stemmer fuldstændig overens med den der er beskrevet i afsnittet ”4.7.<br />

Den varmepåvirkede zone”.<br />

Fra 0mm og ud til punktet ”1” er målingerne lavet i svejsemetallet. Som man kan se, er dette<br />

område svejsningens svageste punkt med en Vickershårdhed på ca. 75 HV10kg. På trods af at der<br />

blev indkøbt tilsatsmateriale af legering 5183, som fabrikanterne beskriver som højstyrketråd, er<br />

hårdheden altså under halvdelen af upåvirket 7075T6. Hårdhedsmålingerne kan dog muligvis være<br />

påvirket af de poredannelser der opstod i tilsatsmaterialet. Da legeringer i 5xxx serien ikke er<br />

modningshærdbare, er det umuligt at forøge styrken med en efterfølgende varmebehandling<br />

(Diskuteres i 6.3.1 ”Modningshærdning”).<br />

.<br />

I punktet ”1” er der en tendens til en anelse lavere hårdhed end i smeltemetallet generelt. Dette må<br />

skyldes, at tilsatsmetallet i netop dette punkt danner en legering med grundmetallet, der ikke er<br />

hensigtsmæssig ud fra et styrkemæssigt synspunkt.<br />

Lige efter ”1” stiger hårdheden markant, da man kommer over i basismetallet. Punktet ”2” ligger<br />

ved siden af smeltelinien, og her er en rimelig antagelse, at temperaturen har været i<br />

opløsningsområdet på 470 o C. I dette punkt vil man kunne forvente en yderligere stigning ved<br />

naturlig eller kunstig modning.<br />

Ved ”3” er der sket en overmodning, og hårdheden falder som resultat deraf. Hvis teorien holder,<br />

burde en ny modningshærdning være nødvendig for at øge hårdheden i dette punkt.<br />

Hen imod ”4” nærmer metallet sig udgangstilstanden, da graden af overmodning mindskes.<br />

6.2.2. Svejsefaktor<br />

Ved dimensionering af svejste aluminiumsemner bruger man en softening factor eller på dansk<br />

svejsefaktor, for at bestemme styrken af de svejste emner. Styrken af udgangsmaterialet bliver<br />

ganget med svejsefaktoren, og dette tal bruges til dimensionering. I standarden DS 419 eurocode 9<br />

er denne faktor opgivet til 0,8 for 7xxx serien. Ud fra de hårdhedmålinger der er lavet i dette projekt<br />

kan svejsefaktoren beregnes:<br />

For hele svejsningen:<br />

For den varmepåvirkede zone:<br />

HV<br />

lav<br />

haz<br />

HVudg<br />

HV<br />

lav<br />

haz<br />

HVudg<br />

75<br />

181<br />

120<br />

181<br />

0,<br />

41<br />

0,<br />

66<br />

Da selve svejsemetallet er det svageste punkt i svejsningen, bliver valg af tilsatsmateriale en<br />

afgørende parameter i beregningen af svejsefaktoren. Det ses at den er helt nede på halvdelen af de<br />

0,8, der er opgivet i standarden. Hvis man udelukkende kigger på den varmepåvirkede zone,<br />

beregnes svejsefaktoren til 0,66. Disse to tal indikerer at svejsefaktoren er for optimistisk i DS 419,<br />

hvilket kan have kritiske konsekvenser pga. underdimensionering af konstruktionsemner.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!