Manden med kronen - Danske Invest

SEPTEMBER 2005 

MEDLEMSBLAD FOR DANSKE INVEST 

investor 

2 nye afdelinger: 

Nu mixer vi obligationer 

med aktier 

Aktier giver 

mere i længden: 

Sådan sætter du din opsparing 

sammen 

Manden med kronen 

Erik Hoffmeyer fortæller om sit lange liv med penge

I DETTE NUMMER 

2 Investor september 2005 

Indhold: 

4 Dine investeringer har det godt 

6 Aktierne giver lidt mere i længden 

9 Gæsteskribenten: Sådan vil jeg investere 

100.000 kroner 

10 Manden med kronen – 

læs om Erik Hoffmeyers lange liv med penge 

13 Spørgehjørnet: Få svar på hvad den høje olie- 

pris betyder for dine investeringer 

14 Siden Sidst Siden 

16 Nu mixer vi obligationer med aktier i to nye 

afdelinger 

19 Nye skatteregler for PAL-afdelingerne og 

afdeling Stabil 

20 Når selskaberne er til eksamen: 

Sådan udvælger eksperten aktier 

22 Danskernes fornemmelse for vin 

16 

6 9 10 20 22

LEDER 

Nu bliver det lettere 

at være investor 

Jeg forsømmer sjældent en lejlighed til at sige, at du skal huske at sprede dine 

investeringer på obligationer og aktier. Både for at mindske risikoen og for at 

få del i aktiernes lidt højere afkast. Filosofien er – med et lidt slidt udtryk – at 

hvad der tabes på gyngerne tjenes ind på karrusellerne. 

Hidtil har du selv skullet stykke din opsparing sammen af obligationer og aktier. 

Måske med hjælp fra din bankrådgiver. Men jeg kan glæde dig med, at det 

nu bliver lettere for dig at få en investering, der rummer det hele. Vi introducerer 

nemlig to nye afdelinger, som samler obligationer og aktier under en og 

samme hat. At afdelingerne kommer lige nu skyldes, at ny lovgivning gør det 

muligt for os at blande obligationer og aktier i en og samme afdeling. 

Fordelen ved de nye afdelinger er, at du oven i den sædvanlige risikospredning 

på mange forskellige værdipapirer automatisk får fordelt din opsparing på 

obligationer og aktier. Du skal altså ikke selv bekymre dig om, hvor meget 

obligationer skal fylde i forhold til aktier. Det gør vi løbende for dig. Og når du 

en gang har investeret i en af de nye afdelinger, er du sikker på, at du har en 

god og langtidsholdbar investering. 

Jeg ved, at mange medlemmer er tilbageholdende med at investere i aktier, 

fordi de tror, det altid er forbundet med en betydelig risiko. Men faktisk er 

vores forventninger, at risikoen ved at investere i de nye afdelinger vil være 

lidt lavere, end hvis du kun investerer i obligationer, hvis du ikke regner med at 

skulle bruge opsparingen før om tidligst tre år. Samtidig får du så mulighed for 

at få et lidt højere afkast, end obligationerne typisk giver. 

I den ene afdeling – Mix – med Sikring – stiler vi dels efter at opnå et afkast, der 

er højere end afkastet af obligationer, og dels efter at afdelingen mindst opnår 

en nærmere fastsat værdi efter syv år. 

Læs mere om de nye afdelinger på side 16, eller bestil tegningsmaterialet via 

svarkortet. 

Med venlig hilsen 

Carsten Koch 

Medlemsblad for 

Investeringsforeningen Danske Invest 

og Specialforeningen Danske Invest 

Strødamvej 46, 2100 København Ø 

Telefon 33 33 71 71, telefax 33 15 71 71 

E-mail: di@danskeinvest.dk 

www.danskeinvest.dk 

Redaktion: 

Administrerende direktør Carsten Koch 

(ansvarshavende) 

Kommunikationskons. Marlene Bach 

Kommunikationskons.Thomas Engelsmann 

Layout: Lotte Skov Christiansen 

Direktion: 

Administrerende direktør Carsten Koch 

Vicedirektør Finn Kjærgård 

Underdirektør Jørgen Pagh 

Depotbank: Danske Bank 

Revision: 

KPMG C.Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab 

samt Grant Thornton, 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Foreningens bestyrelse: 

Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand 

Advokat Niels Oluf Kyed, næstformand 

Direktør Lars Fournais 

Direktør Walther Paulsen 

Adm. direktør Agnete Raaschou-Nielsen 

Direktør Elvar Vinum 

Grafisk produktion: 

Denne tryksag er fremstillet under særlige 

miljøhensyn og trykt med planteoliefarver. 

Phønix-Trykkeriet A/S Århus 

ISO 14001 miljøcertificeret og EMAS-godkendt 

Danske Invest er et alternativ til at investere 

direkte i obligationer og aktier. Foreningens 

opgave er at pleje medlemmernes opsparing, 

så de får et godt afkast af deres investeringer. 

Vi benytter de bedste eksperter på hvert 

investeringsområde. Det sikrer medlemmerne 

de bedste forudsætninger for at få et godt 

afkast. Vi prøver også at være på forkant med 

udviklingen i investeringsverdenen og udnytter 

mulighederne for at øge afkastet. Danske 

Invest-gruppen forvalter over 100 mia. kroner 

for flere end 200.000 medlemmer. 

Danske Invest har omhyggeligt søgt at sikre 

sig, at indholdet af Investor er korrekt og retvisende. 

Vi påtager os imidlertid ikke ansvar 

for bladets nøjagtighed og fuldkommenhed. Vi 

påtager os desuden ikke noget ansvar for evt. 

tab, der følger af dispositioner foretaget på 

baggrund af dette blad. 

Danske Invest er GIPS-verificeret. 

Redaktionen afsluttet den 31. august 2005. 

ISSN 1600-5880 

Investor september 2005 

3

Dine investeringer 

har det godt 

Jorden rundt: Uanset hvor i verden du har anbragt dine penge her i 2005, så har de arbejdet 

godt for dig. Stort set alle afdelinger har givet gode afkast siden årsskiftet. 

Afkastene frem til 31. juli 2005 

Afdeling Pct. 

Østeuropa 33,5 

Fjernøsten 30,5 

Nye Markeder 29,6 

Latinamerika 27,6 

Danmark 25,8 

Pension (PAL) – Danmark 25,5 

Kina 24,0 

Bioteknologi 18,0 

Value 16,7 

Europaindeks 16,1 

Sundhed 15,6 

Euro Stocks 50 15,4 

Europa 15,4 

Verdensindeks 15,0 

Verden 14,6 

Pension (PAL) – Europa Valutasikret 14,3 

USA 14,1 

Pension (PAL) – Verden 14,0 

StockPicking 13,6 

Teknologi 9,7 

HøjrenteLande 7,1 

Pension (PAL) – Ultralange Eur. Obligationer 6,7 

Japan 5,7 

International 5,3 

Stabil 5,2 

Lange Danske 5,0 

Pension – Lange Obligationer 5,0 

Europæiske Obligationer 4,2 

Højrente 4,0 

Indeksobligationer 3,5 

Pension – Mellemlange Obligationer 3,4 

IT-infrastruktur 3,2 

Dannebrog 3,1 

Pension – Korte Oblígationer 2,2 

Korte Danske 1,9 

Pension (PAL) – USA Valutasikret 1,9 

Afkastene er beregnet ud fra de indre værdier. 

