Download - Dansk Forfatterforening

var hvert år noget særligt. Hun fik altid gennem så mange år de
første anemoner, jeg så.
Min mor har fortalt mig om en buket, hun særlig huskede, og
det var ikke anemoner. Blomsterne plukkede jeg til hende året
før oplevelsen med mit forsøg på at gå på vandet i 1931. Om
foråret havde jeg set, at der var rigtig mange blomster i jordbærplanterne
i et stort bed bag ved huset. Min far havde sat
planterne i snorlige rækker, og med alle de hvide blomster på
planterne tegnede det til at blive en fin jordbærhøst. Men det
havde jeg som treårig ikke forstand på. Jeg så kun, at her var
der blomster og plukkede løs af jordbærblomster, som jeg glad
kom ind og gav min mor. Hun havde vanskeligt ved at vise
begejstring for buketten, fortalte hun. Min far ville sikkert blive
utilfreds med, at årets jordbærhøst nu blev mindre end beregnet,
har hun tænkt. Men hun nænnede ikke at skælde mig ud.
Det gjorde hun heller ikke, da jeg trak næsten alle de nyplantede
persillerødder op og løb ind til hende med dem, mens jeg
begejstret råbte: ’Se mor, mange fine sepillerødder!’ Jeg er ikke
sikker på, at Hans’s mor havde reageret på tilsvarende måde,
hvis han havde gjort det samme i haven derhjemme.
En nat var der faldet en stor meteorit ned på marken tæt ved
stalden ved en anden nabogård. Mange naboer kom for at se
det meget store hul, meteorstenen havde lavet i marken. Min
far tog mig med, så jeg også kunne se hullet i jorden og høre om
den mærkelige oplevelse. Han forklarede mig, at en meteorit er
et stykke af en død stjerne. Det var virkelig vanskeligt at forstå.
Kunne en stjerne dø? Umuligt, syntes jeg, som holdt af at se op
mod stjernerne og at finde Karlsvognen, som min far havde
lært mig at kende.
Da jeg fyldte 5 år, havde jeg to fødselsdagsgæster. Det var Milred
og Tove fra nabogården, hvor meteorstenen var faldet ned.
Jeg ved ikke, hvorfor Hans ikke var med. Pigerne gav mig en
28