Årsskrift 2001 - Foreningen Jysk Børneforsorg

Årsskrift 2001
Jysk børneforsorg/Fredehjem

2
Hovedkontorets
administration:
Lars Bundgaard,
Hanne Vestergaard,
Grethe Jessen,
Susanne Nielsen,
Ellen Johnsen,
Pia Thomasen.
Forsiden:
Poul Jacob.
Julen 1946 fra Vejle
Spædbørnshjem.
Bagsiden:
Projekt Kinder Not
Dienst, Berlin.
ÅRSSKRIFT 2001:
Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem
REDAKTION:
Annelise Søndengaard (ansv.)
Susanne Borup Nielsen
Ellen M. Johnsen
FOTOS:
Mogens Gregersen, Erik Lund Nielsen, Knud
Erik Bager Jensen, Ellen M. Johnsen. Diverse
fotos indleveret fra: Jægergården Efterskole,
Gødvad Efterskole, Familiebo
PRODUKTION:
Århus Amts Trykkeri · 357-01-017
DS/EN ISO 14001 miljøcertificeret og EMAS-registreret
Indhold:
I begyndelsen....................................... 3
v/Annelise Søndengaard
At være omsorgsfuld
og reflekterende................................... 4
v/Jette Hansen
Præsentation af
nye forstandere/ledere ........................ 6
Når man tager det sure
– så får man også det søde.................. 9
v/Ellen M. Johnsen
Jubiii .................................................... 11
v/Lars Bundgaard/Ellen M. Johnsen
Studietur til Berlin oktober 2001.........15
v/Erik Lund Nielsen/Ellen M. Johnsen
Ved dagens begyndelse .......................17
v/ Jens Nørgård, Knud Erik Bager Jensen
og Ulla Nørager
Bare se at få begyndt ..........................20
v/Lars Bundgaard
Faktuelle oplysninger .........................22
Organisationsoversigt og
institutionsfortegnelse
Jysk børneforsorg/
Fredehjem
Jysk børneforsorg/Fredehjem er en
sammenslutning af Jysk børneforsorg,
der under navnet “kvindehjælpen”
startedes i Århus af Ellen
Schepelern i 1906 og “Fredehjem”,
der startedes af pastor Jørgen Chr.
Berthelsen i Harboøre på omkring
samme tid.
Jysk børneforsorg/Fredehjem har
som formål som en del af folkekirkens
diakoni at udøve pædagogisk
og støttende arbejde for svagtstillede
børn, unge og familier.
Formålet søges realiseret gennem
driften af en række tilknyttede institutioner,
der samarbejder med offentlige
myndigheder, og gennem
oprettelse og drift af socialpædagogiske
alternativer.
Hovedkontor:
Ellengården, Bethesdavej 81,
8200 Århus N.
Tlf. 86 16 76 99, fax 86 16 76 55
E-mail: mail@jyskborneforsorg.dk
Hjemmeside:
http://jyskborneforsorg.dk

I begyndelsen
I begyndelsen var ordet. Sådan er det, vi
skal høre det i den tilstundende jul. Vi
skal høre om, at Gud blev menneske,
høre den mærkelige, ældgamle fortælling
om ordet, der var der før alt andet.
Ikke bare var ordet der før alt andet,
men alt andet blev også til ved ordet.
Gud skabte verden og os i den med sit
mægtige skaberord. Og derefter tog ordet
form.
Nej, hævder filosoffen – ordet var ikke
det første. Ordet kom først senere. Nej,
råber han – handlingen var der først.
I begyndelsen var handlingen.
Nej, råber komponisten – førend alt andet
var S’et den rene lyd, og han komponerer
sin rene skabelsesmusik.
Strauss gjorde det, og musikken hed
”Also sprach Zarathustra”, som blev
brugt til den forrygende indledning til
Kubrichs film ”Rumrejse 2001”.
Men lad nu bare alle disse diskuterende
stemmer fortone. For jeg vil fortælle om,
hvordan ordet bliver til form, ja endda
til skulptur – en skulptur, der skal fange
formen i et øjeblik.
Jeg vil fortælle om en skulptur, som står
på Johannes Stiftung i Berlin, og som gi-
ver form til en
af de kristne
grundfortællinger
– fortællingen
om den
barmhjertige
samaritan, som
er grundfortælling
for lige akkurat det kristne sociale
arbejde. Fortællingen udfoldes i skulpturens
form i samspil med de omgivelser,
skulpturen er anbragt i. De to
præster går alvorlige lige ud hen ad stenen
uden at se til højre eller venstre, for
lige forude ligger stiftelsens kirke, og det
er den, de går hen imod, mens de ihærdigt
overser den forslåede mand i grøften.
Men omme på bagsiden i et sært lille
hul, hvor alle ledninger og rørføringer
til skulpturen er, dær er herberget, hvor
samaritanen bringer den sønderslåede
mand hen. Man skal se godt efter for at
finde det sted på skulpturen.
Det er imidlertid det sted, der er identifikationspunkt
for hele den store flotte
og rige stiftelse. Det siger noget om, at
man på Johannes Stiftung godt ved, at
træerne ikke vokser ind i himmelen.
Det er sådan, vi skal se vort arbejde: et
lille, forputtet sted uden formildende
omstændigheder.
Jesus fortalte bare
historien om manden,
der faldt
blandt røvere.
Vi giver den form.
Så godt vi kan.
Her midt i det hele.
I begyndelsen var
ordet.
Afstanden er stor.
Men forbindelsen
er der.
Glædelig jul og
godt nytår
Annelise
Søndengaard
Redaktøren i
”Komischer Oper”
i Berlin
3