Udbetalte udbytter er regnet med. 


TEKST: MARLENE BACH 

FOTO: SCANPIX M.FL. 

2005 har indtil nu været noget af en solstrålehistorie for 

medlemmernes opsparing. Uanset om du har sat dine 

sparepenge i afdelinger med farverige latinamerikanske 

aktier eller danske obligationer, så har du grund til at 

være tilfreds. For næsten alle afdelinger har indtil videre 

givet gode afkast. 

I slutningen af juli var aktieafdelingerne med spændende 

investeringsområder som Østeuropa, Fjernøsten, 

Latinamerika og Nye Markeder længst fremme i skoene. 

Afkastene lå omkring de 30 pct. I bunden lå Pension (PAL) 

– USA Valutasikret. Afdelingen følger, som navnet siger, 

en strategi, hvor vi sikrer mod valutakursernes op- og 

nedture. Derfor har denne afdeling ikke nydt godt af dollarstigningerne 

her i år. 

Afdeling Østeuropa har været den suverænt bedste afdeling 

målt over de seneste fem år. 100 kroner investeret 

for fem år siden er i dag vokset til næsten 200 kroner. 

Det er kombinationen 

af høj vækst

Kontanter på vej 

Hvis du har beviser i en af afdelingerne Korte Danske, 

Dannebrog eller Lange Danske, er der udbytter på vej til 

din konto. Pengene er til rådighed fra den 4. oktober. Læs 

mere på side 14. 

og et godt investeringsklima, der ligger bag det flotte 

resultat. Og så naturligvis store investeringer i Rusland, 

hvor aktierne virkelig har haft luft under vingerne her i 

2005 på grund af den højere oliepris. 

Pæne obligationsafkast trods lavere renter 

2005 har indtil videre budt på rekordlave renter. Det 

har overrasket de fleste eksperter. Også Danske Capital, 

som er Danske Invests hovedrådgiver. Men selvom vi har 

investeret forsigtigt i vores obligationsafdelinger og har 

holdt lidt igen med at købe lange obligationer, så blev det 

alligevel til pæne obligationsafkast. Topscoreren frem til 

31. juli er HøjrenteLande, som er steget lige over 7 pct. 

Så obligationsejerne har også haft kronede dage her i 

2005. 

Der er mere tilbage i aktierne 

Selvom de danske aktier er steget markant, så forventes 

det danske marked at give et afkast på niveau med 

resten af Europa. Den stigende inflation i USA kan måske 

spænde ben for aktierne globalt. For hvis inflationen 

– prisstigningerne i samfundet – er for kraftig, kan den 

amerikanske centralbank være nødt til at bremse økonomien 

op. Og det kan presse aktiekurserne – ikke kun i 

USA, men over hele verden. Vi forventer dog, at den amerikanske 

centralbank fortsætter med at hæve renten i et 

moderat tempo. Det vil også være godt for obligationerne, 

hvor mest peger i retning af moderat højere rente om 

½ års tid. 

Kina sætter tempoet i Fjernøsten 

Er du et af de 12.000 medlemmer, der ejer 

beviser i afdeling Fjernøsten, så er du med 

på aktiemarkederne i blandt andet Hongkong, 

Indien, Kina og Singapore. Frem til 

den 31. juli har afdelingen givet et afkast 

på over 30 pct. i 2005. En af drivkræfterne 

i den fjernøstlige økonomi har i de seneste 

år været Kina, som aftager masser af 

varer fra de øvrige lande i regionen. 

Claus Bertelsen, som er senior porteføljemanager på 

aktieområdet hos Danske Invest, var i forsommeren 

en tur i Fjernøsten: 

»Analytikerne i regionen er uenige om udsigterne for 

kinesisk økonomi. Nogle taler om overinvesteringer 

– altså at Kina har for meget tryk på kedlerne i øjeblikket 

og måske ser for lyst på fremtiden. Andre er mere 

optimistiske. Hos Danske Invest mener vi, at en vis 

skepsis er på sin plads. For selvfølgelig vokser væksten 

ikke ind i himlen. Det ændrer dog ikke ved, at Kina 

er en af de største vækstmotorer i verdensøkonomien, 

og der er ingen tvivl om, at der også på langt sigt er 

et godt potentiale for afkast i Fjernøsten,« siger Claus 

Bertelsen. 

De nye aktiemarkeder steg 

mest, men obligationsinvestorerne 

kan 

også godt være 

tilfredse. 


5

Aktierne giver 

lidt mere i længden 

Mange af Danske Invests medlemmer investerer kun i obligationsafdelinger. 

Det er en skam, for en lille sjat aktier kan sætte krydderi på din langsigtede 

opsparing. 

TEKST: MARLENE BACH 

FOTO: MORTEN HOLTUM 

Spørger du investeringsrådgiver 

Kirsten Kirsmeyer om, hvordan du 

skal investere din opsparing, vil du 

nok blive overrasket over den regn af 

spørgsmål, Kirsten stiller dig. 

»Mange kunder 

forventer at få at 

vide, at de skal købe 

nogle obligationer. 

Men så simpelt er 

det ikke,« fortæller 

Kirsten Kirsmeyer, 

som er investeringsrådgiver på Danske 

Banks finansbord i Hillerød. 

»Før jeg kan rådgive en kunde 

ordentligt, skal jeg have svar på en 

del spørgsmål. Hvornår skal kunden 

bruge sine penge, hvad er formålet 

med investeringen, hvor stor en 

risiko vil kunden løbe, og hvordan er 

det med skatten.« 

6 


»Man kan sagtens investere 

i aktier, selvom 

man er 85 år« 

Svarene på disse spørgsmål bruger 

Kirsten Kirsmeyer til at tegne en 

profil af kunden, som munder ud i 

nogle konkrete investeringsanbefalinger. 

Gyser ved tanken om aktier 

Hvis du f.eks. vil investere 50.000 

kroner, som du ikke forventer at 

skulle bruge før om 

5 år, er det oplagt 

at sætte en del af 

pengene i aktieafdelinger, 

selvom 

mange investorer 

gyser ved tanken. 

»Vi slås med det spøgelse, der hedder 

it-boblen, som de fleste husker. 

Omkring årtusindeskiftet var der 

mange, som aldrig før havde haft aktier, 

der købte it-aktier, fordi de steg 

og steg. Mange investorer fik alt for 

mange og alt for risikable aktier, og 

det sved, da it-boblen sprang,« siger 

Kirsten Kirsmeyer. 

Hun mener dog, at alle er blevet 

klogere siden da. 

»Ved at lave en investeringsprofil 

for hver enkelt kunde, er vi med til 

at sørge for, at kunderne får netop 

den investeringsløsning, der passer 

bedst til den enkelte.« 

Risikoen ved aktieinvesteringer kan 

selvfølgelig være høj på kort sigt, 

men investerer man med en længere 

tidshorisont – altså mere end 3 år 

og med en fornuftig spredning på 

mange typer af aktier – så er risikoen 

faktisk ikke højere end ved at investere 

i obligationer. 

