17.09.2013 Views

Download - Dansk Forfatterforening

Download - Dansk Forfatterforening

Download - Dansk Forfatterforening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

32

Hun har ikke andre i verden at spørge end mig:

Hvor er mine drømme, og hvor er min tyveårs glæde?

Hvor er de uskyldige smil, den alvorlige leg?

Hvordan er mit pund forvaltet i årenes kæde?

Da jeg var nået så langt i min oplæsning, rystede min stemme,

og tårerne stod op i øjnene. Jeg vidste, at jeg næsten bød mig

selv for meget ved at gå til festen, men hjemmefra havde jeg

besluttet, at jeg ville klare situationen og være med til at fejre

min veninde. Det viste sig, at det ikke blot var en sag om at

have viljen. Der var for mange følelser involveret, og det var for

vanskeligt at fortsætte oplæsningen.

Det var let at se, at min bevægelse smittede af på tilhørerne, så

jeg skyndte mig at få hold på mig selv og kontrol over stemmen.

Jeg sagde undskyld, da jeg fandt mit talepapir og festsangen

frem, der skulle hylde værtinden. Den gode stemning blev

genoprettet, mens vi sang. Jeg blev ikke klar over, om nogen i

selskabet havde følt det samme som jeg ved at høre Tove Ditlevsens

ord, eller om min synlige bevægelse virkede så distraherende,

at ordene i digtet ikke nåede ind til mine jævnaldrende

venners bevidsthed, og digtets budskab derfor var gået tabt.

Men hvorfor reagerede jeg så følelsesladet, da jeg læste det essentielle

spørgsmål i digtet: Hvordan er mit pund forvaltet i

årenes kæde? Det var første gang, jeg var ude blandt venner,

efter jeg seks uger i forvejen havde haft den store sorg at miste

min ældste søn. Han var stille sovet ind af en blodprop i hjertet.

En let død for ham, men et chok for os, der stod helt uforberedte

tilbage. Det er vanskeligt at forholde sig til døden, såvel til

andres som til tanken om, at man også selv en dag skal tage

afsked med livet. Her havde der ikke været mulighed for at

tage afsked, for døden var kommet, før nogen kunne ane det.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!