4
At være omsorgsfuld
og reflekterende
Socialrådgiver Jette
Hansen, formand for
Jysk børneforsorg/
Fredehjem
Udsynet på denne novemberdag er
pludselig blevet et andet, fordi frosten
har gjort sin entré og løsnet bladene, så
træerne nu står nøgne. Længe har vi ellers
i år kunnet nyde det farvestrålende
løv, som fik ekstra liv på de dage, solens
stråler satte gang i farvespillet. Naturen
har sin orden, og træerne mister ikke
blade for at gå ud, men for næste forår
at vende styrket tilbage med ny
kraft. Det er godt at tænke på.
Sådan er det ikke med den globale samfundssituation
- der er ingen forudsigelig
orden. 2001 har vist os dette med al
tydelighed. Hvem havde forestillet sig
en 11. september? Endnu kender vi ikke
konsekvenserne af begivenhederne. Ved
det årlige Nyborg Strand møde for de
tre kirkelige børneforsorgsorganisationer
i januar måned 2001 stod vi som arrangør.
Temaet var nærværende for os
alle - mødet med de fremmedkulturelle
under overskriften: ”Grænser for solidariteten?”
med undertitlen »Udfordringen
og berigelsen fra de fremmede«. Et
tema, der i løbet af året viste sig at blive
endnu mere aktuelt end ved årets begyndelse.
Det er siden september blevet
langt vanskeligere at være muslim i det
danske samfund. Selvom år 2001 af FN
bl.a. blev gjort til temaår for året mod
racisme, har vi oprustet, og i vort eget
land ved det kommende folketingsvalg
er det fremmedkulturelle et fremherskende
valgspørgsmål.
I oktober måned var forstandere og hovedbestyrelsesmedlemmer
i Jysk børneforsorg/Fredehjem
på studietur til Berlin.
For mit vedkommende var det første
besøg i denne by. Det var bl.a. tankevækkende
at se dele af muren og ikke
mindre at forestille sig, hvordan det har
været at leve i en by, der på den måde
fuldstændig kategorisk var delt uden
mulighed for kontakt med den ven, der
boede på den anden side af muren. Den
9. november 1989 oplevede vi murens
fald. At være i Berlin i oktober 2001 var
med til at sætte fokus på de store historiske
begivenheder - at der ikke kun findes
dage som 11. september, men også
dage som 9. november.
Jysk børneforsorg/Fredehjem 2001
2001 vil nok også i Jysk børneforsorg/
Fredehjems historie komme til at fremstå
som et specielt år, nemlig året for fusionen
med den selvejende institution
Solbakken. Solbakkens unge, en medarbejderskare
og en række bygninger er
dermed blevet tilknyttet Jysk børneforsorg/Fredehjem.
En ny forstander er
tiltrådt, og Solbakken står over for forandringer.
Vi håber, der kommer meget
positivt og livgivende ud af dette med
tilfredshed og vækst for de implicerede.
4 nye forstandere har vi budt velkommen
i 2001. Set i lyset af at vi i sidste
årsskrift præsenterede 6 nye ansigter,
må vi konstatere, at forstanderkollegiet
er bemandet med mange nye, men mit
indtryk er, at alle har de kvaliteter med
sig, som vi vægter i arbejdet. Et spændende
tiltag fra forstandergruppens side
er tilrettelæggelse af et kursus over emnet:
”Forstander i Jysk børneforsorg/
Fredehjem”. Som hovedbestyrelse kan
man kun være glad for en forstandergruppe,
der med interesse vælger et
kursus med denne titel.
2001 har også været året med mange
store byggesager under forberedelse,
eksempelvis Holmstrupgård, Solbakken,
Elmelund, Bo/Skole/Job, Borgmes-