En myte at 

obligationer er mest sikre 

Obligationsinvesteringer er ikke 

længere den sikre havn, som mange 

investorer tror. Den rekordlave rente 

betyder for det første, at der er 

meget lidt at hente på obligationsmarkedet. 

Som investor får du stort

»Det er selvfølgelig helt op til den enkelte, om man kun vil 

investere i obligationer. Men jeg synes, det er ærgerligt, 

at investorerne skal gå glip af det ekstra pift, aktier kan 

give til opsparingen,« siger investeringsrådgiver Kirsten 

Kirsmeyer. 

Investor september 2005 7

set ikke noget ud af at binde dine 

penge i obligationer. For det andet 

vil obligationskurserne falde, hvis 

renten stiger. Det betyder tab for 

investorerne. 

»Mange glemmer den risiko, der er 

ved at gå glip af et afkast, og det er 

det, der kan ske, hvis man kun investerer 

i obligationer,« siger Kirsten 

Kirsmeyer. Hun fortsætter: 

»Afdeling Danmark med danske 

aktier gav i første halvår af 2005 

et afkast på 22 pct., hvor afdeling 

Dannebrog med danske obligationer 

kun steg lidt over 3 pct. Her har man 

som investor fået så meget mere ud 

af at investere i afdeling Danmark, at 

man godt kan tåle nogle fald set over 

en længere periode.« 

Til højre kan du se to forslag til, hvordan 

du kan fordele obligations- og 

aktieafdelinger, hvis du skal placere 

dine frie midler. Forslagene tager 

udgangspunkt i, at du har en »middel« 

risikovillighed. 

Ingen regler uden undtagelser 

Tommelfingerreglen lyder, at jo nærmere 

man kommer det tidspunkt, 

hvor man skal bruge sine penge, des 

mindre skal aktier fylde i den samlede 

opsparing. Men det er som sagt 

en tommelfingerregel. 

8 


Tegn din egen investeringsprofil 

Du kan lave din egen investeringsprofil 

på Danske Netbank. Under »Investering« 

og »Investeringsprofil« svarer 

du på nogle spørgsmål om blandt 

andet din risikovillighed. Herefter får 

du et bud på, hvilke afdelinger, du kan 

investere i. 

Sådan kan du: 

Investere frie midler med 

middel risiko i over 3 år 

Aktier, 30% 

Obligationer, 70% 

Investere frie midler med 

middel risiko i over 7 år 

Aktier, 50% 

Obligationer, 50% 

Som det fremgår af lagkagerne, foreslås det, at din aktieandel skal op på 

50 pct., hvis du investerer dine penge i mere end 7 år. For begge forslag 

gælder, at de brede afdelinger (f.eks. med danske obligationer og danske 

aktier) typisk vil fylde mest. Men jo længere tidshorisonten er, desto mere 

kan de specialiserede afdelinger (f.eks. med østeuropæiske eller fjernøstlige 

aktier) fylde. 

»Man kan sagtens investere i aktier, 

selvom man er 85 år. Formuen skal 

jo plejes på bedste vis, og hvis pengene 

ikke skal bruges her og nu, så 

kan aktieinvesteringer sagtens være 

en god ide,« siger Kirsten Kirsmeyer 

og fortsætter: 

»Det er vigtigt at gøre sig klart, at 

aktieinvesteringer er en langsigtet 

Du kan også kontakte en rådgiver i 

Danske Bank, så I sammen kan tegne 

din investeringsprofil. Ca. en gang om 

året er det en god ide at se dine investeringer 

efter i sømmene for at sikre, 

at de stadig opfylder dine behov. Det er 

gratis at få lavet en investeringsprofil. 

opsparing. Mange sidder derhjemme 

og følger dag-til-dag-aktiekurserne 

på tekst-tv. Men en langsigtet aktieinvestering 

kan først vurderes, når 

tiden er gået og ikke på dag-til-dagbasis. 

Derfor skal man som investor 

være tro mod den tidshorisont, man 

fra starten har valgt for sin investering,« 

afslutter Kirsten Kirsmeyer.

Det er altid svært at give gode råd om investeringer. 

Særligt er det svært, fordi sammensætningen af en investeringsportefølje 

først og fremmest bør afspejle, hvilken 

risikoprofil man som investor har. Der er forskel på, om 

man investerer til pension og over mange år opbygger en 

pensionsformue, eller om man investerer lidt mere frit og 

gerne påtager sig risiko. 

Mit første og vigtigste råd er derfor, at man starter med 

at kigge sig selv i spejlet og finder ud af, om man langsigtet 

investerer pensionsmidler, eller om man investerer 

aktivt med henblik på både at tage risiko og opnå et lidt 

højere afkast. 

Når man har afklaret disse forhold, bør man dernæst 

dæmpe sine afkastforventninger. Vi lever i en tid, hvor inflationen 

ligger mellem 1 pct. og 2 pct., og man skal derfor 

ikke forvente langsigtede afkast på meget mere end 

5–6 pct. i gennemsnit. Hvis man tager risiko og tilmed er 

dygtig til det, vil man kunne få afkast på op imod 8 pct. pr. 

år, men næppe meget mere. Med andre ord gælder det 

altså om at sænke forventningerne en smule i forhold til 

de mange, gode investeringshistorier, man kan læse om. 

GÆSTESKRIBENTEN 

Jeppe Christiansen, cand.polit, adm. 

direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og 

tidligere direktør i Danske Bank. 

Kend dig selv… 

Hvis jeg skulle investere 100.000 kroner 

Når det er sagt, vil jeg slutte af med at nævne mit 3. råd, 

som er, at man helst skal placere midlerne langsigtet og 

undgå al for megen børshandel. Hver gang man handler, 

er der mange transaktionsomkostninger både synlige og 

mindre synlige, som i sidste ende gør, at afkastmulighederne 

bliver mindre. Derfor skal man undgå al for megen 

handel. 

Hvis man kigger 3-5 år frem herfra, bør en portefølje 

bestå af fire elementer. Korte obligationer på op til 1 år 

samt en portion meget lange obligationer med varighed 

op imod 10 år og endelig på aktiesiden en kombination 

af value-aktier, nok i form af en investeringsforening med 

dette tema, samt køb af et par solide danske virksomheder 

af A.P. Møller og Novo typen. De to sidstnævnte 

virksomheder kan du også investere i via en investeringsforeningsafdeling 

med danske aktier. De indeholder typisk 

disse selskaber. Den samlede aktieandel bør højst være 

1/3, men netop dette kan ændre sig i løbet af de kommende 

år. 

Jeppe Christiansen, 

jc@ld.dk 


9

Manden 


med 

kronen 

Dronning Margrethes smil pryder 

vores mønter, men ingen 

er mere synonym med den 

danske krone end Erik Hoffmeyer, 

der genskabte udlandets 

tillid til Danmark. 

TEKST: THOMAS ENGELSMANN 

FOTO: MORTEN HOLTUM, NATIONALBANKEN & SCANPIX 

Han tog livet af 5-øren og 10-øren, men styrede til gengæld 

Nationalbanken gennem oliekrise og lavkonjunktur. 

