Vi er her osse! - CSV

Vi er
her osse!
21 beretninger om håb og vilje
ved Annie Hagel og Sven Skovmand
fotos Henrik Saxgren
1

Billedet på omslaget viser Henrik,
som er omtalt på side 56-60
AH står for Annie Hagel
SS står for Sven Skovmand
Indhold
side
Sponsorer 4
Indledning 5
Kirsten (AH) 7
Verner (AH) 11
Karina (AH) 17
Henrik Horsens (SS) 21
Jutta Jensen (SS) 25
Paul Sølver (AH) 29
Thala (AH) 35
Finn Clausen (SS) 39
Nina Laursen (SS) 43
Morten (AH) 47
Rita (AH) 53
Henrik (AH) 57
Aase Gade (SS) 63
Jimmy Indiane (AH) 67
Lone (AH) 71
Christopher Hooper (SS) 77
Birthe Knudsen (AH) 81
Bo Bagger (SS) 87
Birte (AH) 91
Henning (AH) 95
Hans Jørgen (AH) 99
Inge Mortensen (SS) 103
Institutionerne 106
Ordforklaringer 111
3

Kulturprojektet
”Vi er her også”
har fået økonomisk støtte fra:
Fyns Amt
Assens Kommune
Ejby Kommune
Faaborg Kommune
Glamsbjerg Kommune
Haarby Kommune
Kerteminde Kommune
Langeskov Kommune
Nyborg Kommune
Odense Kommune
Ryslinge Kommune
Tommerup Kommune
Tranekær Kommune
Ullerslev Kommune
Vissenbjerg Kommune
Ørbæk Kommune
Årslev Kommune
Aage V. Jensens Fonde
Familien Hede Nielsens Fond
Kulturfonden
S.F.D.S.’s Fond
Firmaet Interacoustics
4

Vi er
her osse
- 21 beretninger om håb og vilje
Ingen vil lege med skæve Thorvald.
Det er hårdt at være anderledes. At være
blandt dem, de andre ikke vil lege med.
Åndssvag - kulret - tosset...
Smertende etiketter. For det er svært, når man
har et handicap, som har noget med psyken at
gøre.
Fyns Amts fire centre for specialundervisning
af voksne handicappede har om året op imod et
par tusinde kursister.
Langt størstedelen af dem er
- psykisk udviklingshæmmede, dem, der
tidligere blev kaldt åndssvage
- sindslidende
- socialt og følelsesmæssigt handicappede
- senhjerneskadede.
Forstander Bjørk Toke,
ASV Sydfyn
Forstander Leif Karlsson,
ASV Vestfyn
Alle er de mennesker, der ønsker at blive
accepteret, som de er, og at være en del af
samfundet på lige fod med alle os andre.
Accept kræver synlighed. Derfor fortæller 21
af vores kursister på de følgende siderom deres
liv og tanker. Og om det at have et handicap.
De har svært ved eller kan ikke gøre ting, som
vi andre helt selvfølgeligt gør. Til gengæld kan
de så meget andet og har meget at give.
Mange af dem har nok mere vilje, styrke og
livsgnist end de fleste af os såkaldt normale.
Vi håber, at vi med denne bog bidrager til et
godt møde mellem de skæve og de måske mere
lige.
Forstander Jørgen Krongaard Christensen,
ASV Østfyn
Forstander Jørgen Dittmann,
ASV Odense
5

Pludselig sad
Pludselig sad
jeg på den anden
side af bordet
Det var slemt at skulle erkende, at
jeg var maniodepressiv, men det
var næsten værre at komme på
Det Hvide Hus som bruger. Før
var det jo mig, der henviste andre
til værestedet, siger Kirsten der
tidligere var socialrådgiver.
»Det værste var at komme som bruger. Før havde
jeg jo selv brugt systemet på den anden side af
bordet. Jeg havde siddet til møde om patienter og
visiteret dem til Det Hvide Hus. Nu var jeg selv
patient.
Det var ikke rart. Jeg havde på
fornemmelsen, at alle havde medlidenhed med
mig. Det havde de måske ikke, men det var
sådan, jeg følte det.
Nu har jeg affundet mig så meget med at
komme der, at jeg fortæller om det. Jeg siger, at
Det Hvide Hus er et værested for psykisk syge,
og at jeg går der, fordi jeg er maniodepressiv og
ikke kan arbejde mere, men heller ikke kan holde
ud bare at sidde hjemme«.
Kirsten klæder sig i flotte farver og makeup'en
sidder, som den skal. Håret passer frisøren
i Odense. Udseendet skal være i orden, synes
Kirsten, for det var det ikke, da hun var længst
inde i depressionen.
»Jeg spekulerede ikke på, hvordan jeg så ud.
Jeg skulle nærmest piskes i bad, for selv var jeg
ligeglad. Jeg var så grim og grå, mens jeg var
syg. Det vil jeg ikke være mere«, siger Kirsten
bestemt.
Et stort sort hul
Kirsten var socialrådgiver i Odense, indtil hun i
1989 måtte pensioneres på grund af dårligt syn.
Et års tid efter kom den første depression.
»Det er svært at huske præcis hvordan det var
at være i en depression, men jeg har nok heller
ikke lyst til at huske for meget. Det føltes som at
være i et stort sort hul med en grå dyne over. Jeg
kunne ingenting, ikke engang græde. Jeg kunne
ikke holde ud at være sammen med nogen, og til
sidst hørte jeg ikke engang radio. Jeg sad på en
stol, eller når jeg kunne se mit snit til det, gik jeg
i seng og trak dynen op over hovedet. Jeg tror
ikke jeg sov, jeg lå der bare.
En gang imellem vågnede jeg op, og så skulle
der ske noget. Humøret var godt, jeg købte ind
og brugte penge, men heldigvis ikke så mange, at
der var fare for vores økonomi,« siger Kirsten og
ler.
»Jeg oplevede kun to manier, som hver gang
varede 14 dage, hvor jeg stort set ikke sov.
Resten af tiden havde jeg depressioner, der
7

varede i op til et halvt år. Nu har jeg heldigvis
ikke haft hverken en depression eller en mani i to
år«, siger Kirsten, der dengang var længe om at
erkende, at hun var maniodepressiv.
»Min læge havde sagt: Jeg tror, du er
maniodepressiv, du skal have hjælp. Men det
ville jeg slet ikke høre på. For jeg var bange for,
at hjælp betød, at jeg skulle indlægges ligesom
min søster, der var indlagt halve år ad gangen.
Det ville jeg ikke risikere. Jeg var bange for at
erkende, at jeg var maniodepressiv, for jeg troede
ikke, der var noget at gøre.«
Medicin og ud af huset
Men der var noget at gøre. Kirsten kom ikke på
sygehus, behandlingen var medicin og en plads
på Det Hvide Hus. Det var vigtigt, at hun kom ud
af hjemmet.
»Da jeg startede på Det Hvide Hus, havde jeg
det ikke godt hverken psykisk eller fysisk. Jeg
var smådeprimeret og i meget dårlig fysisk form,
for jeg havde jo ikke rørt mig længe og var helt
slap.
I starten gik jeg 100 meter, og tænkte: Jeg
klarer det aldrig. Men efterhånden blev jeg
trænet op, og medicinen hjalp faktisk ret hurtigt.
Pludselig en dag skinnede solen. Alt blev
lysere, og jeg var glad og kunne sige:
Nu er jeg rask.
Først var jeg bange for at blive for glad. Jeg
var bange for, at det skulle vise sig at være en ny
mani. Jeg gik ud og købte nyt tøj - men sagde til
personalet på Det Hvide Hus, at det var altså
ikke en mani. Jeg gik til frisør, og min mand og
jeg gik ud og spiste.
At blive rask var som at få livet tilbage. For
første gang i lang tid kunne jeg føle glæde
ved alting og opdagede, at verden var der, og
at den var god
Bedre at være syg end deprimeret
Nu synes jeg, at jeg lever et meget normalt liv,
bortset fra mine fysiske skavanker. I dag er det
dem og ikke min psykiske sygdom, der hæmmer
mig. Men det er bedre at være syg end at være
deprimeret,« fastslår Kirsten, der to gange har
haft en medicinforgiftning. Kun den ene gang
måtte hun på sygehuset.
»Jeg er blevet lidt gladere for livet og
prøver at indhente noget af det, der
forsvandt, og værner om det, jeg har.
Mine børnebørn har heldigvis ikke været
bange for mig. Men jeg synes, at jeg har svigtet
dem lidt ved ikke at være der, så nu prøver jeg
at indhente det. Jeg er også begyndt at invitere
vennerne til middag igen, og jeg tror, de står på
spring for at komme tilbage.
I det hele taget har ingen svigtet mig under
min sygdom. Mine børn har været søde til at
komme, og min mand har støttet mig på trods
af, at han har meget at lave. Ellers havde jeg
nok heller ikke klaret det.
Jeg var rævestolt
Det eneste, jeg frygter nu, er, at jeg ikke mere
kan komme på Det Hvide Hus, fordi jeg har det
bedre end andre, der venter og måske bliver
sparet væk. Og uden Det Hvide Hus havde jeg
aldrig klaret mig«, siger Kirsten, der er glad for
stedets mange tilbud. Det drejer sig ikke om bare
kaffe og smøger.
»Jeg går tur, sidder på café, køber ind og
laver mad. Første gang jeg dækkede bord, var
jeg rævestolt. Jeg har været glad for hvert lille
8

skridt. Nu kan jeg tage på bytur med min mand
eller en veninde. Mit problem er, at jeg altid
skal have nogen med.
Jeg er med i et projekt, der hedder »turen går
til«. Her vælger vi at se for eksempel et
museum. Vi snakker om det, før vi ser det og
laver en arbejdsmappe bagefter.
Det bedste var en rundvisning på Odense
teater. Vi så kulisserne og den store scene, og
rundviseren fortalte så inspirerende, at man
kunne se det hele for sig.
Vi så nogle flotte stoffer, som vi måtte føle
på og som havde nogle fantastiske farver.
Stærke farver kan jeg stadig se«.
Kirsten er 51 år og har altid set dårligt. I 1980
blev hun svagtseende. Hun arbejdede som
klinikassistent, men måtte holde op, da hun
ikke kunne se at rense instrumenterne.
Kirsten tog derefter realeksamen og HF og
uddannede sig til socialrådgiver, hvorpå hun fik
en beskyttet stilling.
Kirsten blev pensioneret som socialrådgiver i
1989, da synet blev stadig dårligere. Kirsten har
nu grøn stær.
I 1990 fik Kirsten sin første depression, og det
viste sig, at hun var maniodepressiv. Medicinen
og aktiviteterne på Det Hvide Hus har hjulpet
hende, så hun nu ikke har haft en depression i to
år.
Kirsten kommer tre dage om ugen på Det Hvide
Hus i Middelfart, som er et aktivitets- og
værested for sindslidende. Her er hun med i
undervisningen i forbindelse med »Turen går til«
og deltager i andre aktiviteter. Fredag går hun til
svømning.
Kirsten har hjemmehjælp fire timer om ugen, og
en hjemmesygeplejerske sørger for, at hun får
den rigtige medicin. Hun snakker også med
hende, om hvordan det går. Desuden får Kirsten
hver fjortende dag besøg af en psykiater.
Kirsten og hendes mand har siden 1986 boet på
en gård, hvor de har et fritidslandbrug med 14
køer og ti tønder land. De har to voksne børn og
to børnebørn på fire og seks år.
9

Det vigtigste er,
at vi kan blive
sammen
Birgits og Verners liv ændrede
sig brat og totalt, da Verner for
11 år siden fik en blodprop.
Før var han travl afdelingsleder
og det festlige midtpunkt i
ethvert selskab. Pludselig kunne
han ingenting
»Vi får se,« siger Verner på spørgsmålet om,
hvad han helst vil med sin fremtid. »Ta' det
roligt,« tilføjer han med det glimt i øjet, som er
helt særligt for ham.
»Du vil helst bare slappe af og tage det
roligt?« fritter intervieweren. Det siger
Verner ja til.
»Verner tager helst en dag ad gangen,«
uddyber Birgit, Verners kone og uundværlige
tolk. »Det vigtigste er, at han kan fortsætte
med at leve som nu, og at vi kan blive
sammen.«
Verner nikker, viser et af sine mange smil og
klapper Birgit kærligt på skulderen. De er enige
om, at de har det godt med hinanden.
Ordene vil ikke
Verner vil gerne snakke. Ordene vil bare ikke
rigtig, som han vil, eller også kan han ikke lige
finde dem. Men inde i Verners hoved står alting
klart, og han ved helt, hvad han vil sige. Så
selvfølgelig bliver han indimellem irriteret, når
han ikke bliver forstået, og ordene ikke vil
komme rigtigt ud.
Det meste af tiden er Verner dog enormt
tålmodig og bliver ved at prøve, til
intervieweren forstår ham.
Birgit kender Verner og ved næsten altid,
hvad han vil sige. Bare det lykkes Verner at få
stavelsen 'mid' frem, ved Birgit således, at Verner
mener Middelfart.
Dér kommer Verner to gange om ugen
sammen med fem-seks andre afasi-ramte og en
lærer fra ASV Vestfyn. »Vi snakker og synger,«
fortæller Verner.
»Jeg synes, vi er lidt privilegerede, fordi
Verner har bevaret sit gode humør,« siger
Birgit, »Faktisk er han næsten altid glad. Og så
er han da stadig en flot fyr!«
Det er Verner: solbrændt efter mange timer
i haven, nydeligt gråt hår og med det glimt i
øjet, der gør det nemt at forstå, at Verner før i
tiden altid var den, der kunne underholde et
helt selskab. Og dem var der mange af.
Verners hverdag var dengang arbejde fra
klokken fire om morgenen til ti om aftenen.
Som afdelingsleder havde han 30 ansatte at
holde styr på og altid meget arbejde. Desuden
spillede han fodbold i sin fritid og byggede et
stort hus på 254 kvadratmeter til familien. Og
11

så var der vennerne
Forkert behandling
Verners og Birgits liv ændrede sig brat og totalt
den 13. november 1985. Den dag fyldte Verner
47 år. Han nåede at få festen med, men faldt om
og måtte indlægges samme aften.
Han havde da i nogen tid gået og skrantet lidt,
haft høj feber og var meget træt. Han vidste ikke,
hvad det var, men troede, at det hang sammen
med for meget arbejde. På sygehuset i
Middelfart vidste heller ingen, hvad der var i
vejen med Verner, så han røg til Odense, hvor
heller ingen kunne finde ud af det. Først da
Verner havde været nogle gange frem og tilbage
mellem sygehusene, fandt lægerne ud af, at
Verner havde haft hjertehindebetændelse. Men
da var det for sent. Verner havde fået en forkert
behandling og en hjerneblødning.
Den forkerte behandling betød, at Verner fik
en god erstatning, men det var jo kun et lille
plaster på såret. Verner havde mistet
førligheden, og livet blev et andet end før.
»Det var jo ikke lige sådan her, vi havde
forestillet os, at vi skulle leve livet, når børnene
var fløjet fra reden,« siger Birgit. »For selv om
det ikke er pengene, der er problemet, er der jo
grænser for, hvad vi kan, og vi skal hele tiden
passe på.
Derfor er der selvfølgelig stunder, hvor det
hele bare er for meget. Men så snakker vi om
det, og så pakker vi madkurven og tager til
stranden,« siger Birgit. »Dér kigger vi på vind og
vejr, og det hjælper på humøret,« siger Verner.
Op og ned ad villavejen
Verner bliver aldrig den samme, som hanvar før
blodproppen. Men der er sket utroligt meget
siden.
»I begyndelsen kendte han mig dårligt nok.
Det var svært at se ham sådan,« siger Birgit.
»Håret var væk,« husker Verner og gemmer
ansigtet bag hånden. Da han kom hjem fra
sygehuset, kunne han stadig ingenting selv:
hverken spise, klæde sig af eller på, gå på
toilettet, gå i bad eller gå i seng.
Verner kom på Sygehuset i Ringe til
genoptræning. Men han syntes ikke, at det gav
så meget. Det hjalp først for alvor, da han kom
hjem og Birgit gik i gang med at træne ham.
For Birgit sagde: vi giver os ikke. Hun
hundsede med Verner.
»Op og ned,« sagde hun hele tiden, viser
Verner med den brugbare arm.
Birgit hundser stadig med Verner. Hans
opgave i huset er at tømme opvaskemaskinen
og sætte på plads. Og så skal han have motion.
»Problemet er den her,« siger Birgit og klapper
Verners mave, som nu ikke er særlig stor. Men
Verner kan lide mad og har for højt blodtryk.
Derfor skal han ud at gå helst tre gange om
dagen.
Så Verner går op og ned ad villavejen. Men
det er tungt at gå med skinne på benet. »Huha,«
siger Verner og ser anstrengt ud. »Jamen, du
sidder for meget ned, og du
ville nok glemme at gå, hvis ikke jeg skubbede
til dig,« mener Birgit.
»Neej,« siger Verner, men skæver
skælmsk til Birgit.
Han ved, at han har godt af at gå, og indrømmer,
at det er rart bagefter. Men han holder nu mest af
at sidde og se fjernsyn.
Ja, nej og nul
Lige efter blodproppen kunne Verner intet sige.
12

Men han og Birgit har trænet meget, så han nu
kan sige ord og enkelte sætninger.
Somme tider har han dog problemer med
ordene ja og nej. De bytter plads, så han siger ja,
når han mener nej og omvendt. Men når han
venter lidt og tænker efter, kan han godt sige et
klart og umisforståeligt nej. Og skal han være
helt sikker, siger han »nul«.
Verner træner også sit sprog sammen med de
andre afasi-ramte. Han er god til at synge og kan
huske noget af teksten, når han synger sammen
med andre. Men måske skulle Verner have haft
endnu mere sproglig træning. Det funderer Birgit
i hvert fald over.
Verner er ikke så sikker. I alt fald skal det ske
et sted, hvor Birgit kan være i nærheden. For han
vil ikke nogen steder hen, hvor Birgit ikke kan
være med. »Nul,« siger han og understreger ved
at bevæge armen fra oven og ned.
Birgit er omdrejningspunktet i Verners liv.
Uden hende havde han måske ikke haft
forbindelse til omverdenen. Det ved Verner godt,
og Birgit har aldrig været i tvivl om, at de to
skulle blive sammen. Da lægen efter
blodproppen foreslog, at Verner skulle på
plejehjem, sagde Birgit klart nej.
»Jeg skulle nok selv passe Verner, for han
havde ikke klaret sig på et plejehjem,« siger
hun.
»Nej,« istemmer Verner og viser med
fingeren mod hovedet, hvor galt det var gået.
»Det kunne jo kun blive bedre, og selv
detmindste fremskridt var en glæde. Bare det, at
han begyndte at spise et par skefulde mad...«
Birgit arbejdede på et psykisk plejehjem, da
Verner blev syg og var derefter hjemmehjælper i
næsten to år. Hun måtte holde op, fordi hun fik
dårlig ryg. Ikke på grund af
Verner. »Nu er det sådan, at jeg kan holde til at
tage mig af Verner og huset, fordi jeg ikke går på
arbejde,« siger Birgit, der har nok at se til. Hun
har måttet lære at tage sig af økonomien og at
køre bil. Før var det Verners områder.
»Men jeg synes nu, vi mangler nogle
impulser. For Verner kommer jo ikke hjem
med så meget, og det gør jeg heller ikke.«
Vennerne forsvandt
Før var Verner meget udadvendt. Og han vil
stadig gerne ud blandt andre. Selv om han er
glad for sit rolige liv derhjemme, og selv om
»hovedet kører hurtigt træt«, som han siger.
Så han er glad for at komme i Tarup
Præstegård, hvor han er to hele dage om ugen,
mest i cafeen og værkstedet. Og han sætter pris
på sin afasi-gruppe og sin lærer. De er meget
forskellige i gruppen, men de kender hinandens
problemer og accepterer hinanden. Så her kan
Verner slappe af og være sig selv.
Han og Birgit har sammen med gruppen,
pårørende og hjælpere været på Costa del Sol og
Mallorca. Det er rart at kunne rejse på den måde,
synes de. For de vil gerne rejse, men er ikke helt
trygge ved at være alene afsted. Og venner er der
ikke mange tilbage af. De forsvandt hurtigt, efter
at Verner var blevet syg, fortæller Birgit.
»Jeg tror, de blev usikre og bange,« siger
Birgit. - Verner vil gerne snakke, men de fleste
har ikke tålmodighed til at snakke med ham, og
nogle tror, han er dum, fordi han har svært ved
at tale.
Verner og Birgit flyttede til et mindre hus og
har nu flinke naboer, som tager sig tid til Verner,
og han har søskende, som kommer. Og så er der
13

jo børnene. Men de har travlt alle sammen og
kommer ikke helt så ofte, som Verner og Birgit
kunne ønske.
Heldigvis kan nogle af børnebørnene godt
finde på at komme selv uden forældre. Her i
sommer var tre af dem på ferie hos Verner og
Birgit. Verner peger ud i haven. »Ja, de sov i telt
i haven,« siger Birgit.
For ikke så længe siden fik Verner og Birgit
barnebarn nummer syv. Men det er nok også det
sidste, mener Birgit. »Vi får se,« siger Verner.
Verner er 58 år. Han er uddannet mejerist og var
afdelingsleder i firmaet Kraft Food indtil 1985.
Det år fik Verner en hjerneblødning.
Verner er stadig lam i højre side, men kan det
meste selv. Han har en skinne på benet, så han
kan gå med støtte fra en stok. Men han kan ikke
læse og skrive og har svært ved at tale.
Verner og Birgit har været gift siden 1957 og
bor stadig sammen i Gelsted, hvor de begge er
vokset op. De har fire børn og syv børnebørn.
To dage om ugen kommer Verner på
dagcenteret Tarup Præstegård. To andre dage om
ugen mødes Verner med fire-seks andre, der har
afasi og en lærer fra ASV Vestfyn.
14

»Men alligevel«
Folk er ufornuftige, ulogiske og egoistiske,
- men hold af dem alligevel.
Hvis du gør noget godt, vil folk beskylde dig
for selviske skjulte motiver,
- men gør det alligevel.
Hvis du har succes, vil du vinde falske venner,
og sande fjender,
- men skab succes alligevel.
Alt det gode, du gør i dag, vil være glemt i morgen.
- men gør noget godt alligevel.
Hæderlighed får nogen til at angribe dig.
- men vær hæderlig og åben alligevel.
Folk favoriserer de svage men følger alligevel de stærkeste,
- men kæmp for de svage alligevel.
Hvad du bruger år på at bygge op, kan du ødelægge på én nat,
- men byg alligevel.
Folk har virkelig brug for din hjælp, men de angriber dig muligvis,
hvis du hjælper dem,
- men hjælp alligevel.
Giv verden det bedste du har, og du vil få et spark bagi,
- men giv verden det bedste du har alligevel.
»Med kærlighed« Bjarne Nielsen
15

Jeg vil gerne
have et liv
for mig selv
Karinas drøm er at få arbejde i et
køkken, for det er hun god til. Og
så vil hun gerne have et sted at bo,
hvor hun bestemmer mere selv
gerne med en puddelhund og på
længere sigt også med kæresten.
»Når jeg flytter for mig selv, vil jeg købe
tøj en gang om måneden, og så vil jeg gerne have
en puddelhund. Jeg glæder mig til at flytte. For
først boede jeg på Brohus, så hos min
plejefamilie. Nu vil jeg gerne prøve at have et liv
for mig selv,« siger Karina, der har meget
konkrete forestillinger om en hverdag, hvor hun
selv bestemmer.
Den skal bestå af arbejde, praktiske ting
derhjemme og aftener på Værestedet i Assens.
På lidt længere sigt vil hun gerne flytte i
lejlighed med sin kæreste, Dennis.
Karina er ferm med sine hænder og
drømmer om at få arbejde i et køkken, for det
er hun god til. Det ved hun, fordi hun har
arbejdet i køkkenet på Sygehuset i Assens
med stor succes.
»Jeg var glad for køkkenet, og de var glade for at
have mig, fordi jeg er god til
at vaske op og god til at gøre rent. Og så er jeg
god til at se, når der trænger til at blive ryddet
op, siger Karina.
I køkkenet klarede hun en stram arbejdsplan
fra 8-14, hvor hun blandt andet skulle pakke den
mad, der skulle ud til folk uden for sygehuset
og holde rede på, hvem der skulle have sovs og
hvem ikke.
Det gjorde hun ved hjælp af en gul streg på
et skilt. For Karinas problem er, at hun ikke kan
læse og næppe heller kan lære det.
Tænk hvis du nu var sur
Men Karina kan lære så meget andet, og det gør
hun på ASV-centret i Assens. Her kom hun som
18-årig fra en specialklasse på Skrillingeskolen
i Middelfart og skal i løbet af tre år finde ud af,
hvad hun så vil. Hun kommer på skolen hver
dag og er glad for det.
Her har hun lavet skulpturer, været på
lejrskole i England, klippet videofilm, lært om
natur, om H.C. Andersen, og her må hun og
klassekammeraterne drikke en kop kaffe og
ryge en smøg i pauserne.
»Det måtte vi ikke på Skrillingeskolen,«
siger Karina, »men det her er jo også en
voksenskole.
Jeg har lært mange nye mennesker at kende,
og jeg er meget glad for mine klassekammerater.
Vi pjatter meget sammen og siger sjove ting til
hinanden i frikvartererne,« siger Karina og
griner.
Karina er glad og smiler gerne. Hun rynker på
næsen, når der er noget hun ikke bryder sig om.
17

