Download - Dansk Forfatterforening

min mor i det hyggelige køkken. Men jeg kan huske, at hendes
øjne var bange, og at hun havde grædt, da hun bar mig hjem.
Det havde jeg aldrig set før, og det gjorde et stort indtryk. Min
far må senere have hentet dukken til mig, for jeg ved, at jeg
havde dukke Hans i flere år derefter.
Fornemmelsen af at mærke fødderne glide og jorden forsvinde
under mig, da jeg trådte ud i vandet, eller følelsen af vandet,
der lukkede sig over mit hoved, har jeg aldrig glemt. Det har
siddet dybt i mig gennem hele livet. Måske er det ikke kun i
tankerne, man husker. Kroppen husker også. Oplevelsen i min
tidlige barndom fik stor betydning. Når jeg senere i livet har
badet, enten på en badeanstalt eller ved havet, har jeg ikke kunnet
overvinde min frygt for det dybe vand. Derfor har jeg aldrig
villet gå eller svømme ud, hvor vanddybden er for stor til, at jeg
kan nå bunden med fødderne.
Min mor har uden tvivl spurgt mig, hvordan det gik til, at jeg
var faldet i mergelgraven, og jeg har fortalt om Søren og Poul,
der sendte dukken ud at svømme. Det kan jeg ikke huske. Jeg
ved heller ikke, om hun har talt med Hans’s mor om det, når
hun hentede mælk ved stalddøren hos hende. Men jeg husker
helt bestemt, at der var stor forskel på min mor og Hans’s mor.
Der var også stor forskel på stemningen i hans hjem og i mit.
Min mor var en glad kvinde, der altid sang, mens hun arbejdede
i huset. Hun havde som ung pige været på Ryslinge Højskole,
hvor der blev sunget meget. Det var ikke kun sange fra Højskolesangbogen,
men også børnesange og viser. Men når hun
nåede til: ’Jeg elsker Carmen, Carmen elsker mig’, blev jeg ked
af det, græd og holdt mig for ørene, mens jeg råbte: ’Nej, den
Carmen elsker dig slet ikke!’ Det kan jeg ikke huske, men min
mor har senere fortalt mig det. Når hun ville drille mig, sang
hun om Carmen, sagde hun med et smil.
24