Thorsbro - Naturstyrelsen
Thorsbro - Naturstyrelsen
Thorsbro - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MAJ 2013<br />
HOFOR VAND KØBENHAVN A/S<br />
TEKNISK BAGGRUNDNOTAT TIL VVM<br />
FOR HOFORS REGIONALE<br />
VANDINDVINDING<br />
- EKSISTERENDE FORHOLD<br />
FOR VÆRKET VED<br />
THORSBRO
MAJ 2013<br />
HOFOR VAND KØBENHAVN A/S<br />
TEKNISK BAGGRUNDNOTAT TIL VVM<br />
FOR HOFORS REGIONALE<br />
VANDINDVINDING<br />
- EKSISTERENDE FORHOLD<br />
FOR VÆRKET VED<br />
THORSBRO<br />
PROJEKTNR. 001516<br />
DOKUMENTNR. A001516-005<br />
VERSION 3.0<br />
UDGIVELSESDATO 1. maj 2013<br />
UDARBEJDET SHC, SHBO, JERA, MIKA, JFRA<br />
KONTROLLERET UVA, ANRE<br />
GODKENDT UVA
INDHOLD<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
1 Indledning 7<br />
1.1 Metode 9<br />
2 Beskrivelse af det eksisterende anlæg 12<br />
2.1 Om indvindingen til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> 13<br />
2.2 Kildepladser, boringer og bygværker 15<br />
2.3 Forsyningsforhold 25<br />
3 Plan- og beskyttelsesforhold 26<br />
3.1 International planlægning og beskyttelse 26<br />
3.2 Nationale planforhold 32<br />
3.3 Generelle og særlige beskyttelsesregler 39<br />
4 Grundvand 47<br />
4.1 Oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> 49<br />
4.2 Grundvandskvantitet 52<br />
4.3 Grundvandskvalitet 63<br />
5 Vandløb og søer 71<br />
5.1 Metode 71<br />
5.2 Vandplanerne 72<br />
5.3 Afstrømningsområde St. Vejleå og Ll. Vejleå 75<br />
5.4 Afstrømningsområde småvandløb til Køge Bugt 82<br />
5.5 Afstrømningsområde Langvad Å og Hove Å 89<br />
6 Natur, flora og fauna 92<br />
6.1 Metode 92<br />
6.2 Bilag IV-arter 93<br />
6.3 Om naturen i oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> 96<br />
6.4 Kildepladserne under HOFOR 97<br />
6.5 § 3-naturlokaliteter 103<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
5
6 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
7 Referencer 109<br />
7.1 Hjemmesider, GIS-filer og database 110<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
1 Indledning<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Dette baggrundsnotat omfatter beskrivelsen af de eksisterende forhold i indvindingsområdet<br />
til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> tilhørende HOFOR Vand København A/S (i<br />
det følgende kaldt HOFOR). Notatet er en del af en VVM 1 -redegørelse for ansøgninger<br />
om fornyet indvindingstilladelse på kildepladser under vandværket.<br />
Baggrund: Hvem er HOFOR?<br />
HOFOR er en fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i Albertslund,<br />
Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Formålet<br />
med fusionen er at skabe sammenhæng i vandforsynings- og kloakløsningerne<br />
i hovedstadsområdet. Udover det tidligere Københavns Energis 7 regionale<br />
vandværker råder HOFOR over 8 mindre lokale vandværker. Den aktuelle<br />
VVM, som denne rapport er en del af, handler om det tidligere Københavns<br />
Energi A/S’ ansøgninger for de regionale værker og kildepladser.<br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong> udgør ét af HOFORs syv regionale vandværker, hvorfra der<br />
produceres vand til Københavns Kommune og 18 andre kommuner. HOFOR har<br />
inden for de seneste ca. 15 år ansøgt de daværende ressourcemyndigheder – Frederiksborg,<br />
Roskilde, Vestsjællands og Københavns amter samt Københavns Kommune<br />
– om fornyet 30-årige indvindingstilladelser for samtlige kildepladser under<br />
HOFOR. Med kommunalreformens ikrafttræden fra 2007 er det Staten ved <strong>Naturstyrelsen</strong><br />
(NST), der er myndighed for VVM-ansøgningerne for de regionale vandforsyninger.<br />
Ansøgningen for kildepladserne under Værket ved <strong>Thorsbro</strong> er sammen med de<br />
øvrige ansøgninger ved HOFORs andre værker på Sjælland vurderet VVM-pligtige<br />
af det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Det betyder, at der ikke kan<br />
1 VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Ved miljø forstås omgivelserne i bred<br />
forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vand, klimatiske forhold, den arkitektoniske og<br />
arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
7
8 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
gives fornyet tilladelse til vandindvinding, før de nødvendige VVM-processer er<br />
gennemført.<br />
Strukturen for den samlede VVM-redegørelse fremgår af Figur 1-1. Der foreligger<br />
et baggrundsnotat for hvert af de 7 vandværker under HOFOR, som beskriver de<br />
eksisterende forhold for udvalgte faktorer. De 7 vandværker omfatter: Værket ved<br />
Lejre, Værket ved Marbjerg, Værket ved Slangerup, Værket ved Søndersø, Værket<br />
ved Islevbro, Værket ved <strong>Thorsbro</strong> og Værket ved Regnemark..<br />
Herudover foreligger en Natura 2000-vurdering for projektet i form af et teknisk<br />
baggrundsnotat.<br />
Beskrivelsen af projektet samt vurderingen af konsekvenserne heraf i forhold til<br />
miljøet findes i selve VVM-redegørelsen. Til rapporten hører et ikke-teknisk resumé,<br />
der er rettet mod politikere og borgere. Det ikke-tekniske resumé findes i et<br />
selvstændigt dokument.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 1-1 VVM-redegørelse med tekniske baggrundsnotater.<br />
Udover de her nævnte baggrundsnotater til VVM-redegørelsen for den regionale<br />
vandindvinding på Sjælland, er der udarbejdet en række andre tekniske baggrundsrapporter.<br />
Det drejer sig om:<br />
› GEUS Model rapport<br />
› GEUS screeningsundersøgelse<br />
› Synkronmålinger<br />
› Kortlægning af naturområder<br />
› Kortlægning af bilag IV-arter.<br />
1.1 Metode<br />
Et indvindingsopland til et vandværk udgør det areal, hvor vandindvindingen kan<br />
siges at have en påvirkning på grundvandsspejlet. Som afgrænsning for beskrivelsen<br />
af de eksisterende forhold, er derfor anvendt indvindingsoplandene til de syv<br />
vandværker under HOFOR, som fremgår af Figur 1-2.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
9
10 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Indvindingsoplandene, der anvendes som afgrænsning for beskrivelserne skal ses<br />
som relativt dynamiske, da de ændrer størrelser efter, hvor meget vand der indvindes.<br />
De viste indvindingsoplande, der tilhører de syv værker, er den hydrogeologiske<br />
modellerede udbredelse af indvindingsoplandene ved den faktiske indvinding i<br />
perioden 1994 til 2005 (Stiesen og Henriksen, 2008).<br />
I dette tekniske notat for Værket ved <strong>Thorsbro</strong> beskrives de eksisterende anlæg og<br />
en række plan- og beskyttelsesforhold, der gør sig gældende i området, og som kan<br />
være relevante for det ansøgte projekt som vurderes i VVM-redegørelsen.<br />
Herudover beskrives de eksisterende forhold for grundvand, overfladevand (vandløb<br />
og søer) samt natur, flora og fauna. Forurening af jord er relevant i forhold til<br />
grundvand og er som sådan behandlet i kapitlet om grundvand.<br />
De eksisterende forhold for andre for miljøvurderingen nødvendige faktorer beskrives<br />
ikke i dette baggrundsnotat, men behandles i det for vurderingen nødvendige<br />
detaljeringsniveau i selve VVM-redegørelsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 1-2 Udbredelsen af indvindingsoplandene for HOFORs syv vandværker, kommunegrænser<br />
og vandplanens hovedvandoplande.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
11
12 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
2 Beskrivelse af det eksisterende anlæg<br />
I dette kapitel beskrives de eksisterende anlæg, dvs. vandværket, kildepladserne<br />
med brønde, boringer og bygværker samt diverse transportledninger, som muliggør<br />
HOFORs vandindvinding fra oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Formålet er at beskrive<br />
den måde, hvorpå vandindvindingen foregår i dag, så der er mulighed for<br />
sammenligning med den fremtidige situation, hvor der påtænkes opnået nye 30årige<br />
indvindingstilladelser. Desuden opnår man et billede af, hvordan vandindvindingen<br />
både i dag og fremover er med til at påvirke landskab, arealanvendelse, natur<br />
og friluftsliv inden for indvindingsoplandet, der for <strong>Thorsbro</strong>s vedkommende er<br />
140 km 2 .<br />
Til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> er tilknyttet følgende 10 kildepladser: Solhøj, Ishøj,<br />
<strong>Thorsbro</strong>, Vardegård, Karlslunde, Lyksager, Havdrup, Tåstrup-Valby, Vallensbæk<br />
og St. Vejleå. Desuden planlægges det, at genoptage indvindingen fra Torslunde<br />
kildeplads. Kildepladsernes beliggenhed fremgår af Figur 2-1.<br />
For Lyksager og Karlslunde kildepladser foreligger 30-årige indvindingstilladelser,<br />
der ikke kræver fornyelse, dog er der søgt om en reduktion af mængden på Karlslunde<br />
kildeplads.<br />
For så vidt angår St. Vejleå og Tåstrup-Valby kildepladser er der ikke søgt om en<br />
ny indvindingstilladelse på grund af vandkvalitetsproblemer. Der var søgt om 30årige<br />
indvindingstilladelser for Vallensbæk og Vardegård kildepladser. Undersøgelser<br />
har dog vist, at Vallensbæk kildeplads fortsat er så forurenet, at man ikke<br />
forventer at kunne genoptage en kvalitetsmæssig acceptabel indvinding fremover,<br />
mens Vardegård kildeplads er belastet med nikkel. På den baggrund har HOFOR<br />
valgt at trække ansøgningerne for Vallensbæk og Vardegård kildepladser tilbage.<br />
Det er således indvindingen på de eksisterende fem kildepladser Solhøj, Ishøj,<br />
<strong>Thorsbro</strong>, Havdrup, samt den kommende kildeplads Torslunde, der skal belyses i<br />
VVM-redegørelsen. Forholdene omkring Karlslunde og Lyksager kildepladser bliver<br />
også belyst, da de indgår i den samlede vurdering af indvindingens påvirkning.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 2-1 Oversigt over kildepladserne under Værket ved <strong>Thorsbro</strong> samt den modellerede<br />
udbredelse af værkets nuværende indvindingsopland<br />
HOFOR ejer selve Værket ved <strong>Thorsbro</strong> med tilhørende arealer omkring selve<br />
værket, samt kildepladsarealerne. Desuden ejer HOFOR en gammel kalkgrav nær<br />
<strong>Thorsbro</strong>, som blev erhvervet i 1919 for at beskytte grundvandet. I oplandet til<br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong> ligger vandløbssystemerne Lille Vejleå, Store Vejleå, Olsbæk<br />
og Solrød Bæk.<br />
2.1 Om indvindingen til Værket ved <strong>Thorsbro</strong><br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong> blev etableret i 1908 omfattende hævertkildepladserne ved<br />
selve vandværket samt Solhøj og Torslunde kildepladser. Det blev hurtig nødvendigt<br />
at udvide kapaciteten på Værket ved <strong>Thorsbro</strong>, og i henholdsvis 1914 og 1919<br />
blev kildepladserne Ishøj og Tåstrup Valby sat i drift. I perioden 1948 – 1949 blev<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
13
14 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Kildeplads<br />
kapaciteten yderligere udvidet med kildepladserne Vardegård, Karlslunde, Vallensbæk<br />
og St. Vejleå.<br />
Havdrup kildeplads blev sat i drift i 1950 under Vandværket ved Lejre, men i 2005<br />
blev der gennemført en omlægning, således at råvandet fra denne kildeplads i stedet<br />
blev transporteret til behandling på Vandværket ved <strong>Thorsbro</strong>. Omlægningen<br />
var begrundet i drifts- og vandkvalitetsmæssige forhold.<br />
I Tabel 2-1 er for hver af kildepladserne oplistet beregnede indvindingsmængder<br />
baseret på indvindingen i perioden 1990-1999 fra regnet unormale år. Disse tal er<br />
udarbejdet af det daværende Vandplan Sjælland samarbejde. Tallene indgår i de<br />
rammeaftaler mellem de daværende amter og HOFOR, som er lagt til grund for<br />
meddelelse af fornyede indvindingstilladelser. Endvidere er oplistet den gennemsnitlige<br />
totale indvinding (inkl. afværge oppumpning) for perioden 1994-2005 inklusiv<br />
unormale år samt indvindingen til hhv. produktion og afværge i 2008.<br />
Udviklingen af indvindingen for de enkelte kildepladser under Værket ved<br />
<strong>Thorsbro</strong> i perioden 1980 til 2011 fremgår endvidere af kurverne på Figur 2-2.<br />
Tabel 2-1 Beregnede indvindingsmængder for alle kildepladserne under Værket ved<br />
<strong>Thorsbro</strong><br />
Indvinding 1990-1999<br />
fraregnet unormale år<br />
(Vandplan Sjælland)<br />
m 3 /år<br />
Gennemsnitlig indvinding<br />
1994 –<br />
2005 (modelperiode)<br />
m 3 /år<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
Faktiske indvindinger<br />
2011<br />
m 3 /år<br />
Afværge 2011<br />
m 3 /år<br />
Solhøj 5.800.000 5.557.800 4.549.500 0<br />
Ishøj 500.000 495.300 508.900 0<br />
Torslunde 0 0 0 0<br />
<strong>Thorsbro</strong> 2.700.000 1.652.900 852.000 0<br />
Vardegård 600.000 465.200 0 0<br />
Havdrup 2.000.000 1.890.900 1.685.600 0<br />
Tåstrup-Valby 500.000 722.800 388.300 254.400<br />
Karlslunde 410.000 259.300 183.300 0<br />
Lyksager 0 0 495.100 0<br />
St. Vejleå 0 1.291.500 0 1.060.800<br />
Vallensbæk 400.000 165.100 0 0<br />
I alt 12.910.000 12.500.800 8.662.700 1.315.200
7.000.000<br />
6.000.000<br />
5.000.000<br />
4.000.000<br />
3.000.000<br />
2.000.000<br />
1.000.000<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
0<br />
1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011<br />
<strong>Thorsbro</strong> A,C &D Solhøj Ishøj<br />
Vardegård Havdrup Karlslunde<br />
Figur 2-2 Kurver over indvindingen siden 1980 og frem til i dag for kildepladserne under<br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong>.<br />
2.2 Kildepladser, boringer og bygværker<br />
De væsentligste dele af indvindingsanlæggene ligger under jorden. Det gælder således<br />
boringerne og de ledninger, som transporterer vandet fra boringerne til vandværkerne.<br />
Der findes desuden forskellige underjordiske anlæg på ledningerne, som<br />
benyttes i forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlæggene.<br />
Solhøj<br />
Solhøj kildeplads er ca. 2 ha stor og blev anlagt i 1908 og totalrenoveret i 1980<br />
med omlægning fra hævertanlæg til dykpumper. Kildepladsen ligger i løvskov<br />
langs med Lille Vejleå.<br />
Kildepladsen består af otte indvindingsboringer (svarende til antallet af tilladte)<br />
monteret med dykpumper i tørbrønde og en moniteringsboring.<br />
På grund af en forurening med renserivæsker (chlorerede opløsningsmidler) blev<br />
der i 2008 opført et anlæg, der ved en kraftig iltning af råvandet afstripper denne<br />
forurening. Herefter pumpes vandet direkte til rentvandsbeholderen på Værket ved<br />
<strong>Thorsbro</strong>. Forureningskilden er kendt og er ved at blive fjernet af Region København.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
15
16 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 2-3 Solhøj kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer<br />
Ishøj<br />
Ishøj kildeplads er 2 ha stor, og den blev anlagt i 1914. I 2006 blev kildepladsen<br />
totalrenoveret med nye boringer med dykpumper og ledningsanlæg. Kildepladsen<br />
ligger i en lille ådal langs Lille Vejleå og består af arealer med mose og eng lige<br />
ved siden af en nyanlagt golfbane.<br />
Kildepladsen er nyrenoveret med fire indvindingsboringer (ud af fem tilladte) med<br />
overjordiske dykpumpehuse.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 2-4 Ishøj kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer<br />
Torslunde<br />
På kildepladsarealet ved Torslunde (1,8 ha) er alle forundersøgelser afsluttet og<br />
indvindingsboringerne etableret. Når en endelig indvindingstilladelse foreligger,<br />
færdiggøres ledningsarbejdet, så kildepladsen kan blive idriftsat. Den nye kildeplads<br />
henligger i dag som en græsset eng. Kildepladsen ligger lige ved Lille Vejleå.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
17
18 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 2-5 Den planlagte Torslunde kildeplads.<br />
Havdrup<br />
Havdrup kildeplads er seks ha stor og den næststørste af kildepladserne under<br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Kildepladsen blev anlagt i 1950 og renoveret i 2001 med nye<br />
boringer og ny samleledning. Det eksisterende hævertsystem blev opretholdt. Kildepladsen<br />
omfatter 15 indvindingsboringer (svarende til det antal der er tilladelse<br />
til), to undersøgelsesboringer og en trykpumpestation. Kildepladsen har tidligere<br />
være under Værket ved Lejre, men blev i 2007 tilsluttet Værket ved <strong>Thorsbro</strong> via<br />
Karlslunde kildeplads med en ny råvandsledning hertil. Kildepladsarealet strækker<br />
sig over et smalt to km langt område langs Skelbækken og Solrød Bæk og omfatter<br />
en højtvoksende eng og en slået eng.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 2-6 Havdrup kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer.<br />
<strong>Thorsbro</strong><br />
<strong>Thorsbro</strong> kildeplads er otte ha stor og omfatter hævertledningerne A, C og D. Kildepladsen<br />
blev anlagt i 1908 samtidig med Værket ved <strong>Thorsbro</strong>, og indvindingen<br />
foregår fra de gamle hævertstrenge A, C og D. Ved en fremtidig renovering erstattes<br />
hævertsystemet af en række nye boringer med dykpumper. <strong>Thorsbro</strong> kildeplads<br />
er domineret af løvskov på fugtig bund, men der er også græsmark, fersk kultureng<br />
og mose af typen skovsump, løvskov og et vandhul.<br />
Kildepladsen omfatter tre hævertstrenge A, C og D med samlet tilladelse til i alt<br />
41indvindingsboringer, hvoraf kun 16 er i drift i dag..<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
19
20 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 2-7 <strong>Thorsbro</strong> kildepladser. På kortet er vist de aktuelle boringer<br />
Vardegård<br />
Vardegård kildeplads er 3 ha stor og blev anlagt i 1948 som hævertkildeplads. Kildepladsarealet<br />
fremstår som et overvejende lysåbent areal, som for halvdelen af<br />
området afgrænses af løvdominerende, flererækkede læhegn.<br />
Kildepladsen har tilladelse til i alt ni indvindingsboringer. Derudover er der en undersøgelsesboring<br />
og en trykpumpestation. Desuden findes der et skyllebassin på<br />
kildepladsen. Indvindingen blev stoppet i 2010 på grund af højt nikkelindhold i<br />
råvandet. Der søges ikke om ny tilladelse på kildepladsen.<br />
Lyksager kildeplads<br />
Lyksager kildeplads er sat i drift 2008, og har 4 boringer med dykpumper, som er<br />
udført i perioden 2001-2007. Der i 2006 givet en 30-årig indvindingstilladelse på<br />
kildepladsen. Kildepladsen ligger i åbent landbrugsland, dog med lavt et læbælte<br />
på vestsiden.<br />
Der er i 2010 opført et solcelleanlæg og en minivindmølle på kildepladsen, med det<br />
formål at dække en del af kildepladsens energiforbrug med vedvarende energi.<br />
Karlslunde kildeplads<br />
Kildepladsen er totalrenoveret med nye boringer udført i perioden 1984-1997, og<br />
der er meddelt ny 30 årige tilladelse i 1998.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Kildepladsen har 4 boringer, der alle er i drift. Indvindingen har gennem de seneste<br />
år været reduceret på grund af nikkel i grundvandet, og der er ansøgt om en reduktion<br />
af den givne tilladelse.<br />
Figur 2-8 Vardegård, Lyksager og Karlslunde kildepladser. På kortet er vist de aktuelle<br />
boringer.<br />
Tåstrup-Valby<br />
Tåstrup-Valby kildeplads er 6,9 ha stor og blev anlagt i 1919. Kildepladsarealet,<br />
der er delt i en vest og en østdel, fremstår som et åbent lyst tætklippet græsareal<br />
midt i et villakvarter. Kildepladsen har samlet tilladelse til 15 indvindingsboringer.<br />
Der har i en længere årrække kun været indvinding til drikkevandsproduktion på<br />
vestdelen, mens der på grund af forurening har været afværgepumpet på østdelen.<br />
Der søges ikke om ny tilladelse på kildepladsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
21
22 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 2-9 Tåstrup-Valby kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer<br />
St. Vejle Å kildeplads<br />
Der er tilladelse til 8 indvindingsboringer på kildepladsen. På grund af forurening<br />
har der gennem de sidste 10 år kun været afværgepumpet på kildepladsen.<br />
Der søges ikke om ny tilladelse på kildepladsen.<br />
Vallensbæk<br />
Der er tilladelse til 10 indvindingsboringer på kildepladsen. På grund af forurening<br />
har der siden 2005 ikke været indvundet vand fra kildepladsen, hvor der i øvrigt<br />
kun blev afværgepumpet.<br />
Der søges ikke om ny tilladelse på kildepladsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 2-10 St. Vejleå og Vallensbæk kildeplads. På kortet er vist de aktuelle boringer<br />
På Solhøj, Ishøj, Karlslunde og Lyksager kildepladser foregår indvindingen med<br />
dykpumper. Fra de øvrige kildepladser under Værket ved <strong>Thorsbro</strong> sker indvindingen<br />
ved hjælp af hævertanlæg. Alle boringerne på hævertkildepladserne afsluttes<br />
med en tørbrønd. Brøndene er udført ved hjælp af betonrør med en diameter på<br />
mellem 125 og 150 cm. Brøndene stikker 0,3 til 1,0 m op over det omgivende terræn<br />
og er afsluttet med aluminiumsdæksler.<br />
Hertil kommer på alle kildepladser et antal fordelingsbrønde af beton, som er synlige<br />
i terrænet.<br />
Flertallet af hævertkildepladserne rummer forskellige stationer, som indeholder<br />
pumpeanlæg, som driver og styrer vakuumanlæggene og indpumpningen fra kildepladsen<br />
til vandværket. Stationerne er meget forskellige i størrelse og udformning.<br />
De større stationer rummer tillige mandskabsfaciliteter og lagerrum.<br />
Ud over bygninger og boringer rummer kildepladserne en række mindre tekniske<br />
anlæg i form af ventilbrønde m.m. til anlæg på ledningen, sigtepunkter m.m.<br />
Eksempler på udformningen af de overjordiske anlæg er afbildet på billederne 1-6.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
23
24 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
1. Brønd: Typisk brønd på hævertkildeplads. Boringen ene<br />
afsluttes over jorden med 1200 mm brøndringe med aluminiumsdæksel.<br />
3. Sigtepunkt: Sigtepunktet omfatter en ca. 1 m høj pæl af jern<br />
eller andet materiale.<br />
5. Øvrige bygværker: Forskellige steder på ledningerne findes<br />
tekniske anlæg, som der er adgang til via et delvis overjordisk<br />
bygværk. Bygværket fremtræder typisk som en rund eller firkantet<br />
brønd med dæksel af metal eller træ.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
2. Dykpumpestation: Stationen er 1,05 m høj, 2,05 m lang og<br />
1,30 m bred. Stationen er beklædt med trykimprægnerede<br />
brædder. Den udvendige del af taget er af stål.<br />
4. Stationer: Stationerne varierer meget i størrelse og form<br />
afhængig af, hvad de indeholder (vacuumbeholder med pumpe,<br />
trykpumpe, mandskabsfaciliteter m.m.).<br />
6. Stationer: Stationerne varierer meget i størrelse og form<br />
afhængig af, hvad de indeholder (vacuumbeholder med pumpe,<br />
trykpumpe, mandskabsfaciliteter m.m.).