Hendes store grå øjne flakker lidt, hvis hun ikke
helt ved, hvad hun skal svare på journalistens
dumme spørgsmål.
I begyndelsen af samtalen er hun meget
genert. Senere forklarer hun, at det var fordi
hun jo ikke kendte den, hun skulle snakke
med.
»Tænk hvis du nu var sur,« siger Karina og
tilføjer: »men det var du jo ikke, du var glad.«
Alvor og vrede
For Karina er det vigtigt, at folk er glade. Hun
kan ikke lide, at nogen er sure og slet ikke, at
de er vrede og råber eller skælder ud. Så bliver
hun bange og ked af det.
Tidligere fik det Karina til at gøre meget
bare for at gøre folk glade.
»Hvis nogen spurgte: kan du lide fisk, sagde
hun ja, selv om hun faktisk mente nej. Men hun
troede, de ville blive glade, hvis hun sagde ja,«
fortæller Karinas plejefar, Piet.
Hun kunne også finde på at fortælle historier,
der ikke helt passede med virkeligheden for at få
den opmærksomhed, hun havde brug for.
»Det svære for Karina var at lære at være
sammen med andre uden at skulle gøre dem
tilpas. Hun skulle lære at tyde ansigtsudtryk og
forstå, at plejefar ikke er sur, bare fordi han ser
alvorlig ud.
Karina er stadig ikke helt sikker på forskellen
mellem alvor og vrede. Men hun er blevet meget
bedre til at sige, hvad hun vil, og hvad hun ikke
vil. Tidligere kom hun fast en gang om måneden
hos sin mor, som bor i Holstebro. Men da det
viste sig, at hendes mor ikke brød sig meget om,
at hun havde
sin kæreste med, besluttede Karina at rejse lidt
sjældnere til Holstebro og være sammen med
Dennis i stedet for.
Hun er også blevet bedre til at sige fra over for
Jesper på 18, som er Piet og Anne-Mettes søn.
Han prøver at få hende til at ordne sit værelse,
smøre mad til ham og vaske hans tøj. Nogle
gange gør hun det. Men hun er blevet bedre til at
sige: Det kan du selv gøre. Og hun ved, hvordan
hun kan drille ham. Hun giver sig til at nynne
længe, vedholdende og monotont. Så reagerer
han,« fortæller Piet. Karina fniser.
Finder de gode tilbud
»Tidligere brød Karina sig ikke om, at andre
skulle vide, hun ikke kunne læse. Så hun kunne
finde på at sætte sig med en telefonbog eller en
reklame og lade, som om hun læste,« fortæller
Piet.
Det gør hun ikke mere, men nu kan hun
faktisk også læse tallene og er god til at følge
med i, hvor de bedste tilbud er.
Selv om Karina ikke kan skrive, har hun
alligevel haft en artikel i skolebladet.
»Jeg siger, hvad der skal stå, og en lærer
skriver for mig,« siger Karina. På den måde går
det fint, og efterhånden kan hun også skrive af
efter andre på en computer.
»Men det er en gang imellem lidt
irriterende, at man altid skal have nogen til at
skrive for sig,« siger hun.
»Ja, ja,« indskyder Piet, »du kan jo bare
ringe i stedet for.« Og det kan Karina.
Styr på tingene
Hjemme har Karina en maddag om ugen. Hun
beslutter selv, hvad familien skal have og køber
18

selv ind. Opskrifterne lærer hun udenad.
Hvis Karina skal dække bord til flere, end
hun kan tælle til, tænker hun på dem som
personer med navn, så går det fint.
I det hele taget er Karina god til at holde styr
på ting. Også fødselsdage. Ingen bliver glemt,
og julegaver køber hun altid i oktober.
Karina kan godt glemme, hvad hun lavede i
går, men detaljer husker hun længe. For eksempel
husker hun, at hun og Piet sammen lagde glasur
på en kage, da han besøgte hende på Brohus,
inden hun flyttede hjem til ham og Anne-Mette.
På det praktiske plan er Karina nået langt
siden da. Hun kan klare sig selv med meget lidt
hjælp og kan sagtens bo i et bofællesskab med
andre, mener Piet, der har kendt Karina siden hun
var 12 år.
»Karina var meget åben og ligetil fra
begyndelsen og meget interesseret i at få
kontakt, da vi mødte hende,« husker Piet.
»Hun sagde selv, at hun gerne ville
flytte hjem til os, og det gjorde hun så. Nu er vi
en del af Karinas familie, som hun kan bruge,
når hun vil.
Det gør hun så, og når hun ikke er hjemme i
Nørre Åby, er hun på Værestedet i Assens, som
hun driver sammen med en gruppe elever fra
skolen.
»Det må du meget gerne skrive om,«
siger Karina ivrigt.
»Her handler vi, laver mad og spiser sammen
mandag, tirsdag og onsdag. Hver måned skriver
vi ud til folk, hvad de kan fåat spise, og nogle
kommer hver dag. Vi har lige fået en computer,
og vi har dart, spil og musik. Og nogle gange
har vi fest om fredagen,« fortæller Karina.
Karina er 20 år og udviklingshæmmet. Det
betyder, at hun ikke kan læse, skrive og kun
regne meget lidt. Men hun kan meget med sine
hænder.
Karina kom på børnehjem, da hendes forældre
blev skilt. Hun var meget lille og hun og hendes
tre søskende blev spredt. To af dem bor nu i
Odense, en i Nyborg. Karinas mor bor i
Holstebro, hvor Karina besøger hende. Hun har
ikke kontakt med sin far.
Da Karina var 12 år, flyttede hun ind hos
Anne-Mette og Piet og deres tre andre børn i
Nørre Åby, og der har hun boet siden.
Hun har gået i Skrillingeskolen i Middelfart og
går nu på ASV-centret i Assens. Her lærer hun
køkkenarbejde, håndarbejde, dansk og regning -
og hun lærer at tro mere på sig selv.
Kort tid efter dette interview fik Karina sine
ønsker opfyldt. Hun er nu ansat i en beskyttet
stilling i køkkenet på Sygehuset i Assens og hun
bor i en dejlig, moderne lejlighed i et
støttecenter i Glamsbjerg.
19

Jeg tror ikke,
at der er grænser for,
hvad Henrik kan nå
I over fire måneder var det
umuligt at komme i kontakt med
Henrik. Men så opdagede hans
lillebror, at den ene tå bevægede
sig. Det førte til en målbevidst
indsats for hans udvikling.
Den 24-årige Henrik Horsens fra Assens sidder i
kørestol. Det har han gjort det meste af tiden,
siden han for knap seks år siden midt under sin
studentereksamen blev påkørt af sættevognen til
en lastbil. Det gav ham et slag i hovedet, så
hjernen ikke kunne give signaler videre.
Siden da har Henrik været svært lammet.
Han kan ikke tale og kun lave bevægelser med
munden og øjnene og den ene tommelfinger. Det
sidste udnytter han til at meddele sig til
omverdenen gennem en computer. Det går
langsomt, men han har muligheden.
I lang tid så det endnu værre ud for Henrik.
Efter ulykken lå han i lang tid bevidstløs på
sygehuset først Odense og siden Assens. Selv
efter at han var kommettil bevidsthed, var man
ude af stand til at komme i forbindelse med
ham.
Efter fire måneder på sygehus kom Henrik
hjem, og en dag opdagede hans lillebror, at den
ene tå bevægede sig. Moderen, Birthe, fortalte
lægerne om denne opdagelse og blev til sin
skuffelse klar over, at de ikke tillagde det
betydning. Henriks tilfælde blev betragtet som
håbløst. De mente, at han måtte være på
plejehjem resten af sit liv.
Henrik blev hjemme
Henriks familie var dog ikke villig til at
godkende lægernes vurdering. De var enige
om, at Henrik skulle blive hjemme, og med
fælles hjælp lykkedes det at klare opgaven. Et
år senere døde Henriks fader imidlertid af
kræft, og da blev det selvfølgelig vanske-ligere.
Birthe havde svært ved at løfte Henrik, og hun
følte det som et problem, at hun nu skulle tage
stilling til alting selv. Hun gav dog ikke op, og
det hjalp hende meget, at hun er uddannet
pædagog.
Henrik fik allerede i den sidste periode på
sygehuset behandling af en fysioterapeut men
denne behandling havde udelukkende til formål
at sikre, at hans tilstand ikke blev værre. Den
sigtede ikke mod en forbedring af hans
tilstand. Og tiden hos fysioterapeuten blev
gradvis mindre og mindre. Derfor kom Henrik
ikke meget længere end til at kunne blinke med
øjnene.
Den store forbedring skete efter, at Birthe
blev medlem af »Hovedcirklen«, der er en
forening for hjerneskadede.
21

Oplysninger fra foreningen fik hende til at
besøge institutionen Burgau i Bayern, hvor
man i længere tid har arbejdet med svært
hjerneskadede. Det blev hun meget begejstret
for.
Det tyske eksempel
»I Burgau starter man behandlingen, allerede
mens de hjerneskadede er bevidstløse. De
udsættes for træning, så deres organisme holdes
vedlige, og de gennemgår seks timers effektiv
træning hver dag - også lørdag og søndag.
Resultaterne er imponerende. Efter et ophold
på fra seks måneder til et år er en tredjedel af de
indlagte i stand til at tage et arbejde, en anden
tredjedel kan klare sig i beskyttet bolig, og kun
den sidste tredjedel må på plejehjem,« fortæller
Birthe, som i dag er ærgerlig over, at Henrik ikke
fik mulighed for en sådan behandling straks efter
ulykken.
»Der er ingen tvivl om, at Henrik ville være
nået langt længere i dag, hvis han havde fået den
rigtige behandling fra starten,« siger hun.
Birthe er glad for, at der nu er taget initiativ
til at få en tilsvarende institution i Glamsbjerg på
Vestfyn. Den kan være med til at hjælpe andre
ofre for ulykker, især dem der ikke har haft
samme støtte fra deres familie, som Henrik har
haft fra sin mor.
»Mange af disse hjerneskadede har lige så
gode muligheder for at få det bedre, som Henrik
har haft. Men ingen tager sig af dem.«
Fødderne skulle opereres
Besøget på Burgau fik Birthe til at anskaffe et
gangstativ til Henrik. Men det voldte problemer,
fordi han havde ligget så længe uvirksom i
sengen. Han blev nødt til at få opereret sine
fødder på et privathospital, fordi han ellers ikke
ville være i stand til at stå op.
I det sidste par år har behandlingen været
stærkt udvidet. Henrik får nu fire timers træning
om dagen af en erfaren gymnastiklærer, og man
kan allerede se resultaterne i hans evne til at
bevæge øjnene og munden. Han er i stand til at
komme med vokal-lignende lyde, og hans
synkebesvær er blevet mindre.
Det lyder ikke af meget, men for Birthe
Horsens betyder det alt. Hun ønsker, at han
engang skal kunne klare sig uden hende. Derfor
er selv små fremskridt af afgørende betydning.
På kollegium og vinterferie
I de sidste fire år har Henrik Horsens været på
ASV-centret i Odense, hvor han får undervisning
i blandt andet samfundsfag og musikforståelse
samt kommunikation med computer. Af praktiske
grunde er det dog kun to dage om ugen, så han
fortsætter nok et par år endnu.
»Det er godt for Henrik at komme hjemmefra,
og han er glad for at komme på skolen, hvor han
er sammen med andre mennesker. Det var også
en stor oplevelse for ham, at skolen var på
vinterferie i Norge, hvor han var sammen med to
lærere og fire andre fysisk handicappede«, siger
moderen.
En anden afveksling i hverdagen er Høskovkollegiet
i Århus, hvor han tilbringer en weekend
om måneden sammen med andre fysisk
handicappede på hans egen alder.
Birthe Horsens håber, at han en dag kan flytte
hjemmefra - og helst til et andet sted på Fyn.
Hun håber, at amtet til den tid har oprettet et
22

kollegium for fysisk handicappede, så de ikke
som i dag skal rejse langt bort fra øen for at få
den rigtige behandling.
Og Birthe Horsens er ikke i tvivl om, at
Henrik med årene vil få det bedre.
»Jeg tror ikke, der er bestemte grænser, for
hvor langt Henrik kan nå. Og skal behandlingen
lykkes, er det også nødvendigt, at man hele tiden
tror på, at det bliver bedre, og at Henrik får et liv
med indhold og mening,« siger hun.
Et brev fra Henrik
»Nu vil jeg fortælle jer, at det var sjovt at
komme til familiefest. Jeg ser flere af mine
kusiner og fætre, og det kunne jeg lide, for det
man får mundtligt, er naturligvis det bedste.
Der kan jeg se på alle dem, som tror, at jeg
ikke kan tænke noget selv. Folk jeg så før,
kender mig ikke længere. Kun nogle ved, jeg
prøver på at komme til mig.
Jeg kan forstå dem, for det at tale med mig er
svært, når jeg ikke kan svare igen. Ingen lever et
liv, som ligner mit, separeret fra andre. Blot har
jeg min styrke i min humor. Det hjælper mig
over mange ting. Kan nogen mon forstå mig,
hvordan det er at være blevet sådan, så det hele
er anderledes. Kun jeg ved, hvordan det føles, at
alle ser på mig, som om der altså bare ikke er
noget at gøre. Så prøv at se mig som en
ligeberettiget, for det vil jeg være. Lov, at I vil
handle derefter, så vil jeg også få mere ud af at
være sammen med jer.
Kan jeg gøre for, at jeg er kommet til skade,
for det kunne være en af jer? Men så var det
selvfølgelig noget andet.
Jeg prøver bare på at sige det, jeg kunne
komme i tanker om, og håber I forstår, hvad jeg
mener.
Kærlig hilsen
Henrik
Den 24-årige Henrik Horsens fra Assens blev
for knap seks år siden påkørt af en sættevogn til
en lastbil. Han fik et slag i hovedet, så hjernen
ikke kunne give signaler videre.
Siden da har Henrik været svært lammet og
kan kun meddele sig med munden, øjnene og
den ene tommelfinger - samt med computer.
Han bor hos sin moder, der i alle årene har
gjort en målbevidst indsats for at forbedre hans
forhold.
Henrik går på ASV-centret, hvor han får
undervisning i samfundsfag og musikforståelse
samt kommunikation med computer.
23

Alle gode
gange er tre
To drikkende mænd var ved at
ødelægge livet for Jutta og hendes
tre børn. Nu har hun fået en mand,
der ikke drikker. Og
kontaktpersonen på ASV-centret er
en god hjælp.
To ægteskaber med mænd, der drak og slog, to
piger, der havde det som hund og kat og en dreng
med svære psykiske problemer, et stort
medicinforbrug og flere indlæggelser på
psykiske hospitaler.
Det lyder som opskriften på et liv i
elendighed, og sådan kunne det også være gået.
Men den 41-årige Juttas liv er alligevel blevet
anderledes. Hun rammes stadig med mellemrum
af psykiske problemer, men hun overvinder dem.
Hendes døtre har udviklet sig til to prægtige
piger, og også sønnen klarer sig bedre.
Den væsentlige årsag til, at det er gået så
godt, er nok Jutta selv. Hun er på bunden et
stærkt menneske og er derfor også villig til at
tale helt åbent om de problemer, hun i tidens løb
har været udsat for.
Men Jutta har også fået hjælp udefra - fra
ASV-centret i Svendborg, hvor hun ikke alene
har modtaget inspirerende undervisning, men
også er kommet ind i bestyrelsen, og
måske allervigtigst: fra Henning - den mand,
som for tre år siden kom ind i hendes liv, og
som til forskel fra de to foregående mænd
hverken drak eller slog. Tværtimod tog han sig
af børnene og fik ikke mindst drengens tillid.
»Alle gode gange er tre!« siger Jutta med et
smil.
Gik selv til børneværnet
Juttas fortid er ellers barsk nok. Hun er født på
Færøerne men kom ni år gammel til Danmark.
Hjemmet var ikke godt. Faderen slog
børnene, og Juttas storebror havde svært ved at
klare sig i skolen. Det endte med, at han kom på
hjælpeskole, og det gjorde Jutta også. Hun
spillede helt bevidst dum, så hun kunne komme
til at gå samme sted som broderen.
Til sidst var forholdene i hjemmet så
dårlige, at Jutta selv valgte at gå til
børneværnet. Derefter var hun på
institutioner, indtil hun blev voksen.
Kort efter mødte hun sin første mand, Svend
Erik, og flyttede til Svendborg med ham. De fik
tre børn, en dreng og to piger. Men ægteskabet
gik ikke godt. Manden drak mere og mere, og
han slog drengen ved enhver lejlighed samtidig
med, at han fortalte ham, at han var dum. Det
endte med, at de blev skilt.
25

Splittede pigerne
Jutta kom på et krisecenter i Odense og flyttede
derefter til Gislev. Her blev hun gift igen, endnu
engang med en alkoholiker, Finn. Han var ganske
vist på antabus, da de mødtes, men han kunne
ikke holde sig fra de våde varer, og efterhånden
drak han også mere og mere.
Samtidig havde han en uheldig indflydelse
på de to piger, fordi han hele tiden gav den
yngste bolsjer og slik, mens han slet ikke
interesserede sig for den ældste. Dermed fik han
for alvor sat de to piger op mod hinanden, og
med drengen gik det fortsat skidt.
Ægteskabet varede dog ikke længe, for
allerede som 44-årig døde Finn af en
blodprop. Og så kom Henning ind i billedet.
»Du er jo ikke vred på os!«
»Vi mødtes i Nr. Broby, hvor hans søster boede.
Jeg syntes straks om Henning og foreslog, at
han en dag kom ind og fik en kop kaffe. Og det
gjorde han så. Mange gange!«
Henning fik straks et godt forhold til de to
piger, og det lykkedes ham at rette op på mange
af de skader, der var sket.
»Jeg er fra landet og ved, hvad man skal
gøre, når to dyr bider ad hinanden. Og den
metode brugte jeg så på pigerne. Og det hjalp,«
siger han.
Det bedste forhold fik han dog til drengen,
som ellers gik rundt og slog tingene i stykker i
almindelig vrede over tilværelsen.
»Hvorfor gør du det? Det er jo ikke os, du er
vred på! Du er jo vred på din far. Skal vi ikke
snakke om det,« spurgte Henning. Også fik de
en snak, der førte til, at drengen holdt op med at
slå ting i stykker. Nu er han på en efterskole for
sent udviklede på Ærø, hvor han er kommet ind
i en god udvikling.
Oplevelserne på skolen
Et halvt år senere kom Jutta på ASV-centret i
Svendborg.
»Jeg fandt centret ved at slå op i telefonbogen,
og så sagde jeg til min sagsbehandler, at jeg
skulle ind på det. Og det gjorde jeg så, og det er
alle tiders. Jeg får lejlighed til at prøve mig selv
af på alle de ting, jeg ønskede - lige fra regning
og engelsk til drama og filosofi.
Jeg lærte også at tage mig sammen. For det
hjalp ikke, at jeg ringede om morgenen til
centret og sagde, at jeg var for syg til at komme.
»Hvad ligger du der for, din dumme kælling!«
sagde min kontaktperson på centret. Og det
hjalp. For så kunne jeg godt se, at jeg blev nødt
til at tage af sted. Jeg har da også langt færre
nedture, end jeg havde før i tiden.
Det spiller nu også en rolle, at jeg har fået
bedre medicin. »Lykkepillerne« er en
vidunderlig opfindelse for folk som mig. De har
ingen bivirkninger, og de har sparet mig for en
masse af den medicin, som jeg før tog -
medicin, der gjorde mig sløv. Jeg forstår slet
ikke den kritik, man har set af dem.«
Elevrepræsentant
I efteråret 1995 kom Jutta ind i centrets
bestyrelse som repræsentant for eleverne, og
året efter blev hun genvalgt, hvad hun var meget
stolt over.
»Jeg er meget glad for at sidde som elevernes
repræsentant. Det giver selvtillid, og det giver
26

mig indblik i, hvordan centret fungerer.
Jeg mener også, at jeg kan gøre nytte i
bestyrelsen, fordi jeg kan se på tingene fra en
anden synsvinkel end de andre. Og på det sidste
møde lykkedes det mig også at komme igennem
med en ide, jeg har haft længe.
Den går ud på, at centret skal afsætte en time
om ugen til de elever, der har forladt den.
Eleverne går jo kun i højst tre år på centret, og
når den tid er gået, risikerer man, at eleverne
løber ind i nye problemer, som de ikke kan klare.
Derfor er det vigtigt at bevare forbindelsen med
dem.«
Den 41-årige Jutta Jensen blev født i Skålvig på
Færøerne men kom ni år gammel til Danmark,
hvor hendes forældre bosatte sig på Østerbro i
Køben-havn.
Forholdene i hjemmet var dårlige, og Jutta gik
selv til børneværnet for at komme bort. Derpå
var hun på institutioner, til hun blev voksen.
To gange var Jutta gift med mænd, der drak.
Det skabte store problemer for børnene og for
Jutta selv, der led af depressioner.
Efter den anden mands død kom hun imidlertid
til at bo sammen med en mand, der havde et godt
forhold til børnene. Og hun får undervisning på
ASV-centret i Svendborg, hvor hun ikke alene
får lejlighed til at prøve de ting, hun ønsker, men
også får hjælp mod sin sygdom.
I dag har hun væsentlig færre nedture end før.
Og hun er kommet ind i centrets bestyrelse.
27

Så var vi nok
blevet skudt
på stedet...
Paul Sølver har oplevelser og
historier at fortælle fra et langt
liv rundt i verden. Mere end én
gang har han sat livet på spil.
Nu har han sat sig for at skrive
sine erindringer.
Da Belgisk Congo blev selvstændigt den 30. juni
1960, udløste det opstande i stammerne og
mytteri i hæren. Så området var temmelig uroligt
at leve i, også selv om FN greb ind i en periode.
Midt i det hele bad Pauls arbejdsgiver ham
om at bringe aktier og andre værdipapirer i
sikkerhed over grænsen til Rhodesia og benzin
den anden vej, for det var der mangel på.
»Jeg havde en engelsk journalist fra Reuter
med i bilen,« fortæller Paul. »Vi havde besøgt
den indiske FN lejr i udkanten af Elisabethville
og var på vej tilbage ad en skovvej, da vi blev
stoppet af to indfødte politibetjente.
De ville se vores pressekort og inspicere
bilen. Alt gik godt, og vi fik lov til at fortsætte.
Da vi var på sikker afstand, åbnede jeg bilens
handskerum foran min passager. Til syne kom to
håndgranater, som jeg havde fået af svenske
officerer for at kunne forsvare mig selv.
Journalisten blev meget forskrækket, da han
indså den risiko, vi havde løbet: Havde
betjentene set håndgranaterne, var vi nok
blevet skudt på stedet! Tre dage senere var
journalisten rejst og afløst af en kollega fra
London,« fortæller Paul.
Holde øje med højdemåleren
Det er langt fra den eneste gang, Paul Sølver
har levet livet farligt eller sat det på spil.
Der var også dengang, bilen satte sig
fast i mudderet i et dyrereservat i Sydafrika, og
spørgsmålet var: Hvem skal skubbe. »Vi vidste,
at der var løver i området, så der var én, der
blev temmelig stærk,« griner Paul.
Så var der dengang, piloten i en DC 3
flyvemaskine fra FN pludselig overlod Paul
styringen og sagde: Der er tre ting du skal
holde øje med: højdemåleren, kompasset og at
flyet holder sig vandret i luften. Hvorpå han
lagde sig til at sove.
Paul havde aldrig fløjet en maskine før.
Men det gjorde han så nu. Og det var
spændende.
»Men pludselig var der et bjerg forude med
et plateau på toppen. Efterhånden som vi kom
nærmere og nærmere, så det ud, som om bjerget
voksede. Jeg tænkte: Nu må jeg se at komme
opad, og så trak jeg rattet ind mod mig, for det
havde jeg jo set på film, og maskinen gik op.
Det mærkede piloten, som nu gav tegn til, at
jeg skulle få maskinen ned igen til den rigtige
højde. På den måde kom vi lige op over kanten
af plateauet og så en flok antiloper under os. Så
landede vi. I god behold. «
Til Danmark som 17-årig
Paul har oplevelser fra det meste af verden og
29

mange historier at fortælle, og nu er han gået i
gang med at skrive dem ned.
Paul er født i Belgisk Congo. Hans forældre
var danske, men hans far kom til Congo som
pioner for et belgisk firma og var med til at
bygge byen Elisabethville. Så Paul voksede op i
Congo sammen med sine forældre og sin bror
Ole og kom først til Danmark, da han var 17 år.
Rejsen hjem foregik et år efter krigen med
tog til Cape Town og videre med ØK's
»Selandia« via Buenos Aires til Le Havre. Men
det er en historie i sig selv.
»Den sidste del af turen til København
foregik med et fragtskib fra Le Havre, hvis havn
var helt ødelagt. Vi fik at vide, at turen kunne
være farlig, fordi der var risiko for at støde på
miner. Så da der pludselig lød en høj lyd, blev
alle bange og fór op på dækket. Men det viste
sig så, at vi bare havde hørt skibets tågehorn.«
Paul kunne da tale fransk, engelsk, swahili
og forstå hollandsk, men dansk kunne han
ikke.
»Jeg forstod korte ordrer som »kom her« og
»vask dig« på dansk, men ellers intet. For vi
talte fransk med vores forældre, swahili med de
indfødte, og hollandsk og engelsk lærte vi i
skolen,« forklarer Paul,som dengang fandt
Danmark meget fremmedartet.
Tilbage til Afrika
Pauls første periode i Danmark blev ret kort og
omskiftelig. Han forsøgte gymnasiet og kom i
lære i et firma, der solgte skibsinstrumenter.
Forsøgte sig som sømand på et ØK-skib til
Fjernøsten. Til sidst tog han Højere
Handelseksamen for så at rejse tilbage til
Afrika.
Paul lærte sig selv dansk undervejs og mødte
Anne Mette, som han giftede sig med i 1953.
De tog til Pauls fødeby, hvor han fik arbejde på
et trykkeri, der handlede med importerede
kontorartikler. Her fik de to børn på samme
sygehus, som han selv var født på i 1929 og
levede godt, indtil Congo fik selvstyre i 1960.
Da tilstandene nærmede sig krig, sendte
Paul kone og børn til Danmark, og efterhånden
forsvandt mange andre hvide.
Men Paul blev, fordi han havde en kontrakt
med sit firma. Samtidig kendte han de lokale
forhold og den lokale måde at se tingene på, så
han kunne hjælpe de svenske FN-soldater, som
kom til landet.
»Jeg havde kontakten til de lokale belgiere og
til de indfødte, og jeg skrev artikler til en lokal
avis. Det opdagede Reuter i London, som så
brugte mig som lokal korrespondent. Jeg havde
en meget aktiv tid,« siger Paul, der dog til sidst
fik nok af Afrika og rejste til Danmark i 1962.
Da var han 33 år.
Anden gang var nemmere
Men rejser var det ikke slut med. Paul kom
ganske vist til Odense og fik arbejde i et stort
firma, der fremstiller transportbånd og
reservedele til biler. Men Paul blev eksportchef
og rejste som sådan i alle verdensdele i 29 år.
Indimellem fik han og Anne Mette deres tredje
barn.
»Det var ikke svært at komme tilbage
til Danmark i anden omgang,« husker Paul.
»Vi oplevede livet i Europa som mere
civiliseret, med mere faste retningslinjer. Jeg er
glad for, at vi kom hertil, ikke mindst når jeg
sidder her i dag.
30

