Download - Dansk Forfatterforening

ikke længe, før jeg også hellere ville være med der, hvor der
skete noget.
Vi så, at de i et godt stykke tid kastede sten så langt ud i vandet,
som de kunne. På et tidspunkt, da de blev trætte af det, lagde
de mærke til min dukke og tog den fra mig. Jeg holdt fast i den
og protesterede, men der var ikke noget at gøre. De var de store,
og nu tog de tøjet af dukken, kastede det fra sig på jorden og
lo ad den nøgne dukke. ’Skal vi se, om den kan svømme?’ sagde
den ene dreng og kastede dukken ud i mergelgraven, hvor
den flød rundt.
De fandt nogle lange pinde, som de brugte til at skubbe den
længere ud med hver gang, den nærmede sig bredden, hvor jeg
stod og prøvede at få fat i den. Jeg græd og løb frem og tilbage
for at få fat på dukken. Men drengene var ligeglade. Det var
dem, der havde magten. De syntes, det var morsomt at drille
mig og se mig løbe fra den ene side af mergelgraven til den
anden, mens de blev ved at skubbe dukken væk fra bredden,
når jeg nærmede mig. Jeg græd og græd, mens drengene lo.
Legen var morsom for dem, men den blev mere og mere alvorlig
for mig, som gang på gang forgæves prøvede at få fat i den
dukke, jeg holdt så meget af.
Gården, hvor drengene boede, lå tæt ved, og på et tidspunkt
kunne vi høre, at drengenes mor, Kirstine, kaldte på sine børn,
fordi det var frokosttid. Drengene glemte drilleriet og skyndte
sig at løbe hjem sammen med deres lillebror; hen over marken,
hjem til gården, mens jeg blev stående og så min dukke flyde
på vandet et stykke fra bredden.
Nu var her ikke nogen, der kunne skubbe den ud på midten af
mergelgraven, så jeg tog et skridt for at hente den. Men jorden
var fedtet, jeg gled i mudderet og faldt i vandet. Jeg kan huske,
at det var meget koldt, men ikke, om jeg fik fat i dukkens ben,
22