Han manøvrerede kronen gennem EU-krisen og talte 

med store bogstaver til de politikere, der trods gentagne 

advarsler, belånte Danmark til op over Himmelbjerget. I 

tre årtier stod Erik Hoffmeyer vagt om kronen, der under 

hans opsyn blev en valuta, der er til at stole på. 

Selv betegner Hoffmeyer sine første 20 år med ansvar 

for pengepolitikken som »noget turbulente«, mens det 

sidste årti frem til 1994 var kendetegnet af relativ ro, en 

sund dansk økonomi og en krone, der var boltet fast til 

den stærke tyske D-mark. 

»Det var en helt anden Nationalbank, jeg overtog, end den 

jeg overgav til min efterfølger, Bodil Nyboe Andersen. Min

første tid på posten var præget af internationale spændinger 

og et sammenbrud af det internationale valutasamarbejde. 

Dengang førte Danmark en mildest talt 

anstrengt pengepolitik, men i dag stiller ingen ansvarlige 

politikere spørgsmål ved den faste valutapolitik,« 

siger Erik Hoffmeyer, der stadig holder rekorden som 

den længstsiddende nationalbankdirektør i verden. 

30 år blev det til for Hoffmeyer, som bare var 39 år, 

da han overtog det ansvarsfulde embede. 

Måtte advare politikere 

Rekordlave renter, høj beskæftigelse og en kernesund 

betalingsbalance. I dag er aviserne fulde af historier om 

den danske økonomi, der klarer sig til UG med kryds og 

slange. Men op gennem 1970’ere 

og i starten af 1980’erne så billedet 

anderledes ud fra Hoffmeyers kontor 

på Holmens Kanal. Gælden til udlandet 

havde nået et faretruende niveau, 

og ifølge Hoffmeyer truede internationale 

kreditorer med at smække 

pengekassen i. Det er tvivlsomt, om Danmark ville være 

sluppet fra det grønne klæde med karakteren »bestået« i 

faget samfundsøkonomisk husholdning. Under sine hyppige 

samtaler med skiftende fagministre på Christiansborg 

brugte Erik Hoffmeyer dengang ord som »afgrund« 

og »tillidsbrud,« når han skulle beskrive datidens politiske 

og økonomiske kurs. 

»Det var ikke altid let at få alle til at forstå alvoren, men 

som nationalbankdirektør var det min pligt at gøre det 

helt klart, at Danmark ikke kunne fortsætte en sådan politik. 

Vi gældsatte os i et tempo, der var helt uholdbart, og 

ville givetvis få problemer med fortsat at låne så mange 

»På den anden side kan man 

sige, at jeg jo efterhånden var 

blevet lidt af en verdensmester 

i at forsvare kronen« 

penge. Respekten for dansk økonomi var forsvindende 

lille i omverdenen,« siger Erik Hoffmeyer, som erkender, 

at han ikke altid var lige populær på gangene på Christiansborg. 

Skifte til fastkurspolitik 

I 1982 bebudede en ny regering med statsminister Poul 

Schlüter i spidsen efter drøftelser med Nationalbanken, 

at kronen skulle lægge sig tæt op af den tyske D-mark. 

Nu var det slut med at skabe beskæftigelse ved hjælp af 

devalueringer. For almindelige lønmodtagere og virksomhedsdrivende 

var der tale om en omvæltning af de helt 

store, men for Erik Hoffmeyer og Nationalbanken indvarslede 

skiftet en mere rolig tid. 

»Der var tale om en meget dramatisk 

udvikling fra at være et samfund, der 

lod tingene sejle og ikke aftvang nogen 

respekt i andre lande til at være et af 

de mest stabile lande i verden. Men jeg 

er overbevist om, at befolkningen reelt 

ønskede et kursskifte. Mange var trætte af den mangel på 

målrettethed, der prægede den økonomiske politik på det 

tidspunkt. Overgangen til en fastkurspolitik var ikke alene 

et udtryk for politikernes ønske,« siger Hoffmeyer. 

EU-afstemning om den fælles valuta 

10 år senere skulle Hoffmeyer igen få noget at se til. 

En fælles europæisk valuta ud fra et amerikansk forbillede 

havde længe været en drøm for mange, og i 1992 

var tiden kommet til, at danskerne skulle stemme om at 

bytte kronen ud med euro. Som en af landets skarpeste 

økonomiske begavelser befandt Hoffmeyer sig i midten af 

en følelsesladet debat. 


11

»Jeg lagde dengang stor vægt på, at de økonomiske 

argumenter for euroen var de mindst vigtige. For mig at 

se handlede det mere om at undgå, at Tyskland blev for 

dominerende i EU. Den del af debatten manglede herhjemme, 

synes jeg. Det kan godt ærgre mig, at det ikke 

lykkedes at trænge bedre igennem med mit synspunkt, 

men hver gang jeg åbnede munden, kom det til at handle 

om økonomi,« bemærker Hoffmeyer. 

Den 3. juli 1992 kørte Erik Hoffmeyer som vanligt fra 

hjemmet i Charlottenlund til sit kontor i Nationalbanken. 

Men dagen efter at danskerne havde sagt nej til Maastricht-traktaten, 

kunne han blive tvunget ud i et kostbart 

forsvar af kronen som følge af usikkerhed omkring den 

danske økonomi. 

»Prognoserne viste allerede inden afstemningen, at det 

ville blive tæt, så jeg vil ikke sige, at resultatet kom bag på 

mig. Jeg havde måske forventet, at den danske krone ville 

komme under angreb, men i perioden op til afstemningen 

førte vi en fornuftig økonomisk politik, så jeg var ikke 

bekymret for danskernes nej. På den anden side kan man 

sige, at jeg jo efterhånden var blevet lidt af en verdensmester 

i at forsvare kronen, så mon ikke jeg tænkte, at vi 

tager det, som det kommer.« 

Kunne være gået galt 

I dag er kronen stærkere end nogensinde. Alligevel er Erik 

Hoffmeyer ikke i tvivl om, at Danmark skifter kronen ud til 

fordel for euro. Men hvornår det sker, tør han ikke gætte 

på. Men hvor havde Danmark været i dag, hvis ikke vi for 

mere end 20 år siden havde sadlet om og indledt den 

nuværende kurs? 

»Jeg har aldrig været stor tilhænger af parallelhistorie, 

så jeg vil nødigt begive mig ud i en analyse af, hvordan 

tingene kunne være gået. Men historien er ikke uden 

fortilfælde på lande, der har måttet opgive en fastkurspolitik. 

Typisk sker der en kraftig nedgang i levestandarden, 

hvilket rammer skævt i befolkningen, og taberne er typisk 

dem, som mindst kan gennemskue, hvad der sker. Der er 

ingen tvivl om, at det ofte ender i en smertefuld proces.« 


Blå bog: 

Erik Hoffmeyer, født d. 25. december 1924 i Rårup, 

gift med chefpsykolog Lise Rafaelsen. 

1951, cand. polit. 

