Automatisk generering af system til databehandling

Side 48
er på den måde muligt at specialtilpasse brugergrænsefladen til det specielle behov, og sågar
lave flere brugergrænseflader bygget på samme datastruktur.
De eksterne grænseflader defineres uafhængigt af datastrukturen i system. Dette gøres fordi
den eksterne grænseflade så kan bruges af flere systemer, samt at beskrivelsen af den eksterne
grænseflade, direkte kan bruges af mulige klienter til at hive information ud om hvordan der
kan kommunikeres med systemet. I praksis vil det sige at en organisation kan have en række
standard ”eksterne grænseflader”, og hvis de enkelte systemer skal kommunikere, skal det ske
igennem disse.
Da den eksterne grænseflade ikke har noget at gøre med den interne datastruktur, bliver der
nød til at være en mapning imellem de to.
Eks.
Det vil således være muligt i organisationen at bestemme at der skal kunne udveksles kunde
oplysninger imellem afdelingerne. Ved at lave en definition af hvordan kundeoplysninger skal
udveksles, bliver det i fremtiden meget nemt at lave nye systemer der enten udbyder eller
tager brug af andre systemer der kan udveksle kundeoplysninger.
Det vil være nemt at omorganisere organisationen, hvis der ikke er nogen systemer internt der
er afhængige af hinanden. Alle systemerne er kun afhængige at kunne koble på et system der
levere data i et bestemt format. Hvor det system er placeret, eller hvad det ellers kan er ikke
relevant for klient programmet. Systemerne bliver ikke afhængige af hinandens
implementeringer, men af hvad de leverer.
Krav til konfigurationen.
• Det skal være muligt at oprette en datastruktur.
• Det skal være muligt at se hvorledes systemet er konfigureret.
• Det skal være muligt at oprette en brugergrænseflade der udnytter datastrukturen.
• Det skal være muligt at definere eksterne grænseflader.
• Det skal være muligt at bruge data fra andre systemer i datastrukturen.
• Det skal være muligt at definere interaktion med data (søgning, manipulation etc.)
Al konfiguration sker vha. XML. På den måde er det muligt at lave konfigurationerne
semistrukturerede. Det vil sige at brugergrænseflader kan konfigureres så de indeholder
rekursive elementer, og at referencer i konfigurationen kan valideres for faktisk at pege på
noget gyldigt.
Valideringen af strukturen forgår vha. XSD som muliggør at hver eneste felt kan valideres for
korrekthed.
Der er valgt at udvikle en egen XML struktur til konfigureringen. Alternativt kunne der
bruges XSD til at definere datastrukturen, men da det ikke vil gavne simpliciteten at give
udvikleren en masse unødvendige valg er dette fravalgt.