terbakken og Ellenbo. Alt igangsættes
ikke på én gang, men med disse planer
er der tale om et udsyn, der rækker ind i
fremtidens behov.
Vi har igen i år haft mange festdage
med indvielser og 10- og 20-års fødselsdage.
Det har været gode dage, hvor der
har været lagt megen energi i forberedelserne
netop for, at de kunne fremstå
som festdage og blive dage, der kan
være med til at styrke hverdagsarbejdet.
I det arbejde, der udføres i foreningen,
går vi ikke i dvale som træerne for til
foråret at vende styrket tilbage med ny
kraft. Styrken henter vi kontinuerligt
fra forskellige sider, men først og fremmest
fra en holdning til at ville medmennesket
og i troen på, at den guddommelige
kærlighed eksisterer. Vores
tilgang til arbejdet bør præges af omsorgsfuldhed,
men også af refleksion.
En kombination af disse egenskaber
gør, at mennesket ses og mødes, at det
særegne får sin plads, og at vi bliver nuancerende.
Tak til alle, der på hver sin måde udgør
en brik i det spil, der hedder Jysk børne-
forsorg/Fredehjem. Det giver styrke og
kraft at opleve et engagement og en
hjælpsomhed fra så mange sider. Det er
netop det, der også er med til at varme
og med til at lade solens stråler spille,
så foreningen kan være livfuld og fortsat
arbejde uden at skulle gå i dvale.
Jette Hansen
gør det
du er bedst til
det gør vi
5

6
Præsentation af nye forstandere og ledere
Ellen M. Johnsen
Landssekretær i Jysk børneforsorg/Fredehjem
Den 17. september i år tiltrådte jeg den
nyoprettede landssekretærstilling på
Jysk børneforsorg/Fredehjems kontor.
Jeg blev færdig på Statskundskab i Århus
i sommeren 1998 og var indtil september
i år ansat ved Ældreforvaltningen
i Århus Kommune.
Mit ønske har hele tiden været at arbejde
inden for børn- og ungeområdet,
og såvel forinden som under min studietid
arbejdede jeg som pædagogmedhjælper/vikar,
var støtteelev på en institution
for unge med forskelligartede
problemer, var handicaphjælper samt
arbejdede på et center for yngre handicappede.
Desuden har jeg siddet i forskellige
bestyrelser specielt inden for
børneområdet.
Min stilling som landssekretær i Jysk
børneforsorg/Fredehjem er en rigtig ønskestilling
for mig, da den på én gang
rummer mange af de elementer, der for
mig er centrale for et godt job. Det er
dejligt at arbejde i en holdningsbåren
organisation, hvor det er ”sagen”, der
er det centrale, og hvor der ikke er
langt fra tanke til handling. Opbygningen
omkring Jysk børneforsorg/Fredehjem
virker meget frugtbar, og det har
altid været en god oplevelse at møde
nye mennesker i Jysk børneforsorg/
Fredehjems regi, hvor alle har været
meget imødekommende og engagerede.
En af de ting, jeg som ny i foreningen
har hæftet mig ved, er, at foreningen på
en fornem måde har formået at få historie,
traditioner og udvikling til at gå
hånd i hånd. (At man som ny også kan
studse over det lidt gammeldagsklingende
og lange navn ”Jysk børneforsorg/Fredehjem”,
kan jeg endnu ikke
sige mig helt fri for).
Jeg er 35 år, har tre skønne børn på
henholdsvis 1 1 / 2 , 7 og 9 år, bor i Åbyhøj
og har det meste af mit liv boet i Århusområdet
(med undtagelse af tre længerevarende
udlandsophold – et i USA og
to i Østen).
Jeg glæder mig til fortsat at arbejde i
Jysk børneforsorg/Fredehjem og ser
frem til at få overblik over de mange institutioner,
projekter, bestyrelser, arbejdsgange,
lovgrundlag, baggrundshistorier
m.m., der kan bevirke, at arbejdet
vil skride lidt hurtigere og blive mere
kvalificeret.
Ellen M. Johnsen