1951, Danmarks Nationalbank 

1956, lektor i nationaløkonomi ved Københavns 

Universitet 

1959, professor samme sted 

1959, økonomisk rådgiver i Danmarks Nationalbank 

1962, direktør i Bikuben 

1964, formand for direktionen Bikuben 

1965-1994, kgl. direktør og formand for direktionen 

i Danmarks Nationalbank 

Har skrevet en lang række økonomiske bøger og 

siddet i en lang række økonomiske råd og bestyrelser. 

I dag er han bl.a.: formand for Dansk 

Alzheimerforenings Forskningsfond, formand for 

Psykiatrifonden, formand for Fonden for Træer 

og Miljø, formand for Den Rådgivende Komité for 

Miljøstøtteordningen for Østlandene og formand 

for Politiken-Fonden

Hvor stort et beløb 

bør man have, før man 

køber beviser? 

De billigste beviser koster i øjeblikket 

ikke mere end 10 kroner. 

Men da der er en række handelsomkostninger, 

anbefaler vi ikke, 

at man investerer så små beløb. 

Vores generelle råd er, at man 

mindst køber for 5.000 kroner ad 

gangen. 

Kan Danske Investbeviser 

bruges som 

gave? 

Ja – det kan de sagtens. Hvis du 

giver større beløb, kan der være 

nogle afgifts- og skattemæssige 

konsekvenser for dig. Tal med din 

bankrådgiver, som kan fortælle 

dig om reglerne. 

Peter Westenholz sidder klar til 

at svare på dine spørgsmål om alt 

lige fra skatteregler til finansielle 

udtryk, du ikke forstår. Udvalgte 

spørgsmål kommer i bladet. Du er 

selvfølgelig velkommen til at skrive 

til os, selvom du ikke ønsker at få 

dit spørgsmål i bladet. 

Hvad betyder den høje 

oliepris for mine 

investeringer? 

Den betyder blandt andet, at vi på 

kort sigt tjener flere penge på vores 

investeringer i olieselskaber 

som A. P. Møller - Mærsk, Norsk 

Hydro og franske Total Fina. Men 

den højere oliepris kan også være 

med til at presse inflationen op 

i samfundet – og dermed også 

renten på obligationer. Og det 

kan koste os lidt afkast i nogle af 

obligationsafdelingerne. 

SPØRGEHJØRNET 

Hvad koster det at 

være medlem af Danske 

Invest? 

Danske Invest er en af Danmarks 

billigste investeringsforeninger. 

Administrationsomkostningerne 

har ligget uforandret på ca. 0,7 

pct. i gennemsnit de seneste fem 

år. Nogle afdelinger er lidt dyrere 

i drift – andre lidt billigere. 

Alle foreningens medlemmer er 

med til at dække administrationsomkostningerne. 

Ejer du f.eks. 

beviser for 100.000 kroner i 

afdeling Dannebrog, så er de forventede 

årlige administrationsomkostninger 

på 550 kroner. 

På foreningens hjemmeside kan 

du taste dine beviser ind og få 

et skøn over, hvad du dækker af 

administrationsomkostningerne. 

Kig under »Værktøjer« og vælg 

punktet »Omkostninger«. 

Send Peter Westenholz en e-mail 

på di@danskeinvest.dk eller skriv til 

ham på adressen: 

Danske Invest 

Att. Peter Westenholz 

Strødamvej 46 

2100 København Ø 


13

SIDEN SIDST SIDEN 

Christina Holland 

vandt investeringsspillet 

I årets 1. kvartal kørte Danske Invest et investeringsspil 

på hjemmesiden. Alle interesserede kunne dyste om 

at opnå det højeste afkast af 100.000 fiktive kroner og 

vinde en rejse for to til enten Rom, Paris eller New York. 

Den heldige vinder blev 28-årige Christina Holland, som 

tog førstepræmien hjem ved at få pengene til at vokse til 

109.567 kroner på tre måneder. Christina Holland tog et 

smut til New York. Adm. direktør Carsten Koch overrakte 

Christina præmien i Falconer Centret i april. 

422 millioner kroner 

på vej til medlemmerne 

Afdelingerne Korte Danske, Dannebrog og Lange Danske 

udbetaler acontoudbytter for 1. halvår. Udbyttet bliver 

sat ind på medlemmernes konti den 4. oktober. Hvert 

investeringsbevis med en stykstørrelse på 100 kroner 

udløser mellem 1 og 1,75 kroner. Nedenfor kan du se, 

hvad vi udbetaler: 

Afdeling Udbytte 

Korte Danske: 1,00 pct. 

Dannebrog: 1,25 pct. 

Lange Danske: 1,75 pct. 


>> 

Her kan du 

komme til medlemsmøde 

Adm. direktør Carsten Koch har allerede åbnet 

efterårets række af medlemsmøder i Vejle og 

Herlev. Her kan du se, hvor Danske Invest ellers 

holder medlemsmøder: 

Den 5. oktober i Ringsted Kongrescenter 

Den 8. november i Stadionhallen i Holbæk 

Den 7. december i FrederiksborgCenter, 

Hillerød 

Møderne begynder kl. 18. Bestil dit adgangskort 

på 70 15 71 58 eller på www.danskeinvest.dk.

Aktierne giver obligationerne baghjul 

På ti år er 100 kroner i afdeling Danmark vokset 

til knap 380 kroner, og værdien af flere af de andre 

aktieafdelinger er fordoblet. Den bedste obligations- 

afdeling (Dannebrog) har i samme periode fået de 

100 kroner til at vokse til 188 kroner. 

>> 

Danske Invest-beviser er en langsigtet investering. 

Skemaet til højre viser, hvad 100 kroner investeret 

for henholdsvis 1, 5 og 10 år siden er blevet til 

frem til den 31. juli 2005. Afkastene er målt ud fra 

de indre værdier. Evt. udbytter er lagt oveni. Historiske 

afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. 

Det er det blevet til 

1 år 5 år 10 år 

Bioteknologi 115 49 

Danmark 140 135 377 

Dannebrog 106 136 188 

Euro Stocks 50 126 67 

Europæiske Obligationer 107 135 

Europa 122 69 220 

Europaindeks 126 89 298 

Fjernøsten 138 107 

Højrente 109 

HøjrenteLande 121 

Indeksobligationer 107 128 

IT-infrastruktur 107 

International 103 104 177 

Japan 101 53 

Kina 133 

Korte Danske 103 126 

Lange Danske 109 146 

Latinamerika 155 139 

Nye Markeder 144 131 212 

Pension – Lange Obl. 109 

Pension – Mellemlange Obl. 106 

Pension (PAL) – Danmark 139 

Pension (PAL) – Verden 114 

Stabil 108 130 172 

StockPicking 117 53 

Sundhed 112 

Teknologi 110 22 

USA 111 57 

Value 119 

Verden 115 57 173 

Verdensindeks 116 73 224 

Østeuropa 157 197 


15

Nu mixer vi 


obligationer med aktier 

TEKST: MARLENE BACH FOTO: MORTEN LARSEN & GETTY 

To nye afdelinger, som begge passer 

til både fri opsparing og pensionsopsparing, 

forener det bedste fra to 

verdener: Aktiernes afkastpotentiale 

med obligationernes stabilitet. 

Tilsammen giver det bedre muligheder 

for afkast og begrænset risiko 

for investor.