2.3 Forsyningsforhold<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Afgangsvandet fra Værket ved <strong>Thorsbro</strong> ledes via to parallelle trykledninger direkte<br />
til Københavns Kommunes ledningsnet (lavzonen). Af hensyn til forsyningssikkerheden<br />
er ledningerne renoveret fra <strong>Thorsbro</strong> til ringledningens forgreningspunkt<br />
i Brøndby Kommune.<br />
På de to trykledninger fra <strong>Thorsbro</strong> er der aftag til andre forsyninger i kommunerne<br />
Ishøj, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Hvidovre og<br />
Glostrup.<br />
Tabel 2-2. Aftag til andre forsyninger 2011.<br />
Kommune/forsyning Aftag <strong>Thorsbro</strong>ledningen<br />
m 3<br />
Ishøj 746.000<br />
Aftag andre HOFORledninger<br />
m 3<br />
422.200<br />
Høje-Taastrup 870.400 596.300<br />
Vallensbæk (nu HOFOR) 322.200 199.800<br />
Albertslund (nu HOFOR) 105.500 1.115.600<br />
Brøndby (nu HOFOR) 139.900 1.013.600<br />
Rødovre (nu HOFOR) 275.800 976.100<br />
Hvidovre (nu HOFOR) 1.166.100 1.222.900<br />
Glostrup 240.700 228.500<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
25
26 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
3 Plan- og beskyttelsesforhold<br />
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de plan- og beskyttelsesforhold, der kan<br />
være relevante i henhold til det i VVM-redegørelsen behandlede projekt. Det gælder<br />
både internationale beskyttelsesbestemmelser og nationale planlægningsretningslinjer.<br />
3.1 International planlægning og beskyttelse<br />
Der findes en række internationale plan- og beskyttelseshensyn, som Danmark har<br />
forpligtet sig til at overholde, og som i større eller mindre udstrækning er blevet<br />
implementeret i dansk lovgivning og konkret planlægning. Det drejer sig primært<br />
om regler fastlagt i EU’s vandrammedirektiv, EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og<br />
EU’s habitatdirektiv. Direktiver er det europæiske fællesskabs love, som medlemslandene<br />
skal overholde, blandt andet ved at implementere de nødvendige regler i<br />
den nationale lovgivning.<br />
3.1.1 Vandrammedirektivet<br />
Vandrammedirektivet (med det formelle navn Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse<br />
af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) trådte i kraft den<br />
22. december 2000. Folketinget vedtog i december 2003 en ny miljømålslov som<br />
indførte direktivet i dansk lovgivning. Loven fastlægger rammerne for beskyttelsen<br />
af både grundvand og overfladevand. Loven er senest ændret i 2006 i forbindelse<br />
med kommunalreformen.<br />
Miljømålsloven opdeler landet i et antal vanddistrikter, som igen er underopdelt i<br />
hovedvandoplande, hvoraf de sjællandske fremgår af Figur 3-1. Den regionale<br />
vandindvinding til hovedstadsområdet berører i større eller mindre udstrækning<br />
følgende hovedvandoplande:<br />
› Isefjord og Roskilde Fjord<br />
› Øresund<br />
› Køge Bugt<br />
› Smålandsfarvandet<br />
› Kalundborg<br />
Der er i perioden fra 2007 op til 22. december 2011 udarbejdet vandplaner for<br />
hvert hovedvandopland.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 3-1 Hovedvandoplande i vanddistrikt Sjælland Vandplanerne samt Natura 2000områder.<br />
3.1.2 Vandplaner<br />
Miljømål<br />
Vandplanerne indeholder det generelle miljømål, at tilstanden af alle overfladevandområder<br />
og alle grundvandsforekomster ikke må forringes. Herudover er det<br />
et generelt mål, at alt overfladevand senest den 22. december 2015 skal have opnået<br />
mindst god økologisk og kemisk tilstand.<br />
Miljømål for overfladevandsforekomster<br />
I vandplanen er alle kystvande, søer og vandløb som udgangspunkt enten målsat til<br />
god eller høj økologisk kvalitet.<br />
Miljømålet for vandløb omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand. Vandløbene<br />
skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk til-<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
27
28 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
stand. Dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede,<br />
opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale.<br />
Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede<br />
stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav<br />
(Miljøministeriet, <strong>Naturstyrelsen</strong> 2011).<br />
Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er i denne vandplan fastsat ud fra smådyrsfaunaen,<br />
se Tabel 3-1. I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav<br />
for visse miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke der findes særlige miljøkvalitetskrav.<br />
De øvrige biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer<br />
indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre.<br />
Tabel 3-1 Kravværdier for faunaklasser i naturlige vandløb med målene høj og god tilstand,<br />
samt vandløb med ”blød bund”. Vandløb, hvis nuværende tilstand er<br />
faunaklasse 6, skal som minimum bibeholde denne faunaklasse for at opretholde<br />
målet ’God tilstand’.<br />
Type Høj tilstand God tilstand<br />
'Normal' 7 6 eller 5<br />
'Blødbund' 5 4<br />
Begrebet ”blød bund” dækker over vandløb med et gennemsnitligt fald på under<br />
0,5 o /oo, dvs. vandløb, der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt,og hvor<br />
vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet.<br />
Miljømål for grundvand<br />
De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er fastsat således, at de tilknyttede<br />
vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper (terrestriske økosystemer)<br />
kan opfylde deres miljømål. Grundvandstanden må ikke være påvirket af<br />
menneskeskabte ændringer der betyder at:<br />
› Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål.<br />
› Der kan ske forringelse af tilstanden for disse vandområder.<br />
› Der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der direkte er afhængige<br />
af grundvandsforekomsten.<br />
For vandløb bør indvindingen ikke medføre en reduktion af deres vandføring på<br />
over 5 % og 10-25 % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er<br />
henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. På den baggrund er<br />
der opstillet kravværdier for medianminimumsafstrømningen fra i alt 940 vandløbs<br />
oplande på Sjælland. Det er i forhold til disse kravværdier, at der er i vandplanerne<br />
er knyttet indsatser forhold til vandindvindingens følgevirkninger - såvel i første<br />
som i følgende planperioder.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Undtagelsesbestemmelser<br />
I visse tilfælde er det i vandplanerne vurderet, at et givent vandområde, - vandløb,<br />
sø, kystvand eller grundvandvandsforekomst – ikke kan nå målet om god tilstand<br />
inden udgangen af 2015. Her giver vandrammedirektivet og miljømålsloven mulighed<br />
for under bestemte forudsætninger, at fravige det generelle krav om opfyldelse<br />
af målet om god tilstand i 2015.<br />
Der er i indeværende planperiode kun fastsat indsatser for vandløbsstrækninger i<br />
forhold til vandindvindingens følgevirkninger, hvor den nuværende tilstand målt<br />
som faunaklasse kun er 1 klasse ringere end målet, og hvor såvel den fysiske som<br />
den kemiske tilstand er god. Vurderingen beror altså på om det alene er øget vandføring,<br />
der skal til for at sikre målopfyldelse af faunaklassen. For de resterende<br />
vandløbstrækninger er der tidsfristudsættelse.<br />
Kunstige og stærkt modificerede vandområder<br />
Et vandområde karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret, når der som<br />
følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringer som har medført, at vandområdet<br />
i væsentlig grad har ændret karakter. For kunstige og stærkt modificerede<br />
områder, som ikke restaureres, gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale.<br />
Et godt økologisk potentiale betyder, at det udelukkende er de kunstige eller stærkt<br />
modificerede fysiske forhold, og ikke vandkvalitet eller mængde, der gør at god<br />
økologisk ikke vil kunne opnås.<br />
Indsatser<br />
I vandplanerne er der planlagt nogle indsatser, der skal sikre, at målopfyldelsen kan<br />
opnås. I denne forbindelse er indsatserne kun relevant i forhold til vandløb. Indsatserne<br />
kan bestå af virkemidler, som fremgår af nedenstående tabel. Indsatser i forhold<br />
til opnåelse af miljømålene relateret til vandindvindingens følgevirkninger<br />
knyttes imidlertid alene til vandløb.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
29
30 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Tabel 3-2 Påvirkninger af vandløb, som skal reduceres og tilhørende mulige virkemidler<br />
Påvirkning Virkemiddel<br />
Diffus påvirkning fra næringsstoffer<br />
og pesticider – landbrug<br />
mv.<br />
Vandindvinding – påvirkning<br />
af overfladevande<br />
Fysisk påvirkning af vandløb,<br />
søer og marine områder<br />
› Randzoner – op til 10 m langs vandløb og søer<br />
› Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker<br />
› Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder<br />
› Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret<br />
› Ændring af normsystemet<br />
› Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse<br />
› Etablering af vådområder til N-fjernelse<br />
› Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer,(jf.<br />
Fødevareministeriets BEK. nr.<br />
845/2011)<br />
› Flytning af kildepladser<br />
› Kompenserende udpumpning<br />
› Anden sikring af sommervandføring<br />
› Ændret vandløbsvedligeholdelse<br />
› Fjernelse af faunaspærringer<br />
› Vandløbsrestaurering<br />
› Genåbning af rørlagte vandløb<br />
› Sørestaurering<br />
Påvirkninger fra punktkilder › Renseanlæg – forbedret rensning<br />
› Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning<br />
› Regnbetingede udløb – bassiner<br />
Akvakultur Ferskvandsdambrug<br />
› Industri – forbedret rensning/afskæring til renseanlæg<br />
3.1.3 Natura 2000 - Fuglebeskyttelsesdirektivet og<br />
Habitatdirektivet<br />
Natura 2000 er en fællesbetegnelse for internationale naturbeskyttelsesområder, der<br />
er udpeget i henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv<br />
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle) og EF-habitatdirektivet<br />
(Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter).<br />
samt de vådområder, der er udpeget í henhold til Ramsarkonventionen. De danske<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Ramsarområder er alle tillige fuglebeskyttelses-områder og/eller habitatområder.<br />
Af Figur 3-1 fremgår de Natura 2000-områder der er udpeget på Sjælland.<br />
Fra dansk side er direktiverne indarbejdet i den nationale lovgivning - bl.a. via Miljøministeriets<br />
bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale<br />
natur-beskyttelsesområder samt beskyttelses af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007<br />
(Habitatbekendtgørelsen).<br />
For en mere detaljeret beskrivelse af Natura 2000 direktivets formål og retningslinjer<br />
henvises til det tekniske baggrundsnotat vedr. Natura 2000-vurdering.<br />
3.1.4 Natura 2000-planer<br />
I Danmark har man valgt, at udarbejde særskilte forvaltningsplaner for hvert Natura<br />
2000-område i form af Natura 2000-planerne.<br />
Det overordnede miljømål i Natura 2000- planerne er at sikre eller genoprette en<br />
gunstig bevaringsstatus for områdets arter og naturtyper, herunder specielt de arter<br />
og naturtyper, der indgår i områdernes udpegningsgrundlag. Det overordnede mål<br />
er udmøntet i konkrete miljømål for hele eller dele af Natura 2000-områderne. Disse<br />
miljømål udgør tilsammen områdernes ”bevaringsmålsætning”.<br />
Der skal i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration<br />
af internationale naturbeskyttelsesområder gennemføres en vurdering af<br />
projektets virkning på Natura 2000-områderne.<br />
Denne vurdering af mulige virkninger af den regionale vandindvinding i Natura<br />
2000-områder er indeholdt i det tekniske baggrundsnotat vedr. Natura 2000vurdering.<br />
3.1.5 Habitatdirektivets strengt beskyttede arter - Bilag IVarter<br />
Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder,<br />
men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at<br />
indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre-<br />
og plantearter, der er nævnt i direktivets Bilag IV. En række af disse dyre- og<br />
plantearter forekommer i Danmark. De danske regler fremgår af miljøministeriets<br />
bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007.<br />
Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af dyrearternes<br />
yngle- eller rasteområder og forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres<br />
livsstadier. Det skal derfor vurderes, om der er Bilag IV-arter, der kan blive<br />
skadet på de nævnte måder af den regionale vandindvinding. Vurderingen heraf<br />
fremgår af det tekniske baggrundsnotat vedr. Natura 2000-vurdering.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
31
32 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
3.1.6 Vand- og Natura 2000-handleplaner<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> har udarbejdet de ovenfor beskrevne Vand- og Natura 2000-planer,<br />
men kommunen er myndighed i forhold til implementering og håndhævelse heraf.<br />
Kommunerne har i løbet af 2012 udarbejdet handleplaner for alle vandforekomster<br />
omfattet af Vandplanerne samt for alle områder omfattet af Natura 2000-planer.<br />
Heri konkretiseres og prioriteres den nødvendige indsats i henhold til de generelle,<br />
såvel som de konkrete indsatser og retningslinjer. Der vil i beskrivelsen af de eksisterende<br />
forhold og i selve VVM-redegørelsen ikke blive taget stilling til konkrete<br />
handleplaner.<br />
3.2 Nationale planforhold<br />
VVM-redegørelsen skal, udover de internationale planforhold, forholde sig til planlægningsmæssige<br />
forhold varetaget af staten, regionerne og kommunerne. I dette<br />
afsnit gennemgås de nationale planforhold som kan have betydning for den regionale<br />
vandindvinding.<br />
3.2.1 Landsplansdirektivet<br />
Det centrale statslige plandokument i hovedstadsområdet er Fingerplan 2007,<br />
Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, der trådte i kraft 1. juli<br />
2007. Fingerplanen gælder kun for det gamle hovedstadsområde samt ny Stevns<br />
Kommune. Fingerplan 2007 afløser HURs Regionsplan 2005, for så vidt angår de<br />
overordnede retningslinjer fordelingen af by, byvækstområder og det åbne land i<br />
hovedstadsområdet.<br />
Der er retningslinjer for sikring af det åbne land uden for fingerbyområdet og de<br />
grønne kiler mv. Fingerplanen lægger indirekte op til en øget befolkningstilvækst<br />
og dermed et øget vandforbrug i hovedstadsområdet.<br />
3.2.2 Region Sjælland og Region Hovedstaden<br />
Råstofplanlægning<br />
Regionerne foretager en råstofplanlægning, hvoraf det fremgår, hvilke områder der<br />
er udlagt til råstofindvinding, regionalt graveområder eller råstofinteresseområde.<br />
Råstofplanlægningen beskytter de fastlagte råstofindvindingsområder således, at de<br />
ikke kan udlægges til andre formål (anden arealanvendelse), der kan vanskeliggøre<br />
senere råstofindvinding.<br />
Af Figur 3-2 fremgår råstofgraveområderne samt råstofinteresseområderne udpeget<br />
indenfor indvindingsoplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. De udpegede områder er<br />
taget fra Region Sjællands råstofplan af 2008. Regionsrådet for Region Sjælland<br />
har 13. december 2012 vedtaget Råstofplan 2012-2023. Frem til den 30. januar<br />
2013 har det været muligt at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over vedtagelsen<br />
af Råstofplan 2012-2023. Der er indkommet 9 klager over vedtagelsen af råstofplanen.<br />
Ifølge Råstofloven har klagerne som udgangspunkt opsættende virkning.<br />
Det vil sige, at Råstofplan 2012-2023, helt eller delvist, ikke har retsvirkning før<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
nævnet har truffet afgørelse om klagerne og deres betydning for råstofplanen. Indtil<br />
da er den eksisterende plan (Råstofplan 2008) gældende.<br />
Figur 3-2 Råstofgraveområder og råstofinteresseområder fra gældende råstofplaner. V1<br />
og V2 kortlagt forureninger samt områdeklassificerede områder indhentet<br />
marts 2012.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
33
34 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Forurenet jord<br />
Regionerne kortlægger arealer, der er forurenede (V2) eller muligt forurenede (V1)<br />
i henhold til Jordforureningsloven. Arealer kortlagt som forurenet eller muligt forurenet,<br />
såvel som områdeklassificerede områder fremgår Figur 3-2. Regionen gennemfører<br />
en prioriteret afværgeindsats overfor de kortlagte grunde. Prioriteringen<br />
foretages ud fra en vurdering af de enkelte lokaliteter i relation til forureningstruslen<br />
overfor grundvand, følsom arealanvendelse eller recipienter.<br />
Vandindvindingen begrænses af jordforurening fordi man ikke vil have forurenende<br />
stoffer i drikkevandet. Derudover kan en indvinding tæt på en forureningskilde<br />
bevirke, at man ”trækker” en forureningsfane fra forureningskilden og hen imod<br />
drikkevandboringen og dermed øger forureningens udbredelse. Der ses nærmere på<br />
dette i kapitlet om grundvand.<br />
I forbindelse med anlægsarbejder der kræver jordflytning, skal der tages særlige<br />
forbehold hvis arealerne er kortlagt i henhold til Jordforureningsloven.<br />
3.2.3 <strong>Naturstyrelsen</strong><br />
Drikkevandsinteresser<br />
I den tidligere regionplan var der foretaget en kortlægning af drikkevandsinteresser.<br />
De danske drikkevandsområder er opdelt i kategorierne:<br />
› Områder med særlige drikkevandsinteresser<br />
› Områder med drikkevandsinteresser<br />
› Områder uden for drikkevandsinteresser<br />
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) har højeste prioritet for drikkevand.<br />
Inden for disse områder (samt i indvindingsoplande til almene vandværker)<br />
gennemfører <strong>Naturstyrelsen</strong> en grundvandskortlægning efter Miljømålsloven, § 8a.<br />
Det er også indenfor disse områder, der udarbejdes indsatsplaner efter Vandforsyningslovens<br />
kapitel 3.<br />
Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget indenfor OSD områder og i oplandet<br />
til almene vandværker beliggende udenfor OSD, hvor den naturlige beskyttelse<br />
er lille. Områderne udpeges i grundvandsdannede områder, hvor grundvandet allerede<br />
er nitratbelastet samt, hvor den geologiske beskyttelse overfor nitrat er ringe.<br />
Vandindvindingen kan komme i konflikt med landbrugsinteresserne, hvor der indvindes<br />
i særligt nitratfølsomme områder. De af 1. april 2012 gældende OSD områder<br />
samt udpegede nitratfølsomme områder fremgår af Figur 3-3. På baggrund af<br />
den igangværende grundvandskortlægning vil der ske en revidering af udpegninger<br />
i områder i relation til drikkevandsinteresser og nitratfølsomhed.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
Figur 3-3 Drikkevandsområder og nitratfølsomme områder.<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Kystnærhedszonen<br />
Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og<br />
anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Kystnærhedszonen<br />
dækker alle landets kyster og omfatter arealer i sommerhusområder og landzone.<br />
Karlslunde berører kystnærhedszonen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
35
36 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
3.2.4 Kommuneplanerne<br />
Planlægningskompetencen for det åbne land ligger hos kommunerne og det er således<br />
gældende kommuneplaner for de berørte kommuner, der sætter de planlægningsmæssige<br />
rammer. En række retningslinjer der gælder for diverse plantemaer,<br />
kan være relevante i forhold til evt. anlægsarbejder ved kildepladserne o.lign.<br />
Landskabelige interesser<br />
De landskabelige værdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber<br />
af høj kvalitet. Det gælder både det landskab, vi færdes i dagligt, og de områder,<br />
der har særlig regional, national eller international betydning.<br />
Det er kommunernes ansvar at afveje og udpege de landskabelige bevaringsinteresser og værdier, som et vigtigt fundament<br />
i planlægningen i det åbne land. De landskabelige interesser kortlagt i området<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
fremgår af<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 3-4, og behandles mere projekt specifikt i VVM-redegørelsen.<br />
Geologiske interesser<br />
Det danske landskabs historie rækker næsten 2 milliarder år tilbage, og de geologiske processer er stadig aktive og ændrer<br />
vores landskab den dag i dag. For at sikre områder af særlig videnskabelig og<br />
undervisningsmæssig geologisk værdi, er der udpeget områder med geologiske<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
37
38 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 3-4).<br />
interesser (se<br />
For disse udpegede området gælder, at større formationer bevares synlige, eksisterende<br />