Lone Barsøe
Døgntilbudet Solbakken
Den 1. september 2001 blev jeg forstander
for Døgntilbudet Solbakken* .
Jeg er uddannet socialrådgiver og har
derudover en BA i dansk. Mine erfaringer
er først og fremmest hentet fra freelance
virksomhed og frivilligt arbejde
inden for det sociale- og handicappolitiske
område. Jeg har arbejdet som foredragsholder,
underviser, forfatter, debattør,
skuespiller, artikelskribent mv.
Det frivillige arbejde har været koncentreret
om Dansk Handicap Forbund,
hvor jeg har haft en række tillidsposter,
og har derudover været initiativtager
og projektleder i forbindelse med opgaver
af kulturel, politisk, organisatorisk
og formidlingsmæssig karakter.
Jeg håber i min nye rolle som forstander
at kunne stå i spidsen for en udvik-
ling af Døgntilbudet Solbakken, hvor
jeg i samarbejde med de unge, Jysk børneforsorg/Fredehjem,
Amtet, kommunerne
og handicaporganisationerne arbejder
for at skabe et sammenhængende
tilbud til unge med nedsat funktionsevne,
der gennem socialpædagogisk
støtte i et målrettet tilbud kvalificeres
til en selvstændig voksentilværelse.
Men først og fremmest satser jeg på,
at Døgntilbudet Solbakken finder fodfæste
i et helt nyt og åbent samarbejde
med Jysk børneforsorg/Fredehjem,
Amtet, mig og hinanden.
Privat bor jeg sammen med Niels, der er
socialpædagog, og vores 2 døtre på henholdsvis
19 og 10 år. Jeg har en omfattende
medfødt fysisk funktionsnedsættelse,
men håber, at jeg i kraft af dette og
mine personlige erfaringer kan fungere
som rollemodel og inspirator i forhold til
de unge, forældre, personale og andre
samarbejdspartnere.
Jeg er glad for at have fået mulighed for
at påtage mig en stor og berigende udfordring.
Lone Barsøe
* Døgntilbudet Solbakken var indtil 1. januar
2001 en del af et samlet tilbud til børn og unge
med fysisk funktionsnedsættelse, der ud over
døgnophold tilbød specialbørnehave, behandlingscenter,
rådgivning til hjemmeboende børn
og unge mv. Børnehave og Behandlingscenter
har i dag selvstændig driftsoverenskomst med
Århus Amt. De øvrige tilbud - herunder døgntilbudet
- er fusioneret med Jysk børneforsorg/Fredehjem.
7