»Alt i en« kunne være et slogan for vores to nye 

afdelinger. De investerer nemlig i både obligationer og 

aktier og vender dermed op og ned på forestillingen 

om, at du skal sprede dine investeringer over flere afdelinger. 

Det er ikke længere nødvendigt – i hvert fald 

ikke, hvis du som investor ønsker en nem og langtidsholdbar 

investering, som du ikke behøver bekymre dig 

om i mange år. 

Afdelingernes navne er Mix og Mix – med Sikring. 

Og som navnene antyder, ligner de hinanden – og så 

alligevel ikke. Begge afdelinger søger at udnytte, at 

obligationer og aktier ofte bevæger sig forskelligt. Det 

viser de historiske erfaringer. Nogle år giver aktier 

det bedste afkast. Andre år tager obligationerne 

førertrøjen. Ofte stiger obligationerne, når aktierne 

falder. Og kun sjældent falder både obligationer og 

aktier samtidig. 

Afdeling Mix: Større afkastpotentiale 

Afdeling Mix investerer i obligationer og aktier fra 

Danmark, det øvrige Europa, USA og Japan. En mindre 

del af investeringerne kan ligge i de nye markeder 

i f.eks. Østeuropa og Latinamerika. Vi fordeler investeringerne 

ud fra vores forventninger til de finansielle 

markeder. Har vi positive forventninger til aktiemarkederne, 

lægger vi en større del af afdelingens formue 

i aktier. Og forventer vi omvendt kursfald på aktiemarkederne, 

vil vi polstre afdelingen med obligationer. 

Afdeling Mix – med Sikring: 

Større sikkerhed 

Afdeling Mix – med Sikring investerer også i obligationer 

og aktier fra hele verden. Men obligationerne 

skal mindst fylde halvdelen af afdelingen, og oftest 

vil obligationsdelen være større. Vi tilrettelægger 

investeringerne på en særlig måde, der sigter mod, 

at afdelingen giver et bedre afkast end en obligations- 

Er de nye afdelinger noget for dig? 

Afdeling Mix henvender sig til investorer: 

• som synes, at de ikke får nok ud af den opsparing, 

de har stående på en bankkonto eller i obligationer 

– enten direkte eller via en investeringsforening 

• som ikke regner med at skulle bruge opsparingen før 

om tidligst tre år. Man kan dog normalt sælge beviserne 

til dagskurs og få pengene ud i løbet af et par 

dage 

• som gerne vil investere en del af opsparingen i aktier 

for at få et bedre afkast, men kun vil løbe en begrænset 

risiko 

• som sparer op løbende og ønsker en enkel og billig investering, 

som nemt kan suppleres med flere beviser 

i samme afdeling 

Afdelingen kan også bruges af investorer, som investerer 

midler under virksomhedsskatteordningen. 

Afdeling Mix – med Sikring henvender sig til 

investorer: 

• som vil have en mulighed for at få et højere afkast, 

end det bankkontoen eller den rene obligationsopsparing 

kan tilbyde 

• som ønsker en investering, hvor der er gode afkastmuligheder 

men samtidig en grænse for, hvor meget 

kursen kan falde 

• som ikke regner med at skulle bruge opsparingen før 

om tidligst tre år. Man kan dog normalt sælge beviserne 

til dagskurs og få pengene ud i løbet af et par 

dage 

• som gerne vil investere en del af opsparingen 

i aktier for at få et bedre afkast, men ønsker en væsentligt 

lavere risiko end ved en ren aktieinvestering 

Afdelingen kan også bruges af investorer, som investerer 

midler under virksomhedsskatteordningen. 


17

Fakta om Mix og Mix – med Sikring 

• Tegningsperiode: 26. september til 14. 

oktober. 

• Introduktionskurs: 102 

• Afdelingerne er akkumulerende og 

udbetaler ikke udbytte 

• Risiko for Mix: Middel 

• Risiko for Mix – med Sikring: Lav 


investering og samtidig, at afdelingens investeringer 

mindst når en vis minimumsværdi den 22. oktober 

2012 – altså om syv år. Det er første gang, en dansk 

investeringsforening tilbyder en afdeling, hvor du som 

investor har så stor sikkerhed for, at kursfald på f.eks. 

aktiemarkederne ikke spiser din investering op. 

Et par ord om skatten 

De nye afdelinger er akkumulerende. Det betyder, 

at du som medlem ikke får udbetalt et kontant årligt 

udbytte. I stedet lægger vi afkastet af investeringerne 

oven i værdien af dine investeringsbeviser. 

Afkastet fra afdelingerne – og det består af de kursændringer, 

der er i løbet af et år – behandles som 

kapitalindkomst året efter. 

Du slipper for besværet 

Hvis du i bund og grund ikke har en særlig interesse 

for at investere, kan det være besværligt at skulle 

bruge tid og kræfter på at fordele din opsparing mest 

hensigtsmæssigt på obligationer og aktier. Men det 

besvær slipper du for, hvis du investerer i en af de to 

nye afdelinger. Og når du først har investeret i f.eks. 

afdeling Mix, kan du supplere med flere beviser, næste 

gang du har en sum penge i overskud. Vi passer 

dine investeringer, mens du kan bruge din tid på andre 

ting. 

Du kan bestille tegningsmateriale til afdelingerne via 

svarkortet, eller du kan få mere at vide om de to nye 

afdelinger på www.danskeinvest.dk. Rådgiverne i Danske 

Bank giver dig også gerne et råd med på vejen.

Nye skatteregler for 

PAL-afdelingerne og afdeling Stabil 

En ny lovgivning har ændret skattereglerne for Stabil og de særlige PAL-afdelinger. 

For at stille medlemmerne bedst muligt omdanner vi nu afdelingerne til udbyttebetalende. 

Folketinget har i foråret ændret en række love. Disse 

ændringer medfører bl.a., at de særlige regler for PALafdelinger 

ophæves, og at skattepligtige akkumulerende 

afdelinger som Danske Invest Stabil ændrer skattemæssig 

status. 

Ændringerne i Stabil 

Før de nye regler trådte i kraft, betalte Stabil selskabsskat. 

Medlemmerne blev ved salg beskattet efter reglerne 

for aktier. Hvis afdeling Stabil under de nye regler skulle 

fortsætte med at være akkumulerende, ville medlemmerne 

blive stillet dårligere skattemæssigt. Derfor har bestyrelsen 

foreslået, at afdelingen omdannes til en afdeling, 

der udbetaler udbytte. Ved en generalforsamling den 

9. september 2005 forventes ændringen at blive vedtaget. 

Afdelingen investerer fortsat i danske og udenlandske 

obligationer. Det første udbytte udbetales i foråret 

2006. 

Frem til årsskiftet kan medlemmerne sælge beviserne i 

afdelingen under de hidtidige skatteregler. 

Disse afdelinger bliver 

nu udbyttebetalende: 

• Stabil 

• Pension (PAL) – Danmark 

• Pension (PAL) – Europa Valutasikret 

• Pension (PAL) – USA Valutasikret 

• Pension (PAL) – Verden 

• Pension (PAL) – Ultralange 

Europæiske Obligationer 

Ændringerne i PAL-afdelingerne 

De fem PAL-afdelinger, som også akkumulerer afkastet, 

har hidtil været forbeholdt pensionsinvestorer. 