profiler bevares og at udvalgte lokaliteter plejes. De geologiske interesser<br />
behandles mere projekt specifikt i VVM-redegørelsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Lavbundsarealer<br />
Kommuneplanen udpeger lavbundsarealer som udgør potentielle vådområder, hvor<br />
der er mulighed for at genoprette den naturlige vandstand, fra før området blev afvandet<br />
og drænet.<br />
For at sikre muligheden for at genskabe lavbundsarealer skal disse områder derfor som udgangspunkt friholdes for byggeri<br />
og anlæg. Lavbundsarealer kortlagt i området fremgår af<br />
Figur 3-4, og behandles mere projekt specifikt i VVM-redegørelsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
39
40 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 3-4 Landskabelige interesser, geologiske interesser og lavbundsområder.<br />
Kulturhistoriske interesseområder<br />
Udpegningen af kulturhistoriske interesseområder har til formål at udpege og bevare<br />
kulturspor og kulturmiljøer. Således skal de sikre, at befolkningen nu og i fremtiden<br />
får mulighed for at opleve tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår<br />
samt deres sammenhæng med naturgrundlaget.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Kulturhistoriske interesseområder omfatter ikke nødvendigvis arkæologiske interesser<br />
eller bevaringsværdige bygninger. Disse elementer fremgår af Kulturstyrelsens<br />
registre og udpegning af særlige kulturarvsarealer.<br />
I de kulturhistoriske interesseområder skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt<br />
beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil<br />
forringe kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, skal forhindres i det omfang, der<br />
er lovhjemmel herfor. De kulturhistoriske interesseområder behandles mere projekt<br />
specifikt i VVM-redegørelsen.<br />
Biologiske interesseområder/økologiske forbindelser<br />
Kommunerne udlægger biologiske interesseområder, for at værne om naturen og<br />
fremme bæredygtig udvikling. De biologiske interesseområder udgør ofte biologiske<br />
kerneområder og områder, hvor der er, eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder<br />
for det vilde dyre- og planteliv.<br />
I områderne søges det at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv og fremme biologisk<br />
mangfoldighed. Som udgangspunkt må tiltag inden for interesseområderne<br />
ikke forringe levesteder for det vilde plante- og dyreliv eller muligheden for at<br />
styrke eller genoprette dem. Hvis der foretages ændringer i udpegede spredningskorridorer,<br />
skal der kompenseres for eventuelle forringelser som f.eks. øget barrierevirkning.<br />
De biologiske interesseområder kortlagt i området beskrives nærmere i kapitlet om<br />
natur, flora og fauna.<br />
Landbrug<br />
Områder kortlagt som særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt<br />
til landbrugsformål. Nogle områder er kortlagt som særligt følsomme landbrugsområder,<br />
hvor der skal arbejdes for miljøvenlig drift.<br />
Særligt følsomme landbrugsområder kan være sammenfaldende med særligt værdifulde<br />
landbrugsområder. I disse områdes ønskes landbrugsdrift opretholdt omend<br />
det søges af fremme driftsformer, der tager hensyn til natur og miljø.<br />
Særligt værdifulde landbrugsområder og særligt følsomme landbrugsområder<br />
fremgår af Figur 3-5.<br />
Skovrejsning<br />
Områder hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket og uønsket fremgår af Figur 3-5.<br />
De fleste områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget af landskabelige eller<br />
naturhistoriske grunde. I forhold til vandindvinding beskytter skov generelt set<br />
grundvandet bedre end landbrug.<br />
Selvom områder tilplantes af hensyn til drikkevandsinteresserne, har det også<br />
rekreativ og naturmæssig værdi.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
41
42 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 3-5 Særligt følsomme landbrugsområder, skovrejsningsområder og områder hvor<br />
skovrejsning er uønsket.<br />
3.3 Generelle og særlige beskyttelsesregler<br />
I dette afsnit beskrives generel regulering af de fysiske forhold i landskabet samt<br />
regler, der er pålagt nærmere angivne arealer.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
3.3.1 Vandløbsloven<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Vandløbsloven tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand,<br />
navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.<br />
Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen<br />
til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold<br />
til anden lovgivning. Kommunen er myndighed i forhold til vandløbsloven.<br />
3.3.2 Naturbeskyttelsesloven<br />
Beskyttet natur - § 3-områder<br />
En række naturtyper (moser, enge, overdrev, heder og strandenge), der har et areal på 2500 m 2 eller større, særligt<br />
udpegede vandløb og alle søer over 100 m 2 er generelt beskyttet i henhold til<br />
naturbeskyttelseslovens § 3. De § 3-beskyttede lokaliteter fremgår af<br />
Figur 3-6.<br />
Beskyttelsen indebærer, at deres tilstand ikke må ændres. Der kan i særlige tilfælde<br />
dispenseres til nærmere angivne ændringer, men det sker normalt kun under helt<br />
specielle, samfundsmæssigt væsentlige omstændigheder, der ikke skaber præcedens<br />
for andre sager.<br />
Det er kommunerne, der er myndighed i relation til dispensation for § 3beskyttelse.<br />
Se mere om de § 3-beskyttede områder i kapitlet om natur, flora og<br />
fauna.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
43
44 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 3-6 §3-beskyttet natur<br />
Sø- og åbeskyttelseslinjer<br />
Sø- og åbeskyttelseslinjen gælder for søer med en vandflade på mindst tre ha og for<br />
vandløb, som amterne efter de tidligere regler har registreret med en beskyttelseslinje<br />
(Se Figur 3-7). Åbeskyttelseslinjen forløber 150 meter fra vandløbets øverste<br />
kant (vandløbslinjen). Søbeskyttelseslinjen forløber 150 meter fra søbredden ved<br />
normal vandstand.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Inden for beskyttelseszonen er der forbud mod at placere bebyggelse, f.eks. bygninger,<br />
skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages tilplantning<br />
eller ændringer i terrænet. Skovarealer kan gentilplantes.<br />
Kommunen træffer afgørelse om dispensation. Der skal foreligge særlige omstændigheder,<br />
for at der kan dispenseres.<br />
Skovbyggelinjen<br />
For at sikre det frie udsyn til skove og for at bevare skovbrynene som værdifulde<br />
levesteder for plante- og dyrelivet forløber der en skovbyggelinje i en afstand af<br />
300 meter fra udvalgte skove. Skovbyggelinjen er pålagt i henhold til § 17 i Lov<br />
om naturbeskyttelse.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
45
46 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha, se<br />
Figur 3-7. I zonen inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som<br />
for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Kommunen træffer afgørelse<br />
om dispensation fra skovbyggelinjen.<br />
Fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinjer<br />
De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er automatisk beskyttede efter<br />
museumsloven. For at sikre, at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er<br />
der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse. Fortidsminder<br />
og deres beskyttelseslinjer fremgår af Figur 3-7, og behandles mere projektspecifikt<br />
i VVM-redegørelsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Fortidsmindebeskyttelseslinjen er pålagt i henhold til § 18 i Lov om naturbeskyttelsesloven.<br />
Inden for beskyttelseszonen er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden.<br />
Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse og der må heller ikke foretages<br />
ændringer i terrænet, beplantning eller hegning.<br />
Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra 100-meter-beskyttelseslinjen, der<br />
meddeles kun undtagelsesvist dispensation.<br />
Figur 3-7 Fredede fortidsminder inkl. beskyttelseslinjer, Sø- og åbeskyttelseslinjer samt<br />
skovbyggelinjer.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
47
48 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Kirkebyggelinjer<br />
For at forhindre at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne<br />
eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet, er det inden for 300 meter fra kirker<br />
forbudt at opføre bebyggelse, som er højere 8,5 m over terræn. Projektet omfatter<br />
ikke byggeri af denne højde, og kirkebyggelinjen behandles derfor ikke yderligere.<br />
3.3.3 Fredninger<br />
Der er en lang række områder inden for oplandet, som er fredede efter naturbeskyttelseslovens kap. 6, jf.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 3-8. Hvert af de fredede områder har deres egen specielle fredningskendelse,<br />
hvoraf det helt konkret fremgår, hvad man må og ikke må i det pågældende område.<br />
Der findes flere fredninger inden for indvindingsoplandet til Værket ved Thorbro,<br />
hvoraf fire udgør større eller mindre arealfredninger. Dette drejer sig om:<br />
› Mølleparken, Taastrup Enghave og Kongshol<br />
› St. Vejleå - Kroppedal<br />
› Gjeddesdal<br />
› Snoldelev mose, Gl. Havdrup Mose<br />
St. Vejleå kildeplads og Taastrup-Valby kildeplads ligger begge inden for "Mølleparken.<br />
Taastrup Enghave og Kongsholm fredningen". Fredningens formål er primært<br />
af rekreativ karakter, og der står intet i fredningskendelsen vedrørende HOF-<br />
ORs indvinding.<br />
Fredningen af Gjeddesdal grænser op til Throsbro og Torslunde kildepladser.<br />
Fredning af godserne Benzonsdal og Gjeddesdal tilsigter at bevare godslandskabet,<br />
som udgør egnens eneste større landbrugsområder. Fredningskendelsen indeholder<br />
ikke umiddelbart nogen restriktioner i forhold til HOFORs vandindvinding.<br />
De øvrige fredede områder i oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> kan påvirkes af<br />
vandindvinding. For disse gælder at de tillige er omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3, indgår i et Natura 2000 område eller er en del af et værdifuldt overfladevandområde<br />
i vandplanerne.<br />
Det er de lokale Fredningsnævn, der er myndighed for så vidt angår fredede områder.<br />
3.3.4 Fredskov<br />
Der er i henhold til skovloven udpeget områder med tinglyst fredskovspligt. På<br />
disse områder er der pligt til at drive skovområderne efter retningslinjerne om god<br />
og flersidig skovdrift. Formålet med bestemmelsen er, at holde skovarealet konstant.<br />
Derfor skal der ske gentilplantning af arealer, der ryddes. Der er pligt til at<br />
etablere erstatningsskov, hvis skovarealer permanent skal udgå af skovdrift.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
49
50 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Områder hvor der er tinglyst fredskovspligt fremgår af<br />
Figur 3-8. Det er <strong>Naturstyrelsen</strong>, der er myndighed for så vidt angår fredskovspligtige<br />
arealer.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
Figur 3-8 Fredede områder og fredsskov<br />
3.3.5 Museumsloven<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Museumsloven indeholder bestemmelser, som kan være relevante i forhold til evt.<br />
anlægsarbejder ved kildepladserne.<br />
Udpegede sten- og jorddiger er beskyttet af museumslovens §29a . Hel eller delvis<br />
nedlægning af beskyttede diger vil kræve dispensation. Det er Kulturstyrelsen, der<br />
er myndighed.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
51
52 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Kulturstyrelsen har udarbejdet et danmarkskort over særligt bevaringsværdige arkæologiske<br />
lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Kulturarvsarealerne er udpeget,<br />
fordi man formoder, at der her findes særligt værdifulde arkæologiske fund i<br />
jorden, som ikke er kortlagt endnu. Desuden har Kulturstyrelsen lavet en GISkoblet<br />
database over fredede og kendte fortidsminder både over og under jorden.<br />
Ved planlagte jordarbejder inden for kulturarvsarealer kan bygherren forud for<br />
igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse.<br />
Museet skal tage stilling til, om det pågældende arbejde indebærer en risiko<br />
for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Hvis museet vurderer, at en sådan<br />
risiko foreligger, skal sagen forelægges kulturministeren. Museet skal også tilkendegive,<br />
om det er nødvendigt, at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Museet<br />
skal svare på henvendelsen inden for 4-6 uger.<br />
Uden for kulturarvsarealerne gælder den almindelige regel, at hvis der under jordarbejde,<br />
f.eks. på en kildeplads eller ved omlægning af ledninger, påtræffer kulturspor,<br />
skal arbejdet stoppes, og det lokale museum kontaktes for evt. nødudgravning.<br />
Har man som bygherre planer om større jordarbejder, kan der træffes aftale<br />
med museet om evt. prøvegravning forinden.<br />
Sten- og jorddiger, kulturarvsarealer og registrerede arkæologiske fund beskyttet at<br />
museumsloven, vil blive vist på kort over de enkelte kildepladser, hvor det er relevant,<br />
når emnerne behandles mere projektspecifikt i VVM-redegørelsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
4 Grundvand<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Dette kapitel omhandler de eksisterende grundvandsforhold i oplandet til Værket<br />
ved <strong>Thorsbro</strong>. Kapitlet indledes med en overordnet beskrivelse af indvindingsområdet<br />
omkring Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Karakteriseringen af grundvandsforholdene er<br />
opdelt i en generel del og en mere dybdegående del, der igen er opdelt i kvantitet<br />
og kvalitet. I begge afsnit beskrives vurderingen af de nuværende forhold fra vandplanens<br />
grundvandsforekomster. I delen der omhandler grundvandets kvantitet beskrives<br />
grundvandsmagasinernes nuværende tilstand i forhold til den mængde<br />
vand, der siver ned til magasinerne, og hvor meget der indvindes. Desuden beskrives<br />
vandbalanceforhold i forhold til de delvandoplande, som overfladevandssystemer<br />
er opdelt i. I grundvandskvalitets afsnittet beskrives magasinernes tilstand ud<br />
fra de kemiske stoffer, der er målt i det oppumpede grundvandvand (prøver fra Jupiter<br />
og HOFORs vandkvalitetsmålinger).<br />
Indvindingen ved de kildepladser, der er knyttet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>, kan afgrænses<br />
geografisk ved at optegne indvindingsoplande. Indvindingsoplande viser<br />
hvorfra i det pågældende magasin - vandet strømmer til boringerne. Det indvindingsopland,<br />
der er anvendt her, er resultat af den modellering, der er foretaget til<br />
blandt andet beregning af vandbalancer (Stisen og Henriksen, 2008).<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
53
54 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-1 Delvandoplande der berøres af indvindingsoplandet til kildepladserne tilknyttet<br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong>.<br />
Grundvandet, der strømmer til indvindingsboringerne, bevæger sig i geologiske<br />
forekomster, som strækker sig ud under de topografisk bestemte vandløbsoplande.<br />
Derfor strækker indvindingen sig også ind i omkringliggende delvandoplande. Fokus<br />
vil primært være inden for indvindingsoplandet og de mest berørte delvandopland.<br />
De omkringliggende delvandoplande vil kun blive beskrevet kortfattet. Delvandoplandene<br />
anvendes specifikt i forhold til beregning af vandbalancer.<br />
På Figur 4-1 ses de 6 delvandoplande, som berøres af indvindingen fra kildepladserne<br />
tilknyttet Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Det er i delvandoplandene St. Vejeå og Ll.<br />
Vejleå samt Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk der indvindes vand.<br />
Harrestup Å delvandopland berøres i meget ringe grad og behandles ikke yderlige-<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
re her, men i baggrundsnotat for Værket ved Islevbro. Delvandoplandet Maglemose<br />
Å/ Hove Å behandles i baggrundsnotat for Værket ved Marbjerg. Helligrenden/kornerup<br />
Å/Gevninge Å behandles i baggrundsnotatet for Værket ved Lejre.<br />
Dermed beskrives kun 3 delvandoplande (Solrødbæk/ Skensved Å, Olsbæk, Rørmoseløbet<br />
og Karlstrup Mosebæk samt St. Vejleå og Ll. Vejleå) her i forhold til<br />
vandbalancer. De resterende emner som geologi, kvantitativ tilstand jf. vandplanerne<br />
og vandkvalitet er naturligvis behandlet inden for hele indvindingsoplandet.<br />
4.1 Oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong><br />
Herunder beskrives grundvandsforholdene i hele oplandet til de kildepladser, hvor<br />
der indvindes vand til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. I denne generelle del beskrives de<br />
overordnede forhold for hele oplandet, så som indvinding og geologi.<br />
4.1.1 Geologi og sårbarhed<br />
Udbredelsen af grundvandsmagasinerne og mulighederne for at indvinde grundvand<br />
derfra, er især bestemt af de geologiske forhold. Denne viden og oplysninger<br />
om blandt andet beliggenhed, tilstand, og beskyttelse af grundvandsmagasinerne,<br />
opnås gennem den statslige afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. I dette område<br />
forestås kortlægningen af <strong>Naturstyrelsen</strong>, Roskilde.<br />
Kalken i undergrunden udgør på den østlige del af Sjælland det primære grundvandsmagasin.<br />
Det er fra dette magasin størstedelen af den regionale indvinding<br />
sker. Typisk ligger der sand- og gruslag på kalken, adskilt af moræneler. De overliggende<br />
sand- og gruslag varierer lokalt i tykkelse og udbredelse. De største sand-<br />
/grusforekomster vil være regionale magasiner med høj ydelse, hvorfra der indvindes<br />
grundvand. Disse magasiner, som kan være usammenhængende sandlinser kaldes<br />
sekundære magasiner, de udnyttes primært af mindre lokale vandforsyninger<br />
og enkelt-indvindinger.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
55
56 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-2 Skitse af den geologiske opbygning i et tværsnit, der dækker området fra Køge<br />
Bugt til Roskilde Fjord. Rambøll, 2007<br />
Som det ses på Figur 4-2, består de prækvartære aflejringer i områdets østligste del<br />
af skrivekridt fra kridttiden, mens det under den centrale del udgøres af bryozokalk<br />
fra Danienperioden. I den vestlige del af området er det Lellinge Formationens<br />
vekslende lag af grønsand, grønsandskalk og prækvartært ler, der danner underlag<br />
for de kvartære jordlag. Dette skift I de geologiske enheder, der danner den prækvartære<br />
overflade, skyldes kombinationen af forkastningsaktivitet og erosion. I<br />
<strong>Thorsbro</strong>-oplandet varierer tykkelsen af den kvartære lagserie (sand, grus og moræneler)<br />
fra under 10 m til ca. 35 m. Lagserien består næsten udelukkende af et<br />
sammenhængende ler-lag med varierende tykkelse. Der er kun ganske få lokale<br />
sandlinser. I den vestligste del af indvindingsoplandet præges de kvartære aflejringer<br />
desuden af Hedelandsformation, som er en udbredt og meget tyk smeltevandssand/grusaflejring.<br />
Indvindingen fra kildepladserne tilknyttet Værket ved <strong>Thorsbro</strong> sker fra Danienkalken.<br />
Ved Ishøj- og Karlslunde kildepladser sker indvindingen også fra Skrivekridtet.<br />
Opgørelse af mægtigheden af lerdæklag over grundvandsmagasinerne er et af resultaterne<br />
af grundvandskortlægningen, som er afsluttet i dette område. Viden fra<br />
kortlægningerne om de geologiske lag er samlet i en Sjællandsmodel. Efter hånden<br />
som kortlægningerne på Sjælland løbende afsluttes, er det hensigten at modellen<br />
opdateres med disse data. I Figur 4-3 ses et udtræk (februar 2012) fra Sjællandsmodellen<br />
af lertykkelsen i området. Udtrækket omfatter summen af lertykkelsen,<br />
både af kvartært og palæocent ler, såfremt disse aflejringer findes i dette område.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-3 Lertykkelseskort. Udtræk af den kumulerede lertykkelse over kalkmagasinet.<br />
Mægtigheden af lerlag, der dækker grundvandsmagasinerne, hænger sammen med<br />
sårbarheden overfor nedsivende forurening. Generelt stiger sårbarheden med faldende<br />
lertykkelse, men der er også andre forhold, der har betydning for sårbarheden.<br />
Således vil beliggenheden af grundvandsspejlet, enten over magasinets øvre<br />
grænse (spændt eller artesisk magasin) eller indenfor magasinets vertikale mægtighed<br />
(frit magasin) bestemme, om området betegnes som sårbart, mindre sårbart<br />
eller mindst sårbart (se Tabel 4-1)..Den første kategori (sårbart) er de grundvandsmagasiner,<br />
der er mest sårbare overfor forurenende stoffer. Frie grundvandsmagasiner<br />
er kun omfattet af de to første kategorier, hvorimod spændte magasiner er<br />
omfattet af alle tre, som det fremgår af Tabel 4-1. Frie magasiner vurderes at være<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
57
58 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