8
Jette Trentemøller
Ellengårdens Børnehus
Den 1. maj 2001 tiltrådte jeg stillingen som leder af Ellengårdens Børnehus.
Jeg er 50 år og bor i Egå sammen med min mand Arne, der arbejder
som broingeniør i Vejdirektoratet. Sammen har vi to voksne børn, nemlig
Trine på 26 år og Thilde på 19 år.
Trine er lige blevet færdiguddannet som lærer og arbejder i København,
mens Thilde er i gang med Den fri Ungdomsuddannelse og er på vej til
at »flyve fra reden«.
Jeg er uddannet børnehavepædagog i 1974 og har siden 1981 arbejdet som
leder af en selvejende børnehave under Børnenes Kontor i Århus. Jeg
brænder for det tætte familiearbejde, og det førte til, at jeg i 1993 påbegyndte
en 3-årig uddannelse inden for familierådgivning på Kempler Instituttet
i Odder. Denne videreuddannelse har for mig været utrolig
spændende og givende på såvel det faglige som det personlige plan.
I slutningen af år 2000 tog jeg 3 måneders orlov fra min gamle arbejdsplads
for sammen med min mand at rejse rundt i New Zealand. Herligt
- jeg kan varmt anbefale dette, hvis andre skulle få lyst.
Her på den anden side af jorden tog jeg beslutningen om at søge nye udfordringer
og dermed sige vemodigt farvel til »mit 3. barn« - min gamle arbejdsplads.
Først i januar så jeg så annoncen fra Ellengården. Det tiltalte
mig at blive en del af et større arbejdsfællesskab, og samtidig faldt jeg for
de dejlige udendørsfaciliteter, som netop Ellengårdens Børnehus rummer.
Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at sige tak for den måde, jeg er
blevet modtaget på af såvel personalet i Børnehuset, bestyrelsen og ikke
mindst af Jysk børneforsorg/Fredehjem. Jeg glæder mig til det videre
samarbejde.
Jette Trentemøller
Marianne Lis Nielsen,
Jægergården Efterskole
• Ansat den 15. oktober 2001 på Jægergården Efterskole
i Gjerrild på Djursland. Har rundet de
41 år, er så småt begyndt at få grå hår og har
mange års erfaring med unge i alderen 14-18 år.
• Født og opvokset i Solrød på Sjælland, ca. 25
km syd for København. Flyttede hjemmefra
som 17-årig og rejste til USA.
• Har arbejdet med pædagogik halvdelen af livet
i forbindelse med børn/unge i alderen 3 til 19 år
med enkelte afbrydelser, hvor andet skulle afprøves.
• Uddannet lærer på Blågaard Lærerseminarium
med liniefag i fysik og biologi.
• Er i sommeren 2001 vendt tilbage til Danmark
efter 8 år i Grønland, hvoraf de sidste 4 år var
som viceskoleinspektør på Narsaq skole i Sydgrønland.
• Har fået en hektisk start - to en halv måned inde
i et nyt skoleår, nyt job, nye mennesker og
nyt sted at bo. Er så småt kommet på benene
og glæder mig over et livligt elevklientel, nye
medarbejdere og en have fuld af småfugle.
• Deler bo med Bjarne, som er inkarneret træmand
(tømrer), elsker natur, børn og dyr samt
dyrker maleriet, smykkefremstilling og bøger.
Marianne Lis Nielsen

Når man tager det sure
– så får man også det søde
– Portræt af en elev på Havredal praktiske Landbrugsskole
Kristian Martin
Christensen
Kristian Martin Christensen er 20 år og
har fra august i år været elev på Havredal
praktiske Landbrugsskole, der er et
bo- og uddannelsessted for bogligt svage
unge med lyst til landbrug.
At blive modtaget af Kristian på Havredal
er en fornøjelse, og det fornemmes
inden for de første sekunder, at det vil
blive en god oplevelse at skulle interviewe
ham. Han er ikke en, man skal hive
ordene ud af, men er en meget glad,
god og ivrig fortæller. Kristian starter
med at give en ”guidet tur” rundt på Havredal,
der omfatter en staldbygning, de
er ved at renovere, et maskinhus med
værksted, en ny løsdriftsstald med 50
økologiske malkekøer, 50 kalve og moderne
malkeanlæg. Og sidst, men ikke
mindst er der stuehuset, hvor Kristian
og 5 andre elever bor.
Der er i alt 14 elever på Havredal – 6 interne
og 8 eksterne – der for en måned ad
gangen arbejder i henholdsvis stalden,
marken og køkkenet. Kristian er i øjeblikket
”i marken”, hvilket på denne årstid
indebærer vedligeholdelse og reparation
af maskinerne. Til januar skal han i
3 måneders praktik hos en landmand, og
det glæder han sig meget til.
Frank Krath, Mark Olsen, Berit Knudsen
og Kristian Martin Christensen.
Kristian er i det hele taget meget glad
for at være på Havredal, for som han siger
”Jeg har altid kunnet lide dyr, og her
får jeg lov til at arbejde med hænderne...
Det gode ved det her sted er også, at man
får en uddannelse, for det er bedst, når
man skal have et arbejde”. At bo sammen
med andre unge passer ham fint –
der er altid nogle at snakke med (hvilket
kan være lidt svært at løsrive sig
fra, hvis der skal ryddes op på værelset).
Hvis en eller flere af bofællerne er
sure, vil Kristian meget gerne forsøge at
hjælpe, for som han siger ”Vi skal være
glade og ikke sure... Hvis man er sur
over noget, skal man sige det med det
samme... Jeg siger som min morfar, at
hvis en skideballe skal falde, skal den
falde med det samme”.
Kristian er generelt meget hjælpsom, giver
gerne en hånd i det daglige og hjælper
bl.a. ved arrangementer i borgerforeningen.
I efterårsferien var han desuden
medhjælper ved et stort arrangement for
børn, hvor han var klædt ud som henholdsvis
gorilla, tiger og et egern. Det
var en god oplevelse, bl.a. fordi han er
meget glad for at være sammen med
børn. Kristian kan i det hele taget meget
godt lide at være sammen med andre, og
9