Jeg har stadig venner i udlandet, og
de er meget forundrede over al den hjælp, jeg
får. Jeg har en handicapbil, og min bolig er
indrettet, så jeg kan komme rundt, en
sygeplejerske ser til mig, en sygehjælper vender
mig i sengen, putter mig og hjælper mig op igen
nat og dag.
Verden blev mindre
Paul holdt op med at arbejde i 1991, efter at han i
halvandet år bare havde fået det dårligere.
Først begyndte han at snuble, så haltede han,
benene blev dårligere, så han måtte have stok for
at kunne gå rundt. Han var indlagt på sygehus
flere gange, blandt andet med meningitis, og det
gjorde det ikke bedre.
Før var Pauls liv mest arbejde, rejser
og venner rundt om i verden. Nu kommer han
rundt i kørestol. Han har en bil med et
hejseværk på taget, så han selv kan køre rundt
på Fyn. Det giver en frihed, som han nyder
meget. Men verden er jo unægtelig blevet en
hel del mindre.
»Nu sidder jeg i mit lille hjem ibyens udkant.
Kone, børn, hund og ASV-centret i Odense er
blevet mit liv,« siger Paul, som dog ikke var ked
af at skulle holde op med at arbejde. Det passede
meget godt med alderen, og efter 29 år i samme
virksomhed var det måske tiden at koble af.
Men slutningen var lidt brat. Én gang
er jeg blevet inviteret til en frokost i firmaet
sammen med andre pensionister.
Overgangen til den tredje alder er
overgangen til et helt nyt liv. Man skal tage sig
i nakken for ikke at forsumpe. Det er meget let
bare at se tv, læse tre sider i en bog og give op,
fordi den keder én.
En ny udfordring
Det var en ny udfordring at komme på ASVcentret
i Odense. En helt ny oplevelse. Vi
snakker om alt og ingenting, spiser sammen og
har en utrolig god lærer. Jeg kommer to gange
om ugen, for jeg kan sagtens klare at være alene,
men jeg kan lide at være sammen med andre.
På centret får jeg hjælp til at finde
ud af den computer, jeg har købt, fordi jeg
gerne vil skrive mine erindringer. Indtil nu har
jeg kun skrevet anekdoter.
Mens jeg rejste, var det svært at
komme hjem og fortælle. Jeg oplevede, at det
daglige liv eksisterede uden mig. Når jeg så
kom hjem og havde oplevet noget utroligt
spændende, som jeg gerne ville fortælle om, var
det ikke nødvendigvis så interessant for de andre
og ikke særlig let at overføre til dem. Derfor vil
jeg gerne skrive om det nu.
Jeg savner ingenting i dag. Jeg har haft
sådan et rigt liv og har så meget at tænke tilbage
på.«
Fra Pauls erindringer
Løvejagt på Kundelungu
Kundelungu er et stort bjergplateau i Shaba
provinsen i Zaire. Det har et rigt dyreliv og er
ideelt for naturelskende jægere. Det sidste stykke
vej til plateauet er et hjulspor, som kun er
farbart, hvis man har en firehjulstrukket jeep.
Paul skriver:
»Efter et par timers kørsel nåede man
bjergplateauet, først til mere sparsom trævækst,
hvor antiloper i alle størrelser, vildsvin og andre
31

dyr søgte ly for den stærke middagssol, og
sidenhen til de enorme sletter, hvor man har
udsyn, så langt øjet rækker.
Jordvejen kantede sig for det meste
langs de sidste træer og buske på den østlige side
af plateauet, ofte i en elendig forfatning efter
regntiden. Efter en tid var vi fremme ved
ranchen....
Ranchen var meget plaget af løvers angreb
på kvæget, og man hilste os velkomne til at
komme og tynde ud i flokken.
Ufarligt var det bestemt ikke. Nok var vi
godt beskyttede i jeepen, men der har været
flere tilfælde, hvor vi måtte forlade bilen og gå
efter en såret løve, der søgte ly i tæt buskads.
Eller vi satte bilen hurtigt på tværs af en flok
løver, 6-8 af dem, og løb for at komme på
skudhold. Men buskads, sten og andre
forhindringer kom løverne til gode.
Vi havde telt med, og det satte vi op enten i
ly af større træer i en skovkant eller på åbent
land. Vi tændte bål for at holde rovdyr væk, og
vi tilbragte mange timer med at nyde livet under
åben himmel med tusindvis af stjerner. Den
fuldkomne stilhed kunne fornemmes intenst i de
stunder, hvor vi i tavshed nød livet fuldt ud.
God rødvin havde vi med os og som regel
også en rejsegrammofon og god klassisk musik
på plader. Mere fredfyldte stunder kunne ikke
opleves af nogen....«
Paul Sølver er 65 år. Han er født og opvokset i
Belgisk Congo, som nu hedder Zaire. Han kom
til Danmark som 17-årig, tog Højere
Handelseksamen og rejste tilbage til Afrika, hvor
han blev indtil 1962. Han blev ansat på
Roulunds Fabrikker i Odense og rejste som
eksportchef verden rundt i 29 år.
Paul har været gift med Anne-Mette siden
1953, og de har tre børn og fem børnebørn.
Paul blev alvorligt syg i 1991. Det viste sig, at
han havde en svulst i rygmarven, og efterhånden
blev han lam i begge ben, så han måtte opgive sit
arbejde. Nu bruger han kørestol og skal have
hjælp til at komme op af den.
Paul kommer på ASV-centret i Odense to
formiddage om ugen. Her får han undervisning i
blandt andet tekstbehandling og spiser sammen
med tre andre elever.
32

Jeg har ingen pige
at komme sammen med
det gør ikke noget.
Hvis det endelig var
jeg fik en
gjorde det ikke noget
For det meste
føler jeg mig ensom.
Jeg har ingen kæreste.
Jeg ved ikke om det
kunne hjælpe.
Jeg tør ikke gøre det,
så får jeg skæld ud
og sådan noget.
Det er bedre
når vi har det godt sammen
Somme tider har jeg
brug for
skæld ud.
Sommetider ikke.
Det er forskelligt.
Det er mærkeligt
at få skæld ud
når jeg ikke har brug for det.
Vi skal beskytte os
for andre mennesker,
for det har vi brug for.
Vi har også brug for
kærligheden,
at være sammen
med en pige.
Når man er to om det,
går alting bedre.
Jeg hader
DEM
der slår mig.
at blive uvenner med nogle
jeg hader at være bange
jeg hader at være usikker
jeg hader posemanden,
der er mærkelig
render med en plastikpose
og hilser på folk han ikke kender
og snakker tågesnak.
Når min familie
lukker mig ude
når min nabo
råber højt.
Mikael B. Hansen
Mikael B. Hansen
33

Jeg kan
lige så meget
som I andre
Men jeg er jo lidt forsinket,
siger Thala, hvis drøm var at få
et kørekort. Først troede hun
ikke, at hun kunne. Så hun var
stolt, da det lykkedes.
Det næstbedste var at skrive om
det i skolebladet, synes Thala,
der arbejder hårdt på at blive
bedre til at skrive og læse.
Nu kan jeg næsten følge med i
underteksterne på TV, siger hun
Den 12. juni 1996 var en stor dag for Thala. For
da fik hun sit kørekort.
»Det var min drøm, og det var dejligt at gøre
det. Først troede jeg ikke, jeg kunne og var flere
gange ved at opgive. Men jeg sagde til mig selv:
»Du skal tage dig sammen«. Og så lykkedes det,«
fortæller Thala stolt og glad.
Thala kan læse, men det går ikke så hurtigt.
Derfor lærte hun færdselsteorien ved at bruge en
video i stedet for en bog, men gik ellers til
undervisning som alle andre. Hun bestod
teoriprøven skriftligt og var oppe til den
praktiske prøve to gange, før hun bestod. Det
hele tog et halvt år. Nu kører Thala ofte i sin
mors bil og er chauffør for sine ældre søstre, når
de skal i byen.
»Det var rart at finde ud af, at jeg kan mere,
end jeg går og regner med, og det var rart at
kunne sige: Jeg kan lige så meget som I andre,«
fortæller Thala.
»Jeg er slem til at give op. Nogle gange
kommer jeg til at sige »det kan jeg ikke finde ud
af«. Selv om jeg godt kan.
Somme tider har jeg brug for, at andre giver
mig et skub. Andre gange bliver jeg gal og
skubber til mig selv. Hvis jeg virkelig sætter mig
noget for, kan jeg også,« siger Thala bestemt.
Frygtelig genert
Det næstbedste ved kørekortet var for Thala at
skrive om det i centrets blad. Thala er meget glad
for at skrive og bidrager meget til bladet. Hun
arbejder flittigt ved centrets computer og slår op
i retskrivningsordbogen eller staver højt for sig
selv, når hun ikke er sikker på ordene.
Thala er også med til at kopiere det færdige
blad, men det er mere kedeligt, synes hun. Det
værste er dog at dele bladet ud på centret.
»Jeg er frygtelig genert,« siger hun. »Jeg
kan ikke gå alene ind i de andre klasser på
centret. Jeg skal have en anden med, så går
det.«
Thala er meget lys og ikke en af dem der fylder
meget i lokalet. Hun er stille og forsigtig, men
snakker gerne, når hun først kommer i gang.
35

»Den der med »hej med dig« og lige på, det
er ikke mig. Jeg har altid været genert. Når jeg er
sammen med nye mennesker, er jeg tavs i
starten. Møder jeg flere nye, ser jeg altid rundt
på dem, for at finde ud af hvilke typer de er, og
hvem jeg tør snakke med. Jeg vil gerne i kontakt
med andre, og hvis jeg kender folk, vil jeg gerne
snakke.«
Bedre til »det boglige«
Telefonen er ikke Thalas store nummer.
»Jeg snakker med en lille forsigtig stemme,«
siger hun. »Det er et problem, når jeg skal søge
job.«.
Thala har endnu ikke besluttet sig for, hvad
hun vil, når hun er færdig på ASV-centret.
Foreløbig vil hun gerne blive bedre til »det
boglige«.
Thala har gjort gode fremskridt, siden hun
startede på ASV Østfyn. Noget af det sværeste at
læse er underteksterne på tv, fordi de skifter så
hurtigt.
»Men nu kan jeg næsten følge med,« siger
Thala. »Og når jeg læser min dagbog fra 1990,
kan jeg tydeligt se, at der er sket noget. Jeg kan
dårligt læse det, jeg skrev dengang, fordi der er
så mange stavefejl. Jeg har knoklet for at komme
videre. Jeg læser meget, især ungdomsbøger.
Mange af dem hører jeg på bånd samtidig med,
at jeg læser.
Nogle gange læser jeg op i klassen, og jeg
hjælper meget gerne andre, hvis der er noget, de
ikke kan,« fortæller Thala.
Bedre til at huske
»Jeg er også blevet bedre til at huske,«
tilføjer hun.
»Jeg skriver huskesedler til mig selv, hvis jeg
for eksempel skal have en CD med i centret.
Men nogle gange kan jeg godt huske det uden at
skrive det ned, hvis nogen minder mig om det,
inden jeg går hjem. Det kunne jeg ikke før.
Jeg husker også flere ting tilbage i tiden, end
jeg gjorde før. Hvis jeg tænker længe eller ser
billeder, dukker der noget frem.
Jeg kan huske, at jeg engang fik nogle
rulleskøjter, jeg havde svært ved at stå på, men
de andre skubbede mig frem. Jeg har altid haft
det sjovt med mine søstre.«
Thala husker tydeligt, at hun blev rask, og
at hun måtte gå til genoptræning, fordi hun
havde problemer med balancen.
»Jeg er jo blevet lidt forsinket,« siger hun.
Skal altid noget
Thala har tidligere gået på en friskole og har
været på efterskole i tre år. På ASV-centret går
hun i klasse med to andre piger og to drenge.
»Vi har det godt sammen, hjælper hinanden
og besøger hinanden,« siger Thala.
I august 1996 flyttede Thala på eget værelse
sammen med tre andre piger, og det nyder hun.
»Jeg kunne ikke enes med min lillesøster, så
jeg var nødt til at flytte,« siger Thala. »Men jeg
ville også gerne ud og opleve noget nyt og lære
at gøre tingene selv. Jeg troede, det var pjat,
når andre sagde, de havde travlt, men det er
rigtigt, at der altid er vask eller indkøb eller
noget andet at ordne. Der er altid noget, jeg
skal,« siger Thala, der nu har det godt med sin
lillesøster.
»Hun kommer på ferie hos mig,« fortæller Thala.
36

Thalas mor fik røde hunde, mens hun ventede
Thala, så hun vidste, at hun kunne risikere at
føde et sygt barn.
Thala blev da også født med børneleukæmi
og var syg de første mange år af sit liv. To gange
fik hun en rygmarvstransplantation. Anden gang
gik det godt, og Thala har været rask, siden hun
var ti år.
Nu er Thala 19 år og bor på et værelse i
Ringe sammen med tre andre unge piger. De har
fælles køkken og bad og skiftes til at gøre rent.
Madlavning og vasketøj klarer de hver for sig.
Thala går i skole hver dag på ASV-centret i
Nyborg. Her får hun undervisning i dansk,
regning og i at bruge en computer. Hun går også
til madlavning og er med til at spille teater.
Desuden skriver Thala til centrets blad.
Thalas far er død. Men Thalas mor og yngste
søster på 9 år bor i Ringe. I nærheden bor også
Thalas to ældre søstre. De er 23 og 24 år og har
begge en søn. Thala er en trofast babysitter.
37

Jeg lignede en fange
fra en KZ-lejr
Et fald fra en cykel førte til fem års
hård kamp for at lære at tale og
bruge hænderne på den rigtige
måde. Og selvom Finn i dag virker
helt normal, er der lang vej igen.
Når man møder den 36-årige Finn, tænker man
ikke et øjeblik på, at han er hjerneskadet. Han
optræder normalt, han går som alle andre
mennesker, og han taler, så man forstår hvert
ord.
Men Finn er hjerneskadet. Kun hård kamp
har bragt ham der, hvor han er. Og han føler
stadig, at han har lang vej igen.
Finns problemer skyldes et kraniebrud, som
han fik, da han en mørk decemberdag i 1992
styrtede forover på cyklen, efter at have ramt to
fodgængere, der gik ude på gaden.
Selve den ulykke, der skabte alle hans
problemer, kan Finn ikke huske noget om.
»Jeg husker kun, at jeg pludselig vågnede i en
seng i et rum, som jeg aldrig før havde set. Jeg
spurgte, hvor jeg var, og en mand fortalte mig, at
jeg lå på Sygehuset i Odense. Han fortalte mig
også om ulykken, men jeg kunne
absolut intet huske om den,« fortæller Finn.
Nu kom en vanskelig tid.
»Jeg var lam i højre side, og jeg havde
enmasse besvær med at tale. Jeg syntes, at jeg
tænkte klart nok, men det, jeg kom til at sige, var
noget helt andet end det, jeg ville. Jeg havde
også problemer med at spise. Jeg kunne ikke få
gaffelen og skeen til at ramme munden, og jeg
havde svært ved at synke. Efter tre uger lignede
jeg nærmest en fange fra en koncentrationslejr.
Samtidig kørte de mærkeligste ting rundt i
hovedet på mig. Jeg havde engang set en lille
pige blive kørt ned af en lastbil, og det kom jeg
hele tiden til at tænke på.
På Odense Universitetshospital husker de mig
endnu som den patient, der hele tiden travede
frem og tilbage på gangene. Jeg kunne ikke få
hvile. Og oven i det hele fik jeg epileptiske
anfald, hvad jeg aldrig før havde haft.«
Kan sådanne anfald ikke forebygges med
medicin?
»Jo, det kan de, men ikke lige med det samme.
Lægerne er nødt til at vide, hvor ofte man får
anfald og hvad karakter, de har. Så der gik nogen
tid, inden det problem blev løst.«
Opholdet på Vejlefjord Center
Men det lykkedes dig at komme i gang igen?
»Ja, jeg ville jo være rask. Og jeg fik god
hjælp de steder, hvor jeg kom. Efter
behandlingen i Odense kom jeg til Ringe, og
siden lykkedes det mig at få plads på Vejlefjord
Center for udvikling og genoptræning.
Opholdet på Vejlefjord havde jeg utrolig
meget ud af. Jeg er gammel gymnast, og jeg
arbejdede hårdt for at få førligheden igen. Og
39

jeg holdt faktisk op med at være lam, selvom
jeg stadig har nedsat styrke i højre side. Men
det var ikke lykkedes, hvis ikke jeg havde fået
den nødvendige hjælp fra fysioterapeuterne til
at få motorikken i orden.
Psykologerne betød også meget for mig. De
hjalp mig med at bearbejde de problemer, der
kørte rundt i min hjerne, og det gjorde mig mere
rolig.«
Erstatningen trak ud
Hvad betød ulykken for jeres økonomi?
»I starten gav den store problemer. Selvom
jeg havde medskyld i ulykken, havde jeg krav på
erstatning fra mit forsikringsselskab, men det
trak ud med en afgørelse, og min kone og jeg
havde jo langt færre penge til rådighed, end vi
havde haft før ulykken.
En tid troede vi ligefrem, at vi ville blive nødt
til at opgive vores hus, for det var umuligt at
skaffe pengene til terminen. Heldigvis havde vi
en forstående bank, som godt kunne se, at vi
måtte låne de nødvendige penge - og så kom
forsikringen: ca. 1,8 millioner kroner.«
Hvordan viser det sig, at du er hjerneskadet?
»Jeg kan nok bedst belyse det med et
eksempel. Jeg havde fået nogle paller fra
fabrikken, som jeg lavede et legehus af. Så faldt
et bræt af og skulle slås fast igen. Jeg gik ind i
huset for at hente en hammer, men da jeg fandt
hammeren, kunne jeg ikke finde ud af, hvad jeg
skulle bruge den til. Så jeg måtte gå ud til
legehuset igen for at blive klar over det. Og da så
jeg stod med hammeren i den ene hånd og
sømmet i den anden, kunne jeg ikke huske,
hvordan jeg skulle vende hammeren.
Det er i det hele taget svært at huske. Alt,
hvad jeg skal gøre, er jeg nødt til at skrive ned i
kalenderen. Ellers glemmer jeg det. Det gælder
også, når jeg skal hente mine børn.«
Sønnen også ramt af ulykke
Hjerneskaden er ikke kun et problem for Finn
selv. Den er også et problem for hans børn og især
for hans kone, Hanne.
Den første tid var særlig hård, fordi familien
blev udsat for endnu en ulykke.
Mens Finn lå på Sygehuset i Ringe, blev
sønnen Martin ramt af en traktor, som helt
uventet kørte ind på den stille villavej. Han fik
åbent kraniebrud og blev indlagt på Odense
Universitetshospital. Så i en periode lå Hanne i
fast rutefart til hele to sygehuse. Heldigvis slap
Martin fra ulykken uden alvorlige følger.
Hvordan er det at leve med en hjerneskadet
mand?
»Det er en belastning. Selvom Finn har gjort
utrolig meget for at genvinde sine evner, er han
stadig en anden mand end ham, jeg giftede mig
med. Og jeg må selv træffe en masse
beslutninger, som vi før var to om at træffe,«
siger Hanne.
Men det hjælper vel, at Finn kan så
meget mere, end han kunne straks efter
ulykken.
»Naturligvis gør det det. Finn kan meget
mere, end han kunne det første år efter ulykken.
Opholdet på Vejlefjord Centret gjorde
underværker for ham, selvom jeg nok synes, at
det var urimeligt, at han skulle vente et helt år
på at komme derhen.
Men netop det, at Finn har fået det så meget
bedre, er på en måde blevet et pro-blem. Jeg
kommer til at stille større forventninger til ham,
40

end jeg gjorde straks efter ulykken. Når han ikke
lever op til disse forventninger, bliver jeg irriteret
på ham - og det får jeg naturligvis dårlig
samvittighed over. Han kan jo ikke gøre for det!«
Kommer til at lyde sur
Et af Finns største problemer er hans stemme.
Den lyder normal for alle, der ikke har kendt
ham før ulykken. Men Finn ved godt, at den er
anderledes.
»Som dreng sang jeg i et kor. Nu flytter
folk sig, hvis jeg synger!« siger han.
Værst er det, at Finn ikke kan styre sin
stemme. Den kommer let til at lyde, som om han
er sur - også når han ikke er det. Det forstyrrer
hans forhold til Hanne. Han kan ikke med sit
tonefald gøre hende klart, at han er glad for
hende. Stemmen er den samme, uanset hvad han
siger.
Her håber han på hjælp fra ASV-centret i
Svendborg, hvor han i øjeblikket lærer ny
matematik - for at kunne blive lige så dygtig som
sin søn.
Centrets leder, Bjørk Toke, forstår udmærket
Finns problem. Han har lovet, at han gennem en
særlig undervisning vil prøve at lære ham at
styre stemmen bedre.
»Det er ikke noget, som talepædagoger
normalt vil beskæftige sig med. De vil synes, at
Finn klarer sig udmærket, og det gør han sådan
set også. Men jeg forstår godt, at Finn ikke
ønsker, at hans kone skal tro, at han er sur, når
han ikke er det,« siger Bjørk Toke.
Hvilket arbejde?
Før ulykken arbejdede Finn på Daniscos
køleafdeling, hvor han skulle overvåge, at
varerne blev frosset ned til minus 20 grader. Det
arbejde kan han ikke få igen, og det er han
sådan set ikke ked af.
Spørgsmålet er, hvad han så skal lave. Finn
har lært at køre truck, og han overve
jer at arbejde som truckfører, hvis han kan
nøjes med at arbejde fire timer om dagen.
Hanne er ikke enig.
»En truck er en meget ensom arbejdsplads, og
Finn har brug for at være sammen med andre
mennesker. Ellers tænker han alt for meget over,
hvad han ikke kan mere,« siger hun.
De håber på at få hjælp gennem en
institution under Fyns Amt, som har en
medarbejder, der har til særlig opgave at finde
beskyttede stillinger til hjerneskadede.
Finn Clausen er 34 år og var indtil 1992 ansat på
konservesfabrikken Danisco i Svendborg.
I december 1992 kom han på cykel til at
påkøre to fodgængere, der gik ude på kørebanen.
Han styrtede forover og fik kraniebrud.
I tre-fire uger var Finn uden bevidsthed, og
selv efter at være kommet til bevidsthed havde
han svært ved at tale og spise. Desuden var han
lam i højre side og fik epileptiske anfald.
Finns tilværelse blev forbedret, da han kom
på Vejlefjord Center for udvikling og
genoptræning. Han kom over sin lammelse og
blev bedre til at tale og bruge hænderne, selvom
han stadig har problemer med at huske, hvad han
skal gøre.
Han er nu kommet så langt, at han håber på at
finde den rigtige arbejdsplads.
41

At være spastiker
er ikke verdens
undergang
»Vi skal bevare vores gode humør
og indstille os på, at vi har en
kørestol hvor andre har ben,« siger
Nina, der mener, at alt for mange
handicappede går i stykker over, at
de ikke kan klare sig så godt som
andre.
Nina sidder i kørestol og har visse
talevanskeligheder. Det kan være et problem, når
hun taler i telefon. Men når man er sammen med
hende, glemmer man hurtigt alt om hendes
handicap.
For der er en fantastisk udstråling over Nina,
og hun beklager sig ikke over, hvor-dan hun har
det - heller ikke, når det er vinter, og musklerne
trækker sig sammen.
»Alt for mange handicappede går i stykker
over, at de ikke kan klare sig så godt som andre.
Men at være spastiker er ikke Verdens undergang.
Vi skal bevare vores gode humør og indstille os
på, at vi har en kørestol, hvor andre har ben,«
siger Nina og manøvrer er elegant kørestolen ind
ad døren og hen til det bord, hvor samtalen
foregår
Formand for kursistrådet
Nina begyndte på ASV-centret i Odense i 1995
og udnytter de mange tilbud, hun får. Mest glad
er hun for musik og drama.
Hun har lært at spille på mundharpe, og hun
kan vældig godt lide at spille teater. Det giver
hende mulighed for at udtrykke noget i sig selv,
som hun ellers ikke ville kunne gøre.
»Derfor vil jeg gerne gøre reklame for
centret. For handicappede som mig er det utrolig
nyttigt at opleve, hvor mange muligheder vi i
virkeligheden har.«
Nina har faktisk fået mulighed for at hjælpe
andre, idet hun i efteråret 1996 blev valgt til
formand for kursistrådet i
senhjerneskadeafdelingen. Det er hun glad for!
»Når man er handicappet, er det sundt at
arbejde med andres problemer. Og så kan jeg jo
som handicappet gøre opmærksom på forhold,
som andre ikke er klar over.
Der er f.eks. brug for flere borde, der kan
stilles op og ned. Og der er brug for nedkørsler,
når man skal fra fortovet ned på gaden.
For svært at finde et sted at bo
Når Nina er færdig på centret, regner hun med at
komme på et beskyttet værksted, hvor hun gerne
vil arbejde med at lave møbler.
Boligen er et større problem.
Nina bor for tiden på Platanhaven, hvor hun
bor sammen med seks andre handicappede. De
har eget værelse, men deler køkkenet, hvor de på
hverdage har en fast køkkendame, der laver mad.
43

