Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Buetyper<br />
Der findes forskellige måder hvorpå materialet fra svejsetråden bliver overført til smeltebadet.<br />
Disse benævnes typisk:<br />
- Kortbue<br />
- Spraybue<br />
- Blandbue (grovdråbet materialeovergang)<br />
- Puls bue<br />
På figur 10 kan ses en skitse over de svejseparametre<br />
de forskellige buetyper ligger indenfor. De afhænger<br />
dog af mange parametre, hvor tråddiameter er meget<br />
vigtig.<br />
Hvis man kører med meget høje svejseparametre kan<br />
der desuden opstå anderledes former for afsmeltning,<br />
såsom forceret kortbue, roterende lysbue m.m.<br />
Figur 10. Buetyper<br />
I dette projekt vil spraybue- og pulsbuemetoden være<br />
relevant, derfor beskrives disse to typer materialeovergange.<br />
Spraybuesvejsning:<br />
Ved denne metode foregår materialeovergangen ved et stort antal meget fine dråber. Idet dråberne<br />
afsnøres fra tråden, er de primært påvirket af de elektromagnetiske kræfter der opstår i det elektriske<br />
kredsløb. Disse påvirkninger accelererer dråben kraftig op og slynger den med stor kraft ned i<br />
smeltebadet. Dette kaldes Pinch-effekten og sørger for en ordentlig indtrængning og muliggør<br />
stillingssvejsning. Ved spraybuesvejsning bruges relativ høj spænding og strømstyrke, hvilket enten<br />
medfører en rimelig stor varmetilførsel eller en meget høj svejsehastighed. Ved stor varmetilførsel<br />
er smeltebadet stort og letflydende, så førnævnte stillingssvejsning er ikke helt problemfri. Ved<br />
meget høj svejsehastighed kan der opstå problemer med styring af smeltebadet, til gengæld kan man<br />
opnå mindre deformation pga. hastigheden. Ved en tråd på 1,2mm skal svejsestrømmen ligge<br />
omkring 300A og spændingen 24V-28V, for at være i spraybueområdet.<br />
Pulsbuesvejsning<br />
Ved pulssvejsning varierer strømstyrken i et givet antal<br />
svingninger per sekund. Sammenhængen ser således ud:<br />
tråd 15(<br />
m / min) / 60<br />
F<br />
208,<br />
3hz<br />
3<br />
ld<br />
1,<br />
2mm<br />
10<br />
Hvor tråd er trådhastigheden og ld er længden af tråden, der<br />
afsnøres ved hver puls. Sidstnævnte er ca. lig med diameteren<br />
på tråden. Tallene er indsat for at give et eksempel på<br />
Figur 11. Pulssvejsning<br />
udregningen, og de kommer fra en svejsning udført i dette<br />
projekt.<br />
Ved pulssvejsning holdes en grundstrøm, som sørger for en stabil lysbue, og derudover kommer<br />
strømspidserne som giver selve afsnøringen af dråben. Materialeovergangen ligner den ved<br />
spraybuesvejsning, men man kan holde en lavere middelstrømstyrke. Dette medfører lavere<br />
varmetilførsel, og dermed en mindre varmepåvirket zone. Hvis man har svært ved at nå op i<br />
spraybueområdet pga. materialetykkelse eller svejsemetallurgi, kan pulssvejsning med fordel<br />
benyttes. Selve pulsprogrammet kræver fire parametre der skal tilpasses til andre svejseparametre,<br />
bl.a. trådfremføringshastigheden, for at sikre en optimal spraybuetype-afsnøring ved hver puls. Det<br />
er en ret kompliceret opgave og kræver rigtig mange indkøringsforsøg. I stedet har fabrikanterne af
Change language