Generalforsamlingen forventes også at vedtage, at 

de fremover betaler udbytte – første gang i foråret 

2007. Afdelingerne vil fremover også blive åbne for 

investorer med fri opsparing. Afdelingen vil dog fortsat 

følge en investeringsstrategi, hvor vi optimerer 

afkastet i forhold til pensionsinvestorer. Afdelingerne 

investerer i de samme investeringsområder som før. 

Da hele PAL-begrebet forsvinder med de nye skatteregler, 

vil PAL-afdelingerne i Danske Invest skifte 

navn, så ordet PAL ikke længere indgår. Det betyder 

f.eks. at »Pension (PAL) – Danmark« fremover bare 

hedder »Pension – Danmark«. 

Endelig vedtagelse primo oktober 

Ændringerne forventes endeligt vedtaget på en ekstraordinær 

generalforsamling i foreningen den 

7. oktober 2005. 


19

Du finder PSA Peugeot Citroën-aktier i 

bl.a. afdelingerne StockPicking, Europa 

og Verden. Renault-aktien ligger bl.a. i 

afdelingerne Value og Euro Stocks 50 

Når selskaberne 

er til eksamen 

Eksperten på arbejde: Der skal en målrettet indsats til for at finde de bedste selskaber 

til Danske Invests aktieafdelinger. Vi fulgte i hælene på en af eksperterne på en tur til 

Paris, hvor den franske bilindustri var under luppen. 

TEKST: RIKKE VILSEN 

FOTO: PEUGEOT & TORBEN NIELSEN 

At rejse er at blive klogere. Sådan 

kunne mottoet lyde, når aktieekspert 

Asger Lund Nielsen rejser rundt i 

Vesteuropa for at skaffe viden om 

selskaber til Danske Invests aktieafdelinger. 

»Du kan ikke læse alt om et selskab i 

regnskaberne. Derfor henter vi også 

informationer via besøg hos selskaberne. 

Først og fremmest får vi en 

mere detaljeret viden om de selskaber, 

vi allerede investerer i – så vi 

kan vurdere, om vi skal beholde 

vores penge i dem. Som porteføljerådgivere 

er vi betroet både penge 

og tillid fra medlemmerne i Danske 

Invest. Derfor er det vigtigt, at vi 

undersøger de selskaber, vi investerer 

i, grundigt,« forklarer Asger Lund 

Nielsen, der arbejder for Danske Invests 

hovedrådgiver, Danske Capital. 

20 


»Desuden hjælper besøgene os i vores 

søgen efter nye investeringsemner. 

Besøgene giver generelt en 

bedre fornemmelse af virkeligheden i 

selskaberne.« 

Paris – bilernes by 

Asger Lund Nielsen har specialiseret 

sig i europæiske aktier inden for 

forbrugsområdet, der bl.a. omfatter 

medier og bilproduktion. Denne 

gang er han rejst til Paris for bl.a. 

at få informationer om den franske 

bilindustri. Første stop er hovedkontoret 

i det centrale Paris for PSA, 

der producerer Peugeot og Citroên. 

Her har Asger en aftale med lederen 

af selskabets investor relations-afdeling. 

Asger spørger ind til selskabets salg, 

nye modeller, strategi, råvareaftaler, 

nye samarbejdsaftaler mv. Selskabets 

repræsentant svarer villigt 

på langt de fleste spørgsmål. Også 

de mere ubehagelige – f.eks. om 

der er styr på problemet med den 

selvantændelige model 307, som 

var på forsiden af de danske aviser i 

forsommeren. 

»Problemerne med Peugeot 307 

er lokale, og vi har også fundet en 

løsning. Vi har regnet os frem til, at 

ca. 22.000 biler kan have problemer 

med selvantænding. Men med tanke 

på, at vi producerer mere end tre 

millioner biler om året, ser vi det ikke 

som et stort problem – heller ikke for 

vores fremtidige salg i Danmark,« 

lyder svaret. 

Besøg hos underleverandøren 

Efter mødet går turen videre til 

selskabet Valeo, som er underleverandør 

til bilindustrien – bl.a. af 

aircondition- og sikkerhedssystemer 

og lygter.

»Vi investerer ikke i Valeo i de afdelinger, 

hvor vi har en aktiv strategi, 

men et besøg hos dem giver et godt 

indblik i, hvordan bilindustrien har 

det generelt. Valeo har mange af de 

store europæiske bilmærker som 

kunder – og har Valeo mange ordrer, 

tyder det på, at industrien har det 

godt.« 

Ingen fusion hos Renault 

Dagens sidste møde er med den 

anden store franske bilproducent 

Renault. Asger er godt inde i stoffet 

– kender alle modeller, hvilke 

markeder de opererer på, nøgletal 

og organisation. Han spørger især 

ind til samarbejdet mellem Renault 

og japanske Nissan – om man kan 

forvente en fremtidig fusion. 

Status 

Efter besøgene er det tid til at gøre 

status på selskaberne. 

»Besøgene har ikke ændret markant 

ved mine holdninger til aktierne. 

Renault er ikke blandt mine favoritter. 

Men aktien er dog interessant på 

grund af den attraktive kurs og samarbejdet 

med Nissan. Valeoaktien 

vil jeg ikke anbefale på nuværende 

tidspunkt,« siger Asger Lund Nielsen. 

»Turen har givet mig et mere nuanceret 

billede af de udfordringer, den 

europæiske bilindustri står overfor. 

Et af de største temaer lige nu er 

de stigende råvarepriser, bl.a. på 

stål. Jeg tror ikke, bilindustrien vil 

sætte priserne op på deres modeller 

– konkurrencen er simpelthen 

Rundt om Asger Lund Nielsen 

• 42 år, senior porteføljemanager 

• Cand. polit fra Københavns Universitet 

i 1988 

• Har arbejdet med investering i 17 år 

• Ansat i Danske Capital siden 1999 

Flagskibet: Peugeot 607 hører til i 

toppen af de mange modeller. Bl.a. 

bilproducentens evne til at udvikle 

nye modeller er med til at afgøre, om 

selskabet kommer til at indgå i en af 

Danske Invests afdelinger. 

for hård. Industrien må i stedet blive 

endnu mere effektiv eller forsøge om 

den i højere udstrækning kan sende 

regningen videre til underleverandørerne,« 

siger Asger Lund Nielsen. 

Turen har bekræftet Asgers tro på 

PSA Peugeot. Han lægger især vægt 

på, at selskabet er meget effektivt, 

da begge bilmærker bliver produceret 

på fælles fabrikker. Samtidig er 

Peugeot og Citroën ved at forny en 

række af deres modeller. 

Næste skridt 

Tilbage i København skriver Asger 

referat af møderne og præsenterer 

dem for de øvrige ti porteføljemanagere 

i den europæiske gruppe i 

Danske Capital. 