Lørdag og søndag klarer de det selv med hjælp
fra en pædagog
Nina har ingen problemer med at komme til
skolen, idet hun bliver hentet af en liftbus. Hun
kan også komme rundt i Odense, hvor man har en
særlig kørselsordning for handicappede, der kun
koster 22 kroner pr. tur - en ordning, der også kan
bruges om aftenen. Det benytter hun sig især af,
når hun skal besøge sin kæreste, Kim, der også
bor i Odense.
Men mens transportmulighederne er gode, er
det svært for en fysisk handicappet at finde et
godt sted at bo. Og hun har kun lov til at blive
boende på Platanvej i et begrænset tidsrum.»
Jeg vil gerne bo sammen med minkæreste, som
også sidder i kørestol, og som jeg mødte, mens
jeg var i praktik på centret. Men det er svært at
finde noget her i Odense.
Vi ønsker at bo et sted, der er indrettet til
handicappede, og hvor der er gode muligheder for
at køre ture. Men det eneste, vi har fået tilbudt, er
et sted, hvor vi skulle være sammen med folk, der
var så svært handicappede, at de ikke kunne klare
sig uden hele tiden at få hjælp. Et sådant sted
ønsker vi ikke at være.
Vi håber, at der sker en forbedring af
forholdene. Det kan da ikke være rigtigt, at vi skal
flytte til Jylland eller Sjælland for at finde et sted
at bo.
Nina Laursen er 18 år. Hun blev født tre måneder
for tidligt og var fra fødslen spastiker og lam i
højre side. Hun havde også svært ved at tale og
gik til talepædagog, fra hun var 7 år, til hun var
14-15 år gammel. Selvom hun stammer i ny og
næ, bliver hun stadig dygtigere til at udtrykke sig,
så det straks kan forstås.
Hun går på ASV-centret i Odense, hvor hun er
valgt til formand for kursistrådet i
senhjerneskadeafdelingen.
Nina bor i øjeblikket på Platanhaven sammen
med seks andre handicappede. Men hun håber at
finde en egnet bolig, hvor hun kan bo sammen
med sin kæreste.
44

Hvorfor er jeg sådan
fjollet og grinagtig.
Det er måske ovenpå weekenden.
Det eneste er
jeg kan ikke li' at være alene.
Jeg kan godt være alene,
hvis det ikke kan være anderledes,
kan jeg godt være alene.
Når jeg keder mig
ser jeg fjernsyn
og hører radio
jeg laver kaffe eller the
som regel går det så bedre,
sommetider gør det ikke
Jeg er lidt usikker
kan hun komme eller ej
jeg ønsker at hun kan
ellers er jeg alene
jeg keder mig
og sådan noget
Jeg ved ikke rigtig
hvad jeg skal sige
Mikael B.Hansen
Der står —
2 lys på et bord
og de er helt ens
det varer ikke så længe
inden lysene er brændt ned
det er hyggeligt
med de 2 lys
Jeg havde det godt
da jeg gik hjemmefra
det kan jeg da huske
men det gik ikke så godt
i bussen
jeg ved ikke hvorfor
jeg fik det bare ikke så godt
dengang han sagde
det der
vi kommer tilbage
i tiden
som tiden den går
og tiden går hurtigt
og sommetider
skifter tiden
Mikael B. Hansen
45

Fik kvalme
af at se
en bog
Morten og skolen opgav
hinanden, så han fik ikke lært at
læse. I mange år følte han sig
anderledes og udenfor. Det var
som om fortovet kun tilhørte de
andre, fortæller han. Efter
mange nedture besluttede han,
at det skulle være slut med at
blive dummere og dummere. Nu
kan han næsten læse en
avisartikel...
»Engang fik jeg en medisterpølse, jeg blev syg
af. I flere år efter kunne jeg ikke klare lugten af
medisterpølse. Lige præcis sådan havde jeg det
med undervisning. Jeg fik faktisk kvalme, når
jeg så en bog, fortæller Morten.
For mig var det at læse ren tvang. Det var: Sæt
dig nu ned! Læs nu! Når jeg skulle læse for min
far og ikke kunne, troede han, jeg bare drillede
og gav mig et par på hovedet.
Jeg gjorde mit bedste, men det troede han
ikke. Især ikke, da jeg kom til en test hos en
skolepsykolog, der sagde, at jeg bare var doven
og drillesyg. Mine forældre var meget
autoritetstro,« tilføjer Morten forklarende.
Faktisk er Morten ordblind. Men da det
blev opdaget, var Morten og skolen for længst
gået fejl af hinanden. Han har ikke tal på, hvor
mange skoler, han har gået på. Men ved bare,
at han aldrig fik noget ordentligt forhold til
nogen lærer.
»De nåede ikke at kende mig godt nok til at
finde ud af, hvad der var i vejen. Jeg tror, at jeg
var bedre til at tackle dem end de mig,« siger
Morten med et lille skævt grin.
»Til sidst tænkte jeg, at så kunne det også
være lige meget,« fortæller Morten, der forlod
skolen uden at have lært at læse.
Turde ikke købe pulversuppe
Nu er han så småt ved at indhente det. På dagen
for interviewet har han lige været til læseprøve
og fortæller stolt, at han læser lidt hurtigere, end
sidst han var til prøve.
»Jeg er nået til det niveau, hvor man begynder at
kunne læse,« forklarer Morten.
»Jeg kan lige hakke mig gennem en
avisartikel, men hvis der kommer fremmedord
eller engelske ord, går jeg i stå. Nogle gange
springer jeg dem over, men det dur jo ikke, hvis
de har betydning for hele sætningen,« vedgår
Morten.
»Men det har hjulpet mig så meget, at jeg
bedre kan lave mad nu. Før turde jeg for
47

eksempel ikke købe en pose pulversuppe, for
jeg kunne ikke forstå, hvad der stod på
bagsiden.
Til besvær og til last
For fire år siden begyndte jeg for alvor at føle,
at jeg blev dummere og dummere. Det begyndte
at irritere mig, at jeg ikke kunne udforske de
ting, jeg gerne vil vide noget om. Jeg roder med
mekanik, men kan ikke læse om det. Jeg er
interesseret i biler, men jeg kan ikke læse om de
nye modeller, der kommer.
Bare man skal bruge en video eller
computer, skal man kunne læse en instruktion.
Og jeg kan ikke gå på restaurant, for de har
lukket, før jeg finder ud af, hvad der står på
menukortet,« tilføjer Morten, der kan fortælle
mange eksempler på, hvor ubehageligt det er
ikke at kunne læse.
De handler alle sammen om at føle sig
anderledes og udenfor.
»Det var, som om fortovet ikke var mit.
Som om jeg kun lånte det, og at det var de
andre, der havde det.
Nyborg er det eneste sted, hvor jeg har følt
mig lidt hjemme. Ellers har jeg mest følt mig til
besvær og til last.
Gamle forældre
Jeg er barn af gamle forældre,« fortæller
Morten. Begge forældre havde hver to andre,
væsentligt ældre sønner, da de fik ham.
Mortens far lå syg i tre år, mens hans mor
måtte forsørge familien. Hun havde sin egen
garnforretning. Faderen havde indtil da haft et
stort firma, så det var ikke let for ham.
Han blev bitter over at være syg og var svær at
være sammen med.
»Der var ikke meget overskud til mig,«siger
Morten.
Morten husker sig selv som en af dem, der
altid fik skylden, når der skete noget hjemme på
vejen. Og i skolen var der ballade med Morten
fra starten.
»Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at
være i et klasselokale. Jeg forstod ikke, hvad der
foregik, og så er en time altså lang. Samtidig
havde jeg meget brug for opmærksomhed og var
nok lidt hyperaktiv.«
Morten kom i specialklasse. Her gik både de,
der ikke kunne læse, og de, der ikke gad. »Det
nemmeste var at være som dem, der var
negative,« fortæller Morten.
Han kom siden på kostskole i Strib og derfra
på taleinstitut i Århus. Her fandt man ud af, at
Morten var ordblind. Han kom i familiepleje og
gik en overgang på en særlig skole for at lære at
læse. Uden succes. Siden fulgte andre skoler.
Indtil skolesystemet opgav Morten og han
opgav det.
Med som mekaniker
Men der var noget, Morten var bedre til end de
fleste.
»Jeg kunne reparere en knallert, og det
brugte jeg meget tid på,« siger Morten.
Det kom ham til nytte, da han som 15-årig
kom på efterskole i Tvind.
Det gode ved den efterskole var, at der ikke
kun var almindelig undervisning. Det drejede
sig også om at bruge hænderne.
Især mekanikerværkstedet trak i Morten. Her
mødte han ældre elever fra seminariet. Dem
havde han lettere ved at være sammen med end
48

sine jævnaldrende.
Morten havde ikke fået mange kammerater
i sit skoleforløb og var, hvad han selv
betegner »ret pjattet«, når han var sammen med
jævnaldrende.
»Jeg ønskede at være seriøs, og det var
lettere at lade være med at pjatte blandt dem,
der var ældre.«
Det endte med, at Morten kom med i en
kørende skole. Turen gik på motorcykel til
Spanien, Marokko og USA. Morten var med
som mekaniker og blev faktisk uddannet som
motorcykelmekaniker i Californien. På skolen
og på turen oplevede han for første gang, at
nogen opdagede, at han kunne noget.
»Lærerne vidste, at jeg kunne noget med
hænderne, og de brugte mig. Jeg følte, at jeg
kunne bruges til noget. Det havde jeg ikke følt
før. Jeg fik ansvar, og det hjalp på selvtilliden.
Vidste ikke noget
Men selvtilliden holdt ikke så længe.
»Da jeg kom fra Tvind, var jeg 18 år og
vidste ikke noget om det almindelige liv. Jeg
anede ikke, hvad skat og fagforening var, og
skulle have hjælp til hver eneste ting. Det får jo
ikke en til at føle, at man er noget,« siger
Morten, der har prøvet mange forskellige slags
job.
»Jeg kan ikke holde noget ud, der går i
samme rytme i længere tid. Så derfor har jeg ikke
haft arbejde ret længe ad gangen,« forklarer
Morten.
Det bedste job, han har haft, var, da han var
med i et projekt som drejede sig om at
genoprette å-løb.
»Ved at slå beplantningen de rigtige steder
og lægge sten, fik vi åen til at slynge sig igen.
Det var et godt arbejde, også selv om det var
koldt om vinteren.«
Morten fik en datter, da han var 23 år. Men
forholdet til barnets mor holdt ikke, og Morten
ser ikke sin datter. Han opgav at gøre noget ved
det.
»Jeg ville måske ikke huske alt i den
rigtige rækkefølge, og jeg kunne ikke læse de
breve, jeg ville få,« siger Morten.
Nedtur og op igen
»Så gik jeg helt ned i nogle år. Da havde jeg
det bedre med at have tømmermænd end med
at være ædru,« siger Morten og snakker helst
ikke mere om det. For nu er han kommet op
igen.
»Jeg så andre forsumpe og dø rundt om mig
og tænkte: Det her går ikke. Jeg lånte først min
storebrors kolonihavehus og boede der i et år.
Jeg skiftede vennekredsen ud og fik en lejlighed
i Nyborg.
Da jeg fyldte 30 år, spurgte kommunen, om jeg
ville på pension. Jeg tænkte: fandeme nej. Men
nogle gange tænker jeg, at det kunne jeg måske
lige så godt, for hvor er der plads til mig?
Hvis jeg kunne, ville jeg gerne være
elektriker. Men jeg har det heller ikke godt med
regning, og det har jeg ikke gjort noget ved. Jeg
synes det er vigtigst at lære at læse.
Jeg har fint på dette center,« siger Morten.
»Lærerne er gode til at fortælle, hvad det er, jeg
gør forkert, og hvordan jeg skal gøre det rigtigt.
Det værste var, da jeg første gang skulle
læse op. Jeg har ikke noget imod at sige, at
jeg er ordblind. Men at vise, at jeg så godt som
intet kunne. Det var noget andet. Jeg svedte over
49

det hele,« husker Morten og sidder uroligt på
stolen.
Halvanden times snak er vist nok.
»Jo,« svarer Morten på spørgsmålet. »Jeg
har fri nu.«
Morten er 33 år og har aldrig fået en hel
uddannelse eller haft et job i længere tid. Han
gik i en almindelig folkeskole, men kom i
specialklasse fra tredje klasse. Siden kom han på
kostskole og har haft et meget broget
skoleforløb, som endte med, at han kom på
efterskole i Tvind.
Morten er ordblind, men det blev opdaget
relativt sent. Til gengæld blev Morten tidligt
betragtet som et af skolens 'problembørn'.
Morten lærte ikke at læse i skolen.
Morten har fire ældre halvbrødre, der er
mellem 45 og 53 år. Morten var 12 år, da hans far
døde. Hans mor døde for nogle år siden.
Selv har Morten en datter, som han ikke har
kontakt med.
Morten går hver formiddag på ASV-centret
for at lære at læse. Han har gået i tre perioder på
et halvt år og håber at få den fjerde med.
50

Dødelig mumie objekt
Det er os
indhold psykofarmaka
overmedicineret halspastiller
osv
alt hvad psykiaterens
hjerte begærer
hvis man er heldig
kan man forøvrigt også
modtage vitaminpiller
alt følelsesmæssigt
i piller, dosering og milligram
gul, grøn, hvid
og violet
tak og tusind tak
en mumies opstandelse
på psykiaterens præmisser
Digtene er skrevet af Mona Kristensen
Skyer glider sagte
på himlen
og til tider
skygger de for solens
varme stråler
men selv
de mørkeste
skyer
kan ikke afskærme
os helt
fra lyset
der vil til stadighed
komme lys igennem
eller uden om
Bare lidt endnu
Folk leder ofte
efter meningen med livet
men jeg tror
hvis man tager
2 gram sukker
lidt salt, peber og kanel
og rører det
godt og grundigt
sammen
indtil det får
en flydende konsistens
Ved opnået resultat
forstår man nok netop
hvad meningen med livet er
51

Jeg har aldrig
haft noget mod
at arbejde
Fuld fart og altid i gang med et
projekt - enten det nu var
kænguruer eller heste - sådan var
Ritas liv indtil den dag, alt
pludselig blev sort. Nu kan hun
tale og gå igen, men ægtemanden
forsvandt.
Da Rita og hendes mand havde en restaurant, var
det Rita, der stod i køkkenet. Da de havde en
grøntsagsbutik, var det hende der stod i butikken
hele dagen. Da de opdrættede travheste, fulgte de
dem sammen på græs, men det var hende, der
striglede dem. Samtidig passede hun naturligvis
hus og børn.
»Min mand,« siger Rita, »han var bedst til at
ordne verdenssituationen med naboen over
hækken.
Mange har sagt, at de ikke forstod, jeg
fandt mig i det. Men jeg har aldrig haft noget
mod at arbejde.«
Ritas energi har båret mange projekter.
Også et, der omfattede kængurujagt i
Australien. Rita viser et lysebrunt skind frem.
Det stammer fra en lille kænguru.
»Vi solgte skindene, og de blev til jakker,«
fortæller Rita.
Alt gik i sort
Fart på og meget arbejde, det var Ritas liv
indtil den dag i 1993, da alt gik i sort.
Hun havde endelig fået taget sig sammen til at
ringe til sin svigerdatter, hvis far var død et par
dage før. Mens hun stod med telefonen, kunne
hun pludselig ikke se.
Lidt efter kunne hun dog se så meget, at hun
kunne gå ud til stalden. Rita og hendes mand
havde 18 heste, som skulle lukkes ud. Men Rita
faldt om i buskene og slog sig slemt.
»Jeg vidste ikke, hvad der var sket. Jeg sad
stille lidt og tænkte, at nu var det nok gået over.
Men så husker jeg ikke mere, før jeg vågnede op
på sygehuset og opdagede, at jeg havde gips på
højre arm,« fortæller Rita.
Hun var frygtelig forslået og gik skævt på
højre ben. Men alle regnede med, at det skyldtes
faldet. Rita kunne ikke tale og havde det
forfærdeligt. Hun havde ondt og kunne hverken
sove eller komme ud af sengen. Det viste sig, at
hun havde haft tre blodpropper i hjernen.
Med på det hele
Rita kunne hverken røre sig eller tale. Men sej
som hun er, kom hun snart så meget i gang, at
hun kunne komme op i en kørestol og tage til
genoptræning på Sygehuset i Ringe. Her meldte
hun sig straks til ekstra træning til glæde for de
unge praktikanter, som havde brug for frivillige.
»Jeg var med på det hele,« griner Rita. Hun
53

lærte at løfte armen og støtte på benet og kunne
efterhånden gå rundt med en gåstol. Den smed
hun væk, da hun blev sendt hjem og erstattede
den med en stok.
»Den har jeg stadig, og jeg bruger den engang
imellem, når jeg skal gå ude,« siger Rita.
Hænderne i brug
Da Rita røg på sygehuset, var hun og hendes
mand i gang med at bygge huset om. De skulle
have nyt soveværelse og badeværelse. Når Rita
var hjemme på weekend fra sygehuset, blandede
hun mørtel og kørte af sted med det på
trillebøren. Og hun hjalp sin mand med at bygge
loft, mens hun endnu sad i kørestol.
»Jeg holdt brædderne op til ham,« siger hun
og viser med løftet arm, hvordan hun løftede et
bræt op til sin mand. »Det var jeg jo nødt til,«
svarer Rita på interviewerens uudtalte
spørgsmål.
Rita taler godt nu, men nogle gange kniber
det med at huske ordene. Så kommer hænderne i
brug. Rita rækker hænderne frem og holder om
to usynlige håndtag og viser, hvordan hun
skubber, så ingen kan være tvivl om, at ordet er
»trillebør«.
Andre gange peger hun ud på buskene og
siger »sådan nogen« eller op og siger »dem der
oppe«. Så ved vi, at hun taler om planter og
fugle.
»Jeg plejer ellers at være god til at huske,«
siger Rita og bliver lidt irriteret på sig selv, når
hun ikke lige kan komme i tanke om, hvad ting
hedder.
»Men jeg bliver altså aldrig hysterisk,«
slår Rita fast. Det gør hun ikke, for det er
hendes humør alt for godt til.
Troede jeg havde ret til halvdelen
Rita og hendes mand havde delt tilværelse i 50
år, da hun blev syg. For ham var det et chok
pludselig at have en kone, der selv om hun
gjorde alt, hvad hun kunne, slet ikke kunne det
samme som før.
Så det gik ikke godt med ægteskabet,
efter at Rita kom hjem fra Ringe. Det gik
faktisk slet ikke.
»Jeg kunne ikke holde det ud, så det endte
med, at jeg flyttede,« fortæller Rita. »Så skulle
vi jo skilles, og jeg regnede med, at jeg havde
ret til halvdelen af det, vi havde.«
Men Rita havde glemt, at hun for længe
siden havde accepteret, at hendes mand lod alt,
hvad de ejede, overføre til sit navn. Så der stod
ikke Rita på en eneste mursten eller en eneste
hest. Og manden var ikke indstillet på at give
slip på noget.
»Jeg havde aldrig med pengene at gøre, og
jeg tænkte ikke over det dengang. Jeg
arbejdede jo bare og drømte ikke om, at jeg
skulle skilles en dag.«
20.000 kroner fordelt over fire år var, hvad Rita
fik med ud af det lange ægteskab.
»Jeg fattede det ikke. Jeg synes godt, han
kunne have givet mig halvdelen,«
siger Rita bestemt og tørrer en tåre.
Farer stadig rundt
»Men jeg har det godt, som det er nu,« siger
Rita, som nu bor i et lille hus i Odense.
»Jeg farer stadig rundt og er næsten altid i
gang med et eller andet. Udenfor har jeg en have,
som jeg er ved at lave i stand. Jeg gør rent selv,
men får hjemmehjælp hver anden uge til de
steder, jeg ikke selv kan nå.« Rita rækker armen i
54

vejret og viser, at hun ikke kan nå højere.
Rita er glad for at komme på ASV-centret i
Odense. Især er hun glad for at snakke med de
andre, siger hun.
Tidligere kom Rita på et dagcenter, men hun
vil hellere gå på centret. For her lærer man
noget, siger hun. »Bare man kan lære lidt hver
gang, er det rart.«
Og det gør Rita. Hun træner energisk med at
blive bedre til at tale og gør flittigt gymnastik.
»Andre siger til mig, at jeg bliver bedre til at
snakke. Jeg kan ikke selv vurdere det. Hvis jeg
bliver bedre, er det fordi jeg går i skole,« siger
hun og smiler til sin lærer.
Rita håber, at hun kan fortsætte på centret i
mere end tre år og har endnu ikke lagt planer for,
hvad hun skal bagefter. Det eneste, hun er sikker
på, er, at hun gerne vil male. Hun går til
billedkunst på centret, men synes der er for lidt
tid. Så hun vil gerne male hjemme, hvor hun selv
kan bestemme hvor meget og hvornår, hun vil
male.
Rita håber også, at hun kan bevare kontakten
med dem, hun har lært at kende på centret. Selv
om det nok er lidt sværere, når man ikke bliver
hentet og bragt og selv skal tage initiativet, mener
hun.
Andre ting er værdifulde
Initiativ har Rita aldrig manglet.
»Nu må jeg mere tage det, som det kommer,«
påstår Rita. »Men jeg synes også, at andre ting er
værdifulde, end jeg gjorde før.
Jeg tænker meget over, hvordan jeg var før,
og hvordan meget kunne have været.
Men jeg bliver aldrig rigtig ked af det. Jeg går
en tur, hvis jeg synes, der skal ske noget og
snakker altid med andre.
Det eneste, jeg savner, er mine heste og min
hund.« Rita klapper sig på låret og først tror vi, at
det betyder lår. Men pludselig fatter vi det.
Selvfølgelig, det betyder hund. Og vi griner i
fælles forståelse.
Rita er 68 år. Sammen med sin tidligere mand har
hun haft en kængurufarm i Australien. I Danmark
har de haft en grønthandel. Senere drev de en
restauration og lejede lokaler ud. Til sidst havde
de travheste, som de opdrættede og kørte ud til
løb.
Rita fik apopleksi i 1993 efter tre blodpropper
i hjernen. Men nu taler hun igen og kan gå uden
stok. På ASV-centret i Odense lærer hun om
musik og billedkunst. Hun går til motion og
taletræning, og hun lærer om sin sygdom og
arbejder med at acceptere sin nye livssituation.
Rita blev skilt fra sin mand kort efter, at hun
var blevet syg. Da havde de været gift i 50 år.
Rita har to børn og to børnebørn.
55

