Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

I område 2 har materialet været udsat for en
blødglødning (også kaldet udglødning.)
Blødglødningstemperaturen for 7075 er opgivet til
413
Figur 15. Typisk hårdhedsprofil
o C [3]. I modningshærdbare legeringer er
blødglødning egentlig bare et andet udtryk for en
markant overmodning, hvor alle de små
udfældede partikler samles til store krystaller
uden kohærens med aluminiumsgitteret. Ved en
normal svejsning når materialet dog ikke at blive
fuldstændig blødglødet. Men det er alligevel i
dette område at den laveste styrke må forventes at
optræde. På figur 15 er vist hvordan en
hårdhedsprofil normalt vil se ud, efter en svejsning.
Punktet A markerer hvor der har fundet delvis blødglødning sted.
I område 3 har materialet været udsat for en moderat temperatur,
hvorved der sker en overmodning, som beskrevet i det ovenstående,
dog i mindre grad. Som tommelfingerregel siger man at
legeringer i 6xxx og 7xxx serien, mister styrke ved temperaturer over
250 o C – 270 o C [12]. Kunstig modning foregår dog ved en lavere
temperatur, nemlig 121 o C, så overmodning kan godt ske ved
lavere temperaturer end 250 o C hvis den holdes et stykke tid.
Sidstnævnte vil dog sjældent være tilfældet ved svejsning.
4.8. Varmecyklus ved svejsning
Den varmepåvirkning et givent punkt i en plade
der svejses bliver udsat for, kaldes punktets
varmecyklus. Varmecyklen er meget vigtig at
have kendskab til, da den bestemmer
egenskaberne for materialet i den
varmepåvirkede zone, efter svejsning. For at
kunne undersøge varmecyklen ved svejsning, er
der blevet placeret 6 stk. termoelementer i
prøveemnerne før svejsning. Fire af elementerne
er placeret vinkelret ud fra svejsningen, i
afstande på 13mm, 20mm, 27mm og 34mm (se
figur 17). 13mm er valgt, da det er det tætteste
man kan placere et termoelement uden at
brænderen rammer det under svejsning, da
diameteren på gaskoppen er ca. 23mm. Desuden
Figur 16. Overmodning
Figur 17. Placering af termoelementer
vil der være en risiko for at elementet ender inde i selve svejsningen, og vil dermed ikke kunne
tages ud igen.
4.8.1. Opbygning af model til beregning af temperaturcyklus
Den nævnte begrænsning på placering af termofølere tættere end 13mm fra svejselinien, lægger et
låg på anvendelsen af de data følerne opsamler. Grunden til dette er, at de vigtigste metallurgiske
forandringer i materialet foregår tættere på end 13mm. Da det ikke umiddelbart er muligt at måle
temperaturforløbet i dette område, kan det være formålstjenstligt at opbygge en matematisk model,