10
han forklarer ”Det er lige meget, hvor
gamle de er, bare de er søde”.
Hele sit liv har Kristian været meget
aktiv. På de fire skoler, han har gået på,
har han altid siddet i elevrådet og er
netop blevet valgt ind i UFL’s bestyrelse.
(Unge For Ligeværd er en landsdæk-
kende forening, hvor formålet er at udbrede
kendskabet til de problemstillinger,
der er for personer med særlige behov.
Foreningen arrangerer også ture
m.m. for denne målgruppe).
Kristian deltager aktivt i møder og har
en udpræget sans for at være ordstyrer.
Læsningen kniber det med, og det kan
være et problem at læse egne noter, men
når skriften er stor og simpel, går det
bedre.
Det er en stor filmsamling, Kristian kan
fremvise på sit værelse. Film er hans
store interesse, og genren spænder
bredt med titler som ”The Rock”,
”Løvernes Konge” og ”9 måneder”. At
sidde sammen og se film nyder han meget
og påpeger, at han gerne så, at
lærerne i højere grad deltog.
Kristian’s største drøm er at blive dyrepasser,
men da han har hørt, det er meget
svært, er hans fremtidsønske at få
en nedlagt landejendom med nogle dyr
og så være ansat som medhjælper på en
gård, for som han siger ”Jeg kan ikke få
min egen gård, for jeg kan ikke finde ud
af det med regnskaber og alt det der”.
Kristian skal nok få det bedste ud af tin-
gene – han har et godt gåpåmod og siger
med et smil:
»når man tager det sure,
så får man også det søde«
Ellen M. Johnsen

JUBIII !!
Institutionsjubilæer 2001
Bo/Skole/Job fyldte 10 år
Elever på Bo/Skole/Job underholder med
musik og sang til receptionen.
Den 1. august 2001 markeredes det, at
det er 10 år siden, Bo/Skole/Job åbnede
sine døre for sine første elever.
Bo/Skole/Job opstod som led i et udviklingsprojekt
med deltagelse af Silkeborg
Ungdomsskole, AMU-Centret, Silkeborg
Kommune, Gødvad Efterskole
og Jysk børneforsorg/Fredehjem, hvor
den daværende kurator i Silkeborg,
Preben Siersbæk, var idémageren.
Dette udviklingsarbejde dannede baggrund
for, at Jysk børneforsorg/Frede-
hjem i 1991 turde satse og oprette det
første bo- og uddannelsesprojekt, og et
nyt bokollegium blev bygget på Stavangervej
tæt på Gødvad Efterskole.
Bo/Skole/Job har i disse 10 år været en
udpræget succes og har givet mange
unge sent udviklede det afgørende
skub til en bedre voksentilværelse
samt tilknytning til arbejdsmarkedet.
Projektet er blevet større, idet man også
har oprettet et bokollektiv på Ladelundsvej
i Silkeborg, og i dag har
Bo/Skole/Job et ret omfattende efterværnsarbejde
med støtte til unge i
egen bolig.
Jubilæet blev fejret med en velbesøgt
reception med forstander Jelva Fiskbæk
og bestyrelsesformand Ellen
Østergaard som værter. Ellen Østergaard
har været formand for Bo/Skole/Job
lige siden start. Jelva Fiskbæk
er stedets tredje forstander.
Ud over receptionen blev 10-året markeret
med, at bestyrelsen fik udarbejdet
en evalueringsrapport med titlen
”Livet efter Bo/Skole/Job”, der var en
interview- og spørgeskemaundersøgel-
Dette efterår har stået i jubilæernes
tegn. Ikke mindre end 4 af Jysk
børneforsorg/Fredehjems institutioner
kunne markere runde dage
se om, hvordan det er gået de tidligere
elever fra Bo/Skole/Job. Ud over at rapporten
tegnede et billede af en gruppe
unge sent udviklede og de problemer,
de har som sådan, viste den, at langt
de fleste har arbejde, og at det betyder
utrolig meget for dem. Tiden på
Bo/Skole/Job står klart og positivt i
erindringen hos dem som en afgørende
igangsætter.
I dag arbejder man med at etablere et
bofællesskab for 4 unge, der er parate
til at forlade Bo/Skole/Job. Erfaringerne
har vist, at der er hårdt brug for disse
boliger, da overgangen fra at være
tilknyttet Bo/Skole/Job til at bo i egen
bolig i mange tilfælde har været for
voldsom for disse unge.
Aftenfest med gamle
elever. Botræner
Keld Thomsen gi’r
den som rengøringsdame
– et meget
festligt indslag.
11