Som at få
et barn
fra Mars
Henrik har ikke noget sprog og
forstår ikke så meget af den verden,
han lever i. Men han er hverken
dum eller sløv. Han vil bare kun
lære det, der interesser ham, og han
har meget brug for en fast struktur i
sin hverdag. Med årene er han
blevet mere social.
»Henrik har ikke noget forhold til vores verden
eller vores normer. Han har en helt anden
opfattelse af tingene, end vi har. Jeg tror faktisk,
han ser noget helt andet. Det er som at have et
barn fra Mars,« siger Stig, far til Henrik, som er
17 år og udviklingshæmmet med visse autistiske
træk.
»Vi prøver at give ham nogle redskaber, så
han bedre kan klare sig i vores verden,«
forklarer Dorthe, der er mor til Henrik.
»Henrik er ikke dum, men han lærer kun det,
han selv vil. Han er bestemt heller ikke sløv, for
det han har interesse i, lærer han hurtigt. Han ved
for eksempel, hvor hver eneste slikbutik i
Odense er, og han vedaltid, hvor vi gemmer nye
tandbørster og kuglepenne.
På en måde er han temmelig rationel. Når han
kommer han ind i en ny bygning, tjekker han den
med det samme og finder hurtigt ud af, hvor
toilettet er. Han kigger rummet rundt som for at
spørge: Skal jeg noget her? Og hvis ikke, så gider
jeg ikke være her.
Han kan godt være i rum med mange
mennesker, hvis han danser folkedans med dem.
Ellers ikke, fordi hvordan og hvorfor skal man
så være så mange sammen?
Henrik vil kun være et sted, hvis han forstår,
hvorfor han er der. Ligesom han kun vil gøre det,
som han kan forstå, at han skal gøre. Over for alt
andet går han i stå.«
Bryder sig ikke om krav
Henrik var 5-6 år, før han var i stand til at
genkende sine forældre. Han var i samme alder,
da det første gang lykkedes en psykolog på
Fredericiaskolen at få ham til at reagere på et
krav.
Henrik blev bedt om at se på nogle billedkort
og vælge det med en hest på. Når psykologen
virkelig pressede ham, til han var trængt op i en
krog, kunne Henrik pege på det rigtige kort. Men
så begyndte han også at græde. Han brød sig
tydeligvis ikke om, at nogen stillede krav til ham.
Henrik er stadig ikke begejstret for krav, men
er nu så langt, at han forstår, at det nytter at
vælge selv.
Han ved for eksempel, at når hans lærer på
ASV-centret viser ham et billede af en cykel og
en bus betyder det, at han må beslutte sig for, om
57

han vil cykle eller køre i bus. Og det kan han nu,
for han ved, hvad det drejer sig om, og at det
nytter, at han vælger.
Et alfebarn
Det var svært for Henriks forældre at
erkende, at noget var galt med ham.
»Især jeg havde utrolig svært ved det,«
siger Dorthe.
»Henrik var fra fødslen et meget stille barn.
Han lå bare og kiggede og var meget køn, et
rigtigt alfebarn,« fortæller Stig. Men Henrik var
også meget syg i de første par år af sit liv. Han
havde gulsot, dobbeltsidet lungebetændelse,
ondt i ørerne, ofte høj feber, og han tog ikke på.
Henrik kunne først sidde, da han var et år og
gik først, da han var 18 måneder, og havde da
stadig svært ved at støtte selv. Og han sagde
ingenting.
»Han græd heller aldrig. Når han slog sig,
klynkede han lidt. Somme tider grinede han højt
– på kanten af gråd og latter. Men sagde ellers
ikke en lyd. Vi troede, at det var al den sygdom,
der havde forsinket ham,« fortæller Dorthe.
»Så da sundhedsplejersken sagde: Han er nok
åndssvag, blev jeg meget vred og smed hende
ud.«
Efterhånden virkede det dog mere besynderligt,
at Henrik ikke kunne tale, og da han var
3-4 år, måtte Dorthe og Stig erkende, at han nok
var handicappet på en eller anden måde.
En talepædagog mente, at Henrik måske var
døv. Derfor kom han i to perioder på
Fredericiaskolen, der er en skole for døve og
tunghøre børn. Det viste sig, at han havdenedsat
hørelse på venstre øre.
Henrik fik et høreapparat, men det gravede
han ned alle vegne, så det måtte opgives. Da
Henrik anden gang var på Fredericiaskolen, fik
hans forældre at vide, at de skulle prøve
særforsorgen.
Lukkede af
Det var de ikke helt parate til, så der fulgte en
periode, hvor Dorthe og Stig prøvede en række
forskellige alternative behandlere.
»Vi syntes, vi måtte prøve alle muligheder for
at nå ind til Henrik. Men hver gang vi mødte en
specialist, opdagede vi, at han havde
begrænsninger, og så måtte vi prøve den næste.
Det var som at kigge ind i et hus med mange
vinduer men uden at finde døren,« forklarer
Stig.
Da Henrik var otte, kom han i skole. Og her
fik han sit eget projekt. To psykologer gik i gang
med at prøve at åbne Henrik, som hele tiden
havde en tilbøjelighed til at lukke af.
Psykologerne startede med små instruktioner
som »rejs dig« og »kom her hen«. Hver gang
Henrik gjorde noget bare i retning af det rigtige,
fik han nutella, for det var han helt vild med.
Projektet kørte i tre år, og Henrik gjorde
fremskridt og har siden udviklet sig meget.
Henrik forstår nu helt elementære beskeder
som »vi skal spise«, »vi skal ud at gå«.
»Vi går en tur hver aften. Det nyder vi alle
sammen, og det er vigtigt, at vi holder fast i
ritualerne, for så ved han, hvornår dagen er
forbi, og han skal i seng. Det kan ellers være
svært for én, der ikke ved hvad klokken er,«
forklarer Stig.
Svært ved overgange
Henrik skal have struktur på sin hverdag og
hjælp til alting. Han har svært ved overgange bare
58

fra rum til rum. Når han har været i bad, vil han
ikke ud fra badeværelset. Og han vil ikke ud i
køkkenet og have morgenmad, hvis far ikke er
der. Hvis han skal ud af huset, skal han
forberedes.
»Hvis vi skal i brugsen, skal vi sige
hjemmefra: »Nu skal vi i brugsen, og du skal
være god til at handle«. Denne besked skal vi
gentage uden for butikken, ellers får han det som
et lille barn og vil helst fræse gennem gangene.
Man skal heller ikke stå for længe og kigge på
varer, så fristes han til at løbe.
Lange gange og kølediske virker enormt
tiltrækkende på Henrik,« fortæller Stig.
»Vi prøver at planlægge alting for ham, og
når vi gør det, kan han meget. For eksempel kan
han godt selv gå hen til sin mormor, der bor en
kilometer væk. Hun skal bare sørge for at ringe
først og sige, at han skal tage frakke og sko på og
gå.
Vi kan ikke altid forudse hans reaktioner.
Men vi kender de 80 procent, og de sidste 20 gør
hverdagen spændende,« siger Stig.
Han fortæller, at Henrik gik helt agurk i en
bus på Malta sidste sommer. Bussen var helt
fuld og Henrik slog flik-flak ned gennem
gangen.
»Heldigvis fik jeg fat i ham, så han landede
på et sæde,« griner Stig.
»Fordelen ved at have en som Henrik er, at
vi bliver holdt i gang. Henrik er en utrolig
udfordring. Det har han været for hele familien.
Hans to store søskende har ikke lidt under at
have en anderledes lillebror, nærmest
tværtimod,« mener Stig.
»Selv om vi snart er 50, er der ikke noget med
at falde af på den. Vi er nødt til at være på
forkant hele tiden og finde ud af, hvad vi kan
gøre, så Henrik kommer videre. Vi er meget
opmærksomme på, om han er ved at gå i stå.
Først når Henrik er på ferie, opdager vi, hvor
meget energi og tid, vi bruger på ham til daglig.
Så flader vi helt ud. Der er så meget vi gerne
vil nå, mens Henrik er væk, men vi får det ikke
gjort.«
Brug for sit eget liv
Dorthe og Stig håber, det bliver muligt for
Henrik at flytte hjemmefra om ikke alt for
mange år.
»Vi ønsker det ikke kun, fordi der er grænser
for, hvad vi kan klare, men også fordi Henrik
har sit eget liv at leve. Han har ikke helt så
meget brug for os som før, og han har brug for
at være sammen med nogen på sin egen alder.«
Henrik har haft personlige hjælpere i ti år. De
tager imod ham, når han kommer fra skole og
bliver til klokken 18. Andre er sammen med ham
i weekenderne. Det er studerende, som Henrik
nu er næsten jævnaldrende med. De tager ham
med til fodbold eller på McDonalds.
De giver ham oplevelser, som hans forældre
ikke kan give ham.
»Engang var det bedste at kigge på færger
sammen med far og gå ture i skoven med
mormor. De oplevelser forbinder han stadig
med os, men han har brug for nye oplevelser
sammen med andre.
Når han er sammen med de unge, gør han meget
for at gøre dem tilpas, for han vil gerne indfri
deres forventninger til ham,« siger Dorthe.
Så Stig og Dorthe synes, at det bedste ville
være, om Henrik kunne få sit eget liv sammen
59

med 6-8 andre unge. Derfor prøver de sammen
med forældrene til 14 andre unge at påvirke
politikerne på Fyn til at bygge et bofællesskab
med en lejlighed til hver med den støtte, der er
nødvendig, og et fællesrum, hvor de kan være
sammen.
»Vi synes, at alle har ret til en bolig, og at
Henrik skal have samme mulighed som andre,
siger Dorthe.
Han kan aldrig få en uddannelse. Men han
kan uddanne sig til at bo selv sammen med
andre. Vi ved, at han fungerer godt med andre
unge og er mere social sammen med dem end
med os. Tidligere var han slet ikke interesseret i
andre mennesker. Nu kan han godt give et knus,
når der er én, han er rigtig glad for, eller når
han oplever noget, som han synes er særlig
godt og hyggeligt.«
Henrik er 17 år og udviklingshæmmet med visse
autistiske træk. Han kan ikke tale og skal have
hjælp til alting. Han startede sit liv med at være
meget syg. Han skiftede dagpleje og børnehave
ret tit, indtil han som otte-årig kom i skole.
Det gik godt, indtil han kom i en autistklasse,
hvor han ikke havde det godt.
I maj 1996 startede Henrik på ASV Østfyn,
hvor han går i klasse med fire andre elever. Her
har han en fast ugeplan og undervisningen drejer
sig især om kommunikation.
Henrik lærer at kommunikere om de ting, han
laver. Desuden lærer han at blive bedre til at tage
det roligt og sidde stille. Det var svært for ham i
begyndelsen. Nu kan han sidde stille i en gynge
og høre musik, ligesom han kan række en
tallerken frem, når han bliver bedt om det og
genkende flere ting på billeder.
Henrik kan blive tre år på ASV-centret og kan
måske derefter flytte hjemmefra til et
bofællesskab.
Henrik har en storebror på 25 og en
storesøster på 23 år.
60

Jeg har det godt
jeg har det
desperat godt
stilheden erobrer alt
en kuppel af stilhed
skrig
udtryksløs
jeg har det godt
hvis du sku' spørge
fra nogen
Jeg har tænkt mig
at ansøge min psykiater
om det hvide snit
måske hvis de foretog
indgrebet mens jeg smilede
så kunne jeg måske
smile resten af livet
eller også
hvis det fejlede
findes der måske
en ansigts operatør
som kunne indsætte
lidt elastik
her og der
så smilet
stadig holdt
Når jeg ser
og mærker
solens varme
stråler
på min kind
- ja, så
elsker jeg
bare Gud
og syntes
han er
så enorm
-
Jeg tilgir
verden alt og alle for
deres fejltrin
såvel som tilgivelsen af Gud
for mine fejltrin
Jeg tilgiver Gud
for alt og alle
Jeg håber selv
at erkendelsen vil
erobre alt
og at retfærdigheden
til evig tid
vil sejre
Mona Kristensen
61

Idioten,
det er mig
En læge sagde til den
hjerneskadede Aase, at hun havde
brug for en psykiater. Det var ved
at slå hende ud. Men senere fik hun
da lægen til at erkende sin
fejltagelse.
At have en søn, der er narkoman, vil være en
prøvelse for alle forældre. Men hvis man har en
arbejdsskade og desuden er blevet hjerneskadet i
forbindelse med en operation, er det mange gange
værre. Så kan sorgen og skyldfølelsen over for
barnet gøre det næsten umuligt at komme videre.
For den 53-årige Aase i Svendborg har det
været af stor betydning, at hun er kommet ind på
ASV-centret i Jernbanegade. Her får hun
mulighed for at arbejde med ting, hun ikke har
prøvet før. Og hun taler med andre mennesker,
der har problemer. Langsomt får hun opbygget
det netværk, som er forudsætningen for, at hun
kan klare sig, når tiden på skolen engang er forbi.
Og at Aase vil klare sig, er man ikke i tvivl om.
For trods alle problemerne har hun en indre
styrke og en udadvendt holdning, der vil kunne
bringe hende langt.
Skadet af arbejdet med vinen
Aase flyttede til København, da hun blev gift,
men efter at være blevet skilt flyttede hun med
sin søn og datter til Svendborg, hvor hun i
mange år arbejdede på FDB's vinaf deling i
Svendborg, det nuværende Danisco. Her
arbejdede hun med en maskine, der sorterede
vinflasker. Arbejdet var hårdt, og værktøjet
tungt, og Aase tog ikke hensyn til sig selv.
I 1986 gik den ikke længere. Aase havde
fået ødelagt arme og skuldre, og det gjorde
vanvittigt ondt, hvis hun prøvede at røre den
højre arm.
Men Aase ønskede ikke at give op.
Først opsøgte hun en revalideringskonsulent
og spurgte om, hvad der kunne gøres.
Konsulenten gennemgik forskellige
muligheder og kasserede på forhånd halv-delen
af dem. Bagefter sagde Aases læge nej til den
anden halvdel.
Hvorfor ikke blive sælger?
Det så sort ud. Men en dag var Aase med en
kollega i Odense for at handle. Og mens hun
overværede en demonstration, fik hun en idé.
»Jeg har altid haft et godt snakketøj. Så
hvorfor ikke selv prøve at sælge til folk,«
sagde hun til sig selv.
Som sagt så gjort. Hun ringede til
personalechefen på FDB, som hun tidligere
havde haft møde med som tillidsmand. Hun foreslog,
at de lejede hende til at sælge vin for dem
ved demonstrationer.
FDB sagde ja til idéen, og i de følgende to år
havde hun demonstrationer hver torsdag og
fredag og tit også om lørdagen. Revalideringen
63

gav hende støtte til et kørekort, så hun kunne
komme rundt i landet.
Demonstrationerne forløb godt, og salget af
vin steg kraftigt. Men blot to år efter fik hun
foretaget en stor underlivsoperation, og det
betød, at hun efter henstilling fra sin læge holdt
op med arbejdet.
I 1995 fik hun foretaget endnu en operation,
fordi blodtilstrømningen til benene var for lille.
Og da hun kom op at stå efter operationen, følte
hun, at der. var noget galt med hovedet.
»Det betyder ikke noget,« sagde lægerne.
»Det skyldes kun, at der nu kommer blod til
hovedet!«
Men denne forklaring var desværre ikke
rigtig. I forbindelse med operationen havde Aase
fået en blodprop i hjernen, der gav hende en
alvorlig hjerneskade. Desuden blev hun ramt af
epilepsi.
Lagde røret på
I den følgende tid havde Aase store problemer.
Hun havde svært ved at gå på benene, og det
hun sagde, havde ingen mening for dem, der
talte med hende.
»Jeg kunne genkende ansigterne på dem, der
besøgte mig. Men jeg kunne ikke huske, hvem de
var,« siger Aase.
»Efterhånden gik det bedre med både at gå og
tale. Men jeg havde det ikke godt. Da jeg var
oppe hos min læge, kunne jeg ikke sidde roligt,
hvilket fik ham til at sige, at jeg ikke havde brug
for en læge, men en psykiater. Det slog mig helt
ud.
Jeg blev efterhånden helt isoleret. Jeg kunne
ikke holde mit hus så godt, som jeg gerneville.
Og når folk ringede til mig i telefonen, kunne jeg
ikke forklare, hvad jeg mente. Det endte med, at
jeg lagde røret på.
Til sidst lagde jeg også røret på, da min datter
ringede. Det fik hende til at møde op sammen
med min niece, og de ringede straks efter
lægevagten, der fik mig sendt på sygehuset.
Mit problem var, at folk blot troede, at jeg var
psykisk skadet, og at det havde sammen-hæng
med, at min søn var narkoman.
Lægens undskyldning
Lægen fik hun dog en undskyldning fra. Det
skete, da hun sammen med et par veninder fra
England og Køge tog ind på Odense
Universitetshospital og fik en kop kaffe i
kantinen.
Pludselig kom lægen fra Svendborg gående,
og netop i det samme sagde den ene veninde til
den anden: »Og vil du så tro, at den kraftidiot til
en læge mener, at Aase er psykisk syg«.
Det hørte min læge, og han satte sig så
hen til os og gav mig et knus, fortæller Aase.
»I har fuldstændig ret, og kraftidioten det er
altså mig.«
Lægen sagde, at han var ked af, at han
havde behandlet hende så dårligt. Han love
de at gøre det godt igen og gjorde også siden en
stor indsats, især i forhold til hendes søn.
Fik lov til at græde
Aase ville stadig ikke give op. For at komme i
gang med at læse og skrive, gav hun sig til at
løse kryds- og tværs'er for børn. Men det var
svært at få styr på skriften, også når hun skulle
skrive dosmersedler forud for indkøb.
Så kom tilbuddet om at komme på ASVcentret
i Svendborg, og det blev hun utrolig
64

glad for.
»Jeg kom for første gang sammen med folk,
der havde prøvet det samme som mig. Det
betød, at vi kunne få den rigtige debat om,
hvad vi fejlede, og hvad vi kunne gøre.
Allerbedst er det nok, at jeg kan sige alt,
hvad jeg vil, til vores lærer. For det har jeg brug
for. Den første gang, jeg var sammen med de
andre, græd jeg hele tiden. Jeg følte mig dårligt
tilpas, men de andre tog det helt naturligt, fordi
de selv havde haft den samme oplevelse. Det
var en stor hjælp.
En anden god ting ved centret er, at man
lærer at affinde sig med den situation, man er i,
og få det bedst mulige ud af den.
Jeg har f.eks. altid drømt om at male. Det kan
jeg få lov til her. Jeg interesserer mig også for
litteratur og laver selv digte.«
Bange for sønnen
Aase har et glimrende forhold til datteren og de
to børnebørn. I starten var hun bange for, at
børnebørnene skulle se, at hun græd, men det gik
over.
»Mormor, du behøver ikke være nervøs,«
sagde dattersønnen så en dag. Det hjalp!
Med sønnen er det værre. Han begyndte
tidligt at drikke og tage piller, og så gik han over
til heroin. Det kostede mange penge, og dem
søgte han så at få hos sin mor. En dag stjal han
hele hendes pension for den pågældende måned.
En anden dag truede han hende med en revolver
for at få penge.
For Aase var det en svær situation. Hun
følte ikke, at hun kunne slå hånden af sin søn,
men til sidst blev det uudholdeligt. I 1996 fik hun
retten til at give sønnen forbud mod at besøge
hende. Alligevel er hun bange, og hun tager
nødigt telefonen.
»Det er sørgeligt at sige det, men jeg er
mest tryg, når min søn er i fængsel,« siger hun.
Men nu er skyldfølelsen dog blevet
mindre.
Aase Mathilde Gade er 53. Efter at være blevet
skilt flyttede hun til Svendborg, hvor hun i
mange år arbejdede på FDB's vinafdeling, indtil
hun måtte holde op, fordi hun havde ødelagt
arme og skuldre. Derefter var hun i en periode
sælger for FDB's vine, indtil hun måtte holde op
på grund af en underlivsbetændelse.
I forbindelse med en operation fik Aase for to
år siden en blodprop i hjernen, der påførte hende
en alvorlig hjerneskade samt angstsymptomer.
Aases problemer forstærkes af, at hun har en søn,
der er narkoman.
Til gengæld har hun haft stor glæde af ASVcentret
i Svendborg, hvor man har forståelse for
hendes problemer og har givet hende muligheder
for at beskæftige sig med blandt andet maleri og
litteratur.
65

Jeg har altid
været lidt
teknisk begavet
Jimmy har det svært med læsning
og stavning, men det hindrer ham
ikke i at lave opsøgende
journalistik i sin fritid. Han er i
praktik og slider for at få et fast
arbejde. Så nu mangler kun
kærligheden.
»Ja, jeg er jo endt som flaskedreng på mine
»gamle dage«, siger Jimmy og smiler skævt.
»Mange tror, at det er kedeligt, men det er det
ikke. Der er nok at gøre. Jeg skal være der, når
maskinen brokker sig. Det gør den, når en flaske
sidder skævt, eller den ikke vil tage en kasse. Så
skal jeg hjælpe folk.«
Jimmy er i erhvervspraktik i Super-brugsen i
Rudkøbing på Langeland. Det er både han og
brugsen ret tilfredse med, så Jimmy håber på at
få et fast job som flaskedreng.
»Det er jo så heldigt, at jeg er lidt teknisk
begavet, « siger Jimmy. »Derfor hjælper jeg også
med at tjekke elektriske artikler. Hvis de ikke
virker, bliver de sendt tilbage til fabrikken.
Jeg skal også af og til sørge for, at butikken er
fyldt op med øl og sodavand, og måske får jeg
andre opgaver, hvis jeg bliver fastansat,« håber
Jimmy
Jimmy har besvær med at læse og skrive. Det
går lidt bedre med regning.
»Jeg er god til at regne den ud,« siger Jimmy
og griner. »Jeg har også en god hukommelse.
Jeg kan huske mange telefonnumre udenad.
Jeg har altid interesseret mig for teknik.
Jeg kunne knap gå, før jeg kunne vende en
grammofonplade. Og hvis mine forældre
sagde, at jeg skulle finde en bestemt plade, så
kunne jeg det.«
Interview med skuespiller
Vanskeligheder med at skrive hindrer ikke
Jimmy i at være fast korrespondent til
skolebladet på ASV Sydfyn og til ASK, et blad
som Fyns Amt udgiver til handicappede på Fyn.
Han har netop lavet et interview med
skuespilleren Henning Palner, som han og
mange andre med læseproblemer kender som
en god oplæser af lydbånd.
»Jeg opdagede, at han var i Svendborg, og så
var det jo bare at tage chancen,« siger Jimmy,
som så mødte op med sin båndoptager. Bagefter
fik han hjælp til at skrive interviewet, men
bestemte selv, hvad der skulle stå.
»Henning Palner er en særlig god oplæser,
fordi han giver personerne forskellige
stemmer,« synes Jimmy.
Tidligere har Jimmy gennemført sin egen
spørgeundersøgelser om fynboernes rygevaner.
Han spurgte mere end otte hundrede tilfældige
mennesker på gaden om deres rygevaner.
67

Resultatet kom i Fyns Amts Avis i Svendborg.
Jimmy var overrasket over, at det viste sig, at der
faktisk var flest ikke-rygere, og at de fleste af
dem, der røg, gerne ville holde op.
Hjemme på sit værelse har Jimmy en
computer, som han bruger meget. Både til spil,
men især til at skrive på, så han kan blive
dygtigere.
»Nogle gange går det godt. Andre dage kan
jeg ikke,« siger Jimmy.
Bekæmpede hidsighed
Jimmy startede som 7-årig i en almindelig
klasse i folkeskolen, men havde problemer med
at følge med og måtte gå om. Han kom til
psykolog og var nogle år på en anden skole, som
han ikke så gerne vil tale om. Han kom tilbage til
»sin egen« skole, hvor han kom i specialklasse.
Der blev han resten af sin skoletid, som sluttede,
da han var 18 år.
»Da jeg startede i skolen, kunne jeg godt
blive hidsig over småting. Men ellers har jeg altid
været meget genert og tilbageholdende. Jeg havde
en kammerat, som sagde, at han ikke kunne
forstå, at jeg fandt mig i så meget.
Hvis nogen drillede og sagde dumme ting til
mig, tænkte jeg: Hvis det kan more dem, så lad
dem. Hvad hjælper det at blive hidsig?
Jeg kan stadig godt blive hidsig,« indrømmer
Jimmy. »Men normalt tænker jeg
konsekvenserne igennem, inden jeg gør noget. Jeg
vil hellere lide uret end gøre uret.«
Vennernes hjælp
Jimmy boede hjemme, indtil han blev gift.
Ægteskabet gik ikke, som Jimmy havde håbet, og
han blev separeret allerede tre måneder senere.
Efter separationen flyttede Jimmy hjem igen,
men efter otte måneder besluttede han sig for, at
han ville flytte og lære at klare sig selv.
Beslutningen var svær at tage, for Jimmys far
sagde, at han ikke ville kunne flytte hjem igen,
hvis han først flyttede hjemmefra. Jimmy
frygtede, at han ville miste det sikkerhedsnet,
som han havde gennem sine forældre.
Alligevel valgte Jimmy at flytte, og han fik
et nyt sikkerhedsnet, fordi han lejede et værelse
hos nogle venner, som havde kendt ham længe.
»Uden dem havde jeg ikke klaret mig så
godt, som jeg gør. De har hele tiden skubbet til
mig, og de kalder sig for min »papfar« og
'papmor',« fortæller Jimmy.
»Jeg elsker min far og mor, men i mit hjem
følte jeg mig altid mindre klog. Med mine
venners hjælp har jeg fået mere selvtillid og er
blevet bedre til at tage hensyn og være høflig
over for andre mennesker.
Det var vennerne, der foreslog Jimmy at gå
til en talepædagog. Det gjorde Jimmy, og på den
måde fandt han vej til ASV Sydfyn. Nu har han
ikke problemer med at få sagt, hvad han gerne
vil.
»Der var mange ord, som jeg havde svært ved
at sige. Men nu taler jeg rimelig godt. Jeg
stammer dog lidt, hvis jeg bliver nervøs.
Skolen har virkelig givet udbytte. Her lærer
vi, at vi er lige så meget værd som andre, selvom
vi har et handicap – eller måske mere.«
Kærlighed
Jimmys største drøm lige nu er det faste
arbejde, og så vil han gerne anerkendes og
respekteres af venner og omgangskreds.
»Det har jeg ikke altid været. Men det er
68

levet bedre med tiden. Enten er jeg blevet
mere voksen, eller også har jeg lært af mine
øretæver,« siger Jimmy.
»Jeg vil gerne blive bedre til at være ude
blandt mennesker, så jeg arbejder på at finde ud
af, hvad jeg vil.
Jeg mangler noget, som jeg tror, at kun en
kvinde kan give mig. Det drejer sig ikke så
meget om sex som om kærlighed. Jeg mangler
den tryghed, det giver at være elsket af en
anden.
Men jeg har svært ved at give udtryk for,
hvad jeg føler. Jeg kan godt smigre en kvinde,
men jeg er usikker på, om hun vil anerkende
mig og gengælde mine følelser. Så jeg har svært
ved at sige de tre ord, du ved nok.
Men det tror jeg ikke, jeg er den eneste, der
har,« tilføjer Jimmy.
Fra Fyns Amts Avis
den 9. november 199
Jimmy Indiane, elev på ASV-centret i Jernbanegade,
har på egen hånd foretaget en
uvidenskabelig undersøgelse af
svendborgensernes rygevaner. Han har spurgt
895 tilfældigt valgte borgere, og af dem er 377
eller 42,12 pct. rygere. Det viser sig, at 51 pct. af
rygerne egentlig ønsker at holde op, mens resten
ikke har ønsker om det. Af de 518 ikke-rygere har
22 pct. aldrig røget. 34 pct. er stoppet. 44 pct. er
stoppet efter at have prøvet flere gange.
Jimmy er 35 år og bor på Langeland, hvor han
har sit eget værelse med køkken. Hans forældre
bor også på Langeland, mens hans yngre søster
og bror bor andre steder i landet.
Jimmy er sent udviklet og har stort besvær
med at læse og skrive. Efter folkeskolen prøvede
han forskellige revalideringsprojekter. For otte
år siden fik han invalidepension. Han har gået på
ASV Sydfyn i to år og får formentlig snart et
beskyttet arbejde.
69