mere sårbare, fordi det beskyttende lerdække ofte er tyndt eller helt mangler, og<br />
fordi grundvandsstrømmen er nedadrettet.<br />
Tabel 4-1 Sårbarhedskategorier (fra Vandplan Sjælland)<br />
Magasintype<br />
Lertykkelse<br />
Frit Artesisk<br />
< 5 m Sårbart Sårbart<br />
5-15 m Sårbart Mindre sårbart<br />
> 15 m Mindre sårbart Mindst sårbart<br />
Det fremgår af Figur 4-3, at lerlagene i størstedelen af området blot er mellem 5 og<br />
15 meter tykke. Der er desuden mindre områder, hvor lerlagene er under 5 meter<br />
tykke, blandt andet omkring St. Vejle Å kildeplads, som dermed må antages at være<br />
sårbar overfor nedsivende forurening.<br />
4.2 Grundvandskvantitet<br />
Grundvandets nuværende kvantitative tilstand er vurderet i Vandplan 2010-2015.<br />
Indvindingsområdet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> beskrives i hovedvandoplandene Isefjord<br />
og Roskilde Fjord samt Køge Bugt. I vandplanerne er hovedvandoplandet for<br />
grundvandets vedkommende delt op i terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster.<br />
Vurderingerne om den kvantitative tilstand beskrives herunder ud fra<br />
vurderingerne i vandplanerne. Vurderingerne suppleres med observationer af trykniveau<br />
i det primære magasin samt vandbalance beregninger fra den anvendte<br />
grundvandsmodel (Stisen og Henriksen, 2008).<br />
4.2.1 Grundvandsforekomster<br />
Vandplan 2010-2015<br />
Der er i vandplanerne udpeget 3 regionale- og 2 terrænnære grundvandsforekomster,<br />
som berører oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Heraf dækker nogle af forekomsterne<br />
størstedelen af værkets indvindingsopland og andre berører det i mindre<br />
grad. Der er kun udpeget regionale og terrænnære forekomster, i dette område, ingen<br />
dybe. På Sjælland, bortset fra Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen,<br />
dækker de terrænnære forekomster hele arealet og afspejler, at der overalt<br />
findes lokale områder med terrænnært grundvand, der endnu ikke er nærmere udpeget.<br />
De terrænnære forekomster beskrives kun overfladisk her. De regionale<br />
grundvandsforekomster består henholdsvis af kvartære sand- og gruslag og prækvartært<br />
kalk.<br />
Udbredelsen af grundvandsforekomsterne er vist i Figur 4-4 til Figur 4-7. De konturerede<br />
områder på kortene viser omridset af de enkelte grundvandsforekomster,<br />
der i områder ligger over hinanden og dermed overlapper de udpegede arealer.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-4 Grundvandsforekomst 2.4.2.1 udgør det dybe kalkmagasin og dækker størstedelen<br />
af indvindingsoplandet. Indvindingen fra alle kildepladserne tilknyttet Værket<br />
ved <strong>Thorsbro</strong> sker inden for denne forekomst. Forekomsten har desuden en<br />
meget stor regional udbredelse, hvor anden indvinding også finder sted.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
59
60 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-5 Grundvandsforekomst 2.2.2.12, som dækker resten af indvindingsoplandet,<br />
består også af kalk.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-6 Grundvandsforekomst 2.2.2.6 dækker også stor del af indvindingsoplandet.<br />
Forekomsten består af sand der befinder sig over kalken (2.2.2.12).<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
61
62 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-7 De to terrænnæreforekomster (2.2.1.1 og 2.4.1.1), der berøres af indvindingsoplandet.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
De to primære kalkforekomster (2.2.2.12 og 2.4.2.1), der berører indvindingsoplandet<br />
har begge ringe kvantitativ tilstand. Den ringe tilstand er tilskrevet en stor<br />
indvinding, der ifølge modelberegningerne til vandplanen, overstiger den beregnede<br />
årlige udnyttelige ressource (35 % af grundvandsdannelsen). Den terrænnære<br />
forekomst i Køge Bugt (2.4.1.1) har ligeledes ringe kvantitativ tilstand.<br />
Tabel 4-2 Grundvandsforekomster i <strong>Thorsbro</strong>-oplandet og den tilstand, der er beskrevet i<br />
den tilhørende vandplan<br />
Hovedvandopland ID Type Navn Geologi Kvantitativ<br />
tilstand<br />
Køge Bugt 2.4.2.1 Regional Køge Kalk Kalk Ringe<br />
Isefjord og Roskilde<br />
Fjord<br />
Isefjord og Roskilde<br />
Fjord<br />
2.2.2.12 Regional Roskilde Fjord<br />
Syd<br />
2.2.2.6 Regional Torkildstrup/<br />
Køge Bugt 2.4.1.1 Terrænnær<br />
Isefjord og Roskilde<br />
Fjord<br />
2.2.1.1 Terrænnær<br />
4.2.2 Potentialeforhold<br />
Hedeland<br />
Kalk Ringe<br />
Sand God<br />
Køge Top Sand Sand Ringe<br />
Roskilde Fjord Sand God<br />
Der er få målinger af grundvandsstanden fra de terrænnære og sekundære magasiner,<br />
hvorfor det ikke er muligt at beskrive de eksisterende potentialeforhold for<br />
disse magasiner. Grundvandsmodellen indeholder en beregnet grundvandsstand,<br />
som dog er noget usikker, da den ikke kan holdes op imod målte data, derfor er<br />
fokus udelukkende på det primære magasin.<br />
Det observerede potentiale baseret på midlede målinger i det primære magasin,<br />
kalken, er vist i Figur 4-8. Potentialet har toppunkt sydøst for Roskilde - vest for<br />
indvindingsoplandet - og falder generelt mod kysten (mod øst) og sænkes yderligere<br />
lokalt af de to større vandløb St. Vejleå og Ll. Vejleå. Potentialet synes svagt<br />
påvirket af indvindingen ved Solhøj og <strong>Thorsbro</strong> kildepladser. Potentialelinjerne<br />
følger generelt kysten og synes ikke påvirket af indvindingerne ved Vardegård og<br />
Karlslunde. Kystnært er der pejlinger af vandstanden under kote 0 m (hav niveau),<br />
hvilket indikerer, at det lavtliggende område langs kysten er drænet.<br />
.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
63
64 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-8 Observeret potentiale i det primære magasin, 1990-2005<br />
4.2.3 Vandbalancer<br />
Baseret på resultater fra grundvandsmodellen (Stisen og Henriksen, 2008), er der<br />
opstillet en vandbalance for de tidligere nævnte delvandoplande, som indvindingsoplandet<br />
strækker sig ind over. Eftersom vandbalancerne er udført for vandløbsoplande,<br />
forventes det, at udvekslingen af vand over randen (oplandets afgrænsning)<br />
via de sekundære magasiner er begrænset. For de dybere magasiner forventes en<br />
vandudveksling henover delvandoplandets afgrænsning, da oplandet ikke er sammenfaldende<br />
med grundvandsoplandet, der afgrænses af grundvandsskellene. Dette<br />
afspejles i de beregnede vandbalancer.<br />
Alle vandbalancer er udtrukket som middeltal for perioden 1994-2005. I vandbalanceopgørelsen<br />
skelnes der mellem sekundære, øvre regionale og nedre regionale<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
grundvandsmagasiner. Den samlede vandløbsafstrømning udgøres af de to komponenter,<br />
overflade- og drænafstrømning samt grundvandsafstrømning. Vandbalancen<br />
kan kun afstemmes overordnet, ikke for de enkelte magasiner separat. Dette<br />
skyldes at grundvandsafstrømningen til vandløb angives som et samlet tal for alle<br />
tre grundvandsmagasiner. Dog vil afstrømningen typisk komme fra det sekundære<br />
magasin.<br />
På Figur 4-1 ses de delvandoplande som indvindingen til Værket ved <strong>Thorsbro</strong><br />
strækker sig ind over. Her vises vandbalancer for de tre af dem, som primært berøres<br />
af indvindingen fra dette værksområde.<br />
St. Vejleå og Ll. Vejleå<br />
Nettonedbøren (den aktuelle nedbør minus fordampning) for delvandoplandet er<br />
beregnet til 214 mm/år. Nettonedbøren fordeles mellem overfladisk afstrømning og<br />
infiltration til de sekundære magasiner. Udveksling for de sekundære magasiner ud<br />
af oplandet er begrænset til en nettoudstrømning på 7 mm/år.<br />
Indvindingen sker fra de regionale magasiner og er samlet på 118 mm/år. Til disse<br />
magasiner er der en netto-tilstrømning fra de omkringliggende delvandoplande på<br />
30 mm/år.<br />
Figur 4-9 Overordnet vandbalance for St. Vejleå og Ll. Vejleå delvandopland ved anvendelse<br />
af den eksisterende indvinding.. Grundvandstilstrømningen til vandløb er<br />
en sum af bidrag fra alle 2-3 lag i figuren.<br />
Vandløbsafstrømningen er på 133 mm/år og består af overfladenær afstrømning og<br />
drænafstrømning til vandløbene (121 mm/år), samt grundvandsbidraget (12<br />
mm/år), der genereres med 10 mm fra de sekundære magasiner og 2 mm fra de<br />
øvre regionale magasiner.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
65
66 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
I Tabel 4-3 er vandbalancen opstillet og fordelt i forhold til nettonedbøren. Heraf<br />
fremgår det at vandløbsafstrømningen svarer til 61 % af nettonedbøren.<br />
Den totale eksisterende indvinding i delvandoplandet svarer til 55 % af nettonedbøren<br />
og er større end den vandmængde, der infiltrerer til de dybere magasiner. Det er<br />
derfor naturligt, at der sker en indstrømning af vand over randen.<br />
Tabel 4-3 Overordnet vandbalance for St. Vejleå og Ll. Vejleå delvandopland<br />
Overordnet vandbalance for eksisterende forhold<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
mm/år % af nettonedbør<br />
Nettonedbør 214 100<br />
Netto randstrømning (ind hvis positiv) 22 10<br />
Samlet magasin ændring -14 6<br />
Samlet indvinding 118 55<br />
Overfladenær afstrømning og drænafstrømning 121 56<br />
Grundvandsbidrag til vandløbet 12 5<br />
Grundvandsdannelse til de regionale magasiner 84 39<br />
Olsbæk /Rørmoseløbet/ Karlstrupmosebæk<br />
Nettonedbøren for oplandet er beregnet til 209 mm/år og svarer til den aktuelle<br />
nedbør fratrukket bidrag til fordampning. Nettonedbøren fordeles mellem overfladisk<br />
afstrømning og infiltration til de sekundære magasiner. Udveksling for de øvre<br />
sekundære magasiner ud af det samlede opland er begrænset til en nettoudstrømning<br />
på 3 mm/år.<br />
Indvindingen sker fra de regionale magasiner og er samlet på 48 mm/år. Til disse<br />
magasiner er der en netto-tilstrømning fra de omkringliggende delvandoplande på 4<br />
mm/år.<br />
Vandløbsafstrømningen er på 174 mm/år og består af overfladenær afstrømning og<br />
drænafstrømning til vandløbene (145 mm/år), samt grundvandsbidraget (29<br />
mm/år), der genereres med 21 mm fra de sekundære magasiner og 8 mm fra de<br />
øvre regionale magasiner.
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-10 Overordnet vandbalance for Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrupmosebæk<br />
delvandopland ved anvendelse af den eksisterende indvinding.. Grundvandstilstrømningen<br />
til vandløb er en sum af bidrag fra alle 2-3 lag i figuren.<br />
I Tabel 4-4 er vandbalancen opstillet og fordelt i forhold til nettonedbøren. Heraf<br />
fremgår det at vandløbsafstrømningen svarer til 84 % af nettonedbøren. I de sekundære<br />
magasiner er der derudover et lille overskud af vand, som strømmer ud af oplandet<br />
til de omkringliggende delvandoplande.<br />
Den eksisterende indvindingen svarer til 23 % af nettonedbøren og er på størrelse<br />
med den vandmængde, der infiltrerer til de dybere magasiner. Det er derfor naturligt,<br />
at der sker en indstrømning af vand til oplandet i de nedre regionale magasiner.<br />
Tabel 4-4 Overordnet vandbalance for Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk<br />
delvandopland<br />
Overordnet vandbalance for eksisterende forhold<br />
mm/år % af nettonedbør<br />
Nettonedbør 209 100<br />
Netto randstrømning (ind hvis positiv) 4 2<br />
Samlet magasin ændring -9 -4<br />
Samlet indvinding 48 23<br />
Overfladenær afstrømning og drænsafstrømning 145 70<br />
Grundvandsbidrag til vandløbet 29 14<br />
Grundvandsdannelse til de regionale magasiner 47 22<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
67
68 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Solrødbæk/ Skensved Å<br />
Nettonedbøren (den aktuelle nedbør minus fordampning) for oplandet er beregnet<br />
til 222 mm/år. Nettonedbøren fordeles mellem overfladisk afstrømning og infiltration<br />
til de sekundære magasiner. Udveksling for de sekundære magasiner ud af oplandet<br />
er begrænset til en nettoudstrømning på 3 mm/år.<br />
Indvindingen sker fra de regionale magasiner og er samlet på 67 mm/år. Til disse<br />
magasiner er der en netto-tilstrømning fra de omkringliggende delvandoplande på<br />
20 mm/år.<br />
Vandløbsafstrømningen er på 178 mm/år og består af overfladenær afstrømning og<br />
drænafstrømning til vandløbene (154 mm/år), samt grundvandsbidraget (25<br />
mm/år), der genereres med 19 mm fra de sekundære magasiner og 6 mm fra de<br />
øvre regionale magasiner.<br />
Figur 4-11 Overordnet vandbalance for Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for<br />
Køge delvandopland ved anvendelse af den eksisterende indvinding.. Grundvandstilstrømningen<br />
til vandløb er en sum af bidrag fra alle 2-3 lag i figuren.<br />
I Tabel 4-5 er vandbalancen opstillet og fordelt i forhold til nettonedbøren. Heraf<br />
fremgår det at vandløbsafstrømningen svarer til 81 % af nettonedbøren. I de sekundære<br />
magasiner er der derudover et mindre overskud af vand der strømmer ud af<br />
oplandet til de omkringliggende delvandoplande.<br />
Den eksisterende indvindingen svarer til 30 % af nettonedbøren og er større end<br />
den vandmængde, der infiltrerer til de dybere magasiner. Det er derfor naturligt, at<br />
der sker en indstrømning af vand til oplandet i det nedre regionale magasin (kalken).<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Tabel 4-5 Overordnet vandbalance for Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for<br />
Køge delvandopland<br />
Overordnet vandbalance for eksisterende forhold<br />
mm/år % af nettonedbør<br />
Nettonedbør 222 100<br />
Netto randstrømning (ind hvis positiv) 17 8<br />
Samlet magasin ændring -7 -3<br />
Samlet indvinding 67 30<br />
Overfladenær afstrømning og drænsafstrømning 154 70<br />
Grundvandsbidrag til vandløbet 24 11<br />
Grundvandsdannelse til de regionale magasiner 53 22<br />
4.3 Grundvandskvalitet<br />
Grundvandskvaliteten er beskrevet dels ud fra HOFORs målinger af kvaliteten fra<br />
indvindingsboringer, desuden anvendes kvalitetsvurderingerne fra de respektive<br />
vandplaner, hvor data fra andre indvindingsboringer også er inddraget.<br />
Den kemiske tilstand er i vandplanerne vurderet ud fra Grundvandsdirektivets kvalitetskrav<br />
for nitrat og pesticider, samt ved tilføjelse af tærskelværdier, der er vurderet<br />
at være relevante i de enkelte hovedvandoplande.<br />
4.3.1 Vandplan 2010-2015<br />
I hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord er vurderingen foretaget ud fra<br />
Grundvandsdirektivets kvalitetskrav for nitrat (50 mg/l) og pesticider (0,1µg/l for<br />
enkelt stoffer og 0,5 µg/l for summen af stoffer) som ses i Tabel 4-6.<br />
Tabel 4-6 Tærskelværdier for kemisk tilstand i grundvandsforekomster, anvendt i hovedvandopland<br />
Isefjord og Roskilde Fjord<br />
Der er ikke sat tærskelværdier for øvrige stoffer, som Grundvandsdirektivets minimumliste<br />
nævner, da de ikke er vurderet at udgøre en væsentlig risiko for ringe<br />
kemisk tilstand i dette hovedvandopland.<br />
I hovedvandopland Køge Bugt er vurderingen ligeledes foretaget ud fra Grundvandsdirektivets<br />
kvalitetskrav for nitrat (50 mg/l), pesticider (0,1µg/l for enkelt<br />
stoffer og 0,5 µg/l for summen af stoffer) og klorerede opløsningsmidler (1µg/l)<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
69
70 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
som ses i Tabel 4-7. For den regionale grundvandsforekomst 2.4.2.1 er der ligeledes<br />
en specifik tærskelværdi for enkeltstofferne klorid og nikkel.<br />
Tabel 4-7 Tærskelværdier for kemisk tilstand i grundvandsforekomster, anvendt i hovedvandopland<br />
Køge Bugt<br />
Resultatet af vurderingerne i de grundvandsforekomster der berører HOFORs indvinding<br />
ved <strong>Thorsbro</strong> er listet i Tabel 4-8.<br />
Tabel 4-8 Resultaterne af vurderingerne af den kemiske tilstand i de relevante forekomster. <br />
Hovedvandopland<br />
ID Type Navn Geologi Kemisk tilstand<br />
Køge Bugt 2.4.2.1 Regional Køge Kalk Kalk Ringe<br />
Isefjord og Roskilde<br />
Fjord<br />
Isefjord og Roskilde<br />
Fjord<br />
2.2.2.12 Regional Roskilde Fjord<br />
Syd<br />
2.2.2.6 Regional Torkildstrup/<br />
Hedeland<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
Kalk God<br />
Sand God<br />
Køge Bugt 2.4.1.1 Terrænnær Køge Top Sand Sand Ringe<br />
Isefjord og Roskilde<br />
Fjord<br />
2.2.1.1 Terrænnær Roskilde Fjord Sand Ringe<br />
Den ene af de regionale grundvandsforekomster (2.4.2.1) har en ringe kemisk tilstand.<br />
Hovedproblemerne udgøres af nikkel, klorerede opløsningsmidler og BAM.<br />
Begge de to terrænnære forekomster (2.2.1.1 og 2.4.1.1) er vurderet ringe på grund<br />
af, at arealanvendelsen med by og landbrug sandsynliggør at den kemiske tilstand<br />
er ringe.<br />
4.3.2 Vandkvalitetsanalyser<br />
Grundvandet på alle idriftværende kildepladser overholder drikkevandskravene<br />
efter vandbehandling. Den naturlige grundvandskvalitet i <strong>Thorsbro</strong>-området er god,<br />
med undtagelse af problemer med nikkel, der præger hele Køge Bugt-området. Det<br />
forhøjede nikkelindhold er bl.a. et resultat af, at der tidligere har været indvundet så<br />
store vandmængder, at grundvandet i store områder har været kraftigt sænket. Forurening<br />
med klorerede opløsningsmidler har ført til lukning af St. Vejleå kildeplads<br />
og dele af Tåstrup-Valby og Solhøj kildepladser. Forurening med pesticider
Vandkvalitetskrav jf. Drikkevandsbekendtgørelsen<br />
(ved afgang fra vandværk)<br />
Klorid (mg/l)<br />
(250 mg/l)<br />
Natrium (mg/l)<br />
(175 mg/l)<br />
Sulfat (mg/l)<br />
(250 mg/l)<br />
Nitrat (mg/l)<br />
(50 mg/l)<br />
Kalium (mg/l)<br />
(10 mg/l)<br />
Nikkel (µg/l)<br />
(20 mg/l)<br />
Fluorid (mg/l)<br />
(1,5 mg/l)<br />
Arsen (µg/l)<br />
(5 µg/l)<br />
Bor (µg/l) 1)<br />
(1000 µg/l)<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
(BAM) har ført til lukning af Vallensbæk kildeplads. Kildepladserne Vardegård og<br />
Tåstrup-Valby Vest forventes ikke videreført efter 2010, hvor den nuværende indvindingstilladelse<br />
udløber.<br />
Vandkvaliteten i de nedlukkede kildepladser gennemgås ikke nedenfor.<br />
Vandkvaliteten samt eventuelle udviklinger i kvaliteten er beskrevet nedenfor for<br />
de enkelte kildepladser og målte værdier for udvalgte parametre er vist i Tabel 4-9<br />
og Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..<br />
Tabel 4-9 Målte vandkvalitetsparametre i samlevandet, 2001-2010<br />
Ishøj<br />
<strong>Thorsbro</strong><br />
Miljøfremmede stoffer Pesticider BAM,<br />
Klorerede<br />
opløsningsmidler<br />
mm.<br />
Solhøj<br />
80-98 45-62 43-55 22-34 21-22 20-25 37-46<br />
33-51 18-22 13-16 12-18 11-12 12-16 17-24<br />
91-110 85-131 82-94 77-120 77-82 69-80 65-86<br />
5-16 i.p.-16 i.p.-19
72 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Ishøj kildeplads<br />
Den naturlige vandkvalitet i samlevandet de sidste 10 år har været nogenlunde stabil.<br />
Indholdet af bor har været stigende ca. 150 – 310 µg/l og ligger i 2010 på 250<br />
µg/l. Indholdet af bor varierer meget mellem kildepladsens 4 boringer. Indholdet af<br />
nikkel ligger nogenlunde stabilt på niveauet 10-15 µg/l.<br />
Af miljøfremmede stoffer er der fundet simazin (op til 0,029 µg/l), men ikke siden<br />
2001 og BAM (0,013-0,064 µg/l).<br />
I 2004 er der fundet toluen under grænseværdien i en boring. I samlevandet og enkelte<br />
boringer er påvist BAM, atrazin, simazin og hexazinon under grænseværdien.<br />
Kun BAM er genfundet efter 2004.<br />
<strong>Thorsbro</strong> kildeplads<br />
Den naturlige vandkvalitet i samlevandet de sidste 10 år har været nogenlunde stabil.<br />
Der er store nikkelproblemer på kildepladsen, så det er afgørende, at vandspejlet<br />
ikke sænkes i kalken. En fremtidig indvinding på kildepladsen på 1,0 mio. m 3 /år<br />
vurderes at være bæredygtig og på sigt betyde et fald i nikkelkoncentrationen. Nikkelindholdet<br />
i samlevandet er faldet fra 30-40 µg/l frem til 2007 og 15-25 µg/l fra<br />
2008 og frem som følge af omlægning af indvindingen.<br />
Der er fundet indhold af klorerede opløsningsmidler i samlevand og boringer på<br />
hævert C og D mellem 0,03-0,18 µg/l og indhold af MTBE op til 0,09 µg/l.<br />
I 2005 er der fundet toluen under grænseværdien på samlevandet fra hævert D, og i<br />
2009 er der fundet m+p-xylen under grænseværdien i samlevandet fra hævert A.<br />
Fra 2007 foreligger et enkelt fund af cyanid på 7 µg/l fra samlevandet på hævert A.<br />
I 2002 er påvist phenol under grænseværdien i samlevandet fra hævert C og D, og i<br />
2007 er der påvist 4-methylphenol i en boring fra hævert C.<br />
En række pesticider er påvist (under grænseværdien siden 2000) i samlevand og<br />
enkeltstående boringer: BAM, bentazon, hexazinon, atrazin, desethylatrazin, desisopropylatrazin<br />
og simazin. Efter 2007 er der kun genfundet BAM. BAMindholdet<br />
på hævert A er faldet fra den maksimale værdi på 0,23 µg/l i 1996 til at<br />
ligge på mellem 0,017-0,03 µg/l de sidste tre år.<br />
Afværgepumpningen fra 3 boringer på streng A blev indstillet i 2007, da BAM<br />