12
Gødvad Efterskole fyldte 20 år
Den 1. september 1981 er en mærkedag
i Jysk børneforsorg/Fredehjems historie.
Denne dag åbnede Fredehjem
den første efterskole i Danmark, der i
sit idégrundlag og sin pædagogik direkte
sigtede på at være et undervisnings-
og efterskoletilbud til bogligt
svage elever.
Siden da er der startet mere end 15 lignende
skoler rundt om i Danmark.
Vi oprettede meget bevidst Gødvad Efterskole
som en lille skole med plads til
godt 30 elever, og her 20 år senere kunne
man ved jubilæet se tilbage på en rivende
udvikling på denne skole. Elevtallet
er i dag 75, og på det bygnings- og
indretningsmæssige område er der sket
utrolig meget på dette gamle fredehjem,
hvis historie som ramme om socialt
arbejde går tilbage til 1920’erne.
Det var derfor en meget tilfreds skolestyrelsesformand,
provst Knud Erik
Bager Jensen, der i sin jubilæumstale
kunne konstatere, at dynamikken og
udviklingsmulighederne fortsat er i
højsædet på den 20-årige skole.
Ikke kun skolen kunne markere et jubilæum
- også forstanderparret, Kjeld
og Ilse Bødker, kunne se tilbage på 20
års frugtbart arbejde som ledere for
Gødvad Efterskole.
Jubilæet blev fejret med manér - om eftermiddagen
med et kæmpe arrangement,
hvor alle værksteder viste frem
og med masser af gæster. Én af de
mange gæster var tidligere forstander
Ole Rasmussen, der var formand for
Gødvad Efterskole fra starten og en
årrække frem, og som spillede en stor
rolle for skolens positive udvikling.
Om aftenen tog medarbejdere, skolestyrelsen
og hovedbestyrelsen ud til en
fin middag i Silkeborg med taler, sange
og fornøjeligt samvær.

Jægergården Efterskole fyldte 10 år
Jægergården Efterskoles 10-års jubilæum
blev fejret med et flot arrangement
lørdag, den 10. oktober. Elever 10
år tilbage var inviteret, og skolens nuværende
elever havde bl.a. lavet en
kæmpelagkage, der var lige til Guiness
Rekordbog.
Også her var jubilæet markeret, dels
med en åben reception, dels med en flot
middag om aftenen, hvor ikke mindst
serveringspersonalet fik megen ros
(det var skolestyrelsens medlemmer).
Jægergården Efterskole blev oprettet i
1991 med baggrund i, at Jysk børneforsorg/Fredehjem
gik sammen med en
lokalstiftet skolekreds i det nordøstlige
Djursland, og det tidligere hotel
Jægergården blev købt til formålet.
Lige siden starten har det lokale islæt
været en afgørende ressource på
Jægergården Efterskole, og befolkningen
i Gjerrild by lever stadig med i,
hvad der sker på Jægergården Efterskole,
ligesom eleverne på skolen er en
del af byens liv på en positiv måde. De
lokale borgere i Gjerrild er fortsat godt
repræsenteret i skolestyrelsen.
To af skolestyrelsens medlemmer har
været gennemgående figurer på
Jægergården Efterskole, idet de har
været med siden skolens start. Den ene
er Erik Lund Nielsen, der også har
været skolestyrelsens formand de sidste
9 år. Den anden er tidligere formand
for Landsforeningen Ligeværd,
Lars Christensen. I øvrigt kunne lærer
Grethe Jensen fejre 10-års jubilæum
samtidig med skolen, og det blev naturligvis
også markeret.
Værten ved jubilæet var Jægergårdens
populære konstituerede forstander,
Kim Blach Pedersen (som eleverne fejrede
ved at give buksevand), og højdepunktet
ved jubilæet var en fantastisk
flot elevoptræden, hvor især én elev viste,
at hun vist godt kan søge ind på
skuespillerskolen.
I jubilæet deltog også Jægergårdens
nyudnævnte forstander, Marianne L.
Nielsen, der tiltrådte som ny forstander
for Jægergården Efterskole 14 dage
senere. Marianne kommer fra en viceskoleinspektørstilling
i Grønland.
13