Jeg ville
gerne bestemme
mere selv
Ved hjælp af et alfabet i fire rækker
og en computer kan Lone fortælle,
hvad hun mener, og hvad hun vil.
Problemet er, at hun skal have
hjælp til alting og tænker hurtigere,
end hun kan skrive
Lone taler med øjnene. Helt bogstaveligt. Når
hun ser op mod loftet, betyder det ja. Når hun
ikke bevæger øjnene, betyder det nej.
Iben er Lones personlige hjælper. Hun har et
kort i hånden. På det står alfabetet i fire rækker
under hinanden, og tallene fra 1 til 10 i en række
i bunden. Ved hjælp af kortet kan Lone og Iben
tale sammen.
Når Lone vil sige noget, spørger Iben: Første
række? anden? tredje? og stopper, når Lones øjne
signalerer ja.
Iben går videre bogstav for bogstav: h, i, j og
stopper igen, når Lones øjne glider op.
Ved hjælp af et lignende bogstavkort kan
Lone bruge en computer. Når hun får en særlig
indretning spændt på hovedet, kan hun med den
vælge bogstaver på skærmen.
På den måde skriver hun dagbog, og påden
måde har hun skrevet sin egen historie om sin
sygdom og sine oplevelser den første tid, efter at
hun var blevet lam. Det er den historie, der står
et andet sted i artiklen.
Tænker for hurtigt
»I starten var det svært at bruge computeren,
men nu tænker jeg ikke over det,« fortæller
Lone.
»I begyndelsen troede jeg, at det med
computeren var midlertidigt, men det fandt jeg
ud af, at det ikke var. Jeg troede, jeg bare skulle
afprøve computeren, men jeg er glad for at have
den endnu.«
Lone bruger hver dag omkring en halv time
på computeren og er efterhånden tilfreds med
det, hun kan få sagt på den måde. »Jeg kan altid
komme frem med, hvad jeg ønsker på
computeren. Men det tager tid, når vi skal stave
hvert ord, så engang imellem glemmer jeg, hvad
jeg vil sige,« skriver Lone, der dog tror, at hun
kan træne sig op til at huske bedre.
Hendes problem er, at hun ikke selv kan
bestemme, hvornår hun vil skrive. Hun skal have
hjælp, også når hun vil gemme en tekst og starte
på en ny.
»Et problem er også, at folk er bange for at
dumme sig, når de staver med mig. Jeg lytter
nok mest, fordi det er lettest for begge parter.
Jeg føler, at jeg ellers bryder ind i samtalen.
Endnu et problem er, at jeg tænker for hurtigt,
altså at jeg ikke kan nå at skrive så hurtigt rent
fysisk, som jeg tænker. Kommunikation kræver
stor tålmodighed af begge parter,« skriver Lone.
71

De tror, jeg er dum
Lone bor nu i en beskyttet lejlighed på et
plejehjem i Odense. Hun har to personlige
hjælpere, som kommer på skift og hjælper
hende med alt. Uden dem kan hun intet
foretage sig.
Lone deltager i nogle af arrangementerne på
plejehjemmet. »Men ikke så mange, for de andre
er gamle,« staver hun, og fortsætter ivrigt: »De
tror, at jeg er dum og en lille pige.« Lone griner.
Så har hun meget mere glæde af at komme
på ASV Odense, synes hun. Her forstår de
andre hendes situation og ved, hvordan de skal
kommunikere med hende.
»På centret har hun samfundsfag. Det
handler som regel om aktuelle emner, og Lone
har ofte en mening, som hun giver til kende,«
fortæller Iben, mens Lones øjne ryger i vejret.
»Lone skriver også tekster til en cabaret og
koster rundt med de andre, når de skal opføre
dem,« fortæller Iben.
En gang om måneden har Lone besøg af en
gruppe, som hun tidligere har gået sammen
med på centret. Det var Lone der tog initiativet
til, at gruppen fortsat skulle mødes.
I det hele taget kommer der mange hos
Lone, og de har efterhånden lært, hvordan de
skal kommunikere med hende. Så hun synes
ikke længere, at hun oplever, at folk taler hen
over hovedet på hende.
Tøj og mascara
Men det kan være meget anstrengende at snakke
meget, og Lone bliver lidt utålmodig,
når Iben ikke er hurtig nok til at finde ud af,
hvad hun vil sige.
»Det kan være svært at følge med,« siger
Iben. »Mens vi snakker om noget, vil Lone
pludselig snakke om noget andet.«
Iben er dog efterhånden blevet god til at
gætte, så Lone behøver ikke altid at stave hele
ordet, men bare begyndelsen. Nogle gange
stiller Lone sig tilfreds med et ord, der ligner
det, som hun egentlig ville sige.
Lone er meget glad for sin bolig, men
ønsker, at hun kunne bestemme mere selv. En
overgang havde hun et kontrolpanel, som hun
kunne styre radio og tv med.
»Og en kaffemaskine,« staver Lone.
Men Lone får så meget hjælp, at kommunen
ikke mener, at hun har brug for det, siger Iben.
Lone er ikke enig. Hun ville gerne kunne
skrue op og ned for radioen.
»Lone bestemmer så meget, hun kan
komme til,« fortæller Iben. »For eksempel
hvilket tøj hun skal have på og farven på
mascaraen. Lone går meget op i sit
udseende.«
»Det tager en times tid at få Lone i seng om
aftenen. Mest fordi hun har en masse cremer,
som skal bruges,« fortæller Iben. »Huden skal
renses og passes,« mener Lone, der da også har
friske røde kinder. Lone synes, at hun har det
godt nu, men det bedste ville selvfølgelig være at
kunne tale igen.
»Eller hvad med en tankelæser sat direkte på
hovedet,« foreslår Iben, men tilføjer efter en
tænkepause: »Måske ville det ikke være godt for
andre at kunne læse alle Lones tan-ker. Tænk,
hvad de kunne blive udsat for.« Iben ser
sigende på Lone, hvis
øjne straks farer lige så sigende opad.
72

Jeg hørte to smæld
og var ved bevidsthed
- uddrag af Lones historie
»Jeg hedder Lone Kristensen og bor nu i egen
beskyttet bolig med fast vagt.
Før jeg blev syg, var jeg alene med to børn. Jeg
blev skilt for 7 år siden.
Jeg er 42 år, plejer af uddannelse.
Jeg blev syg, da jeg var 37 år. Havde ikke
mærket noget forinden.
Jeg blev syg af en blodprop i hjernestammen.
Jeg kan nu betjene et dataanlæg, når
personalet starter det.
Jeg havde ikke været dårlig, men blev syg på
Langeland-Kiel færgen.
Jeg hørte to smæld i mine ører og var ved
bevidsthed.
Folk sagde: »Hun har nok fået for meget at
drikke«
Jeg blev senere bevidstløs.
Jeg blev kørt i politibil til Rudkøbing sygehus,
men det kan jeg ikke huske, for da var jeg
bevidstløs. Jeg vågnede langsomt op. Jeg
fornemmede alt, hvad der blev sagt. Der var ikke
nogen, der forklarede mig noget. Jeg troede, jeg
lå på Sjælland, hvorfor ved jeg ikke. Der gik vel
et par dage, før det gik op for mig, at jeg lå på
Odense Sygehus, hvor jeg var overflyttet til. Jeg
er jo plejer af uddannelse, og sygehjælperne er
nok på vagt, når der er personale indlagt.«
Troede jeg skulle dø
»På et tidligt tidspunkt var der en mandlig
sygeplejerske, der sagde, at du har haft en
blodprop. Jeg kan ikke huske, hvad jeg tænkte.
Da der var gået ca. tre måneder, blev jeg
klar over, at jeg nok ikke blev meget bedre.
Der blev hurtigt sat en psykolog ind. Hun var
den første der nævnede noget om en computer.
Ja, jeg troede, den var tidsbestemt. Jeg fik også
undervisning af en talepædagog. Det var mit
talerør, sagde psykologen. Jeg anede intet om
blodpropper. Der var ingen, der på sygehuset
fortalte mig noget om min sygdom.
Jeg troede første gang, at psykologen var
præst, fordi hun kom alene. Jeg troede, jeg
skulle dø.
Cirka tre måneder efter indlæggelsen gik det
op for mig, at jeg nok skulle på plejehjem.
Afdelingen reagerede med ikke at sige noget.
En dårlig oplevelse på afdelingen var, da en
sygehjælper skulle vise en elev, hvordan de
gjorde om aftenen, når jeg skulle have
sondemad. »Så bare sprøjt noget skidt i
flaskerne,« – det var de flasker, vi fik mad i. Jeg
blev bange.
To gange om ugen kom psykologen, og to
gange om ugen kom talepædagogen. De kunne
hver især hjælpe.
Min første dag på plejehjem gik
uproblematisk med blomster på stuen, og jeg
kendte da fru Jørgensen og Anita fra Odense
Sygehus.
Det er aldrig kedeligt. Da min første vagt
rejste, var det selvfølgelig kedeligt, men jeg kan
godt se det fra hendes side.
En anden vagt skulle gå tur med mig, men
73

spurgte ikke mig om vejen, så vi fór vild i tre
kvarter.«
At være åben og naturlig
»Inge tror, at jeg kan skrive med alle vagterne.
Det kan jeg ikke på grund af teknikken.
Det er meget vigtigt med et godt samarbejde.
Det nytter ikke noget, at man kan vaske en
patient, hvis man ikke kan starte en computer.
Jeg synes ikke, jeg er herre over mit eget
liv. Mit liv skal være i en beskyttet bolig.
Fremtiden er jo afhængig af så meget. Skal jeg
blive ved med at have fast vagt? Jeg vil gerne
kunne gøre mig mere uafhængig. Jeg vil
tidligere beskrive mig selv som en hyggemor,
taget arbejdet meget let.
Et år efter kender jeg personalet godt og er
dus med vagterne. Nogle taler jeg bedre med
end andre.
Jeg accepterer tingene, som de er i dag. Ja,
det er tiden, der har gjort det. Vagterne må stille
de samme krav til mig, som jeg stiller til dem:
At være åben og naturlig.«
Lone blev lam fra halsen og ned, efter at hun i
1989 pludselig fik en blodprop i hjernen. Hun
har ingen stemme, men taler med øjenbevægelser
og læser og staver helt som før.
Lone er nu 46 år og bor i en beskyttet bolig
på et plejehjem. Det var en sådan bolig, hun
håbede på at få, da hun skrev sin historie. Lone
har to personlige hjælpere, som på skift kommer
henholdsvis 30 og 35 timer om ugen.
Lone går på ASV-centret Odense tre gange
om ugen. Her får hun undervisning i
samfundsfag, kommunikation og drama.
Lone har to børn og et barnebarn på ét år og en
bror, der bor i Nyborg.
Lone skrev historien om sin sygdom over en
periode på tre år. Det uddrag vi har bragt, er
udvalgt fra en meget omfattende produktion.
Uddragene er valgt af Lone og talepædagog Sidse
Borre og citeret nøjagtig, som Lone har skrevet
dem.
74

»Sygehus, tanker«
Hvide senge ruller søde piger fare rundt
læger går rundt med deres små stetoskoper
dette er virvar så man får ondt.
Vand i store kaskader fordeles på
kroppe og gulv der skal vaske på
store flader det gælder både bryster og baller
paneler også det store gulv.
Hvide kitler der flagrer nogle er fede
nogle er magre, piller en masse bliver
delt ud i glas for at giften skal glide ned
får man vand med klumper det er noget der
skrumper
Maden køres ind i store containere
den serveres gesvindt af piger der smiler
topkarakter for disse retter jeg tror
fås ikke bedre på nogen kroer.
Med kærlighed
Bjarne Nielsen
75

Vred over,
at skolen lukkede
på helligdage
Christophers forældre har oplevet,
hvordan man behandler åndssvage
i England og i Danmark.
De er ikke i tvivl om, hvor
Christopher har haft det bedst.
»Vi fortryder ikke et sekund, at vi er flyttet til
Danmark med Christopher.«
Ordene falder i den villa i Vester Skerninge
vest for Svendborg, hvor det engelske
pensionistægtepar, Benet og Pamela Lilley for to
år siden bosatte sig sammen med Pamelas
dengang 29-årige udviklingshæmmede søn,
Christopher.
Ægteparret Lilley havde i forvejen
tilknytning til Vester Skerninge, hvor deres datter
og danske svigersøn bor. Men når de selv
flyttede fra den engelske by Coventry, var det
også af hensyn til Christopher. De følte ikke, at
hans muligheder i England vargode nok.
»I England gør man meget lidt for de svage.
Det kom vi selv til at opleve. Vi prøvede på at få
Christopher ind på et bofællesskab for
mongolbørn, men vi blev afvist.«
»Han har det for godt hjemme, til at han kan
komme sådan et sted,« fik vi at vide. Man ville
altså kun have dem, hvis vilkår var så dårlige,
at de måtte ind i et bofællesskab,« siger
Pamela.
Christopher havde det heller ikke for godt i
de skoler, han gik på. Det skyldtes ikke lærerne.
De gjorde en stor indsats for deres elever, men
deres økonomiske og tidsmæssige muligheder er
i dag langt ringere end dem, der findes i
Danmark. Og Christophers tilværelse har helt
forandret sig, efter at han i august 1995 kom ind
på ASV-centret i Svendborg.
»Christopher nyder hver eneste dag i skolen.
Den eneste gang, vi har set ham sur, var den dag,
hvor han kom hjem og havde fået at vide, at han
ikke skulle møde på Kristi Himmelfartsdag.
Læreren havde lagt en seddel ved, hvori han bad
os fortælle Christopher, at det ikke var hans
skyld,« fortæller Benet grinende.
Altid i godt humor
Mange forestiller sig, at mongolbørn er nogle
stakler, som lever et ynkeligt liv. Den vildfarelse
bliver man hurtigt revet ud af, når man møder
Christopher. Han er en dynamisk ung mand med
et urokkeligt godt humør og en livsappetit, som
ikke er til at stå for. Hele tiden søger han at lære
noget nyt, og han er lykkelig, når det sker. Især
er Christopher optaget af bogstaver. Da han var
dreng, gav faderen ham et bolsje, hver gang han
77

kunne sige et nyt bogstav. Nu skriver han
bogstaver og ord på computer, og han er nærmest
umættelig efter at lære flere.
Computeren er i øvrigt Christophers ét og alt.
Når han er hjemme, kan han sidde foran den i
timevis, og han skal nærmest rives væk, når han
skal spise eller opfylde huslige pligter som at
pille kartofler eller gøre sit værelse rent.
Derudover er hans hovedinteresse hajer og
UFO'er, og han sluger alt, hvad han kan finde om
de to emner.
Moderen fik egen virksomhed
At have et udviklingshæmmet barn er naturligvis
altid belastende, og det er da også kommet til at
påvirke hans moders liv. Det blev nemlig
baggrunden for, at hun fik sin egen virksomhed!
»Jeg havde en ledende stilling i et stort firma,
men den kunne jeg ikke forene med pasningen af
Christopher. Derfor fik jeg en lille
fødevareforretning, hvor også Christopher kunne
være,« fortæller Pamela.
Men forretningen blev meget hurtigt større, end
hun havde tænkt sig.
En dag blev hun bedt om at lave en bryllupskage,
og den blev en sådan succes, at det halve
Coventry snart skulle have kager af hende. Det
endte med, at Pamela kunne åbne en butik på et
stort center i byen, hvor hun havde en halv snes
ansatte og til tider op til tyve.
»Ja, Christopher stod på en måde bag min
succes,« siger hun med et smil.
Undervisningen
På ASV-centret i Svendborg får Christopher
undervisning på fire af ugens dage, idet onsdag
holdes fri. Han går på et hold sammen med fire
andre udviklingshæmmede, men har ligesom de
andre sit eget skema, hvor der tages hensyn til
hans særlige interesser og behov.
Om mandagen arbejder han med tal og prøver
på at stille en slags regnskab op. Han ser også på
bøger og kommer ud på en tur, hvor man ser på
forskellige ting. Han får også lejlighed til at male
og lave billeder og at tale med læreren.
Det sidste er lidt af et tovtrækkeri, for
læreren vil tale dansk, og Christopher vil tale
engelsk, som han er vant til. I reglen vinder
Christopher, og det tager man med sindsro.
Engelsk er dog et sprog, som de fleste danskere
kender til.
Om tirsdagen er der foruden samtale sang og
forskellige former for hjernegymnastik. Der er
også idræt, som Christopher er vældig god til.
Til sidst gennemgås ugeblade med ugens TVprogrammer.
Om torsdagen skal Christopher
have madlavning, træsløjd og edb.
Fredag svømmer han, og man diskuterer,
hvad udbytte ugen har bragt.
Christopher har gået i knap to år på skolen og
har dermed kun ét år tilbage. Længere får
normalt ingen lov til at gå på skolerne.
Men Christopher vil fortsat få offentlige
tilbud. Han kan komme på et beskyttet
værksted med et rart arbejdsklima. Og hvis han
vil flytte hjemmefra, kan han komme til at bo i
et bofællesskab for udviklingshæmmede.
Man håber, at erfaringerne fra
undervisningen i Svendborg til den tid vil give
Christopher de muligheder for at klare sig, som
han har brug for.
78

Christopher Hooper er 31 år og mongol. Han er
vokset op i Coventry i England, men flyttede for
et par år siden til Vester Skerninge på Fyn
sammen med sine forældre, hvis ene datter i
forvejen boede i Vester Skerninge.
Mens forældrene i England stod alene med
problemerne, får de i Danmark støtte af ASVcentret
i Svendborg, hvis undervisning
Christopher er begejstret for.
Christopher er trods sit handicap et glad og
udadvendt menneske, hvis hovedinteresse er
hajer, UFO'er - og computere.
79

Et rigt liv -
bare på en
anden måde
Birthe tænker i billeder og
udtrykker helst sine følelser og
holdninger i malerier og tegninger.
Nogle af dem udstiller hun.
Der har altid været meget fart på
Birthe. Nogle gange lidt for
meget. Men Birthe har altid haft
vilje og styrke til at skifte kurs, når
det var vigtigt.
Når man kommer ind ad døren til plejehjemmet i
Glamsbjerg, falder blikket uundgåeligt på tre
malerier på muren til højre. De har alle motiver
fra en skov.
»De er malet lige efter, at jeg flyttede til
Helnæs. Da malede jeg bare hundrede billeder
på stribe af skov og skov. For jeg bruger maleriet
til at komme ind på det sted, jeg er. For at få en
fornemmelse af det,« forklarer Birthe.
Når Birthes billeder hænger på plejehjemmet i
Glamsbjerg, er det fordi hun hver dag kommer i
værestedet Drivhuset, som deler bygning med
plejehjemmet.
Drivhuset er et vigtigt holdepunkt i Birthes
liv. »For jeg holder af at tale med og hjælpe andre
mennesker,« siger hun.
Og når Birthe maler, er det fordi det andet og
livsvigtige holdepunkt for hende er at udtrykke
følelser, tanker og holdninger i billeder. Det gør
hun med olie- eller akvarelfarver, med tegninger,
med grafik, foto og med at væve.
Hun har altid flere projekter i gang. Når
hun ikke har travlt med et billede, syr hun tøj
eller ordner have.
Rejser en gang om året
»Jeg har fået et rigt liv. Bare på en helt anden
måde, end jeg havde regnet med. Før var jeg
altid angst for min fremtid.
Jeg er stadig usikker på fremtiden. Men nu
er det ikke min egen. Det er verdens fremtid,
jeg tænker på,« siger Birthe. »Om det går den
gale vej, og om der bliver krig. Jeg håber på
mere kærlighed og forståelse mellem
mennesker.«
Birthe kan lide at se, hvordan mennesker
lever andre steder i verden. Så hun har rejst
meget. Første gang, hun rejste, var til Grøn-land.
Siden har hun været i blandt andet Los Angeles, i
Frankrig - sydpå hvor lyset var godt at male i -
og senest i Wien.
Det er Birthes håb, at hun og hendes ven
kan blive ved med at rejse en gang om året.
Men hun vil også gerne rejse alene.
»Så kan jeg bedre tage tegneblokken
frem,« siger hun.
Fuld fart
Der har altid været fuld fart på Birthe. Nogle
gange lidt for meget. Da hun var i slutningen af
81

tyverne, gik hun tit i byen og drak lidt mere, end
godt var. Hun følte, at der hele tiden skulle ske
noget, men var ikke tilfreds med det, hun gjorde.
»Jeg følte, at jeg optrådte som en anden
person, end jeg ville være. Jeg ønskede ikke at
være den, der hele tiden gik i byen og drak. Det
syntes jeg faktisk ikke, jeg havde tid til. Jeg ville
hellere bruge tiden på at tegne og male. Så jeg
meldte mig til et kursus i tegning, maling og
grafik i Glamsbjerg,« for-tæller Birthe.
Da det nogenlunde samtidig viste sig, at
huset ved siden af Birthes forældre var til salg,
lod hun sig overtale til at købe det.
»Mine forældre ville gerne have mig hjem.
Jeg ville stadig gerne have afstand. Men jeg var
klar over, at jeg ikke var stærk nok til at være
ude blandt andre mennesker,« siger Birthe, der så
brugte al sin energi på at sætte huset i stand.
»Jeg tapetserede og lagde gulv og gjorde
rent. Jeg holdt hele tiden mig selv i gang. Selv
om jeg var så træt, at jeg tudede, sagde jeg til
mig selv: Du skal.«
Alt det er næsten 15 år siden, og nu er Birthe
glad for at bo ved siden af sine forældre. De
spiser sammen og har fælles have.
»Jeg betragter dem mere som gode venner,
som jeg ved, at jeg kan stole på, end som mine
forældre, selv om de selvfølgelig også er det,«
siger Birthe.
Et hul i mit liv
»Jeg er blevet god til at holde styr på mig
selv,« siger hun. »Jeg ved, hvornår jeg skal
passe på. Hvis jeg begynder at snakke for
meget og sove for lidt, tvinger jeg mig selv til
at tie stille. Og kniber det, bruger jeg maleriet
til at falde til ro. Eller også går jeg lange ture.
Hver aften planlægger jeg næste dag. Jeg
skriver dagbog om, hvad jeg har oplevet - også
for at lære mig selv at kende. Det hjælper at
skrive, hvis der sker for meget, og så kan jeg
også vende tilbage til det.
Den eneste medicin, jeg tager, er noget
beroligende om aftenen for at få nattesøvn,«
siger Birthe.
Sådan har det ikke altid været. I en periode på
fire år var Birthe nærmest bedøvet af medicin.
»Jeg sov næsten hele tiden og kunne ikke
tegne eller male. De år føles som et hul i mit liv,«
siger hun. Men også dengang var det hende selv,
der fandt vilje og styrke til at gøre sig fri.
»Det tog halvandet år med bivirkninger, og
jeg tabte mig meget. Jeg sov kun fire timer om
natten og gik lange ture. Jeg ville ikke tale med
nogen, men sad hjemme hos mig selv og var
hele tiden i gang med at sy eller strikke.«
Angsten tog magten
Birthe var på medicin, fordi hun i 1968 fik en
angstpsykose.
»Jeg havde altid haft angst men har prøvet at
bekæmpe den. Det blev til en psykose, fordi
angsten tog magten fra mig,« for-tæller Birthe.
»Det skete efter et år på kunstakademiet og
fagskolen, hvor jeg gik til kjolesyning. Jeg gik
ud af skolen i ottende klasse, fordi jeg gerne ville
på akademiet. Det var meningen, at jeg siden
skulle tilbage til skolen. Men sådan gik det ikke.
Det hele brændte sammen for mig.
Jeg var flyttet ind til byen, hvor der var meget
larm og voldsomme diskussioner. Og jeg boede
hos min faster, der var ved at blive skilt fra sin
mand. De skændtes hele tiden. Og så var der
meget regn det efterår.
82

Der var så mange negative påvirkninger, og
jeg var meget tungsindig og havde fantasier,
som jeg ikke kunne styre, selv om jeg godt
vidste, at det var fantasi.
Den dag, hvor jeg skulle til juleafslutning på
akademiet, var jeg glad om morgenen, men jeg
havde også en fornemmelse af, at der ville ske
noget.
Jeg kan huske, at jeg gik over gaden, og at jeg
mærkede en bil, som rørte mig ganske lidt. Og så
var det, som om verden for-svandt. Andre har
fortalt mig, at jeg skreg og faldt om.
Jeg vågnede lidt op og følte, at min krop var
væk. Jeg blev kørt til sygehuset i Odense, og jeg
kan huske, at jeg så min far komme ind, og at jeg
pegede på ham og sagde: Det er hans skyld, og
så græd jeg.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde det. Jeg
har jo altid elsket mine forældre.«
Min krop ville leve
Birthe var indlagt i tre måneder.
»Før havde jeg egentlig ikke følt mig syg.
Men stedet og menneskene fik mig til at føle mig
syg, og jeg blev syg af medicinen. Jeg tegnede,
mens jeg var indlagt, men jeg kunne ikke få det
frem, jeg gerne ville.«
Birthe blev udskrevet, men fik stadig
medicin og måtte opgive at fortsætte på
kunstakademiet. Tegne kunne hun ikke.
Sådan gik næsten fire år.
»Til sidst kunne jeg ikke holde det ud. Jeg tog
to glas piller for at komme væk fra det hele.
Heldigvis kom min mor og fandt mig. Hun blev
ved med at ruske i mig og holde mig vågen. Og
så var det, som om min krop sagde til mig, at
den ville gerne leve. Det glemmer jeg aldrig.
Om aftenen gik min mor og jeg en tur for at
se på skyerne og himlen. Lige fra jeg var barn,
har jeg holdt af at se på skyerne, og de var det
første, jeg tegnede.
Så besluttede jeg, at jeg ville holde op med
medicinen og selv tage ansvaret for følgerne.«
En mur åbnede sig
Da Birthe var blevet fri for medicinen, var hun 25
år, og nu fik hun lyst til at komme ud mellem
mennesker igen. Så hun tog på højskole.
»Det var svært i begyndelsen at være mellem
så mange mennesker. Der var larm hele tiden, og
det var, som om alt var tåget. Jeg turde ikke
snakke med de andre, fordi jeg var
invalidepensionist. Jeg troede, at jeg var den
eneste, der var anderledes. Men da det så viste
sig, at der var andre, der havde problemer, var
det, som om en mur åbnede sig,« fortæller
Birthe.
Derefter skrev hun et manuskript til en film,
som de andre indspillede.
»Nu betragter jeg mig selv som en, der har
været meget syg. Jeg har fået at vide, at jeg kan
blive syg igen, men det er ikke sket, og jeg tror
ikke det sker. Jeg er ganske vist slem til at
forvente for meget af mig selv, men jeg er også
blevet god til at holde styr på mig selv.
Somme tider har jeg for mange ting inde i
hovedet, som vil ud. Så går jeg lange ture. Det
får tankerne til at falde på plads. Jeg ved, at jeg
nemt bliver meget optaget af noget og nogle
gange er meget fjern. Det erfordi, jeg tænker
meget i billeder og danner mange billeder inde i
hovedet. Ellers kunne jeg jo ikke male dem,«
siger Birthe.
83