indholdet var så lavt, at vandet igen kan indgå i produktionen og de 3 boringer tilsluttet<br />
indvindingen.<br />
Solhøj kildeplads<br />
Den naturlige vandkvalitet i samlevandet de sidste 10 år har været nogenlunde stabil.<br />
Indholdet af nitrat og nikkel har dog over årene været meget svingende. Nikkelindholdet<br />
følges tæt med 6 årlige prøver.<br />
Fra 1998 til 2010 har der været en stigning i nikkelindholdet i samtlige boringer og<br />
en stigning i indholdet i samlevandet. Seneste analyse fra november 2010 viser dog<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
et fald i nikkelindholdet i samlevandet fra 15 µg/l til 10 µg/l. Dette kan evt. tillægges<br />
de ændrede driftsforhold i forbindelse med idriftsættelse af afværgeboringerne.<br />
Denne variation i nikkelindholdet gør det meget vigtigt, at indvindingen sker kontinuert<br />
fra samtlige boringer. Det skal samtidigt kontrolleres, at vandspejlet ikke<br />
sænkes ned i kalken.<br />
Solhøj kildeplads er forurenet med klorerede opløsningsmidler især tetrachlorethylen.<br />
Fra 1994 til 2003 var niveauet stabilt. Siden 2003 er indholdet i boringerne<br />
steget, hvilket har medført, at det blev nødvendigt at lukke boringer fra, for at reducere<br />
indholdet af tetrachlorethylen i samle-vandet. Afværgepumpningen har kørt<br />
frem til ultimo 2009. Ved idriftsættelse af boringer er indvindingen øget, og der ses<br />
et fald i indholdet af tetrachlorethylen de seneste år. Fra 2010 til 2011 er niveauet i<br />
de mest forurenede boringer faldet.<br />
Der er etableret et iltnings- og stripningsanlæg med en kapacitet på ca. 600 m 3 /t til<br />
fjernelse af klorerede opløsningsmidler fra råvandet. Stripningsprincippet er Microdrop.<br />
Forureningen kan henføres til renserigrund i Reerslev, hvor der pt. foregår<br />
oprensning.<br />
Der har fra 2000 til og med 2004 været BAM i boringerne op til 0,066 µg/l. Herefter<br />
er indholdet faldet, således at der fra 2005 ikke har været BAM koncentrationer<br />
over 0,023 µg/l. Siden 2005 er der ikke konstateret BAM i samlevandet fra kildepladsen.<br />
I 2002 er der fundet ethylbenzen under grænseværdien i 2 boringer.<br />
Vardegård kildeplads<br />
Den naturlige vandkvalitet i samlevandet de sidste 10 år har været nogenlunde stabil.<br />
Nikkelindholdet i samlevandet var i starten af 1990’erne på ca. 80 µg/l. Efter lukning<br />
af 4 boringer er indholdet faldet. Side 2005 har gennemsnittet været omkring<br />
40 µg/l. Altså over kvalitetskravet til drikkevand.<br />
I 2001 er der fundet toluen og m+p-xylen under grænseværdien i samlevandet. Af<br />
pesticider foreligger enkeltstående fund af BAM, triadimenol og 2,6-dichlorphenol<br />
under grænseværdien<br />
Karlslunde kildeplads<br />
Den naturlige vandkvalitet i samlevandet, bortset fra nikkel, de sidste 10 år har været<br />
nogenlunde stabil.<br />
Nikkelindholdet i samlevandet lå fra 1995 til 2001 stabilt omkring 6 µg/l. En uhensigtsmæssig<br />
drift efter renovering af kildepladsen har betydet, at indholdet de seneste<br />
år med enkelte større udsving har ligget mellem 5 og 10 µg/l.<br />
Årsagen til det varierende nikkelindhold i samlevandet skyldes nikkelindholdet i en<br />
boring. Vandspejlet er her i en periode afsænket ned i kalken, hvorved nikkelindholdet<br />
i boringen steg fra 2 µg/l i 1998 til 40-45 µg/l i 2001 i boringen. Indvindin-<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
73
74 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
gen fra denne boring er efterfølgende reduceret kraftigt og nikkelindholdet her har<br />
siden 2004 ligget omkring 30-40 µg/l.<br />
I 2004 er fundet toluen og phenol under grænseværdien i en boring. Der er fundet<br />
BAM op til 0,022 µg/l i flere boringer og samlevand. Af øvrige pesticider er der i<br />
samlevandet påvist trifensulfuron-methyl (0,051 µg/l i 2002) og triadimerol (0,01<br />
µg/l i 2008).<br />
Havdrup kildeplads<br />
Den naturlige vandkvalitet i samlevandet de sidste 10 år har været nogenlunde stabil.<br />
Nikkelindholdet i samlevandet har haft en stigende tendens fra 2005. Derfor moniteres<br />
samlevandets nikkelindhold 1 gang pr. måned.<br />
Der er i 1997 og 2003 konstateret BAM lige over detektionsgrænsen (0,011 µg/l)<br />
Siden 2005 er der konstateret spor af MTBE lige over detektionsgrænsen.<br />
I en enkelt boring er der konstateret indhold af BAM, som i 2011 er steget til over<br />
grænseværdien (110 ng/l). I en anden boring er der påvist et indhold af chlorerede<br />
opløsningsmidler på 0,033-0,08 µg/l (målt hhv. i 2002 og 2005).<br />
Thorslunde kildeplads<br />
Er en kommende kildeplads, som vil blive indrettet med minimum 3 boringer. Det<br />
endelige valg af boringer og placeringer af disse sker ud fra at opnå den bedste<br />
vandkvalitet.<br />
Der er indtil videre etableret moniteringsboringer for at undersøge vandkvaliteten<br />
for en fremtidig kildeplads. Den naturlige vandkvalitet, er god, alle parametre ligger<br />
fint, bortset fra nikkel, som ligger højt.<br />
4.3.3 Forureningstrusler<br />
På Figur 4-12 ses de V1- og V2-lokaliteter Region Hovedstaden og Region Sjælland<br />
har registreret i forhold til den lermægtighed, der er kortlagt over det primære<br />
magasin. Forureningerne er sammenstillet med lerdæklaget for at give et bud på,<br />
hvorvidt der er akutte grundvandstruende forureninger inden for indvindingsoplandet.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 4-12 Registrerede forureninger fra Region Hovedstaden og Region Sjælland omkring<br />
indvindingen til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>.<br />
På figuren ses det, at der er en del kendte forureninger i området også i de sårbare<br />
områder med mindre lertykkelse.<br />
Der er en del kendte punktkilder med forureninger af klorerede opløsningsmidler<br />
inden for indvindingsoplandet, desuden er der større BAM problemer. Derfor følges<br />
vandkvaliteten nøje på alle kildepladserne og moniteringsboringer tilknyttet<br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong>.<br />
Regionerne håndterer planlægning og gennemfører forureningsundersøgelser. Prioriteringen<br />
af håndteringen af den fundne lokalitet, sker blandt andet ud fra viden<br />
om drikkevandsinteresser.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
75
76 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Håndtering af forureningstrusler i forbindelse med grundvandsbeskyttelse sker<br />
desuden i samarbejde med de respektive kommuner ved udarbejdelse af indsatsplaner,<br />
når den statslige afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er udført. For kildepladserne<br />
ved <strong>Thorsbro</strong> gælder, at kortlægningen er fuldført, og det kontinuerte<br />
arbejdet med indsatsplaner pågår derfor over hele området.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
5 Vandløb og søer<br />
5.1 Metode<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
I dette kapitel beskrives de eksisterende forhold i vandløb og søer i <strong>Thorsbro</strong> indvindingsopland<br />
opdelt efter vandplanens afstrømningsområder. Figur 5-1 illustrerer<br />
vandløb og søer inden for indvindingsområdet, der er målsat i vandplanen. Det er<br />
valgt kun at beskrive de større målsatte vandløb og søer, hvis opland helt eller delvist<br />
ligger inden for indvindingsoplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>.<br />
I beskrivelsen af henholdsvis vandløb og søer er der lagt vægt på faktorer, som kan<br />
have betydning for den økologiske tilstand og anvendes i vurderingen af vandindvindingens<br />
påvirkning.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
77
78 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 5-1 Målsatte søer indenfor samt vandløb i området omkring <strong>Thorsbro</strong> indvindingsopland,<br />
inkl. berørte afstrømningsområder<br />
5.2 Vandplanerne<br />
5.2.1 Miljømål og økologisk tilstand<br />
Vandplanen har sat miljømål op for udvalgte vandløb og søer. Som udgangspunkt<br />
skal alle naturlige vandforekomster opnå mindst god økologisk tilstand inden planperiodens<br />
udløb ved udgangen af 2015.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Et vandområde kan dog karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret, når<br />
der som følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringer som har medført,<br />
at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter. For kunstige og stærkt modificerede<br />
områder, gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale og en god<br />
kemisk tilstand. Et godt økologisk potentiale afspejler værdier for relevante biologiske<br />
kvalitetsparametre ved den mest sammenlignelige naturlige type overfladevand,<br />
givet de kunstige eller stærkt modificerede fysiske forhold.<br />
I Tabel 5-1 er vist de vandforekomster, som er karakteriseret som kunstige eller<br />
stærkt modificerede og de som er målsat med høj økologisk tilstand.<br />
Tabel 5-1 Vandløbsstrækninger og søer indenfor <strong>Thorsbro</strong> indvindingsopland, der er<br />
stærkt modificerede og med høj målsætning..<br />
Vandforekomst, lokalitet Målsætning Bemærkning<br />
Skelbækken, strækning i<br />
Gadstrup<br />
Spangå, strækning ved Holbækmotorvejen<br />
Stærkt modificeret, Godt<br />
økologisk potentiale<br />
Stærkt modificeret, Godt<br />
økologisk potentiale<br />
Hakkemosen Høj økologisk tilstand<br />
Fiskesø Høj økologisk tilstand<br />
Flade Sø Høj økologisk tilstand<br />
Nymølle Sø Høj økologisk tilstand<br />
Tueholmsø Stærkt modificeret, Godt<br />
økologisk potentiale<br />
Rørlagt strækning på ca.<br />
450 m<br />
Rørlagt strækning på<br />
ca.500 m<br />
Målsætningen for de vandløbsstrækninger der løber ved kildepladserne, fremgår af<br />
Tabel 5-2Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Målsætningerne skal holdes op mod<br />
den tilstandsvurdering som er foretaget, som et led i vandplanarbejdet.<br />
Tabel 5-2 Målsætning for vandløbene på strækningerne gennem HOFORs kildepladser.<br />
Vandløb Kildeplads, som gennemløbes<br />
af det pågældende<br />
vandløb<br />
Lille Vejleå Solhøj, Ishøj, <strong>Thorsbro</strong> A, C<br />
og D<br />
Målsætning<br />
God økologisk tilstand<br />
Store Vejleå St. Vejleå God økologisk tilstand<br />
Solrød Bæk Havdrup God økologisk tilstand<br />
5.2.2 Undtagelsesbestemmelser<br />
Miljømålsloven giver mulighed for i særlige tilfælde at anvende undtagelsesbestemmelser.<br />
De gør det muligt at afvige fra tidsfristen for målopfyldelse (2015)<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
79
80 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
og/eller at fastsætte lempede miljømål. I oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> drejer<br />
det sig om 4 vandløbsstrækninger med en længde mellemca. 0,3 km til ca. 2 km.<br />
Følgende begrundelser for undtagelser anvendes i vandplanen, og af Tabel 5-3<br />
fremgår begrundelsen for de specifikke undtagelsesbestemmelser for vandforekomster<br />
inden for oplandet til vandværket:<br />
› Tekniske årsager - der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om<br />
årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel<br />
› Naturlige årsager - de naturgivne forhold muliggør ikke en rettidig forbedring<br />
af vandforekomstens tilstand.<br />
› Uforholdsmæssigt store omkostninger - Der vil være uforholdsmæssige store<br />
omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen<br />
Tabel 5-3 Vandforekomster med begrundelse for undtagelsesbestemmelser<br />
Vandforekomst Begrundelse for undtagelse<br />
Solrød Bæk, hele strækningen i indvindingsoplandet<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
Udledning af spildevand, tekniske årsager<br />
Spangå, ca. 300 m længst opstrøms Uforholdsmæssige store omkostninger<br />
Store Vejleå, ved Roskildevej Uforholdsmæssige store omkostninger<br />
Store Vejleå, opstrøms Tueholmsøen Uforholdsmæssige store omkostninger<br />
Gl. Havdrup Mose Naturlige årsager<br />
Snoldelev Mose Naturlige årsager<br />
For hovedparten af vandløbene skyldes undtagelsen, at omkostningerne forbundet<br />
med målopfyldelse inden for tidsgrænsen, vil være uforholdsmæssigt store i forhold<br />
til den økologiske gevinst, der vil være forbundet med målopfyldelse.<br />
Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose kan ikke opnå målopfyldelse i denne planperiode<br />
pga. naturlige årsager. Søen vurderes at være belastet med næringsstoffer<br />
fra naturligt forekommende fugle, der forhindrer søen i at opnå god økologisk tilstand.<br />
Omfanget af fuglenes fortsatte påvirkning er usikker, og der er utilstrækkelig<br />
faglig viden til at fastsætte et mindre strengt miljømål.<br />
5.2.3 Indsatskrav<br />
Vandplanen har udpeget en række indsatser, som har til formål af sikre målopfyldelse.<br />
De udpegede indsatser inden for oplandet til vandværket fremgår af Figur<br />
5-2.
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 5-2 Vandplanens indsatskrav til vandløbene i indvindingsoplandet til Værket ved<br />
<strong>Thorsbro</strong>.<br />
5.3 Afstrømningsområde St. Vejleå og Ll. Vejleå<br />
Afstrømningsområdet St. Vejleå og Ll. Vejleå omfatter de to hovedvandløb St.<br />
Vejleå og Ll. Vejleå, der tilsammen dækker et 109 km 2 stort område. Oplandet, der<br />
overvejende ligger inden for Høje Taastrup og Ishøj Kommuner, ligger i Vallensbæk,<br />
Albertslund og Greve Kommuner og mindre dele i Roskilde, Glostrup og<br />
Brøndby Kommuner.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
81
82 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Udover vandindvinding til lokale formål foretages der i afstrømningsområdet regional<br />
vandindvinding i forbindelse med HOFORs vandindvinding til <strong>Thorsbro</strong><br />
Vandværk og i meget lille grad Islevbro Vandværk. Indvindingsområdet til <strong>Thorsbro</strong><br />
Vandværk dækker hele den vestlige del af afstrømningsområdet.<br />
5.3.1 Vandløb<br />
Følgende vandløb i afstrømningsområdet har opland inden for indvindingsoplandet<br />
til <strong>Thorsbro</strong> Vandværk og bliver beskrevet nedenfor:<br />
› St. Vejleå(hovedløb)<br />
› Ll. Vejleå(hovedløb)<br />
Beskrivelse<br />
St. Vejleå har udløb i Ishøj Havn. Oplandet til St. Vejleå er i vid udstrækning præget<br />
af bymæssig bebyggelse, men i den øvre del findes også en del landbrug samt<br />
skov og fritidsområder. Endvidere er oplandet gennemskåret af motorvejene O4 og<br />
21 samt af Roskildevej. St. Vejleå's forløb gennem dele af ådalen er præget af en<br />
række kulturtekniske indgreb bl.a. i Tueholmsø, Vallensbæk Mose og Tranegilde<br />
Mose.<br />
St. Vejle Å er reguleret på størstedelen af sit forløb, og den fysiske variation i<br />
vandløbet er generelt ringe. Faldforholdene er generelt dårlige, mindre dele er rørlagt,<br />
der er enkelte stenstryg og forsinkelsesbassiner. I 1992 og 1993 er der på delstrækninger<br />
gennemført restaureringsarbejder med det formål at forbedre den fysiske<br />
variation og sikre minimumsvandføringen. Faunaindekset varierer mellem 2 og<br />
4.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 5-3 Nuværende tilstand i Store Vejleå udtrykt ved DVFI. De røde punkter viser<br />
resultatet af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 2011 eller<br />
2012.<br />
Ll. Vejleå har udløb i Lille Vejlesø. Oplandet til Ll. Vejle Å består på den opstrøms<br />
del overvejende af landbrugsområder og i højere grad bymæssig bebyggelse<br />
nedstrøms.<br />
Faldforholdende på den øvre strækning af Ll. Vejleå er generelt gode og varierende,<br />
men strækningen er imidlertid kraftigt reguleret og ca. halvdelen er betonbelagt.<br />
Nedstrøms er faldforholdende overvejende ringe afbrudt af enkelte korte stræk med<br />
gode faldforhold. Fra udløbet i Ishøj Sø er vandløbet præget af udløbsbygværk,<br />
flere opstemningstærskler, spunsvæg og sluser. Faunaindekset varierer mellem 3<br />
og 4. Ved seneste faunaundersøgelse i 2010 blev der fundet et DVFI på 3 på de tre<br />
undersøgte stationer (ROS1588, ROS4372 og ROS819)<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
83
84 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 5-4 Nuværende tilstand i Lille Vejleå udtrykt ved DVFI. De røde punkter viser resultatet<br />
af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 2011 eller 2012.<br />
Vandløbskvalitet<br />
St. Vejleå er temmelig forurenet som følge af spildevandsudledninger, samt tilledning<br />
af vejvand og andre regnvands tilledninger fra befæstede arealer.<br />
Vandkvaliteten i Ll. Vejleå er ringe. Der er udløb fra flere enkeltejendomme og fra<br />
flere olieudskillere samt udløb af regnvand fra Reerslev.<br />
Årsagen til den dårlige tilstand er i mange tilfælde, at vandet ikke er rent. En del -<br />
især mindre - vandløb tilføres således stadig utilstrækkeligt renset spildevand fra<br />
spredt bebyggelse og/eller regnbetingede udløb.<br />
En væsentlig grund til den dårlige tilstand er imidlertid også, at de fysiske forhold i<br />
vandløbene er meget ensartede som følge af regulering og vedligeholdelse. Den<br />
hidtidige overvågning har desuden vist, at den fysiske kvalitet er særlig dårlig i de<br />
små vandløb.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Hydrologi<br />
I Tabel 5-5 fremgår medianminimumsvandføringen (Qmedmin) i vandløbssystemerne<br />
indenfor indvindingsoplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Medianminimumsvandføringen<br />
er vist dels med den modellerede værdi, der er fremkommet ved kørsel<br />
af GEUS numeriske hydrologiske model (DK-modellen Sjælland/ Sommermodel<br />
Sjælland/INV11), som er anvendt i forbindelse med vandplanerne. Desuden har<br />
Orbicon på HOFORs foranledning foretaget en række synkronmålinger i sommeren<br />
2008. De steder, hvor der er målt er den målte Qmedmin vist.<br />
Mange steder er medianminimumsvandføringen sikret af udledninger fra renseanlæg<br />
og udpumpninger. I indvindingsoplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> er der følgende<br />
udledninger, som vist i Tabel 5-4.<br />
Tabel 5-4 Oversigt over tilledninger til vandløbssystemerne Ll. og St. Vejleå.<br />
Navn Type Recipient Udledning<br />
(l/s)<br />
Motorvejen Udpumpning St. Vejleå 5<br />
Pga. den lave sommervandføring er St. Vejleå sårbar overfor tilledning af regnvand.<br />
Da størstedelen af St. Vejle å's opland er urbaniseret, kan øjebliksværdierne i<br />
ekstremsituationer afvige op til 100 % fra døgnmiddelværdierne. Tueholm Sø og<br />
Vallensbæk Sø fungerer som reservoirsøer til regulering af regnvandsafstrømninger.<br />
Ll. Vejleå er ligeledes påvirket af lokal og regional vandindvinding. Konsekvensen<br />
for vandløbet er, at det på visse strækninger udtørrer helt i tørre sommerperioder,<br />
som det også fremgår af Tabel 5-5. Ved lave sommervandføringer vil der kun løbe<br />
vand i den etablerede strømrende, mens der ved de store afstrømninger vil løbe<br />
vand i hele profilet.<br />
For begge vandløb gælder det, at den aktuelle medianminimumsvandføring er mindre<br />
end kravværdierne fastsat i vandplanen.<br />
Tabel 5-5 Aktuel medianminimumsvandføring (modelleret i forbindelse med vandplansarbejdet)<br />
i vandløbene i <strong>Thorsbro</strong> Vandværks indvindingsopland sammenholdt<br />
med vandplanens beregnede modelkrav. I modsætning til de øvrige vandløb, er<br />
der ingen data fra synkronmålinger i 2008.<br />
Navn Qmedianmin<br />
Vandløb, lokalitet Stations‐<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
nummer<br />
Målt i 2008<br />
Aktuel (inkl.<br />
spildevand)<br />
Modelkrav i<br />
VP<br />
Lille og Store Vejleå l/s l/s l/s<br />
Lille‐Vejleå, ldv Torslundem.‐Reerslev 530027 ‐ 0 0<br />
Lille‐Vejleå, Torsbro 530030 ‐ 0 2<br />
Lille‐Vejleå, Pilemølle 530042 ‐ 1 3<br />
85
86 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Navn Qmedianmin<br />
Vandløb, lokalitet Stations‐<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
nummer<br />
Målt i 2008<br />
Aktuel (inkl.<br />
spildevand)<br />
Modelkrav i<br />
VP<br />
Store‐Vejleå, Vallensbæk 530043 ‐ 5 13<br />
Bækrenden, Vallensbæk 530044 ‐ 0 5<br />
Store Vejleå, Vejlebro 530070 ‐ 5 19<br />
Store‐Vejleå, ns jernbanebro 530072 ‐ 5 5<br />
Store‐Vejleå, os motorvejsbro 530076 ‐ 4 4<br />
Store‐Vejleå, trsf. ved sti til Kongsho 530086 ‐ 5 6<br />
Miljømål<br />
Både Ll. og St. Vejleå er målsat med god økologisk tilstand på hele strækningen<br />
indenfor indvindingsområdet for Værket ved <strong>Thorsbro</strong>, men ingen af vandløbene<br />
forventes at nå målopfyldelse i 2015.<br />
St. Vejleå er påvirket af hydromorfologiske såvel som fysisk-kemiske forhold. Ll.<br />
Vejleå er ligeledes påvirket af biologiske forhold.<br />
5.3.2 Søer<br />
Afstrømningsområdet St. Vejle Å og Ll. Vejle Å inden for Værket ved <strong>Thorsbro</strong>s<br />
indvindingsområde indeholder følgende målsatte søer:<br />
› Fladesø<br />
› Fiskesø<br />
› Flintesø<br />
› Ny Møllesø<br />
› Tueholm Sø<br />
Beskrivelse<br />
Fiskesø og Fladesø er grusgravsøer beliggende i Hedeland. Søerne har et lille opland<br />
og en tilsvarende lille belastning. Klorofylindholdet er meget lavt - i samme<br />
størrelsesorden som foreslået for referencesøer i Danmark.
