Download - Dansk Forfatterforening

drenge havde bragt mig i og de følger, deres opførsel havde
fået for mig.
Kan jeg i dag genkende nogle af disse egenskaber hos mig? Er
de gået igen i løbet af mit liv? Ja, helt afgjort. Gennem barndommen
og senere i livet har jeg selv villet vælge mine legekammerater,
mine venner og senere mine samarbejdspartnere.
Ikke lade dem vælge mig. Det har som barn kostet mod og adskillige
brodne pander. I situationer senere i livet har jeg også
selv villet vælge, hvad jeg kunne gå ind for, har vist mod og
ikke ladet mig overtale eller besnakke. Men jeg har ikke altid
husket ordene om at tænke, før jeg talte, for et impulsivt menneske
glemmer ofte reglen om at tælle til ti, hvis man bliver
vred, føler sig såret eller er helt og fuldt optaget af en interessant
opgave. Det har jeg måttet kæmpe med i alle mine leveår,
og det er ikke altid så enkelt at overskue konsekvensen af en
handling. Af og til er det umuligt.
At spørge sig selv: Hvad vil du nu?
I hvilken situation har jeg vist initiativ og mod til selv at vælge,
men måske glemt at prøve på at overskue konsekvensen af mit
valg? På en kvindefestival i København i begyndelsen af
1970’erne sad jeg på den store plæne i Fælledparken sammen
med hundredvis af andre kvinder og lyttede til talerne. De ord,
der gik igen, var: Vi kan godt, selvom vi er kvinder. Kvinder er
stærke, kvinder har mod, kvinder lader sig ikke holde nede,
kvinder skal være frie til selv at vælge det, de helst vil med
deres liv! Det var nye toner, som gav mig den fornødne selvtillid
til at prøve at få opfyldt et stort ønske. Og hvad var det, jeg
allerhelst ville, og som jeg op gennem min ungdom havde ønsket
at gøre, hvis man dengang havde kunnet få SU? Det vil
sige, hvis der havde været mulighed for og midler til at gennemføre
det? Det var at studere ved Københavns Universitet!
36