Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

4.5. T6 Varmebehandling En forudsætning for at en legering kan varmehærdes, er at opløselighed af legeringselementerne falder med faldene temperatur. I en ubehandlet ligevægtsstruktur vil legeringselementerne være samlet i store partikler, som ikke giver noget væsentligt bidrag til styrken. Formålet med varmebehandlingen er at få udskilt legeringselementerne i fine små partikler, som er jævnt fordelt over hele materialet. Temperaturforløbet for processen kan ses på figur 5. For legeringen 7075, er homogeniseringstemperatur 466 o C – 482 o C [3]. Modningstemperaturen for 7075 er 121 o C [3] og holdetiden er 24 timer. Årsagen til at legeringen får større styrke ved modningshærdningen er, at legeringspartiklernes atomgitter har en anden størrelse end Figur 5. Temperaturforløb ved modningshærdning aluminiumsgitteret. Herved bliver strukturen uden om legeringspartiklerne deformeret, hvilket medfører dannelsen af Figur 6. 50000x forstørrelse [9] Figur 7. 50000x forstørrelse. Overmodnet [9] dislokationsbarrierer. På figur 6 kan man ane de meget fine partikler, der sørger for hærdningen. På figur 7 kan ses hvorledes de er vokset markant pga. overmodning.
På det ternære Al-Mg-Zn tilstandsdiagram figur 8, angives det at det er partikler af typen Mg3Zn3Al2 der udfældes, og derved er dem der står for hærdningen. Kobber indgår også som et ret vigtigt legeringselement i 7075, og man burde benytte sig af et kvaternært tilstandsdiagram til at beskrive udskillelsesprocessen. Som tidligere nævnt har det ikke været muligt at finde noget kvaternært Al-Zn-Mg-Cu tilstandsdiagram i litteraturen, derfor benyttes ternære diagrammer i denne rapport. Ved kunstig modning skal man Figur 8. Al-Zn-Mg 200C-400C [10] være opmærksom på, at emnets trækstyrke kun stiger til et vist punkt, hvorefter den falder. Dette fænomen kaldes overmodning. Dette sætter en begrænsning i anvendelse af det varmehærdede materiale, da den konstruktion det indgår i, ikke må operere ved temperaturer hvor overmodning kan foregå. Dette er et meget relevant faktum i forbindelse med svejsning, da emnet i den varmepåvirkede zone oplever overmodning og delvis homogeniseringsglødning. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet ”Den varmepåvirkede zone”.
Page 1 and 2: Eksamensprojekt Diplom Maskin Vejle
Page 3 and 4: Institut for Produktion og Ledelse
Page 5 and 6: 6.6. Fejlkilder....................
Page 7 and 8: 4. Teori 4.1. Aluminiums opbygning
Page 9 and 10: er, jo større er sandsynligheden f
Page 11: ønsker at kigge på forskellige fa
Page 15 and 16: Buetyper Der findes forskellige må
Page 17: 4.6.3. Typiske svejsefejl ved MIG-s
Page 20 and 21: der kan regne sig frem til temperat
Page 22 and 23: 2) T ( 2 , t) T 0 2 Q d 2 Ligning 2
Page 24 and 25: Fejl under svejseforsøgene 1) Trå
Page 26 and 27: 5.3.2. Ætsemiddel I litteraturen k
Page 28 and 29: De større partikler er (Fe,Mn)Al6,
Page 31 and 32: Svejsning nr. / Hastighed Heat inpu
Page 33 and 34: Det ses at hårdhedsprofilen stemme
Page 35 and 36: Hvis ellers der kunne findes et til
Page 37 and 38: De områder billederne viser er sve
Page 39 and 40: 6.5.2. Sammenligning mellem model o
Page 41 and 42: På figur 45 er vist det ternære t
Page 43 and 44: 6.7. Videregående forsøg Der er m
Page 45 and 46: 8. Litteraturliste [1] MIG fagproje
Page 47: [29] Maskin Ståbi. Af Helge Krex m

Eksamensprojekt Diplom Maskin - Danmarks Tekniske Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?