Forkælet tøs
»Samværet i Drivhuset er vigtigt, når man går
derhjemme alene. Mange af os, derkommer
her, bor alene. Så vi går ture med hinanden og
holder fødselsdage sammen,« fortæller Birthe.
»Her er et godt miljø. Vi tager hensyn til
hinanden, og vi kan bruge hinanden. Jeg synes
selv, at jeg har lært at blive mere åben over for
andre.«
Birthe synes også, hun har meget rare naboer
i Hårby.
»Jeg har jo boet her næsten altid og kender
folk i byen. Vi snakker over hækken og i
Brugsen.
Men jeg har da været ude for, at jeg skulle
passe på, hvad jeg sagde. Der var en bestemt
Birthe har tegnet mange motiver fra Fyn — her
er det Gl. Avernæs.
84

klike i Hårby, som gerne sad på en bænk og
drak øl. De lavede om på det, jeg fortalte,
grinede og gjorde nar. De kaldte mig en
forkælet tøs, der ikke burde have pension. De
forstod ikke min sygdom og betragtede den
som pjat.
Til gengæld har jeg mødt andre på
aftenskolen, som var meget forstående. Dem
kunne jeg godt snakke med om mig selv,«
siger Birthe.
Svært at sætte pris
Birthe har haft billeder udstillet i Hårby
Kommune og i et cafeteria i Glamsbjerg.
Hun udstiller fast hos en møbelhandler og en
ergoterapeut i Hårby. Hun har udstillet på
Hvidovre Hovedbibliotek og på et galleri i
Århus.
»Maleriet er min styrke og min svaghed,«
siger Birthe. »For det er svært at sætte en pris
på sine egne billeder. En ting er materialerne,
men hvad er éns eget arbejde værd? Det skal
jeg have hjælp til at finde ud af. Men jeg er
meget glad for, at mine billeder kommer ud.
Det er altid spændende at se dem hænge i et
andet rum. Mit håb er, at flere vil bruge mig
og især mine billeder,« siger Birthe.
Birthe er 43 år og bor i en 200 år gammel
tidligere lærerbolig i Hårby. Hendes forældre
bor ved siden af i den gamle skole.
Sine hverdage bruger Birthe i værestedet
Drivhuset i Glamsbjerg, som er et tilbud til
sindslidende i alle aldre. Her væver, maler og
tegner hun og eksperimenterer med sort-hvidt
foto. Desuden er hun med i en
diskussionsklub om filosofi og går til
undervisning i dansk og engelsk.
Birthe var 15 år, da hun blev indlagt på
Odense Universitetshospital med en
angstpsykose, og hun måtte kort tid efter
opgive at gå på kunstakademiet som planlagt.
Siden har hun taget 9. og 10. klasse på VUC i
Glamsbjerg, arbejdet på kro, taget mange
kurser og udstiller til stadighed billeder rundt
omkring.
85

Jeg måtte skjule,
at jeg ikke
kunne læse
Enhver kan se, at et menneske
uden ben ikke kan gå.
Eller at en blind ikke kan læse.
Men vi har sværere ved at
forholde os til de handicaps,
som ikke er til at se -
f.eks. de psykiske skader, der
kan følge af en uheldig
barndom.
Den 23-årige Bo er et eksempel på, hvad en
uheldig barndom og skolegang kan føre til.
Skønt han virker lige så begavet og normal som
andre unge mænd, gik han ud af skolen uden at
kunne hverken læse eller skrive. Og han havde
store problemer med at kunne finde sig til rette
på en arbejdsplads.
Alligevel ser det ud til, at Bos tilfælde kan
ende med at blive en solstrålehistorie. Fordi han
efter skolen har haft en række positive
oplevelser, som har givet ham interesse i at lære
det, han ikke nåede i sin tid i skolen.
Den voldelige far
»Min far var voldelig over for min mor, og da jeg
var to år gammel, fik han tilhold fra politiet om
at holde sig borte fra hende. Han havde da været
så slem, at hun måtte flygte over til en nabo og
tilkalde politiet. Siden flyttede vi over til min
mormor, hvor vi siden boede.
Det gik så stærkt, at min mor ikke nåede at få
vores ting med. Og da hun vendte tilbage for at
hente dem, havde han solgt dem. Så jeg har ikke
noget legetøj fra den tid.«
Du var kun to år dengang. Hvor
meget påvirkede det dig?
»Jeg tror, at det påvirkede mig meget.
Selvom man kun er to år, kan man godt
fornemme, at der er fare på færde.
Jeg kan også selv være voldelig, men som
regel lader jeg min vrede gå ud over døde ting.«
Har du mødt din fader siden?
»Ja, det gjorde jeg i den periode, hvor jeg
gik med aviser. Da skete det flere gange, at jeg
mødte ham i elevatoren.
Vi kom dog ikke rigtig i kontakt med
hinanden, selvom vi vist begge to gerne vil.
Måske skyldes det hans nuværende kone. Jeg har
indtryk af, at hun er bange for, at han skal synes
bedre om os end om hende.«
Skjulte, at han ikke kunne læse
Hvordan kan det være, at du ikke lærte
noget i skolen?
87

»Det skyldtes nok, at jeg var ordblind. Jeg
kunne ikke lære at læse, sådan som de andre
kunne, men jeg skjulte det, så godt jeg kunne.
Jeg var bange for at blive drillet, fordi jeg
hverken kunne tale rent eller anbringe
bogstaverne i den rigtige rækkefølge.
Først da jeg kom til skolepsykolog i 5.
klasse, blev man klar over, at der var noget galt.
Jeg kom så i en anden skole og siden i en
specialklasse i 5.-9. klasse.
Men jeg lærte stadig ikke at læse.
Derimod lærte jeg at forstå engelsk.«
Hvordan kunne du gøre det?
»Jeg kunne godt lide at lytte til ameri
kansk rock-musik. Jeg syntes, det var noget,
der sagde mig noget om mig selv. Og ved at
lytte til musikken lærte jeg at forstå ordene.
Jeg kan også noget tysk. Det lærte jeg på
efterskolen i Ringe, hvor jeg kom, efter at jeg var
gået ud af 9. klasse. Jeg kunne lære sproget ved
hjælp af bånd, og i dag kan jeg faktisk godt tale
med tyskere.«
Var du glad for at gå på efterskole?
»Ja, det var noget helt andet end folkeskolen.
Jeg blev ikke drillet af de andre, som jeg gjorde i
skolen, og vi havde et dejligt kammeratskab.
Man lærte at være sammen med andre i 24 timer
i døgnet. Og så kom jeg jo hjemmefra.
Jeg glemmer aldrig den sidste dag på skolen.
Vi græd alle over, at vi skulle forlade hinanden.«
Bruger stavekontrollen
Hvad gjorde du så, efter at du havde
forladt efterskolen?
»Jeg kom på forskellige kurser. På en AMUskole
lærte jeg køkken og førstehjælp, og jeg
var i praktik på et plejehjem. Jeg harogså været
på aftenskole, hvor jeg lærte engelsk, selvforsvar
og madlavning.
Et halvt år gik jeg med aviser for at tjene
penge.
Hvordan gik det til, at du kom på ASVcentret
i Odense?
»Det skete, da der skulle laves projekt for
mig på områdekontoret. Opholdet er en del af
dette projekt.«
Hvad synes du bedst om af de tilbud, du
får?
»Så bestemt geografi. Det er mit yndlingsfag.
Jeg har altid været god til kort, hvad jeg havde
glæde af, da jeg skulle gå med aviser. I
øjeblikket arbejder jeg med Grønland.
Ellers er det nok dansk og regning, der er
vigtigst for mig. Det er jo de fag, jeg ikke
lærte, da jeg gik i skole.«
Hvordan klarer du dig så nu?
»Det går nok bedst med regning, men jeg er da
også blevet bedre til at læse og skrive. Bedst går
det, når jeg skriver på computer og kan bruge
stavekontrollen.
Fremtiden
Bo håber engang at kunne få et arbejde, hvor han
kan få med mennesker at gøre, f.eks. som
hjemmehjælper.
Men han erkender, at det kræver, at han skal
kunne noget mere, end han kan i dag, f.eks. når
der skal skrives rapporter.
Bos største problem er nok, at han alt for ofte
lukker sig inde i sig selv, når han synes, at
problemerne bliver for store. Det kan skabe
problemer for ham på en arbejdsplads.
Derfor er opholdet på ASV-centret i Odense så
vigtigt. Det skal give ham den selvtillid, som
88

han har brug for efter de mange nederlag, han
har oplevet i sin barndom og ungdom.
Den 23-årige Bo Bagger fra Odense har haft en
barndom med en meget dominerende fader. Og i
skolen havde han problemer, fordi han var
ordblind og havde svært ved at udtrykke sig. Det
betød, at han blev drillet, og at han gik i baglås,
når lærerne spurgte ham om, hvad han kunne.
Trods specialundervisning gik Bo ud af skolen
i 9. klasse uden at kunne hverken læse eller
skrive. Siden har han gået på efterskole, AMUskole,
aftenskole og sidst ASV-centret i Odense.
Helt har han ikke rystet nederlagene af sig,
men han kan nu både engelsk og tysk og er i stand
til at skrive længere stykker, som trods stavefejl er
både læselige og velformulerede.
Bo håber, at han efterhånden har selvtillid nok
til at kunne klare sig på en arbejdsplads.
89

Jeg var så gal,
at jeg bandede
I
Det var irriterende hverken at
kunne tale, skrive eller læse,
fortæller Birte, der nu kun mangler
at lære at skrive igen.
Jeg tror, det gik så godt, fordi jeg
blev fundet med det samme, siger
hun. Birte var 56 år, da hun fik en
blodprop i hjernen
»Jeg var 56 år, og jeg syntes, det var meget tidligt
at få en blodprop. Somme tider var jeg så gal over
ikke at kunne sige det, jeg gerne ville, at jeg
bandede helt forfærdeligt. Dengang kunne jeg
ikke selv høre, at jeg gjorde det. Jeg kan stadig
blive gal, men nu kan jeg da høre, når jeg
bander,« fortæller Birte.
Det er tre år siden, at Birte pludselig faldt om.
Det var en fredag i januar. Hun og en
arbejdskammerat var på vej hjem fra arbejde på
cykel. Da de skulle op ad en bakke, syntes Birthe,
at det begyndte at storme og stod af og gik.
Hendes arbejdskammerat cyklede videre, fordi
hun skulle hjem og nå noget,« fortæller Birte.
»Pludselig var jeg i den and side af vejen, og jeg
lå ned. Jeg fik bagefter at vide, at jeg var gået
over vejen og havde lagt mig. Selv anede jeg ikke,
hvordan jeg var kommet derover. Jeg ville sige
noget, men kunne ikke,« fortæller Birte, der ikke
husker mere, før hun vågnede op på sygehuset. Da
var der gået tre dage.
»Jeg skulle på wc,« fortæller Birte, »men jeg
kunne ikke sige noget, så jeg stod ud af sengen.
Jeg vidste ikke, om jeg kunne gå. Men det
lykkedes mig at komme ud på en eller anden
måde. Jeg ved ikke hvordan, men det tog lang
tid,« husker Birte.
Min mand blev så glad over, at jeg kunne
komme ud af sengen selv, at han gik ned i den
anden ende af rummet og tudede.«
Lam i højre side
Birte var i begyndelsen lam i hele højre side,
men da hun først var stået ud af sengen, kunne
hun faktisk gå. Hun kan stadig ikke løfte højre
ben særlig højt, men hun kan cykle på en
trehjulet cykel, og hun og hendes mand går hver
dag tur en time eller to. »Det går fint, når bare
han holder mig i hånden,« siger Birte og rejser
sig op for at vise, hvordan benet fint følger med,
når hun har støtte af en hånd.
Højre arm kan hun også bruge nu, men tager
dog den venstre til hjælp, når hun skal lave sovs
og frikadeller.
Birte kom ud af sygehuset efter tre uger og
klarede sig allerede så godt, at hun ikke
behøvede at gå til genoptræning af de fysiske
funktioner.
»Jeg tror, at det gik så godt, fordi jeg blev
fundet så hurtigt. Der gik kun ti minutter, så kom
91

ambulancen,« siger Birte.
»Men det var nødvendigt med genoptræning
af det her oppe,« tilføjer hun og peger på sit
hoved.
Som at starte forfra
Ordene vendte tilbage lidt efter lidt, og i dag
snakker Birte uden problemer. Af og til skal hun
lede efter et ord. Dog ikke ret længe. Og slet ikke
som for tre år siden.
»Når jeg skulle handle, kunne jeg ikke finde
det, jeg skulle have. Jeg kunne heller ikke huske,
hvad det hed. Så måtte jeg sige til damen i
butikken: 'Jeg skal have sådan noget, vi skal
spise med sovs over', og så fandt vi ud af, at det
var pasta!«
Nu kan Birte godt grine af det. Men det var
ikke morsomt hverken at kunne tale, skrive
eller læse.
»At lære at læse igen, var som at være barn
og starte forfra,« siger Birte. »Jeg lånte lydbånd
med bøger på biblioteket. Og når bøgerne havde
store bogstaver, kunne jeg efterhånden godt
læse dem. Nu har jeg læst 50 bøger.
En dag fik jeg en bog med lille skrift med
hjem og prøvede så, om jeg kunne læse den.
Tænk, jeg kunne. Det var så dejligt, at jeg
ringede rundt til alle og fortalte: Jeg kan læse
små bogstaver.
Nu mangler jeg kun at kunne skrive. Det vil
jeg gerne lære,« siger Birte. Hun kan stadig ikke
bare sætte en blyant til papiret og skrive, hvad
hun vil.
»Jeg kan kun skrive, hvis jeg har noget at
skrive efter. Så de fødselsdagskort, jeg sen-der,
ligner hinanden ret meget...«
Overanstrengt
Bagefter kan Birte godt se, at hun var
overanstrengt, da hun blev syg. Hun var vikar
på Strandhøj, der er en institution for psykisk
og fysisk handicappede.
»Beboerne er meget tunge og skal have
hjælp med alt,« forklarer Birte, »og jeg havde
en meget hård vagtplan med mange aften- og
morgenvagter tæt på hinanden. Om efteråret var
jeg hjemme i fjorten dage, fordi jeg havde det
dårligt. Jeg var træt og ked af det og syntes ikke,
jeg kunne klare mere. Men jeg gik alligevel på
arbejde igen og syntes også, det gik godt. Lige
indtil fredag den 14. januar.«
Birte arbejdede på Strandhøj i 14 år og savner
af og til sit arbejde. »På den anden side er jeg
også glad for ikke at skulle på arbejde. Især om
søndagen tænker jeg: Hvor er det rart, at du ikke
skal på vagt i dag.
Vi har hinanden
Nu ser Birte nogle af beboerne fra Strandhøj
komme på ASV-centret som hun selv gør. Og det
er lidt underligt, synes hun.
Men centret er hun glad for.
»Jeg lærer noget hver gang og har altid
noget at fortælle, når jeg kommer hjem.
Jeg har lært hvordan hjernen fungerer. Det
tænkte jeg aldrig over før,« siger Birte, der
også prøver andre ting, hun ikke har prøvet
før.
»Jeg har malet et porcelænskrus med mit
barnebarns navn og lavet blomsterdekorationer.
Sådan noget har jeg ikke gjort før.«
Men den bedste oplevelse Birte har haft
længe, var i efteråret, hvor hun og hendes
92

mand holdt ferie i campingvogn ved en strand.
På det tidspunkt var Birte ved at få det rigtig
godt igen og var ikke helt så træt som før.
»Vi gik mange ture. Det var noget af det
dejligste«, siger Birte og ser drømmende ud. -
»Der var lidt vind, lidt sol og lidt regn, og jeg
havde det bare godt.
Det er godt, at vi har hinanden,« fastslår
Birte. »Til sommer skal vi ud at rejse til et
varmt sted...Italien, nordpå hvor der er en
pyt... nåja Gardasøen hedder den.«
Birte er 59 år og godt på vej til at fungere
stort set normalt, efter at hun i 1993 fik en
blodprop i hjernen. Hun var da helt lam i højre
side og kunne hverken gå, tale, skrive eller læse.
Nu mangler hun kun at kunne skrive.
Birte kommer på ASV-centret Østfyn mandag
og onsdag, hvor hun sammen med fire andre
lærer om sin sygdom og træner sig i at blive
bedre til at læse og skrive.
Birte er nu invalidepensionist. Før arbejdede
hun på en institution for fysisk og psykisk
handicappede i 14 år. Oprindelig er hun
uddannet damefrisør og havde sin egen salon.
Den opgav hun dog for at kunne passe børnene,
mens de var små. Nu er de 34, 33 og 30 år.
Birte boede i mange år alene med børnene,
efter at hun var blevet skilt. For fem år siden
mødte hun sin nuværende mand.
93

Jeg kommer aldrig
til at acceptere det
»Det er svært at nøjes med mindre,
når man har været vant til at leve
som et helt menneske,« synes
Henning, der især er ked af at have
mistet det arbejde, som var hans
livs kærlighed.
»Det skete den 15. januar 1994. Jeg lå i min seng
sammen med min samlever, da det gav et knald i
hovedet. Jeg ville rejse mig, men kunne ikke. For
jeg var begyndt at blive lam i højre side.
Jeg lå bevidstløs i halvanden måned. Da jeg
vågnede, tænkte jeg to ting: Jeg kan ikke bruge
den ene side. Og hvad med tissemanden. Mon
den virker?
Ja, jeg tror altså nok, det optager mænd en del,«
siger Henning undskyldende, men fortæller
alligevel, hvor lettet han var den morgen, han
vågnede og så noget stikke op under dynen. »Nå
der er du,« tænkte jeg, »så virker du da endnu.«
»Det er ubeskriveligt ubehageligt at være lam i
den ene side. Årmen hænger, munden hænger, og
du skal mades. Jeg kunne ikke komme ud af
sengen. Jeg kunne ikke tale. Jeg kunne ingenting.
Når jeg skulle på toilettet, holdt jeg mig i tre
dage, for jeg syntes, at det var nedværdigende, hvis
en kvinde skulle hjælpe mig. Det er det første, du
skal lære, sagde jeg til mig selv. Jeg blev ved at
tænke: Det her skal være løgn. Jeg vil!«
Efter seks måneder på sygehuset havde
Henning genoptrænet sig så meget, at han
kunne gå og tale igen.
Nu bor han i rækkehus tæt på sine børn og
børnebørn og klarer det meste selv. Kun haven
skal han have hjælp til. Han kører bil og er glad
for at kunne komme rundt og besøge folk, for det
sværeste er at være alene. Så kan det godt knibe
med humøret.
»Jeg fungerer nok så godt, som jeg kan
komme til. Så jeg skal lære at leve med det
handicap, jeg har. Og det går bedre. Men jeg
kommer aldrig til at acceptere det. Når man har
levet som et helt menneske, kan man ikke
acceptere mindre.
For stresset og for tyk
Bagefter har jeg jo haft god tid til at tænke over
det. Og jeg tror, at årsagerne var, at jeg arbejdede
for meget, var for stresset og for tyk. Jeg havde
haft for højt blodtryk i vistnok 20 år. I et halvt år
før jeg fik hjerneblødningen, tog jeg fem piller om
dagen for hovedpine, og jeg sov ikke ret meget.
Så jeg havde fået advarsler men havde ikke tid til
at lægge mærke til dem.
Jeg har ikke fortrudt noget. Men min
kærlighed var mit arbejde, og at miste det var den
største sorg. Det var svært at give slip.
Da jeg havde sygeorlov, regnede jeg med at
komme tilbage til mit arbejde. Jeg ville ikke
indrømme, at jeg var færdig. Først dagen før
jeg skulle starte, sagde jeg til mig selv: Nej, du
er ikke den samme og ringede og sagde, at jeg
95

alligevel ikke kom.
Kommunen tilbød mig en stol og et kontor,
hvor jeg bare kunne sidde og lede. Men det var
ikke nok for mig, som altid havde været vant til
at gå rundt og spille bordtennis sammen med
børnene og de unge. Børnene ville blive
skuffede. Desuden kunne jeg ikke være leder,
når jeg vidste, at jeg hele tiden ville glemme
ting.«
Henning arbejdede som pædagog i 25 år. I en
del af årene som leder af forskellige institutioner.
Arbejdet med børnene og de unge betød alt for
ham. Især fordi han vidste, hvor vigtige
ordentlige voksne er for børn. Han voksede selv
op på et børnehjem, fordi hans mor var syg, og
hans far ikke kunne klare familien alene.
Telefonregning på 3000 kroner
Det var svært for Henning at blive pensionist.
»I begyndelsen sad jeg meget alene og havde
ondt af mig selv. Jeg havde telefonregninger på
3000 kroner, fordi jeg ringede rundt til folk. Ikke
for at beklage mig, men for at få selskab.
Nu er det kun engang imellem, jeg har
nedture. Mine børn ved, at når jeg ringer til
dem og kalder dem røvhuller og smækker røret
på, så har jeg det dårligt. Så ringer de nogle
timer efter og spørger, hvordan det går.
Det meste af tiden er jeg i godt humør og
laver noget andet.
Jeg har lavet nogle regler for mig selv. F.
eks. at jeg kun må drikke om fredagen. Den dag
går jeg på kroen og drikker nogle øl sammen
med de andre, der sidder der.
Hvis der er fest om tirsdagen, så kan jeg
dispensere fra denne regel, men så må jeg ikke
drikke om fredagen. Jeg vil ikke falde i den grøft
at drikke mig fra det hele. Det er for let.
Fandt selv frem til centret
Jeg er de tusind idéers mand og kan ikke lade
være med at involvere mig. Jeg har altid lavet
arrangementer, skaffet ting til institutionerne,
arbejdet med rockmusical og teater,« siger
Henning, der nu er med i en boligforening, et
klagenævn og foreningen »Hjernesagen«.
»Ikke give op, men bare videre« er Hennings
motto. Så da han blev pensionist, flyttede han til
Fyn, for der bor hans børn og børnebørn og hans
tidligere kone. Så nu er det lykkedes mig at samle
familien omkring mig. »Det er noget af det
bedste, jeg har gjort,« siger Henning.
Han fandt selv frem til ASV-centret, Odense,
hvor han nu sidder som elevrepræsentant i
bestyrelsen og netop har kæmpet for at få
cafeteriet til at holde åbent i længere tid.
»Jeg læste om centret i et blad og tænkte:
Det er lige noget for mig. Så jeg kørte herud
og fik en aftale.
Ord, som han ikke kan lide
Men så skulle jeg »visiteres«, siger Henning
og markerer, at han tager afstand fra ordet.
»Det ord bryder jeg mig ikke om. Det lyder
som noget med hvide kitler og andre, der
bestemmer over én. Her burde det hedde, at vi
bliver optaget på centret, for vi er elever og ikke
nogen, der bare skal hjælpes.
Bare vi kan lidt selv, er vi stolte, og vi
vil gerne behandles med respekt.«
Et andet ord, som Henning ikke har meget
tilovers for, er »kogni«, som er en forkortelse af
kognition. Begrebet indgår i den undervisning,
Henning får på centret.
96

»Nu skal vi til »kogni«, siger man. »Det er
svært at forklare andre, hvad det er. Så jeg siger i
stedet: »Jeg skal til madlavning.« Eller: »Jeg skal
lære at bruge min hjerne på en anden måde, for det
er, hvad det handler om.«
Ellers er Henning glad for centret.
»Styrken ved skolen er, at jeg her kan være
sammen med nogen, der har samme problem som
mig. Og her kan jeg hjælpe andre.
Vi har det hyggeligt og rart i gruppen på fem,
og vi er gode til at trøste hinanden. Kommer én
en morgen og er ked af det, spørger vi, hvad der er
i vejen. Vi er gode til at fortælle hinanden om
vores problemer. Vi bekymrer os for hinanden og
kan grine sammen.
Jeg har set dem, der skulle holde op efter at
have gået her i tre år. De tudede og spurgte:
»Hvad skal vi nu gøre?« Så jeg har valgt at
komme tre dage om ugen i stedet for fem. Jeg
laver noget andet de sidste to dage for at sikre mig
at have noget at gøre, når jeg ikke kan komme på
skolen mere.
Jeg var en hård negl
Jeg er blevet meget følsom efter det, der skete.
Før var jeg en hård negl. Jeg sagde: 'sådan noget pis
- følelser viser man ikke.' Jeg kunne altid gemme
mine følelser bag mit arbejde og dække over mine
egne problemer ved at tage mig af andres. Nu har
jeg tid til at have følelser, og nu tuder jeg over
dumme film i fjernsynet.
Jeg kan ikke lade være, men det er
irriterende, og jeg er stadig lidt flov over det.
Jeg er bange for at få en hjerneblødning igen.
Jeg er bange for at blive en grøntsag. Min læge
siger, at jeg ikke har større risiko end alle andre.
Men jeg går alligevel tit til lægen, som måler mit
blodtryk og giver mig et spark. Jeg går til en
fysioterapeut og får strukket benene ud. For jeg
er jo lige så doven som alle andre og tager
hellere bilen end cyklen.
Nu har jeg tre ønsker: at blive elsket, at skrive
de børnebøger, jeg har haft i mit hovede i mange
år og så køre på den speedwaymaskine, jeg har
stående i København. Hvis jeg bare kommer op
på den, skal jeg nok få bundet det dårlige ben fast
til pedalen og komme derudad...«
Henning er 51 år og lettere lammet i højre side
efter en hjerneblødning. Først kunne han hverken
tale eller bevæge sig. Nu har han ingen problemer
med at tale og kan bevæge sig rundt ved hjælp af
en stok.
Henning er uddannet pædagog og havde
arbejdet på institutioner for børn og unge i 25 år,
da han blev syg. Han ledede da en stor integreret
institution i Valby.
Nu bor Henning på Fyn tæt på sin datter og
søn, der tilsammen har fem børn på mellem ét og
syv år. Og tæt på sin tidligere kone, som han
stadig ser.
Henning kommer på ASV Odense tre gange
om ugen. Her får han undervisning i blandt andet
madlavning og tekstbehandling - og i at klare sig
bedre i hjemmet og leve med sin sygdom.
97

