Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
De større partikler er (Fe,Mn)Al6, og eksisterer fordi de ikke kan opløses i matrixen[11]. Det samme gør sig gældende for de få partikler af FeAl3, der var at finde (se figur 30). 5.3.4. Homogeniseringsglødning/blødglødning For at finde den laveste hårdhed man overhovedet kan forvente af 7075 T6, blev der udført en homogeniseringsglødning. Emnet blev varmet op til 470 o C i en periode på 24 timer. Den lange holdetid er for at være 100 % sikker på, at materialet er i en-fase området, da nogle legeringselementer har en lille diffusionshastighed. Derefter blev emnet meget langsomt afkølet over en periode på ca. 48 timer. Dette kan antages at være tæt på en ligevægtsafkøling, hvor der udfældes så mange legeringselementer uden kohærens med Al-matrixen som muligt. Dette skulle resultere i den laveste opnåelige hårdhed. De efterfølgende hårdhedsmålinger blev udført på Y-planen, da dette plan danner det vigtigste sammenligningsgrundlag for hårdhedsændringer over tværsnittet af en svejsning. Hårdheden blev målt til 63 HV10. På figur 31 ses mikrostrukturen af det homogeniserede emne på Y-planen. Valsestrukturen er totalt forsvundet, og det er umuligt at se valseretningen. Dette resultat vil aldrig nogensinde kunne forekomme i en svejsning, uanset hvor mange strenge eller hvor meget forvarme der bruges. Derfor blev der lavet endnu en homogeniseringsglødning, men med en lidt hurtigere afkølingsperiode på ca. 6 timer. Mikrostrukturen for dette emne kan ses på figur 32. Figur 30. FeAl3 partikel Figur 31. Homogeniseret. Figur 32. Stærkt overmodnet struktur Hvis man sammenligner med billedet af udgangsmaterialet på forrige side (figur 29), observeres som forventet en kraftig vækst af de udfældede partikler uden kohærens med Al-matrixen. Man kan dog stadig ane valsestrukturen. Denne struktur vil være typisk for en kraftig overmodning, og det er således denne tendens der burde kunne spores i den varmepåvirkede zone efter svejsning.
6. Resultater og diskussion I de efterfølgende kapitler vil resultaterne fra svejseforsøgene blive præsenteret og derefter diskuteret. 6.1. Makroundersøgelse I dette afsnit vil de svejste emners geometri blive undersøgt uden forstørrelse, og eventuelle fejl vil blive beskrevet. Emnerne blev makroætset i en opløsning med 15g natriumhydroxid og 120ml vand, for at få svejsninger, porer og rodfejl til at blive mere fremtrædende. Det skal understreges at formålet med dette projekt ikke var at optimere svejseparametre, for at kunne fremstille en perfekt svejsning. I bilag I kan ses de typer af makroskopiske fejl der findes, og hvilke værdier de skal overholde hvis svejsningen skal kunne godkendes jf. ISO 13919-1, skærpet (B).
- Page 1 and 2: Eksamensprojekt Diplom Maskin Vejle
- Page 3 and 4: Institut for Produktion og Ledelse
- Page 5 and 6: 6.6. Fejlkilder....................
- Page 7 and 8: 4. Teori 4.1. Aluminiums opbygning
- Page 9 and 10: er, jo større er sandsynligheden f
- Page 11 and 12: ønsker at kigge på forskellige fa
- Page 13 and 14: På det ternære Al-Mg-Zn tilstands
- Page 15 and 16: Buetyper Der findes forskellige må
- Page 17: 4.6.3. Typiske svejsefejl ved MIG-s
- Page 20 and 21: der kan regne sig frem til temperat
- Page 22 and 23: 2) T ( 2 , t) T 0 2 Q d 2 Ligning 2
- Page 24 and 25: Fejl under svejseforsøgene 1) Trå
- Page 26 and 27: 5.3.2. Ætsemiddel I litteraturen k
- Page 31 and 32: Svejsning nr. / Hastighed Heat inpu
- Page 33 and 34: Det ses at hårdhedsprofilen stemme
- Page 35 and 36: Hvis ellers der kunne findes et til
- Page 37 and 38: De områder billederne viser er sve
- Page 39 and 40: 6.5.2. Sammenligning mellem model o
- Page 41 and 42: På figur 45 er vist det ternære t
- Page 43 and 44: 6.7. Videregående forsøg Der er m
- Page 45 and 46: 8. Litteraturliste [1] MIG fagproje
- Page 47: [29] Maskin Ståbi. Af Helge Krex m
De større partikler er (Fe,Mn)Al6, og eksisterer fordi de<br />
ikke kan opløses i matrixen[11]. Det samme gør sig<br />
gældende for de få partikler af FeAl3, der var at finde (se<br />
figur 30).<br />
5.3.4. Homogeniseringsglødning/blødglødning<br />
For at finde den laveste hårdhed man<br />
overhovedet kan forvente af 7075 T6, blev der<br />
udført en homogeniseringsglødning. Emnet<br />
blev varmet op til 470 o C i en periode på 24<br />
timer. Den lange holdetid er for at være 100 %<br />
sikker på, at materialet er i en-fase området,<br />
da nogle legeringselementer har en lille<br />
diffusionshastighed. Derefter blev emnet<br />
meget langsomt afkølet over en periode på ca.<br />
48 timer. Dette kan antages at være tæt på en<br />
ligevægtsafkøling, hvor der udfældes så<br />
mange legeringselementer uden kohærens<br />
med Al-matrixen som muligt. Dette skulle<br />
resultere i den laveste opnåelige hårdhed. De<br />
efterfølgende hårdhedsmålinger blev udført på<br />
Y-planen, da dette plan danner det vigtigste<br />
sammenligningsgrundlag for<br />
hårdhedsændringer over tværsnittet af en<br />
svejsning. Hårdheden blev målt til 63 HV10.<br />
På figur 31 ses mikrostrukturen af det<br />
homogeniserede emne på Y-planen.<br />
Valsestrukturen er totalt forsvundet, og det er<br />
umuligt at se valseretningen. Dette resultat vil<br />
aldrig nogensinde kunne forekomme i en<br />
svejsning, uanset hvor mange strenge eller<br />
hvor meget forvarme der bruges. Derfor blev<br />
der lavet endnu en homogeniseringsglødning,<br />
men med en lidt hurtigere afkølingsperiode på<br />
ca. 6 timer. Mikrostrukturen for dette emne<br />
kan ses på figur 32.<br />
Figur 30. FeAl3 partikel<br />
Figur 31. Homogeniseret.<br />
Figur 32. Stærkt overmodnet struktur<br />
Hvis man sammenligner med billedet af udgangsmaterialet på forrige side (figur 29), observeres<br />
som forventet en kraftig vækst af de udfældede partikler uden kohærens med Al-matrixen. Man kan<br />
dog stadig ane valsestrukturen. Denne struktur vil være typisk for en kraftig overmodning, og det er<br />
således denne tendens der burde kunne spores i den varmepåvirkede zone efter svejsning.
Change language