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Tabel 5-6 Søernes i afstrømningsområdet til Ll. og St. Vejleå aktuelle og forventede fremtidige tilstand i<br />
Hovedvandopland Køge Bugt, udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som sommermiddel og den dertil<br />
hørende EQR (økologisk kvalitetsratio) og tilstandsklasse<br />
Navn Søtype<br />
Areal<br />
(ha)<br />
Nuværende Forventet<br />
Klorofyl<br />
(µg/l) EQR Tilstand<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
87<br />
Klorofyl<br />
(µg/l) EQR Tilstand<br />
Fladesø 9 2 4,7 3 1 Høj 3 1 Høj<br />
Fiskesø 9 1,7 3 1 Høj 3 1 Høj<br />
Flintesø 9 6,3 19 0,39 God 19 0,39 God<br />
Ny Møllesø 9 2,4 9 0,83 Høj 7 1 Høj<br />
Tueholm Sø 9 15,4 15 0,51 God 15 0,51 God<br />
Flintesø er en grusgravsø beliggende i Hedeland. Søen har et lille opland og ifølge<br />
belastningsberegningen en mindre ekstern fosforbelastning. Søen har et forholdsvis<br />
højt indhold af klorofyl sammenlignet med de øvrige grusgravsøer.<br />
Nymølle Sø er en grusgravsø med et lille opland og tilsvarende lav belastning. Søen<br />
har et lavt indhold af klorofyl. Der planlægges derfor ingen indsats udover den<br />
allerede vedtagne reduktion i fosfortilførslen fra enkeltejendomme, men tilstanden<br />
må ikke forringes.<br />
Tueholm Sø er anlagt sammen med Vallensbæk Sø som regnvandsbassiner ved<br />
opstemning af St. Vejleå og uddybning af Vallensbæk Mose. Søen har været målsat<br />
som sø i regionplanerne siden 1993. Søen får langt hovedparten af dens belastning<br />
fra befæstede arealer (primært separatkloakerede områder).<br />
2 Søtype nr. 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet.
88 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Miljømål<br />
Tabel 5-7 Oplysninger om søernes miljømål samt nogle af de oplysninger, der er relevante<br />
for målsætningen. Desuden er angivet om søen ligger i et Natura 2000 område.<br />
(Vandplan 2010-2015, Køge Bugt Miljøministeriet, 2011)<br />
Sønavn Miljømål,<br />
økologisk<br />
tilstand<br />
Kravværdi,<br />
klorofyl a<br />
(µg/l)<br />
Kravværdi,<br />
EQR<br />
Fladesø Høj 3 1 Nej<br />
Fiskesø Høj 3 1 Nej<br />
Flintesø God 19 0,39 Nej<br />
Ny Møllesø Høj 9 0,83 Nej<br />
Tueholm Sø Godt potentiale<br />
25 0,30 Nej<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
Natura 2000<br />
Alle søer opfylder allerede miljømålet og der planlægges derfor ingen indsats, men<br />
deres tilstand må ikke forringes. Det skal således sikres, at der ikke ved aktiviteter i<br />
oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.<br />
5.4 Afstrømningsområde småvandløb til Køge<br />
Bugt<br />
Afstrømningsområdet Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrupmosebæk dækker et ca.<br />
140 km 2 stort område, beliggende i kommunerne:<br />
› Greve<br />
› Solrød<br />
› Roskilde<br />
› Høje-Taastrup<br />
› Køge<br />
Udover vandindvinding til lokale formål foretages der i afstrømningsområdet regional<br />
vandindvinding i forbindelse med HOFORs indvinding til Værket ved <strong>Thorsbro</strong><br />
Vandværk.<br />
5.4.1 Vandløb<br />
Følgende vandløb har helt eller delvist opland inden for vandindvindingsoplandet<br />
til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> og beskrives nedenfor:<br />
› Olsbækken (hovedløb)<br />
› Karlstrup Mosebæk (hovedløb)<br />
› Solrød Bæk<br />
› Skensved Å
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Alle fire nævnte vandløb er hovedløb og har i deres naturlige forløb udløb i Køge<br />
Bugt. Følgende betydende tilløb er beskrevet i denne rapport:<br />
› Kildebrønde Bæk (Olsbækken)<br />
› Grevebækken (Olsbækken)<br />
› Ejrebæk (Solrød Bæk)<br />
Beskrivelse<br />
Olsbækken ligger på størstedelen af strækningen i en grøn kile omgivet af bebyggelse.<br />
På den øvre del af Olsbækken frem til Grevebækkens tilløb er faldet relativt kraftigt,<br />
og bunden består mange steder af grus og sten. Efter tilløbet af Grevebækken<br />
bærer Olsbækken kraftigt præg af regulering og har karakter af en langsomt flydende<br />
kanal.<br />
På to strækninger er Olsbækken i 2006 gen-reguleret, som et led i udbygningen af<br />
regnvandssystemet. Reguleringen har indebåret en markant forbedring af de fysiske<br />
forhold ved øgning af faldet og etablering af et nyt smallere slynget vandløb.<br />
Figur 5-5 Nuværende tilstand i Grevebækken/Olsbækken udtrykt ved DVFI. De røde<br />
punkter viser resultatet af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010,<br />
2011 eller 2012.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
89
90 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Karlstrup Mosebæk-systemet udgøres ud over Karlstrup Mosebæk af Møllebækken<br />
og Hulbækken/Karlslundebækken. Anvendelsen af Karlstrup Mosebæksystemets<br />
opland er i vid udstrækning præget af landbrug og en mindre del af bymæssig<br />
bebyggelse.<br />
Karlstrup Mosebæk-systemet er reguleret i hele sit forløb, og den fysiske variation<br />
i vandløbene er generelt ringe. Faldforholdende er generelt dårlige og ca. 800 m af<br />
Karlstrup Mosebæk er flisebelagt.<br />
Figur 5-6 Nuværende tilstand i Karlstrup Møllebæk udtrykt ved DVFI. De røde punkter<br />
viser resultatet af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 2011 eller<br />
2012.<br />
Solrød Bæks opland er præget af landbrug og bymæssig bebyggelse. Solrød Bæk<br />
er reguleret i hele sit forløb, og den fysiske variation i vandløbet er generelt ringe.<br />
Ca. 9% af vandløbet er rørlagt og ca. 25% er flisebelagt. Solrød Bæks faldforhold<br />
er generelt rimelige, men på den opstrøms del er faldforholdene dårlige.<br />
Dyre- og plantelivet i Solrød Bæk er begrænset som følge af de dårlige fysiske forhold<br />
og den ringe sommervandføring.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 5-7 Nuværende tilstand i Solrød Bæk udtrykt ved DVFI. De røde punkter viser resultatet<br />
af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 2011 eller 2012.<br />
Skensved Å har et opland bestående overvejende af landbrugsland samt eng og<br />
moser. I den kystnære del af oplandet stiger andelen af befæstede arealer. Både<br />
vandføringen og den fysiske variation i den opstrøms del af Skensved Å er ringe.<br />
Den resterende del af vandløbet har overvejende et naturligt præg med gode fysiske<br />
forhold. Faldforhold er på store stræk ringe, men til trods herfor sker der ikke aflejring<br />
af sand og mudder. Bunden i Skensved Å er fast, bestående overvejende af<br />
grus og sten, men også med forekomst af sand og lokalt også mudder.<br />
Langs Skensved Å findes et enkelt stryg, to stemmeværksfundamenter og et stemmeværk,<br />
som dog kun benyttes i ildebrandstilfælde.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
91
92 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 5-8 Nuværende tilstand i Skensved Å udtrykt ved DVFI. De røde punkter viser resultatet<br />
af den seneste DVFI-undersøgelse gennemført i 2010, 2011 eller 2012.<br />
Vandløbskvalitet<br />
Olsbækken er stærkt påvirket af tilledt regnvand fra kloakerede områder.<br />
Ved reguleringen i 2006 er der opført regnvandsbassiner, som også vil fungere som<br />
sedimentationsbassiner. Der er udarbejdet afværgeforanstaltninger til sikring af<br />
afløbet fra mindst et sedimentationsbassin, således at bassinet kan tømmes ved<br />
pumpning.<br />
Vandkvaliteten i Rørmoseløbet er ringe, og vandløbet tilføres spildevand fra Mosede<br />
renseanlæg. Der findes ligeledes en række spildevands- eller regnvands tilledninger<br />
til Karlstrup Mosebæk-systemet.<br />
Vandkvaliteten i Solrød Bæk er påvirket af en række spildevands- og regnvandstilledninger.<br />
Skensved Å tilføres spildevand fra Store Ladager efter biologisk rensning. Vandløbet<br />
er i begrænset omfang belastet af udledning af husspildevand fra bebyggelse<br />
inden for vandløbets opland. Derudover belastes Skensved Å af overfladevand<br />
samt opspædet spildevand fra overfaldsbygværker.<br />
Der tilføres vand fra udpumpningsanlæg til Skensved Å, hvilket kan forbedre<br />
vandkvaliteten.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Hydrologi<br />
Vandindvindingsstrukturen i oplandet til Olsbæksystemet er præget af en betydelig<br />
vandindvinding til lokale vandværker samt i mindre grad til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>.<br />
Den kraftige grundvandsindvinding i området har sammen med dræning af landbrugsjord<br />
betydet en grundvandssænkning på 5-10 m i perioden 1900-1975. Indvindingen<br />
til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> påvirker kun de øvre dele af Grevebækken. På<br />
station nr. 530022 i Grevebækken er der en medianminimumsvandføring på 1-2 l/s,<br />
som det fremgår af Tabel 5-8.<br />
Efter tilløbet af Grevebækken tilledes der meget store regnvandsmængder fra befæstede<br />
arealer, hvilket medfører meget store udsving i vandføringen. Ved genreguleringen<br />
i 2006 er der skabt en kunstig sø samt flere regnvandsbassiner i oplandet<br />
til at dæmpe pulseffekten af regnvandsudledning.<br />
Vandføringen i Karlstrup Mosebæk-systemet er påvirket af vandindvinding til bl.a.<br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Medianminimumsvandføringen er kritisk lav, som det ses af<br />
tallene for station nr. 530016 i Tabel 5-8.<br />
Tabel 5-8 Aktuel medianminimumsvandføring(målt ved synkronmålinger i 2008 samt aktuel<br />
modelleret i forbindelse med vandplansarbejdet) i vandløbene i <strong>Thorsbro</strong><br />
Vandværks indvindingsopland. Sammenstillet med vandplanens beregnede modelkrav.<br />
Navn Qmedianmin<br />
Vandløb, lokalitet Stations‐<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
nummer<br />
Målt i 2008<br />
Aktuel (inkl.<br />
spildevand)<br />
Modelkrav i<br />
VP<br />
Køge Bugt l/s l/s l/s<br />
Skensved Å, S for Kirke‐Skensved 530007 6 1 1<br />
Solrød Bæk, Solrød 530012 1 1 2<br />
Karlstrup Mosebæk, s for Karlslunde 530016 0 0 ‐<br />
Grevebækken, Greve vest 530022 2 1 1<br />
Kildebrønde, Kildebrønde mark, ns mark 530116 1 0 1<br />
Ejrebæk, Ejrebæksdal 530150 0 0 ‐<br />
Skensved Å er ligeledes påvirket af en betydelig vandindvinding til lokale vandværker<br />
og til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Der tilføres ca. 5 l/s til vandløbet fra et udpumpningsanlæg<br />
i station nr. 530005, hvilket sikrer en god sommervandføring.<br />
Solrød Bæk med tilløbene Salbjergbæk, Skelbækken og Ejrebæk påvirkes af vandindvindingen<br />
fra Værket ved <strong>Thorsbro</strong>. Modelkørselen og synkronmålingerne viser,<br />
at medianminimumsafstrømningen ligger på hhv. 1 l/s ved station nr. 530012 i<br />
Solrød Bæk og 0 l/s ved stations nr. 530150 i Ejrebækken (se Tabel 5-8).<br />
Miljømål<br />
Som det fremgår af nedenstående tabel forventes ingen af vandløbene at opnå målopfyldelse<br />
i denne planperiode, pga. spildevandsbelastning. Forbedringer af vand-<br />
93
94 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
kvaliteten i vandløbene forudsætter begrænsning af spildevandstilførslen fra regnbetingede<br />
udløb fra fælles kloak og spredtliggende ejendomme i det åbne land.<br />
Indsatsen overfor punktkilder forventes gennemført såvel i denne som i kommende<br />
planperioder.<br />
Tabel 5-9 Målsætning for udvalgte vandløb samt vurdering af målopfyldelse i 2015 og<br />
evt. årsag til udskydelse af målopfyldelse.<br />
Navn Målsætning VP10-<br />
15<br />
Olsbækken<br />
/Grevebækken<br />
God (kun nedre del<br />
målsat)<br />
Målopfyldelse i<br />
2015<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
Årsag til udskydelse<br />
Nej Udledning af spildevand<br />
Karlstrup Mosebæk God (øvre del) Nej Udledning af spildevand<br />
Solrød Bæk God (øvre del) Nej Udledning af spildevand<br />
Skensved Å God Ja (øvre del)<br />
5.4.2 Søer<br />
I afstrømningsområderne til Olsbækken, Karlstrup Mosebæk, Solrød Bæk og Skensved<br />
Å inden for <strong>Thorsbro</strong> indvindingsområde indeholder følgende målsatte søer:<br />
› Gl. Havdrup Mose<br />
› Snoldelev Mose<br />
Beskrivelse<br />
Tabel 5-10 Søernes i afstrømningsområdet til Olsbækken, Karlstrup Mosebæk, Solrød Bæk og Skensved Å aktuelle og<br />
forventede fremtidige tilstand i Hovedvandopland Køge Bugt, udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold<br />
som sommermiddel og den dertil hørende EQR (økologisk kvalitetsratio) og tilstandsklasse<br />
Navn Søtype<br />
Areal<br />
(ha)<br />
Nuværende Forventet<br />
Klorofyl<br />
(µg/l) EQR Tilstand<br />
Klorofyl<br />
(µg/l) EQR Tilstand<br />
Gl. Havdrup Mose 9 3,2 75 0,1 Ringe 35 0,22 Moderat<br />
Snoldelev Mose 9 3,7 177 0,04 Dårlig 157 0,05 Dårlig<br />
Gammel Havdrup Mose er meget næringsrig. Udover den allerede vedtagne indsats<br />
overfor spredt bebyggelse er der behov for en yderligere reduktion i den eksterne<br />
fosfortilførsel. Hovedparten af fosforreduktionen forventes opnået via de generelle<br />
virkemidler dels i det direkte opland til søen og dels i oplandet til den opstrømsliggende<br />
Svogerslev Sø. Søen har imidlertid antagelig tillige en intern fos-
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
forbelastning, hvilket kan betyde, at søen ikke når målopfyldelse i 2015. Derudover<br />
påvirker de mange fugle også mosens tilstand negativt. Datagrundlaget er for nærværende<br />
utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen og i givet<br />
fald hvilken metode, der er den bedst egnede.<br />
Snoldelev Moses tilstand er dårlig, men det vurderes at den eksterne belastning<br />
kan bringes ned til det krævede via de allerede besluttede indsatser. På grund af<br />
intern belastning vil søen sandsynligvis ikke nå målopfyldelse i 2015. For at opnå<br />
målopfyldelse skal der gennemføres en indsats overfor den interne belastning gennem<br />
en sørestaurering, fx i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. En<br />
eventuel restaurering bør dog tidligst ske efter at den eksterne belastning er reduceret<br />
tilstrækkeligt. Søen er antagelig også påvirket af fugle.<br />
Miljømål<br />
Tabel 5-11 Oplysninger om søernes miljømål samt nogle af de oplysninger, der er relevante<br />
for målsætningen. Desuden er angivet om søen ligger i et Natura 2000 område.<br />
(Vandplan 2010-2015, Køge Bugt Miljøministeriet, 2011)<br />
Sønavn Miljømål,<br />
økologisk<br />
tilstand<br />
Kravværdi,<br />
klorofyl a<br />
(µg/l)<br />
Kravværdi,<br />
EQR<br />
Gl. Havdrup Mose God 25 0,30 F103<br />
Snoldelev Mose God 25 0,30 F103<br />
Natura 2000<br />
Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose opfylder ikke miljømålet og forventes ikke<br />
at gøre det i denne planperiode. Der skal reduceres væsentligt i såvel den eksterne<br />
som den interne belastning.<br />
Moserne ligger øverst i Ejrebæk, der er sideløb til Solrød Bæk. Begge søer ligger i<br />
EF-fuglebeskyttelsesområde F103 (Gl. Havdrup Mose) med rørhøg og sortterne<br />
som ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Søerne er små og lavvandede og meget<br />
næringsrige, især Snoldelev Mose, der har en usædvanlig høj fosforkoncentration.<br />
Som følge heraf er klorofylindholdet højt i begge søer og sigtdybden ringe. Den<br />
dårlige miljøtilstand skyldes formentlig tilledning af spildevand.<br />
5.5 Afstrømningsområde Langvad Å og Hove Å<br />
Den vestlige del af indvindingsoplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong> overlapper med<br />
afstrømningsområderne til Langvad Å og Hove Å, der afvander til hovedoplandsområde<br />
Isefjord og Roskilde Fjord og ligger i Roskilde, Lejre, Køge, Greve og Høje<br />
Taastrup kommuner.<br />
Udover vandindvinding til lokale formål foretages der i afstrømningsområdet en<br />
regional vandindvinding i forbindelse med HOFORs vandindvinding til værkerne<br />
ved Regnemark, <strong>Thorsbro</strong>, Marbjerg og særdeleshed Lejre. Indvindingsområdet til<br />
Værket ved <strong>Thorsbro</strong> dækker kun et lille område i den østlige del af afstrømningsområderne.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
95
96 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
5.5.1 Vandløb<br />
Følgende vandløb har dele af oplandet inden for indvindingsoplandet til <strong>Thorsbro</strong><br />
Vandværk og beskrives nedenfor:<br />
› Langvad Å (hovedløb)<br />
› Skelbækken (øvre løb til Langvad Å)<br />
› Spang Å (tilløb til Hove Å)<br />
Vandløbene beskrives i de tekniske baggrundsnotater til VVM for regional vandindvinding<br />
- Eksisterende forhold for Værket ved Lejre (Langvad Å og Skelbækken)<br />
og Eksisterende forhold for Værket ved Regnemark (Hove Å).<br />
I denne rapport beskrives kun hydrologien og miljømålene i de oplande, der overlapper<br />
med indvindingsoplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>.<br />
Hydrologi<br />
Vandplanerne indeholder en modelberegnet aktuel medianminimumsvandføring<br />
1995-2005 (med spildevand) samt modelberegnede krav til medianminimumsvandføringen<br />
for en lang række vandløbsmålestationer i vandplanernes hovedoplande. I<br />
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er disse angivet for stationer i Langvad Åsystemet<br />
indenfor indvindingsoplandet for Værket ved <strong>Thorsbro</strong> og sammenholdt<br />
med medianminimumsvandføringer målt ved synkronmålinger i 2008.<br />
Tabel 5-12 Aktuel medianminimumsvandføring (målt ved synkronmålinger i 2008 samt<br />
aktuel modelleret i forbindelse med vandplansarbejdet) i vandløbene i <strong>Thorsbro</strong><br />
Vandværks indvindingsopland. Sammenstillet med vandplanens modelberegnede<br />
krav.<br />
Navn Qmedianmin<br />
Vandløb, lokalitet Stations‐<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
nummer<br />
Målt i 2008<br />
Aktuel (inkl.<br />
spildevand)<br />
Modelkrav i<br />
VP<br />
Langvad Å l/s l/s l/s<br />
Syvbækken, Syvbroen 520160 0 0 0<br />
t.t. Langvad Å, vejbro ø for Damgård 520161 0 0 0<br />
Langvad Å, Ramsøgårde 520163 22 27 10<br />
Gøderuprenden, Enghavegård 520165 0 2 0<br />
Gøderuprenden, s for Øde Hastrup 520166 0 1 0<br />
Sibækken, Salløv 520168 0 2 0<br />
Hove Å<br />
Spang Å, 100 m os udløb i Hove Å 520333 1 2
Miljømål<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Tabel 5-13 Målsætning for udvalgte vandløb samt vurdering af målopfyldelse i 2015 og<br />
evt. årsag til udskydelse af målopfyldelse.<br />
Navn Målsætning VP10-<br />
15<br />
Syvbækken God Ja<br />
Skelbækken Godt potentiale Nej<br />
Målopfyldelse i<br />
2015<br />
Årsag til udskydelse<br />
Gøderuprenden God/godt potentiale Nej Uforholdsmæssigt<br />
store omkostninger<br />
Spang Å God/godt potentiale Nej Uforholdsmæssigt<br />
store omkostninger<br />
5.5.2 Søer<br />
Afstrømningsområdet Hove Å inden for indvindingsoplandet indeholder følgende<br />
søer, der var målsat i den gamle regionplan og fremover indgår i vandplanerne:<br />
› Hakkemosen<br />
Navn Søtype<br />
Beskrivelse<br />
Hakkemosen er en relativt dyb sø opstået ved råstofgravning efter ler. Søen ligger<br />
omkranset af skov og mose. Vandet har en meget lang opholdstid på over 4 år, da<br />
søen er uden overfladisk tilløb. Søen modtager således intet spildevand eller næringsstoffer<br />
fra oplandet og har derfor en god miljøtilstand med klart vand.<br />
Tabel 5-14 Søernes i afstrømningsområdet til Hove Å aktuelle og forventede fremtidige<br />
tilstand i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord, udtrykt ved overfladevandets<br />
klorofylindhold som sommermiddel og den dertil hørende EQR (økologisk<br />
kvalitetsratio) og tilstandsklasse<br />
Areal<br />
(ha)<br />
Nuværende Forventet<br />
Klorofyl<br />
(µg/l) EQR Tilstand<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
97<br />
Klorofyl<br />
(µg/l) EQR Tilstand<br />
Hakkemosen 10 5,5 6 0,63 Høj 6 0,63 Høj<br />
Målopfyldelse<br />
Miljømålet for Hakkemosen er høj økologisk tilstand og søen opfylder allerede<br />
dette mål.