Du er da
ikke dårlig
til at danse
Det sagde en pige til Hans Jørgen,
og det glemmer han ikke, for han
vil gerne være balløve, selv om
han synes, at fællesdans er bedst.
Hans Jørgen bor alene og klarer det
meste - efterhånden også at være
sig selv
»Jeg glemmer ikke, da en pige sagde til mig 'Du
er da ikke dårlig til at danse'. Det var dejligt! Jeg
er stadig ikke så glad for at gå til fester, for jeg er
bange for, at jeg ikke er god nok til at danse.
Men jeg kan lide at danse, og når jeg så har
været til fest og danset, så har jeg det bare
godt,« siger Hans Jørgen og tilføjer:
»Jeg vil gerne være balløve. Men fællesdans
er nu bedst.«
Hans Jørgen taler gerne og ivrigt og har
ikke besvær med at få sagt, hvad han vil. Men
stemmen er hæs og lav, formentlig på grund af
medicin.
»Det er jeg lidt ked af, men jeg har vænnet
mig til at sige: 'ja det kan godt lyde sådan', når
folk spørger, om jeg har været ude at drikke hele
natten.«
Ikke for længe alene
Hans Jørgen har egen lejlighed og bil. Hver dag
klokken otte møder han på Værestedet i
Middelfart og er der til klokken 15.
I en time eller to arbejder han på kontoret med
at skrive breve, referater og kasserapporter.
Resten af tiden bruger han på at snakke, feje
gulv, lave mad og vaske op sammen med de
andre. Nogle dage spiller han volleyball eller går
til svømning.
Om eftermiddagen tager han hjem, måske
kører han ærinder for venner eller naboer, og om
aftenen går han på Hvide Hus, som er et
aktivitets- og fritidshus. Her bliver han til
klokken ni. Somme tider cykler han en tur
bagefter eller går hjem og ser fjernsyn eller
skriver på sin computer.
Hver anden weekend er han hos sine
forældre, som han gerne laver mad til lørdag
aften. De andre weekender er han sammen
med de andre på Værestedet.
Hans Jørgen klarer rengøring, tøjvask og alt
andet selv. Det eneste, han ikke kan klare, er, at
være for længe alene hjemme. Højst to til fire
timer.
Verdens bedste sted
Derfor er Værestedet for Hans Jørgen ikke bare
et sted at være. Det er det sted, der har betydet
mest for hans liv de seneste seks år.
»Det er bare verdens bedste sted,« siger
han flere gange.
»Her er altid nogen at snakke med. Vi har et
99

godt kammeratligt samvær og taler om lt muligt.
Og de ansatte er gode til at tage os med i
opgaverne og gode til at sætte os i
»Da jeg kom her i maj 90, var jeg meget
usikker og altid nervøs. Jeg følte mig grim og tyk
og helt til rotterne. Det var ad helvede til. Jeg
kom først én dag om ugen og trappede
efterhånden op, indtil jeg blev mere tryg.
Nu har jeg det bedre og bedre med at være
mig selv. Jeg kan stadig ikke lide at blive skældt
ud, så bliver jeg deprimeret. Men jeg er blevet
bedre til at svare igen og spørge: 'hvad mener du
med det?' hvis nogen siger, at det, jeg gør, ikke
er godt nok.
Jeg prøver at sige til mig selv i spejlet, at jeg
er god nok og pæn nok. Men det er ikke altid
nemt om morgenen,« griner Hans Jørgen men
bliver alvorlig igen.
»Jeg er stadig bange for ikke at gøre tingene
godt nok, selv om jeg tror lidt mere på mig selv.
Jeg skal hele tiden bekræftes, men det bliver jeg
nu også her. Jeg spiller guitar, og min lærer siger,
at det går fint. Jeg øver mig hjemme to gange om
ugen og spiller for familien til jul.
Angst om mandagen
Hans Jørgen har gået på kurser i edb og vil gerne
gå til flere. Engang drømte han om at blive
dygtig nok til at få arbejde på et kontor i byen.
»Men det har jeg opgivet. Jeg kan ikke passe
et arbejde, for jeg ville gå hjem, når jeg blev
angst. Nu er mit mål at have det så godt som
muligt hver dag.
Jeg bliver nemt stresset, og hvis jeg føler
mig presset, får jeg et angstanfald. Det skeren
gang om ugen eller hver fjortende dag. Somme
tider kan jeg sige: 'I morgen bliver jeg angst,'
men det passer ikke altid. Det er især om
mandagen, jeg får angstanfald, for da har jeg
mest at lave.
Jo, jeg har prøvet at springe mandag over, men
så kom det bare om tirsdagen,« siger Hans
Jørgen og forklarer.
»Når jeg er angst, er jeg bange for alting.
Bange for at andre skal komme mig for nær og
bange for at komme til at skade andre. Selv om
jeg ved, at det gør jeg jo ikke. Jeg tager meget
hensyn til andre og vender det indad.
Når jeg får et angstanfald, går jeg hjem til min
lejlighed, tager en pille og lægger mig på sengen,
så er det som regel gået over efter en time. Den
nye medicin betyder, at det ikke er så meget, jeg
skal tage. Jeg har tidligere fået meget medicin og
kunne sove i op til to dage efter et angstanfald.
Nogle gange kan jeg også godt snakke mig ud
af det, og det er det bedste, for så bliver jeg ikke
sløv af medicinen. Det vil jeg gerne blive bedre
til,« siger Hans Jørgen.
Et grimt ord
Hans Jørgen gik i 2. real, da han blev syg. »Jeg
lavede lektier så grundigt, at jeg kun sov en
time om natten. Jeg tabte mig meget og troede,
at min mor puttede piller i maden. Jeg havde en
fornemmelse af, at noget var galt uden at vide
hvad.
Jeg kunne gå rundt og rundt om den samme
bænk, tage skoletasken af og på flere gange og
tælle de samme talrækker. Det blev værre i løbet
af to-tre måneder.«
»Da jeg til sidst forsøgte at kravle ind under
sofaen for at gemme mig, blev jeg indlagt på
sygehuset i Middelfart.
Først kom jeg på den lukkede afdeling.
100

Det var et chok at se de mennesker, der
var der. Til gengæld var det en befrielse, da jeg
kom på den åbne.
Jeg fik diagnosen skizofren. Jeg syntes, det
var et grimt ord, men jeg vidste ikke, hvad det
var.
Nu ved jeg naturligvis, at det er noget med at
opfatte sig selv som to personer. Dengang troede
jeg på et tidspunkt, at jeg var Hitler. Senere
troede jeg, at jeg var Jesus.
Jeg kan stadig være to, når jeg bliver angst.
Men det sker sjældnere, og det er mest på den
måde, at jeg snakker med mig selv og spørger:
'Mener du også det?' Og som regel svarer den
anden: 'Ja, det mener jeg også.'
Jeg er mere én person nu, og det er 12 år
siden jeg sidst var indlagt. Det er jeg stolt af,«
siger Hans Jørgen.
»Når jeg er angst, kan jeg mærke, at jeg er syg.
Ellers fungerer jeg meget normalt.«
Hans Jørgen er 35 år og har været
invalidepensionist siden 1980. Han var 15 år, da
han blev syg og fik stillet diagnosen skizofren.
Han var indlagt på sygehuset i Middelfart et års
tid, men tog derefter 9. og 10. klasse og prøvede
at arbejde blandt andet på et bibliotek og i et
gartneri.
Han måtte indlægges igen først på sygehuset i
Odense og sidst i 1984 i Middelfart. Hans Jørgen
har været på Båring Højskole og arbejdede i seks
år på industriværkstedet på psykiatrisk afdelings
dagcenter.
Nu bor Hans Jørgen i sin egen to værelses
lejlighed i Middelfart, kører i egen bil og klarer
sin hverdag selv. Han kommer hver dag i
Værestedet for sindslidende i Middelfart sammen
med 15-20 andre. Her får han undervisning af
lærere fra ASV-centret i Assens.
Hans Jørgen har to brødre og en søster, der
alle har børn. Hans Jørgens forældre bor på
Nordfyn.
101

En lærer fortæller
Den 48-årige Inge Mortensen er
en af de 14 lærere, der underviser
på ASV Sydfyn. Hun arbejder
med psykisk udviklingshæmmede
elever, der har svært ved at klare
den daglige tilværelse eller dele
af den, fordi den forekommer
dem uoverskuelig. En af hendes
opgaver er at hjælpe dem til at
klare de problemer, de møder, og
at udvikle den nødvendige teknik
til at gøre det.
102

Hvordan kan du som lærer hjælpe dine elever?
»Det sker ved, at jeg sammen med min
gruppe tager fat på et problem, som vi alle kan
forestille os.
Det kan f.eks. være, at vi står i
supermarkedet og har fået varerne talt op. De
koster 538 kroner, og det viser sig, at vi kun har
450 kroner i pungen. Bag os står en kø af
ventende mennesker. Hvad gør vi for at løse
problemet?
Ingen af os bryder os om at komme i en
sådan situation. Men den er da til at klare. Vi
skal hurtigst muligt finde ud af, hvad vi bedst
kan undvære, og så betale resten.
Men for psykisk udviklingshæmmede kan
problemet være gigantisk, og de risikerer at gå i
sort over det. Og når det først er sket én gang, tør
de måske aldrig mere gå i en butik.
Derfor er det vigtigt, at de får mulighed for at
behandle problemet i en situation, hvor de ikke
behøver at blive grebet af panik, og hvor de stille
og roligt kan tænke over det spørgsmål, jeg giver
dem: 'Hvad er det værste, der kan ske?'
Det giver dem bedre muligheder for at klare
situationen, hvis den opstår i virkeligheden.«
Gjorde problemerne mindre
Kan du nævne andre situationer?
»Ja, en af vores elever skulle flytte, og hun
fortalte, at hun ikke kunne klare det. Der var jo
så mange forskellige ting, der skulle gøres, f.eks.
at fylde flyttekasserne.
Vi gennemgik så problemerne, og jeg bad
hende skrive op, hvad hun skulle have gjort - alt
hvad hun kunne finde på. Derefter opfordrede
jeg hende til at nævne den opgave, der var
nemmest. Den stregede hun ud, og så bad jeg
hende nævne den opgave, der derefter var den
letteste. Sådan blev vi ved, til hun havde gået
alle opgaverne igennem.
Det endte med, at hun fandt ud af, at hun
sagtens kunne flytte. Fordi hun hele tiden havde
set på det, der var det letteste, hvor hun før kun
havde set på det, som hun fandt sværest.«
Må finde elevernes niveau
Men du lærer vel også eleverne egentlige
færdigheder?
»De elever, som jeg har at gøre med, kan
som regel hverken læse eller skrive eller regne.
Vores opgave er så at lære dem, hvordan de
alligevel kan klare sig. Hvis de ikke kan læse,
kan man f.eks. forestille sig, at de får en
hjemmehjælper til at læse deres breve højt. For
nok kan man klare sig uden at læse, men man
kan ikke klare sig uden at vide, hvad der står i de
breve, som man får sendt.«
Kan det ikke være krænkende for deres
stolthed at skulle bede andre om hjælp?
»Jo, naturligvis kan det være det. Derfor er
det utrolig vigtigt, at eleverne bliver klar over
deres begrænsninger og forstår, at de i visse
situationer må bede om hjælp.
Men vi skal naturligvis gøre, hvad vi kan, for
at de kan klare sig selv - hvor det er muligt. Alle
kan jo lære at blive dygtigere, end de er. Derfor
bestræber jeg mig meget på at finde det niveau,
som den enkelte elev er på.
Jeg giver også en indføring i computere,
så de kan bruge den til tekstbehandling og spil.
Det er de fleste meget begejstrede for.« I
har også et fag på skemaet, der hedder politik.»
Ja, dér prøver jeg at fortælle eleverne om,
103

hvordan det politiske system fungerer, og hvilke
krav de kan stille til samfundet. Men jeg
diskuterer også med dem, hvad samfun det kan
kræve af dem. De får jo mange penge fra
samfundet, og det skal de tænke over, inden de
beklager sig.«
Opgaven som kontaktlærer
Du er kontaktlærer for seks elever. Hvad betyder
det?
»Det betyder, at jeg skal hjælpe dem i det
daglige med de problemer, de møder. De elever,
jeg har med at gøre, er jo kun på skolen nogle få
timer om ugen. Eleverne skal vide, at de altid
kan regne med mig.«
Du skal vel også prøve på at skaffe dem et
arbejde?
»De fleste af mine elever får førtidspension
og har ikke de store økonomiske problemer. Men
det er vigtigt, at de får et arbejde og kommer ud
blandt andre mennesker. Derfor har vi en
konsulent, som jeg kan bede om at skaffe dem et
arbejde, der passer til dem. Det sker som regel i
en form for beskyttet beskæftigelse.«
Hvad betragter du som din vigtigste opgave?
»At få mine elever til at tro mere på sig selv.
At få dem til at føle, at de er lige så gode som
andre mennesker.«
104

En plan for
uddannelse
og fremtid
Et handicap virker forskelligt på
forskellige personer. Derfor skal
hver enkelt voksen handicappet
have sin helt egen undervisning
og vejledning.
Det er udgangspunktet for de fire
fynske centre for specialunder-
visning for voksne handicappede.
Jimmy kom sent i gang, men skal nu til at leve
sit eget liv for alvor. Verner stod på toppen af sit
liv, da han blev ramt af en hjerneblødning. Nu
arbejder han på at blive bedre til at kommunikere
med verden udenom. Birthe fik en angstpsykose
som 15-årig og har haft mange svære år med
angst og medicin.
De tre er helt forskellige, men har det til
fælles, at de har en plan for fremtiden. Som de
øvrige atten, der fortæller i denne bog, får de
undervisning på et af Fyns Amts fire
specialundervisningscentre. Planen har de selv
lagt i så høj grad, som de nu hver især har
kunnet, og af den fremgår det, hvordan de vil
uddanne sig og komme videre med livet.
Fremtidsplan er et nøgleord for
undervisningen på de fire centre.
Undervisningen tager udgangspunkt i den
enkeltes situation og interesser. Målet er dels at
kompensere for virkningerne at det handicap,
den enkelte har. Dels at udvikle kursisternes
egne handlemuligheder, så de kan leve deres liv
på egne vilkår og som en del af det øvrige
samfund. Ved siden af undervisningen får de
derfor også råd og vejledning i planlægningen af
fremtiden.
Forskellige handicap
De, der kommer på undervisningscentrene, er
over 18 år. De fleste har et handicap, som ikke er
umiddelbart synligt for andre.
Nogen er psykisk udviklingshæmmede, det
der tidligere kaldtes åndssvage.
Andre har fået en hjerneskade sent i livet.
Nogen er sindslidende.
Nogen er autister eller kontakthæmmede.
Andre er socialt - eller følelsesmæssigt
handicappede.
Nogen af dem, der kommer på centrene, har
været igennem en behandling et andet sted. For
eksempel har alle senhjerneskadede været til
genoptræning.
Betingelserne for at blive kursist på centrene
er blandt andet, at man skal have brug for, lyst til
og være egnet til at modtage undervisningen.
Nogen får undervisning på hel tid, andre på
deltid.
Selvværd og styrker
Et handicap virker ikke ens på forskellige
personer. Derfor er netop forskelligheden
udgangspunktet for undervisningen på de fire
105

centre. Og hver kursist får den undervisning, der
passer netop til ham eller hende.
Hvert menneske kan noget, er glad for noget
eller tryg ved noget. Det er disse styrkesider,
undervisningen bygger videre på, så man
efterhånden kan nærme sig det, der er svært.
Nogle kursister ønsker at blive bedre til at
læse og regne. Nogen har brug for at få
hukommelsen trænet. Andre vil lære at betjene
instrumenter og apparater, der letter hverdagen.
Mange vil gerne have træning i at udtrykke sig
ved hjælp af musik, drama og billedkunst.
Uanset hvad kursisterne beskæftiger sig
med, er det vigtigste, at de får et større
selvværd og en stærkere tro på det, de kan.
De fire centre har et formål, som bygger på loven
om specialundervisning for voksne og har
følgende ordlyd:
»De fire centre tilbyder en undervisning, der er
tilrettelagt efter kursisternes behov og
muligheder og som sigter mod en afhjælpning
eller begrænsning af virkningerne af det
pågældende handicap.
Målet er at udvikle og forbedre kursisternes
fysiske, psykiske og sociale handlemuligheder,
således at de bliver i stand til at leve en
tilværelse så lidt berørt af funktionshæmningen
og så tæt på den handicappedes ønske som
muligt.«
106

ASV Østfyn
Skovbrynet 17
5800 Nyborg
telefon 65 31 21 09
Forstander Jørgen Krongaard Christensen.
Vi underviser omkring 100 kursister hvert år
10 steder på Østfyn.
Undervisningen foregår på centret og på
beskyttede værksteder, dagcentre, daghjem,
aktivitets- og væresteder.
Vores kursister kommer fra Nyborg,
Kerteminde, Munkebo, Ørbæk, Ullerslev,
Langeskov og Årslev.
Centret driver et mindre cafeteria og har
tilknyttet en aftenskole med omkring 60 elever.
Billedet til højre er fra Nyborg.
ASV Vestfyn
Stadionvej 10
5610 Assens
telefon 64 71 16 52
Forstander Leif Karlsson
Vi har cirka 170 kursister på årsplan. De
undervises 17 forskellige steder på Vestfyn.
Undervisningen foregår på centret og på
beskyttede værksteder, dagcentre, daghjem,
aktivitets- og væresteder samt boinstitutioner.
Vores kursister kommer fra Middelfart, Ejby,
Aarup, Assens, Glamsbjerg, Tommerup, Haarby,
Vissenbjerg og Broby. ASV Vestfyn driver en
klub og har tilknyttet en aftenskole og en hockey
klub.
Billedet til venstre er fra Assens.
107

ASV Sydfyn
Jernbanegade 10
5700 Svendborg
telefon 62 22 99 01
Forstander Bjørk Toke
Vi underviser godt 400 kursister hvert år 25
steder på Sydfyn.
Undervisningen foregår på centret og på
beskyttede værksteder, dagcentre, daghjem,
aktivitets- og væresteder.
Vores kursister kommer fra Svendborg,
Ringe, Faaborg, Egebjerg, Gudme, Marstal
Ærøskøbing, Sydlangeland, Rudkøbing,
Tranekær og Ryslinge.
Centret er åbent for alle mulige aktiviteter
med relation til handicapområdet.
ASV Sydfyn hed tidligere Voksenskolen i
Svendborg og er fra 1992. Centret har nu 123
kursister og omkring 200 værkstedselever
uden for centeret. Centret har 17 lærere, som
også underviser omkring 25 andre steder på
Sydfyn.
108

ASV Odense
Døckerslundsvej 186
5000 Odense C
telefon 66 13 34 12
Forstander Jørgen Dittmann
Vi underviser hvert år omkring 900 kursister
25 forskellige steder.
Undervisningen foregår på centret og på
beskyttede værksteder, dagcentre, daghjem,
aktivitets- og væresteder.
Vores kursister kommer fra Odense,
Søndersø, Bogense og Otterup.
109

Ordforklaringer
afasi
er en forstyrrelse af evnen til at tale eller til at
opfatte ord eller tale. Afasi skyldes, at bestemte
dele af hjernen er beskadiget som regel efter en
hjerneblødning eller en blodprop i hjernen.
angstanfald
angst er en uforklarlig følelse af uro. Den
skyldes ikke, som frygt, en konkret situation og
kan vende pludseligt tilbage som anfald,
tilsyneladende uden grund.
angstpsykose
eller angstneurose er en psykisk lidelse, der viser
sig ved angstanfald. Angsten kan være knyttet til
bestemte situationer. For eksempel tør nogle
personer med angstneurose ikke gå på gaden.
apopleksi
er betegnelsen for det, der også kaldes
slagtilfælde. Det er en pludselig lammelse i den
ene side af kroppen på grund af en
hjerneblødning eller en blodprop i hjernen.
ASV
Amtets Specialundervisningscentre for Voksne i
Odense, Østfyn, Vestfyn og Sydfyn.
autisme
er en kontaktforstyrrelse, som optræder ved for
eksempel skizofreni. Autisme viser sig ved, at
personen trækker sig tilbage i en indre
forestillingsverden og har dårlig følelsesmæssig
kontakt med omverdenen.
blodprop
en blodprop består oftest af størknet blod, som
føres med blodstrømmen fra en del af
karsystemet til en anden, hvor det sætter sig fast
og blokerer for blodgennemstrømningen.
bofællesskab
nogle handicappede bor sammen i kommunalt
støttede bofællesskaber, hvor de får støtte til det,
de ikke selv kan. De har hver sit værelse og er
fælles om køkken, stue og bad.
børneleukæmi
leukæmi er kræft i knoglemarven. Det vil sige, at
der i stedet for normale hvide blodlegemer
dannes umodne kræftceller. Leukæmi hos børn
kan ofte helbredes, for eksempel ved
transplantation af rask knoglemarv.
fredericiaskolen
er en skole for døve og tunghøre børn. Eleverne
får undervisning efter folkeskolens læseplaner,
desuden får de undervisning i tegnsprog og
specialundervisning efter behov. Skolen ligger i
Fredericia.
hjerneblødning
opstår når et blodkar i hjernen brister som følge
af for højt blodtryk.
(Det) Hvide Hus
er et aktivitets-og værested for sindslidende.
Det ligger i Middelfart.
110

manio-depressiv
at være manio-depressiv vil sige at have en
arveligt betinget sindslidelse, som medfører/ at
man i perioder er nedtrykt (har en depression) og
i andre ofte kortere perioder er opstemt og
rastløs (manisk).
personlig hjælper
er en person, som hjælper den handicappede i
hverdagen. De ansættes af den handicappede og
kommunen. De har ikke nogen speciel
uddannelse.
rygmarvstransplantation
vil sige, at man fjerner et stykke rygmarv fra en
rask person og indopererer det i en person, hvis
rygmarv er syg. På den måde kan man ofte
helbrede leukæmi hos børn.
skizofreni
er en gruppe af sindslidelser med visse fælles
træk som for eksempel svigtende kontakt med
omverdenen og bemærkelsesværdige ændringer i
tankegang og følelsesliv. Skizofreni rammer ofte
unge mennesker under 20 år.
Skrillingeskolen i Middelfart
er en af Fyns Amts specialskoler for børn og
unge mellem 6 og 18 år. Skolen underviser
elever, der har generelle
indlæringsvanskeligheder og ofte andre
handicaps. Skolerne hører under
folkeskoleloven.
Støttecenter i Glamsbjerg
Her bor seks beboere i hver sin lejlighed medet
fælleshus. Der er ansat fire pædagoger i centret.
svulst
en svulst er dannet af celler, der vokser uden
kontrol og uden nogen funktion i kroppen. En
svulst kan være godartet eller ondartet. En
ondartet svulst er som regel kræft.
særforsorgen
var indtil 1980 betegnelsen for statens forsorg
for sindssyge, åndssvage, epileptikere, vanføre,
talelidende, blinde og svagtsynede, døve og
tunghøre. Opgaverne blev ved lov lagt ud til
kommuner og amter, og særforsorgen eksisterer
ikke mere.
udviklingshæmmet -
psykisk udviklingshæmmet
at være udviklingshæmmet betyder, at
udviklingen af evner og funktionsniveau er
forsinket eller mangelfuld. Forsinkelsen
viser sig normalt i løbet af barndommen og
har betydning for personens samlede
intelligensniveau, det vil sige de kognitive,
sproglige, motoriske og sociale evner og
færdigheder.
Værestedet i Assens
er nu lukket. Det var et aktivitets- og værested
for psykisk udviklingshæmmede.
Værestedet Drivhuset
er et aktivitets- og værested for sindslidende i
følgende kommuner: Assens, Glamsbjerg og
Haarby. Det ligger i Glamsbjerg by.
111

© Fyns Amt
Interviews ved Annie Hagel og
Sven Skovmand
Fotos Henrik Saxgren
1. oplag 1997
Tryk: Bogbinderiet, Skive
ISBN: 87-7343-319 5
112

113

Det er hårdt at være anderledes. Men livet er værd at leve, trods alt.
Og selv det alvorligste handicap hindrer ikke, at man kan lære noget og få
mere ud af livet.
Det viser de 21 samtaler i denne bog. Her fortæller mennesker, hvordan de på hver sin måde
kæmper for at kunne det, som er en selvfølge for de fleste andre. Og samtidig er de i gang med
at udvikle det, de også kan.
Nogle er åndssvage, andre er sindslidende, andre igen har fået deres liv forandret efter en
hjerneblødning eller en ulykke.
De er alle kursister på Fyns Amts fire specialundervisningscentre for voksne (ASV). Fælles
for dem er, at de ikke giver op, men med stor energi udnytter de tilbud, undervisningen giver
dem for at få deres egen tilværelse.
De har fortalt om deres liv og tanker til Annie Hagel og Sven Skovmand. Fotograf Henrik
Saxgren har taget billeder.
114