17.09.2013 Views

Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4.6. MIG-svejsning i aluminium<br />

Gas Metal Arc Welding (GMAW) er en<br />

betegnelse for en lysbuesvejseproces, hvor der<br />

bruges en beskyttende gas til at dække<br />

smeltebadet. Herunder hører de to<br />

undergrupper, MIG og MAG svejsning. MIG<br />

står for Metal Inert Gas og MAG for Metal<br />

Active Gas. Ved svejsning i aluminium bruges<br />

altid MIG-svejsning, da der udelukkende<br />

bruges inaktive gasser såsom argon og helium.<br />

Processen muliggør høj produktivitet, kan<br />

bruges i både store og små godstykkelser, ved<br />

manuel eller automatiseret svejsning.<br />

Stillingssvejsning er også mulig. Alt dette gør<br />

MIG/MAG processen til den med det bredeste<br />

anvendelsesområde.<br />

Figur 9. Skitse af svejseprocessen<br />

4.6.1. Lysbuen<br />

En svejselysbue opstår som følge af spændingsforskellen mellem anode og katode. Pga. denne vil<br />

negativt ladede elektroner bevæge sig mod anoden. Undervejs vil de støde på beskyttelsesgassens<br />

atomer, hvorved der frigives flere elektroner. Det er denne kædereaktion der danner lysbuen i en<br />

kanal af ioniseret gas. Ioniseret gas kaldes plasma. En gas siges at være i plasmatilstand når en stor<br />

del af gassens atomer er spaltet i negative elektroner og positivt ladede ioner. Elektronerne er meget<br />

bevægelige og de medfører at plasma kan lede varme og strøm. Inden for lysbuesvejsning bruges<br />

udtrykkende normal og omvendt polaritet. Ved MIG-svejsning bruges næsten altid omvendt<br />

polaritet, hvor tilsatsmaterialet fungerer som anoden (pluspolen) og svejsemnet som katoden<br />

(minuspolen). I dette tilfælde er det svejsemnet der danner elektronstrålen og svejsetråden bliver<br />

udsat for bombardement af de negativt ladede elektroner, der søger mod anoden. Varmefordeling<br />

bliver ca. 70 % på svejsetråden og 30 % på svejseemnet, hvilket fremmer afsmeltningen. Omvendt<br />

polaritet er det eneste man kan bruge til svejsning i aluminium. Ved normal polaritet vil<br />

tilsatsmaterialet bare lægge sig løst oven på svejseemnet, uden nogen indtrængning. Grunden til<br />

dette er laget af aluminiumoxid der altid vil være på et aluminiumemne, uanset hvor grundigt man<br />

renser det før svejsning. Ved omvendt polaritet fjernes dette oxidlag af selve lysbuen. Der er flere<br />

teorier om hvordan dette sker, men to metoder er ret udbredt. Den ene teori siger at de positivt<br />

ladede ioner, som bevæger sig mod katoden, laver nærmest en ”sandblæseeffekt” på emnet. Den<br />

anden teori går på at de negativt ladede elektroner, som bevæger sig mod anoden, river oxidlaget i<br />

stykker. Ved TIG-svejsning ønskes også denne renseeffekt, men ved omvendt polaritet vil<br />

wolframelektroden blive alt for varm og smelte, hvilket ikke er ønsket. Derfor bruger man<br />

vekselstrøm ved TIG-svejsning af aluminium, hvor man ved MIG bruger jævnstrøm. Ved<br />

vekselstrøm opnår man den rensende effekt i perioden med omvendt polaritet, mens indtrængning<br />

sker i perioden med normal polaritet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!