»Hver porteføljemanager i gruppen 

har specialiseret sig i sit hjørne af 

europæiske aktier. Det er derfor 

ikke kun mig, der tager beslutninger 

om indholdet i vores porteføljer 

– det er vi flere om. Vores generelle 

investeringsfilosofi er, at vi gerne vil 

investere i selskaber, som er præget 

af forandringer.« 

Disse forandringer skal kunne give 

selskaberne mulighed for at øge 

deres indtjening fremover. 

»Vi investerer i et selskab, fordi vi 

mener, at selskabernes potentiale 

ikke er afspejlet korrekt i aktiekursen.« 

»Den information, jeg får på et møde 

med et selskab, er åben for alle, men 

selskaberne er naturligvis interesserede 

i at servicere professionelle 

investorer,« siger Asger Lund Nielsen. 

Investor september 2005 21

TEKST: THOMAS ENGELSMANN FOTO: ANNE METTE WELLING 

Danskernes 

fornemmelse for vin 

De er tilknappede og aristokratiske i Bordeaux, folkelige i 

Bourgogne og i Rhône har vinbønderne grove, ærlige hænder. 

Karakteristikken af de franske vinbønder leveres af 

Regner Jensen, direktør i Sigurd Müller Vinhandel. I mere 

end 25 år har den nordjyske importør udvidet danskernes 

vinhorisont. 

»Der skal kærlighed og viden til – det er jo ikke søm og 

skruer, vi sælger,« siger Regner Jensen, der for knap 20 

år siden skiftede en bankhabit ud med kittel og proptrækker. 

Lederen af en af landets største vinimportører har 

flere bud på, hvorfor danskerne har byttet »seks flasker 

for en hund« ud med mere krævende smagsoplevelser. 

»For det første rejser vi langt mere i dag. Når folk kommer 

hjem, efterspørger de nogle af samme de vine, de har 

smagt på ferien. Samtidig er det blevet mere almindeligt 

at forkæle sig selv, folk har flere penge og er mere villige 

til at betale for kvalitet,« forklarer Regner Jensen. 

Selvom den samme flaske retsina måske smager en 

anelse mere surt på en overskyet terrasse hjemme i Danmark, 

og den franske bordvin ikke er helt den samme som 

på turen til Paris, er der ingen grund til misundelse. 


»Danskerne er efterhånden de mest forkælede forbrugere 

i verden. De har adgang til vin fra alle kontinenter. 

Franskmændene smager kun deres egne vine. De lærer 

aldrig alle de spændende vine, vi får fra Argentina, Chile, 

Australien og Sydafrika, at kende,« forklarer firmaets 

salgschef Ib Bergkjær. 

Vild med Frankrig 

For Regner Jensen og Ib Bergkjær er frankofil ikke et 

skældsord, men en livsstil. Flere gange årligt besøger de 

vinhuse over hele Frankrig. Den personlige kontakt er 

vigtig, fastslår de to vineksperter. 

»Succes avler succes. I denne her branche løfter man 

ikke bare røret og får en aftale i stand. Et samarbejde skal 

dyrkes og kultiveres over længere tid. Vinbonden skal 

have tillid til, at vi også vil aftage hans vin næste år.« 

Akkurat som i sportens verden findes der også superstjerner 

inden for vindyrkning. En af dem er familieproducenten 

Romanée Conti, som lægger navn til mindre end 

5.000 flasker årligt. Sigurd Müller er den eneste danske 

forhandler af denne superbourgogne, der rives væk, så 

snart den er kommet inden for døren i Ålborg.

Regner Jensen (tv.) og Ib Bergkjær viser et udvalg af de 

mere eksklusive vine, der bliver mere og mere almindelige 

på de danske middagsborde. 

Invester ikke i vin 

Op igennem 1980’erne var det japanerne, som drev priserne 

på eksklusive vine i vejret. Under dotcom-boomet 

støvsugede unge amerikanske it-millionærer markedet 

for Barolo, og i øjeblikket er det nyrige russiske oliemilliardærer, 

som køber hele årgange op. Også danskerne har 

fået øjnene op for vin som investeringsobjekt. Herhjemme 

specialiserer flere auktionshuse sig i de dyre dråber. 

»Man skal være meget forsigtig med at købe vin med 

henblik på et økonomisk afkast. Det kræver et indgående 

kendskab til vin for at have bare en nogenlunde idé om, 

hvilke vine, der vil stige i værdi. Man kan virkelig brænde 

fingrene,« siger Bergkjær, der dog kender til topprofessionelle 

fonde i udlandet, som udelukkende køber vin som en 

investering. 

Salgschefen fraråder dog hobbyspekulanter at købe op, 

gemme væk i mørke kældre, læne sig tilbage og ellers 

regne med, at flaskerne stiger i værdi på samme måde 

som aktiemarkedet. 

»Vin er først og fremmest til nydelse,« lyder det fra de to 

vineksperter fra Sigurd Müller i Ålborg. 

I dag er danskernes ganer langt 

mere kræsne, end da »den med 

tyren« var fast ledsager til lør- 

dagskyllinger og kuvertflûtes. 

Chilenske muskelvine, sydafri- 

kanske opkomlinge og franske 

supervine har fået plads på 

vores spisebord. Men vin er til 

nydelse, ikke investering. 

Jord er ikke bare jord. Vin trives under 

mange forskellige forhold. Regner 

Jensen har altid en håndfuld jord og 

nogle sten med hjem fra sine besøg på 

vingårde rundt om i hele verden. Nogle 

steder er jorden blød og lerholdig, 

andre steder mere stenet. 


23

GANSKE VIST 

En kop kaffe og en guldbarre, tak 

Det bliver snart lige så nemt at investere i guld, som 

at købe en kop kaffe. Investeringsfirmaet Mitsui & 

Co. har planer om at tilbyde salg af guldbeviser over 

disken fra 7-Eleven-kiosker over hele Japan. Det har i 

mange år været populært at investere i guld i Japan. 

Mitsui sælger guldkuponer fra hæveautomater og i 

supermarkeder til en pris på ca. 160 kroner. 

Kilde: Nyhedstjenesten Dow Jones. 

Ansigtsløft til hjemmesiden 

På www. danskeinvest.dk kan du – udover servicenyheder 

om medlemsmøder, generalforsamlinger og 

ændringer i skatteregler, også få finansielle nyheder 

om både de store økonomiske tendenser og enkelte 

selskaber. 

Vi har givet hjemmesiden et ansigtsløft, som gør det 

nemmere at finde oplysninger om dine investeringer. 

Gratis e-mailservice 

Husk, at du kan abonnere på vores gratis e-mail service 

og få investeringsnyheder, kurser og afkast lige 

ind i din indbakke. Du kan også abonnere på vores 

kursovervågning via e-mail eller SMS. Det kræver blot, 

at du registrerer dig som bruger. 

Det svage køn stærkest til aktier 

Kvinder er bedre til at investere i aktier end 

mænd. Det er den norske aktionærforening, Aksje- 

Norge, der har undersøgt mænd og kvinders valg 

af aktier gennem 10 år. Kvindernes porteføljer 

steg gennemsnitligt med 120 pct., mens mændenes 

kun voksede 64 pct. i samme periode. »Kvinder 

tænker mere langsigtet end mænd,« forklarer 

forskeren bag undersøgelsen. 

Kilde: Politiken

Manden med kronen - Danske Invest

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?