98 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
6 Natur, flora og fauna<br />
6.1 Metode<br />
I dette kapitel indgår arealkortlægninger på HOFORs kildepladser samt udvalgte §<br />
3-lokaliteter inden for oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>.<br />
HOFOR's kildepladser beskrives på baggrund af allerede foreliggende rapporter,<br />
hvor disse højst var fem år gamle ved projektets begyndelse i 2008. For kildepladser<br />
hvor kortlægningen var mere end fem år gammel, er der blevet foretaget feltbesigtigelse<br />
og opdatering af kortlægningen i sommeren 2008.<br />
Samtlige § 3-lokaliteter af typerne eng og mose, der af de tidligere amter er registreret<br />
med værdi I eller II, i Lejre oplandet er blevet undersøgt i felten i 2008 vha.<br />
den nye § 3-metode:<br />
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf<br />
3/Naturkvalitetsplanlaegning/<br />
Dertil har yderligere en række udvalgte overdrev undergået samme feltundersøgelser.<br />
Overdrev vurderes generelt ikke at blive påvirket af vandindvindingen, da dette<br />
er en tør naturtype, og typen indgår derfor i mindre grad.<br />
§ 3-lokaliteterne beskrives på baggrund af følende data og vurderinger:<br />
› § 3-skemaer suppleret med registreringer af særlige plantearter (sjældne og<br />
fredede arter herunder bilag IV arter)<br />
› vurderinger af lokalitetens naturværdi (fem-trins skala, hvor naturtilstanden<br />
estimeres at være: I = høj, II = god, III = moderat, IV = ringe og V = dårlig naturtilstand)<br />
› sårbarhed overfor eventuelle ændringer i vandstanden i det sekundære grundvandsmagasin<br />
(både stigende og faldende vandstand)<br />
› lokalitetens potentiale som levested for bilag IV-dyrearter<br />
Natura 2000-områder og bilag IV-arter<br />
Natura 2000-områder i <strong>Thorsbro</strong>-oplandet beskrives på baggrund af <strong>Naturstyrelsen</strong>s<br />
kortlægning fra 2010-2011. De berørte Natura 2000-områder beskrives kun<br />
kort her. For en mere detaljeret beskrivelse og vurdering af projektets konsekvenser<br />
henvises til Natura 2000-vurderingen (COWI, 2012).<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Bilag IV-arter er undersøgt i de områder hvor der efter GEUS modellen er modelleret<br />
ændringer i vandstanden i det sekundære grundvandsmagasin. Bilag IV-arter<br />
beskrives i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Undersøgelserne er gennemført<br />
i 2008 og suppleret i 2012.<br />
6.2 Bilag IV-arter<br />
Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder,<br />
men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at<br />
indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre-<br />
og plantearter, der er nævnt i direktivets Bilag IV. En række af disse dyre- og<br />
plantearter forekommer i Danmark. De danske regler fremgår af miljøministeriets<br />
tidligere nævnte bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale<br />
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.<br />
Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af dyrearternes<br />
yngle- eller rasteområder, forstyrrelse herunder drab af individer af dyrearterne<br />
samt forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres livsstadier. Det skal<br />
derfor vurderes, om der er Bilag IV-arter, der kan blive skadet på de nævnte måder<br />
af den regionale vandindvinding.<br />
Følgende strengt beskyttede arter (Bilag IV-arter) vurderes at kunne forekomme<br />
indenfor indvindingsoplandet:<br />
› Vandflagermus<br />
› Troldflagermus<br />
› Dværgflagermus<br />
› Brunflagermus<br />
› Sydflagermus<br />
› Skimmelflagermus<br />
› Markfirben<br />
› Stor vandsalamander<br />
› Spidssnudet frø<br />
Flagermus<br />
Ifølge "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV" (Søgaard & Asferg,<br />
2007) og Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Secher Jensen, 2007) forekommer 7 arter<br />
af flagermus i <strong>Thorsbro</strong>-oplandet. Disse arter er listet i Fejl! Henvisningskilde<br />
ikke fundet. nedenfor. For flagermus generelt er følgende forhold vigtige:<br />
› Bevarelse af potentielle yngle- og rasteområder (herunder overvintringssteder)<br />
såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter,<br />
og hvor grene er vokset næsten sammen. Rastested varierer fra art til art,<br />
og visse arter raster i huse og på lofter og overvintrer i kældre, miner og lignende.<br />
› At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse varierer<br />
fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor<br />
der er stor koncentration af insekter.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
99
100 0 EKSISTERENNDE<br />
FORHOLD FFOR<br />
VÆRKET VE ED THORSBRO<br />
DDet<br />
skal dog bemærkes, b aat<br />
fødesøgnin ngsområder ikke<br />
er omfatttet<br />
af beskyt ttelsen<br />
efter<br />
habitatdi irektivets arttikel<br />
12.<br />
FFølsomhed<br />
for f ændringger<br />
i grundvandsnivea<br />
au<br />
FFlagermus<br />
er generelt kunn<br />
meget lidt påvirkede p af grundvandsssænkninger.<br />
I sjæld-<br />
nne<br />
tilfælde ka an en påvirknning<br />
tænkes at a forekomm me ved at rasttetræer<br />
påvirk kes (evt.<br />
ggår<br />
ud pga. af f forhøjet gruundvand),<br />
fou urageringsom mråder (søer) r) for vandfla agermus<br />
uudtørrer<br />
eller ved at insekktproduktione<br />
en i fødesøgn ningsområdeer<br />
forringes.<br />
FForekomst<br />
FForekomsten<br />
af flagermuss<br />
er ikke kort tlagt i forbin ndelse med feeltundersøgelserne<br />
til<br />
ddenne<br />
VVM. Forekomstenn<br />
er i forbind delse med Da ansk Pattedyyratlas<br />
(DPA)<br />
kortlagt<br />
i 10 x 10 km kvadrater. k Thhorsbro<br />
opla andet er fattig g på ældre skkovpartier,<br />
hv vorfor<br />
laangøret<br />
flage ermus - der ikkke<br />
er registr reret i områd det under DPPA<br />
- nok er re eelt<br />
mmanglende.<br />
To T andre stærrkt<br />
skovtilknyttede<br />
arter trold- t og bruun<br />
flagermus fore-<br />
kkommer<br />
form mentligt kun ssparsomt.<br />
De e 6 arter, der kan forventees<br />
at forekom mme i<br />
oplandet<br />
til Værket V ved T<strong>Thorsbro</strong>,<br />
er anført a ovenfo or.<br />
MMarkfirben<br />
n<br />
MMarkfirben<br />
er r almindeligtt<br />
udbredt i de et meste af Danmark D medd<br />
undtagelse af dele<br />
af<br />
Midtjylland d, Midt- og SSydsjælland,<br />
Langeland, Lolland og FFalster.<br />
Besta anden af<br />
mmarkfirben<br />
menes m nu at væære<br />
stabil eft fter en tilbage egang på ca. 30 % i perio oden ca.<br />
1945-1980.<br />
Markfirben M leever<br />
ikke jæv vnt fordelt på å egnede stedder,<br />
men deri imod i<br />
kkolonier<br />
med mindst 4-6 ddyr.<br />
Arten le ever typisk i områder o somm<br />
skovbryn, diger, d<br />
mmarkskel,<br />
gam mle råstofgraave<br />
og andre tørre områder<br />
med bar joord<br />
eller spar rsom<br />
vvegetation,<br />
men m kan dog oogså<br />
forekom mme på tuer i moser. Derr<br />
skal også væ ære<br />
sppredte<br />
buske e på markfirbbenets<br />
leveste eder; så firbe enet kan søgee<br />
skygge på særligt<br />
vvarme<br />
dage. Markfirben M eer<br />
fremme fra a april til sep ptember; i ressten<br />
af period den er de<br />
ggået<br />
i dvale, typisk t i sydveendte<br />
skrænt ter. Hunnern ne kommer udd<br />
senere end d hanner-<br />
nne,<br />
og de vok ksne dyr går i dvale længe e inden ungerne,<br />
således at det er en meget m<br />
kkort<br />
periode midt m på sommmeren,<br />
hvor alle dyr er fr remme.<br />
FFølsomhed<br />
for f ændringger<br />
i grundvandsnivea<br />
au<br />
RRet<br />
ringe, da hovedpartenn<br />
af artens lev vesteder ligg ger langt overr<br />
grundvands sspejlet.<br />
I sjældne tilfæ ælde kan forhhøjet<br />
grundvandsstand<br />
på å de fugtigstee<br />
lokaliteter tænkes t<br />
att<br />
påvirke arte en negativt.<br />
FForekomst<br />
DDer<br />
er ikke i forbindelse f mmed<br />
feltarbej jdet 2008 lav vet undersøge gelser af mark kfirbens<br />
foorekomst.<br />
Fr ra andre kildeer<br />
er det kendt<br />
at arten fin ndes flere steeder<br />
i opland det.<br />
SStor<br />
vandsa alamander<br />
SStor<br />
vandsala amander er viidt<br />
udbredt og o temmelig almindelig i det østlige Danmark, D<br />
øst<br />
for isrands slinjen. Her ffindes<br />
den i 10-50 % af vandhullerne<br />
v e. Den kræve er rene,<br />
fiiskefri,<br />
solbe eskinnede van andhuller og indfinder i sig g hurtigt i nyee<br />
vandhuller r. Den<br />
sttiller<br />
ikke sam mme krav till<br />
vandhullets s omgivelser som spidssnnudet<br />
frø. De en vil<br />
blive<br />
begunstiget<br />
af, at deer<br />
laves erstat tningsvandhu uller for evenntuelt<br />
nedlag gte vand-<br />
hhuller.<br />
Stor va andsalamandder<br />
vil under vandring til og fra yngleevandhullern<br />
ne og<br />
M:\T TPL\Faelles\6 VVM\VVVM<br />
opgaver\emija__HOFOR_Regional<br />
vandindvinding\Hørin<br />
v<br />
ng_2012-13\Offentlig<br />
høring\OFFENTLI IGGØRELSE\7<br />
bagg grundsnotater\Thorssbro_teknisk_baggrrundsnotat_3.01[1].<br />
docx
EKSISTEREND DE FORHOLD FOOR<br />
VÆRKET VED D THORSBRO<br />
eventue elt under oveervintring<br />
be enytte skovom mråder. Artenn<br />
kan vandre e forholdsvisst<br />
langt (f flere kilometter)<br />
og kan kolonisere<br />
nye,<br />
velegnedee<br />
områder, of ftest holder dden<br />
sig dog g indenfor enn<br />
afstand af få hundrede meter m fra yngglevandhullet.<br />
Den kan også<br />
træffes i kældre og udhuse uden n for ynglesæ æsonen.<br />
Følsom mhed for ændringer<br />
i grundvands<br />
g sniveau<br />
Arten er e følsom. Laavere<br />
grundv vandsspejl ka an få ynglelookaliteter<br />
til at a tørre ud foor<br />
tidligt på p sæsonen, øge tilgronin ng eller helt fjerne f nogle lokaliteter. Højere H grundd<br />
vandssp pejl kan nogle<br />
steder vær re til gunst fo or arten, menn<br />
kan også om mdanne veleeg<br />
nede yn nglelokaliteteer<br />
til mere pe ermanente st tørre søer, hvvor<br />
fisk bedr re kan overleve,<br />
eller sk kabe forbindeelse<br />
til nærlig ggende vand de, hvorfra fissk<br />
kan indva andre.<br />
Foreko omst<br />
Arten blev b ikke funndet<br />
i de unde ersøgte kvad drater i 2008. . Forekomst kan dog ikkee<br />
udelukk kes på noglee<br />
af de lokalit teter, hvor de er blev fundeet<br />
andre bilag g IV-padder<br />
(spidssn nudet frø) elller<br />
kortlagt mulige m levesteder<br />
for såddanne.<br />
Uden for de påvirkke<br />
de kvad drater findes arten på ma ange lokalitet ter i store delle<br />
af indvind dingsoplandeet.<br />
Spids ssnudet frrø<br />
Spidssn nudet frø er uudbredt<br />
i Dan nmark og fin ndes i alle lanndsdele<br />
undt tagen Born-<br />
holm. Den D trives beedst,<br />
hvor de er i umiddelbar<br />
nærhed till<br />
velegnede ynglevandhu<br />
y ul-<br />
ler find des gode rastee-<br />
og fourageringshabitat<br />
ter i form af f moser, enge e eller fugtigee<br />
heder.<br />
Spidssn nudet frø ynggler<br />
- ligesom m andre padd der - med støørst<br />
succes i lavvandede l<br />
fiskefri i og rene vanndhuller,<br />
der skal være ly ysåbne og gerrne<br />
må tørre ud efter Sannkt<br />
Hans i hvert fald noogle<br />
år, så de e vedbliver at t være fiskeffri.<br />
I større sø øer med fisk, ,<br />
kan arte en undertideen<br />
yngle i min ndre omfang g i afsnørede, , vegetations sfyldte dele,<br />
eller hv vor rørskov bbeskytter<br />
mo od fiskepræda ation.<br />
Følsom mhed for ændringer<br />
i grundvands<br />
g sniveau<br />
Arten er e følsom. Laavere<br />
grundv vandsspejl ka an få ynglelookaliteter<br />
til at a tørre ud foor<br />
tidligt på p sæsonen, øge tilgronin ng eller helt fjerne f nogle lokaliteter. Højere H grundd<br />
vandssp pejl kan nogle<br />
steder vær re til gunst fo or arten, menn<br />
kan også om mdanne veleeg<br />
nede yn nglelokaliteteer<br />
til mere pe ermanente st tørre søer, hvvor<br />
fisk bedr re kan overleve,<br />
eller sk kabe forbindeelse<br />
til nærlig ggende vand de, hvorfra fissk<br />
kan indva andre.<br />
Foreko omst<br />
Spidssn nudet frø er ffundet<br />
ikke fundet f i de på<br />
dersøgt t kvadrat, hvvor<br />
en vandst tandssænknin<br />
vandind dvinding på det ansøgte grundlag, g og<br />
stigning g på mere ennd<br />
25 cm. I in ngen af disse<br />
arten fo ormentlig ikkke<br />
forekomm mer. Forekom<br />
mindre end § 3 størrrelseskravet<br />
(100 m<br />
påvirke ede kvadraterr<br />
findes arten<br />
de bota aniske feltunddersøgelser<br />
e<br />
levesteder<br />
for artenn.<br />
2 åvirkede kvaadrater.<br />
Der er e et ikke un-<br />
ng på mere eend<br />
25 cm er forventet veed<br />
g 6 hvor der fforventes<br />
en vandstands-<br />
e er der regisstreret<br />
§ 3-na atur, hvorfor<br />
mst kan dog iikke<br />
helt ude elukkes, da søøer<br />
) ka an være yngleelokaliteter.<br />
Uden for de<br />
n på mange lokaliteter l i iindvindingso<br />
oplandet. Undder<br />
er der således<br />
kortlagt 8 llokaliteter<br />
med m potentiellle<br />
M:\TPL\Faelles\6<br />
VVM\VVM opggaver\emija_HOFOR<br />
R_Regional vandindvinding\Høring_20122-13\Offentlig<br />
høring\OFFENTLIGGØRELLSE\7<br />
baggrundsnotater\Thorrsbro_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1]<br />
.docx<br />
101
102 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
6.3 Om naturen i oplandet til Værket ved<br />
<strong>Thorsbro</strong><br />
Indvindingsområdet rummer en lang række naturområder bl.a. adskillige § 3områder<br />
som moser, enge og overdrev samt skove mv. Resultatet af HOFORs arealkortlægninger<br />
af de enkelte § 3 lokaliteter gennemgås for de lokaliteter, hvor der<br />
forventes en ændring i vandstanden i det sekundære grundvandsmagasin. Inden for<br />
<strong>Thorsbro</strong> oplandet findes desuden Natura 2000-område nr. 150 Gammel Havdrup<br />
Mose (Fuglebeskyttelsesområde F103).<br />
Figur 6-1. Naturbeskyttelsesinteresser inden for indvindingsoplandet for Værket ved<br />
<strong>Thorsbro</strong>.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
6.4 Kildepladserne under HOFOR<br />
HOFOR har detaljerede kortlægninger af naturværdierne på de enkelte kildepladser.<br />
I dette afsnit beskrives de væsentligste naturværdier i form af naturtyper, plante-<br />
og dyrearter, bl.a. oprindelige, sjældne arter samt oprindelige, regionalt sjældne<br />
arter eller ualmindelige arter. For øvrige beskrivelser henvises til selve rapporterne,<br />
se referencer.<br />
Plejen omfatter bl.a. løbende vedligehold af dræn, åer og grøfter, vedligehold af<br />
hegn, græsslåning, høslæts- og græsningsaftaler, samt bekæmpelse af bl.a. rød hestehov<br />
og kæmpebjørneklo. Arealplejen er ekstensiv, og der bruges ikke kemiske<br />
bekæmpelsesmidler, og landskabsukrudt bliver bekæmpet manuelt. Kort over kildepladserne<br />
kan ses i kapitel 2.<br />
Havdrup kildeplads<br />
Havdrup kildeplads ligger langs en 2 km strækning langs Solrød bæk og dækker et<br />
areal på 6 ha. Kildepladsen indeholder ingen § 3-beskyttet natur, og grænser hele<br />
vejen rundt op til landbrugsjord. I forbindelse med feltundersøgelserne i 2007 blev<br />
kun naturtypen eng registreret.<br />
Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet vellugtende agermåne. I den<br />
østlige del af kildepladsen vokser landskabsukrudtsarten kæmpe-bjørneklo. Der er<br />
ingen registreringer af fugle, padder eller pattedyr på kildepladsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
103
104 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 6-2 Lokaliteter med beskyttet natur nær Havdrup Kildeplads<br />
Ishøj kildeplads<br />
Ishøj kildeplads ligger langs en 0,4 km strækning langs Lille vejle å og dækker et<br />
areal på 1,7 ha. Kildepladsen indeholder ingen § 3 arealer. Kildepladsen grænser på<br />
alle sider op til dyrkede marker. Mod øst er dog et mindre areal med eng og gravhøj<br />
I forbindelse med feltundersøgelserne i 2006 blev følgende naturtyper registreret:<br />
løvskov, skovsump, rørsump, græsmark og vandhul foruden vandløb og vandløbsbræmme.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 6-3 Lokaliteter med beskyttet natur nær Ishøj Kildeplads<br />
Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet de ualmindelige trenervet<br />
snerre og skør-pil. Der blev inden for kildepladsen ikke registreret rød- eller gullistede<br />
arter. Landskabsukrudtet kæmpe-bjørneklo blev registreret langs vandløbet.<br />
På kildepladsen blev registreret følgende fugle: musvåge, hættemåge, sølvmåge,<br />
stormmåge, grågås, gråand, ringdue, fasan, sanglærke, gransanger, gøg, nattergal,<br />
tornsanger, musvit, gråkrage, vibe, landsvale, solsort, havesanger, husskade, bogfinke,<br />
hvid vipstjert, kærsanger munk og råge. Ingen steder blev der observeret frøer<br />
eller andre padder. Der er ligeledes ingen registreringer af sommerfugle.<br />
Solhøj kildeplads<br />
Solhøj kildeplads ligger langs en 0,33 km strækning langs Lille Vejle å og dækker<br />
et areal på 2,9 ha. Kildepladsen består af løvskov og indeholder ingen § 3lokaliteter.<br />
Mod øst og nord grænser kildepladsen op til dyrkede marker, mens arealet<br />
vest for er beplantet med træer. Der ligger flere gårde tæt op af kildepladsen. I<br />
forbindelse med feltundersøgelserne i 2006 blev der kun registreret løvskov samt<br />
vandløb og vandløbsbræmme på kildepladsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
105
106 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 6-4 Lokaliteter med beskyttet natur nær Solhøj Kildeplads<br />
Der blev inden for kildepladsen ikke fundet sjældne, ualmindelige, rødlistede eller<br />
gullistede arter. Landskabsukrudtet kæmpe-bjørneklo blev registreret langs vandløbet.<br />
På kildepladsen blev registreret følgende fugle: gøg, rødhals, gærdesanger,<br />
skovskade, stær, natugle, rødstjert, gransanger, råge, bogfinke, hvid vipstjert, solsort,<br />
musvit, gråkrage og grønirisk. Ingen steder blev der observeret frøer eller andre<br />
padder. Der er ligeledes ingen registreringer af sommerfugle.<br />
<strong>Thorsbro</strong> kildeplads<br />
<strong>Thorsbro</strong> kildeplads ligger langs en ca. 1,4 km strækning langs Lille Vejleå og<br />
dækker et areal på 9,2 ha. Kildepladsen indeholder to § 3 enge og en § 3 mose.<br />
Kildepladsen grænser op til dyrkede marker samt bebyggelse. I forbindelse med<br />
feltundersøgelserne i 2006 blev følgende naturtyper registreret: løvskov, græsmark,<br />
højstaudeeng, kultureng med høslet, løvskov på fugtig bund, skovsump og vandhul.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 6-5 Lokaliteter med beskyttet natur nær <strong>Thorsbro</strong> Kildeplads<br />
Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet småbladet elm, der er sjælden.<br />
Landskabsukrudtet kæmpe-bjørneklo blev registreret flere steder. På kildepladsen<br />
blev der registreret 37 almindelige fugle. Der blev observeret butsnudet frø<br />
på arealet, samt pattedyrene spidsmus og rådyr. Af sommerfugle blev følgende arter<br />
registreret: stor kålsommerfugl, almindelig blåfugl, admiral og nældens takvinge.<br />
Desuden blev der observeret seksplettet køllesværmer, der er rødlistet som NT.<br />
Torslunde kildeplads<br />
Torslunde kildeplads ligger langs en 0,4 km strækning langs Lille Vejleå og dækker<br />
et areal på 2 ha. Kildepladsen indeholder to § 3-enge samt en § 3-mose. Mod<br />
syd og vest grænser kildepladsen op til dyrkede marker, mens den østlige del af<br />
nordsiden grænser op til villahaver. I forbindelse med feltundersøgelserne i 2006<br />
blev følgende naturtyper registreret: fersk eng med høslæt, fersk eng med græsning,<br />
skovsump samt vandløb og vandløbsbræmme.<br />
Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet vand-ærenpris, der er en Bart.<br />
På kildepladsen blev registreret 13 almindelige fugle, nemlig: gøg, gærdesmut-<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
107
108 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
te, tornsanger, musvit, skovspurv, sanglærke, solsort, munk, gråkrage, landsvale,<br />
sangdrossel, gransanger og stær. Der er ingen registreringer af padder, pattedyr<br />
eller sommerfugle.<br />
Figur 6-6 Lokaliteter med beskyttet natur nær Thorslunde Kildeplads<br />
Vardegård kildeplads<br />
Vardegård kildeplads ligger langs en ca. 1 km strækning langs Vardegårdløbet og<br />
dækker et areal på 3 ha. Kildepladsen indeholder to § 3-beskyttede overdrev. Kildepladsen<br />
grænser primært op til landbrugsjord, samt flere små skovparceller. Mod<br />
øst grænser kildepladsen ligeledes op til bebyggelse. I forbindelse med feltundersøgelserne<br />
blev følgende naturtyper registreret: overdrev, eng og skov/krat/læhegn.<br />
Kildepladsen er primært lysåben.<br />
Af særlige arter blev der inden for kildepladsen fundet de sjældne festgræs og nøgleblomstret<br />
klokke, samt de ualmindelige arter dunet vejbred, knoldet mjødurt og<br />
kvan. Der er ingen registreringer af insekter, fugle, padder eller pattedyr på kildepladsen.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 6-7 Lokaliteter med beskyttet natur nær Vardegård Kildeplads<br />
Karlslunde, Lyksager, Store Vejleå, Tåstrup-Valby og Vallensbæk<br />
kildepladser<br />
Indvindingstilladelsen for Karlslunde Kildeplads løber til 2028 og Lyksager Kildeplads<br />
løber den til 2036, hvorfor de ikke behandles i denne VVM.<br />
Vandet fra Store Vejleå Kildeplads, har ikke været anvendt til drikkevand siden<br />
1987, men der har indtil nu foregået afværgepumpning, der forventes indstillet.<br />
Området rummer ikke beskyttede naturtyper og behandles ikke yderligere her.<br />
Tåstrup-Valby og Vallensbæk Kildepladser ligger i bymæssig bebyggelse og rummer<br />
ikke beskyttede naturtyper, de behandles ikke yderligere her.<br />
6.5 § 3-naturlokaliteter<br />
Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder en generel beskyttelse af alle moser, ferske<br />
enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev på over 2500 m2, søer på mere<br />
end 100 m2 og udpegede vandløb.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
109
110 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
I forhold til HOFORs vandindvinding er det relevant at kigge på eventuelle påvirkninger<br />
forårsaget af ændret vandstand på naturtyperne: moser, ferske enge, overdrev<br />
og søer. Søer og vandløb (bortset fra vandhuller) er beskrevet i kapitel 6 og<br />
gennemgås derfor ikke nærmere her.<br />
6.5.1 Naturtypernes generelle sårbarhed<br />
Moser, ferske enge og overdrev er betinget af forskellige variable, hvoraf den rette<br />
hydrologi er blandt de væsentligste faktorer for naturtypernes tilstedeværelse. Det<br />
gennemgås herunder, hvorledes de omtalte naturtyper afhænger af vandstand og<br />
hvorledes de reagerer på ændringer i vandstanden.<br />
Småsøer og vandhuller<br />
Vandhuller hører til de mest sårbare naturtyper overfor ændringer i det sekundære<br />
grundvandsspejl. Ændringer medfører, at udstrækningen ændres både i overfladeareal<br />
og i dybde samt dermed i volumen. Vandstandssænkninger kan bl.a. betyde<br />
en hurtigere tilgroning og en tidligere (på året) udtørring af de mindste lokaliteter.<br />
Begge disse forhold kan nedsætte deres værdi som levesteder for mange arter af<br />
dyr og planter herunder for arter omfattet af bilag IV. Sjældnere kan vandstandssænkninger<br />
medføre forbedrede forhold for padder, hvor permanente søer omdannes<br />
til mindre vande, der lejlighedsvist tørrer ud, så stabile fiskebestande ikke kan<br />
opretholdes.<br />
Stigende grundvandsspejl kan medføre, at ny vandhuller dannes i tidligere fugtige<br />
lavninger til gavn for padder og andre vandhulstilknyttede organismer, men kan<br />
også medføre, at vandhuller, der tidligere tørrede ud nogle år, bliver permanent<br />
vandfyldte, hvorved der kan opbygges fiskebestande til ugunst for padderne, eller<br />
der kan skabes forbindelse til vande, der allerede har en fiskebestand, som så kan<br />
sprede sig til det tidligere fiskefri ynglevandhul for padder.<br />
Moser<br />
Mosevegetation forekommer hvor det sekundære grundvandspejl konstant eller<br />
tidvis ligger så højt, at jorden er vandmættet, men dog ikke så højt at jordoverfladen<br />
til stadighed er dækket af vand. Ved et højt vandindhold i jorden vil nedbrydning<br />
af organisk materiale foregå langsomt på grund af manglende ilt, og der vil<br />
ske en tørvedannelse, såfremt tilførslen af organisk stof er højere end nedbrydningen<br />
af organisk stof.<br />
Tilførsel af vand er grundlæggende for mosevegetation, og hydrologi er sammen<br />
med mængden af næringsstoffer afgørende for mosens udvikling. Begge disse variable<br />
afhænger af oprindelsen af det vand, som tilføres lokaliteten. Moser får enten<br />
vand fra atmosfæren i form af nedbør (regn og sne) eller fra grunden i form af<br />
grundvand. Nedbør tilføres direkte fra atmosfæren og indholdet af opløste stoffer<br />
varierer med afstanden til havet, men er generelt lavt. Mængden af nedbør varierer<br />
stærkt både på årsbasis og fra år til år, men i gennemsnit vil der være nedbørsoverskud<br />
fra august til marts og underskud resten af året. Moser, der udelukkende tilføres<br />
vand via nedbøren, kaldes højmoser. Højmoser er sjældne i dagens Danmark.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Grundvand har passeret en kortere eller længere strækning gennem jorden og har<br />
på sin vej ændret sit indhold af opløste stoffer. Mængden og typen af opløste stoffer<br />
afhænger af de geologiske dannelser, grundvandet har passeret i jorden, men<br />
grundvand vil altid have et højere indhold af næringsstoffer end nedbør. Det kan<br />
være svært at fastslå hvilken type vand, der betinger en mose, og vandforsyningen<br />
til mosen kan være kompleks.<br />
Mosen er domineret af vandtilpassede planter, og hvis vandstanden i en mose sænkes<br />
tilstrækkeligt, vil mosens vegetation ændres. Konkurrenceforholdene mellem<br />
de plantearter, der er tilpassede vandmættede forhold, og plantearter, der ikke har<br />
sådanne tilpasninger, vil skifte til fordel for de sidste. Desuden vil tørven begynde<br />
at omsættes, og der kan opstå sprækker og blotning af trærødder. Næringsstoffer<br />
som kvælstof vil frigives, og på længere sigt vil næringsstoffer udvaskes og pH<br />
falde. Ved den frigivelse af næringsstoffer, der sker i starten af processen, vil der<br />
ske en stigning i antallet af arter, der er næringskrævende, som f.eks. stor nælde,<br />
kruset tidsel, ager-tidsel og arter af hanekro. På længere sigt vil mosen, hvis vandstandssænkningen<br />
er stor nok, ændres markant.<br />
Ferske enge<br />
Ferske enge er fugtige områder, der udnyttes til græsning eller høslæt, og er dermed<br />
i høj grad afhængige af drift. Engen er altså ligesom mosen afhængig af en vis<br />
påvirkning af ferskvand og beliggenhed på lavbund, og enge vil ofte være oversvømmet<br />
i kortere eller længere perioder. Vegetationen er domineret af lavtvoksende<br />
og lyskrævende arter, der er tilpasset græsning (eller høslæt). F.eks. undgår<br />
de lave rosetter af arter som eng-karse og mælkebøtte lettere de græssende dyrs<br />
bid. Andre arter er uspiselige pga. vækstform eller indhold af giftige stoffer.<br />
Engen er både afhængig af de rette hydrologiske forhold og af græsning eller høslæt,<br />
da den ellers gror til med høje urter eller springer i skov. Tidligere var enge<br />
almindeligt forekommende, men denne ekstensive landbrugsform er i dag urentabel,<br />
og planter og dyr knyttet til engene er derfor i tilbagegang eller direkte truet af<br />
udryddelse. Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter engene mod etablering af dræn<br />
og anvendelse af gødning, men først fra 2004 er der kommet krav om at arealerne<br />
skal holdes lysåbne, og mange arealer er allerede groet til.<br />
Vandindvinding ændrer hydrologien på engen på samme måde som dræning. Hvis<br />
ændringen i vandstanden er stor nok, vil påvirkningen bevirke, at planter og dyr<br />
tilpasset disse våde lokaliteter fortrænges til fordel for arter, der vokser/lever på<br />
tørrere arealer. Som i mosen vil en lavere vandstand føre til nedbrydning af evt.<br />
tørv og frigivelse af næringsstoffer, der favoriserer høje næringskrævende arter<br />
(f.eks. stor nælde). Engen vil afhængig af den aktuelle drift udvikle sig i retning af<br />
græsmark eller overdrev. Ophør af vandindvinding kan også have konsekvenser for<br />
den ferske eng. Hvis vandstanden bliver for høj, og engen konstant er vandmættet,<br />
kan dette forårsage problemer for kvæget, hvis græsning netop er en forudsætning<br />
for naturtypen. Bl.a. kan den høje vandstand give problemer pga. det øgede pres fra<br />
parasitter (særligt leverikter og lungeorm) og pga. faren for at dyrene synker i<br />
mudder, ligesom kvæget kan udvikle svamp i klovene. Ved markant højere vandstand<br />
kan konsekvensen være at græsning må ophøre, og naturtypen vil udvikle sig<br />
i retning af mose.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
111
112 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Overdrev<br />
Overdrev er ligesom engen en naturtype, der er afhængig af kulturpåvirkning. Som<br />
enge og moser er overdrevet afhængige af den rette hydrologi, men for overdrev<br />
gælder modsat enge og moser, at de er afhængige af at vandspejlet ikke står for<br />
højt. Overdrev er defineret som en lysåben urtedomineret vegetation på veldrænet<br />
bund uden anden kulturpåvirkning end græsning eller høslæt. Overdrev afskilles<br />
fra skove på dominansen af skyggefølsomme arter og fra hede ved bl.a. fravær af<br />
dominerende dværgbuske. Overdrev er en bred biologisk betegnelse og naturtypen<br />
findes både på jævnt terræn og skråninger, udvaskede og ikke-udvaskede jorde og<br />
selve vegetationen vil ofte være tæt, men kan også være åben ved stærk udtørring.<br />
Overdrevet er ligesom engen i tilbagegang pga. ændrede landbrugsformer.<br />
Overdrev vil kun i sjældne tilfælde være truet af vandindvinding, da det netop er en<br />
tør naturtype. Omvendt kan ophør af vandindvinding være et potentielt problem, da<br />
det kan betyde en stigning af vandspejlet og dermed favorisere en vegetation domineret<br />
af arter, der er tilpasset vådere forhold som på engen. De fleste overdrev ligger<br />
dog højt i terrænet og vil ikke umiddelbart blive påvirket af en mindre ændring<br />
i vandstanden.<br />
Feltundersøgelser<br />
Samtlige § 3-lokaliteter af typerne eng og mose, der fra de tidligere amter er registreret<br />
med værdi I eller II i <strong>Thorsbro</strong> oplandet er medtaget i feltundersøgelserne<br />
for denne VVM, dertil kommer en række udvalgte overdrev. Der er inden for<br />
<strong>Thorsbro</strong> oplandet undersøgt ni § 3-lokaliteter, som fremgår af tabellen herunder. I<br />
dette kapitel beskrives kun de § 3-lokaliteter som ligger inden for de områder som<br />
forventes at blive berørt af ændret vandstand i det sekundære grundvandsmagasin.<br />
Lokaliteterne beskrives med estimeret naturværdi, tilstedeværelse af arter af særlig<br />
positiv værdi for naturtypen, sårbarhed overfor vandstandsændringer, observationer<br />
af og potentiale for bilag IV- arter. Alle observationer beskrevet i teksten henviser<br />
til undersøgelserne i 2008 med mindre andet er angivet.<br />
ID nummer Naturtype Estimeret<br />
værdi<br />
Påvirkning af<br />
faldende vandstand<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
Påvirkning af<br />
stigende vandstand<br />
169-SOL-01 Mose III Ingen trussel Ingen trussel<br />
253-KAR-01 Mose IV Trussel Ingen trussel<br />
253-KAR-02 Eng IV Trussel Ingen trussel<br />
253-VAR-01 Overdrev III Ingen trussel Ingen trussel<br />
253-VAR-02 Mose III Ingen trussel Ingen trussel<br />
253-VAR-03 Mose IV Trussel Ingen trussel<br />
253-VAR-04 Mose III Ingen trussel Ingen trussel<br />
269-HAV-01 Eng II Trussel Ingen trussel<br />
269-HAV-02 Mose III Ingen trussel Ingen trussel<br />
Tabel 6-1 Undersøgte § 3-lokaliteter inden for oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong>
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Figur 6-8 Undersøgte § 3-lokaliteter, hvor lokalitetens vurderede sårbarhed over for<br />
vandstandsændringer er angivet<br />
Resultaterne af naturkortlægningen viser, at der ingen lokaliteter findes med værdien<br />
I, og kun én lokalitet er estimeret til værdien II inden for oplandet til Værket ved<br />
<strong>Thorsbro</strong>. Resten af de i alt ni lokaliteter inden for oplandet er fordelt med fem lokaliteter<br />
med værdien III og tre lokaliteter med værdien IV. Disse beskrives ikke<br />
nærmere her, men lokalitetsskemaerne indgår i bilagsmaterialet.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
113
114 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Der er i <strong>Thorsbro</strong> oplandet fundet sjældne eller ualmindelige arter inden for de forskellige<br />
§ 3-lokaliteter (se nedenstående tabel).<br />
Tabel 6-2 Sjældne og ualmindelige arter fundet i oplandet til Værket ved <strong>Thorsbro</strong><br />
Art Rød- og<br />
gulliste,<br />
beskyttelse<br />
Lokalitet(er), hvor arten er fundet<br />
Blågrøn Løvefod - 269-HAV-01<br />
Blågrå Siv - 269-HAV-02<br />
Dunet Vejbred - 253-VAR-01, 269-HAV-01<br />
Kær-Svinemælk - 269-HAV-02<br />
Lodden Perikon - 253-VAR-03<br />
Rank Frøstjerne - 269-HAV-01<br />
Skov-Vikke - 269-HAV-02<br />
Stor Pimpinelle - 253-VAR-01<br />
Trenervet Snerre - 269-HAV-01<br />
Vinget Perikon - 253-VAR-02<br />
Af de ni lokaliteter er de fire lokaliteter vurderet sårbare overfor faldende vandstand<br />
i det sekundære grundvand, mens ingen er vurderet sårbare overfor stigende<br />
grundvand.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx
7 Referencer<br />
EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Baagøe, H. og Secher Jensen, T., 2007, Dansk Pattedyr Atlas. Gyldendal<br />
COWI A/S, 2012. Natura 2000 konsekvensvurdering af regional vandindvinding,<br />
Københavns Energi.<br />
DHI, 2007. Implementeringen af Vandrammedirektivet for Roskilde Fjord, Idéfasen,<br />
Roskilde Fjord<br />
HUR Plan, 2006." VVM for den regionale Vandindvinding Værket ved <strong>Thorsbro</strong>"<br />
Pjece.<br />
HUR, 2005. Regionplan 2005 for hovedstadsområdet<br />
Københavns Energi og Orbicon, 2010. DVFI bestemmelser i målsatte vandløb,<br />
2010.<br />
Københavns Energi og Orbicon, 2012. DVFI bestemmsler i målsatte vandløb,<br />
2012.<br />
Miljøministeriet, 2007. Landsplandirektiv "Fingerplan 2007"<br />
Miljøministeriet, <strong>Naturstyrelsen</strong>, 2011. Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde<br />
Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland<br />
Miljøministeriet, <strong>Naturstyrelsen</strong>, 2011. Vandplan 2010-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland<br />
2.4 Vanddistrikt Sjælland<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong>, 2011. 5.A Bilag til baggrundsnotat: Modelkrav til vandføring<br />
Orbicon, 2008. Synkronmålinger fra vandløb i KE's indvindingsområde.<br />
Rambøll, 2007. Grundvandsmodel for udvalgte kildepladser ved Værket ved<br />
<strong>Thorsbro</strong>, Resumérapport. Københavns Energi A/S<br />
Søgaard, B. og Asferg, T. (red), 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag<br />
IV - til brug i administration og planlægning. DMU, Århus Universitet.<br />
Stisen, S. og Henriksen, H.J. , 2008. Screeningsundersøgelse og vandbalanceopgørelse<br />
for KE´s indvindingsområde. GEUS notat<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx<br />
115
116 EKSISTERENDE FORHOLD FOR VÆRKET VED THORSBRO<br />
Storstrøms Amt, 2006. Vandrammedirektivets Basisanalyse del 2.<br />
Søndergaard, M., Jensen, J.P. & Jeppesen, E., 2002. Småsøer og vandhuller. Skov-<br />
og <strong>Naturstyrelsen</strong><br />
Troldborg, L. og Henriksen, H.J. 2006. Optimering af DK-model for Københavns<br />
Energi, GEUS Rapport nr. 8.<br />
7.1 Hjemmesider, GIS-filer og database<br />
www.fugleognatur.dk/<br />
www.vandmodel.dk<br />
Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Download af diverse kortlagte data, udtræksdato<br />
1. april 2012<br />
GEUS: Pejlinger fra GEUS' Jupiter Database. Udtræksdato juni 2012.<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong>. VandplansGIS. Udtræksdato April 2012<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Roskilde: Lertykkelseskort. Udtræksdato juni 2012.<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Roskilde: Kemidata fra <strong>Naturstyrelsen</strong>s database udleveret som<br />
GIS-temaer for hele Sjælland: Klorid, nikkel, nitrat, sulfat, BAM, fund af klorerede<br />
opløsningsmidler, fund af pesticider samt vandtype. Udtræksdato juni 2012.<br />
Oppumpningsdata udleveret som GIS-tema af <strong>Naturstyrelsen</strong> Roskilde. Udtræksdato<br />
juni 2012.<br />
Diverse kortmaterialer: 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs<br />
kort, ortofotos, jordartskort.<br />
M:\TPL\Faelles\6 VVM\VVM opgaver\emija_HOFOR_Regional vandindvinding\Høring_2012-13\Offentlig høring\OFFENTLIGGØRELSE\7<br />
baggrundsnotater\<strong>Thorsbro</strong>_teknisk_baggrundsnotat_3.01[1].docx