Download - Dansk Forfatterforening

Drengenes forældre var en aften i august 1930 til aftenkaffe hos
mine forældre. Mens der blev snakket i stuen efter kaffen, gik
Søren, Poul, Hans og jeg i den lune aften ud i haven, hvor vi
stod ved gavlen af huset og så op mod stjernerne. ’Nå,’ sagde
en af de store drenge grinende, ’storken har nok været på besøg
hos din mor.’ ’Hvad mener du?’ ’Din mor har lagt et stykke
sukker i vindueskarmen til storken for at få den til at komme
med en lillebror eller en lillesøster til dig. Ved du ikke det?’ Det
gjorde jeg ikke, og jeg blev genert over, at drengene vidste noget
så personligt om min mor. Noget, som jeg ikke selv hverken
forstod betydningen af eller havde hørt tale om før. At det var
storken, der kom med de små børn, var bestemt ikke nogen
nyhed for Søren og Poul. Men de var jo også så store. Det syntes
jeg også, at Hans var, lige indtil den dag, jeg ventede ved
køkkendøren til hans hjem og så hans mor klæde ham på efter
middagssøvnen. Drengen lå på maven på hendes skød, mens
hun knappede hans livstykke i ryggen! Brugte drenge livstykker
til at holde de strikkede strømper oppe? Det vidste jeg ikke,
og jeg syntes, det var ydmygende for ham at ligge der og blive
klædt på som en lille baby. Han var dog næsten 5 år gammel.
Altså et halvt år ældre end jeg. Og så var han en dreng! Den
dag tabte han ikke så lidt i min agtelse.
Men jeg blev altid glad, når Hans kom og spurgte, om jeg ville
lege. Så gik vi ud i sandkassen, som min far havde lavet. Den
stod på gårdspladsen under det store kastanjetræ. Der fik vi
mange timer til at gå med at blande sand og vand sammen og
lægge ’dejen’ i små bageforme, som min mor havde givet os.
Når blandingen tørrede i solen, kunne formene vendes om.
Kagerne, som kom ud, satte vi på kanten af sandkassen, hvor
de blev helt tørre og hårde. Så blev min mor inviteret til at komme
og smage på vores bagværk.
Den bestemte forårsdag i 1931 var Søren og Poul fulgt med hen
til mig. Det var usædvanligt, at de to store drenge kom, og de
20