14
Familiebo fyldte 10 år
Familiebo fejrede 10-års fødselsdag
den 2. oktober. Mange var mødt op,
heriblandt ”bykongen” i Vejle, borgmester
Flemming Christensen.
Han roste arbejdet i Familiebo, og heller
ikke han undlod at kommentere det
smukke hus, der udstråler ”hjemlighed
og hygge”. Også frk. Dagmar Andersen
på 87 år deltog aktivt i festlighederne.
Hun var stedfortræder fra 1946-1954
på Spædbørnehjemmet ”Overlæge
Buchholtz Minde”, som huset hed dengang.
Festtalerne ved jubilæet blev holdt på
trappen i husets flotte hall, præcis
samme sted, som talerne blev holdt
ved indvielsen 10 år tidligere. Familiebo’s
formand gennem alle 10 år, tidligere
overlæge Poul E. Rasmussen, ledte
slagets gang med sædvanlig humor og
myndighed.
Blandt gæsterne var selvfølgelig også
forstanderparret fra Familiebo’s første
7 år, Helle og Søren Ærø, der i dag driver
deres eget opholdssted i Jelling.
De seneste 3 år har Familiebo været ledet
af forstanderparret Sanne og John
Juhler Hansen, der bor i lederboligen i
husets øverste etage.
Siden starten i 1991 har Familiebo, der
er oprettet som et socialpædagogisk
opholdssted for familier, været igennem
en meget positiv udvikling med
flere knopskydninger.
For ca. 7 år siden oprettedes
Familiebo’s børnehave,
der er en lille
puljedaginstitution for
såvel børn boende på
Familiebo som børn
udefra. De sidste 5 år
har Familiebo som anneks
drevet det såkaldte
Sct. Johannes Familiehus
i en lejet ledig
præstebolig længere oppe
ad Jellingvej - i daglig
tale kaldet Præstebo.
I de seneste år har Familiebo intensiveret
samarbejdet med især Vejle
Kommune, ligesom man har arbejdet
med en videreudvikling af den socialpædagogiske
indsats.
I anledning af 10-års jubilæet havde John
Juhler Hansen skrevet bogen ”Familiebo
- fra spædbørnehjemmet til socialpædagogisk
opholdssted for familier”.
Det er en meget spændende bog,
der beskriver husets lange historie fra
1926 og frem til 2001. Bogen indeholder
såvel gode informationer som historier
og ikke mindst billeder, der beskriver
dagligdagen og det sociale arbejde på
forskellige tidspunkter i perioden.
Lars Bundgaard og
Ellen M. Johnsen

Studietur til Berlin oktober 2001
I Jysk børneforsorg/Fredehjem er der
tradition for, at medlemmerne af hovedbestyrelsen
og forstanderne på vore institutioner
hvert tredje år er på studietur
for at opleve andre måder og tilgange til
socialt arbejde. Denne gang faldt valget
på Berlin.
At kende fortiden for at forstå nutiden
Berlin er på mange måder en fantastisk
spændende by. Man kan næppe finde en
by i verden, der rummer mere historie i
nyere tid. Man fornemmer historien,
når man træder på den samme jord som
de store kunstnere i 1920’erne, Hitler i
1930’erne, soldaterne i 1940’erne, ”Stasierne”
i 1961, da de byggede muren og
det ”tyske folk”, der i 1989 slog hul på
muren og hermed også på det socialistiske
styre.
At Berlin’s ”sorte” fortid ikke fortrænges
af imponerende nybyggeri og flotte nyrestaurerede
bygninger gik op for mig, da
jeg en eftermiddag var på et marked i
det indre Berlin. Efter at være gået forbi
boder med kunsthåndværk, bøger og
gamle uniformer fra DDR-tiden, kom jeg
til en bod proppet med sølvting og smykker.
Nu har jeg været på temmelig mange
markeder, hvor der også har været
boder med sølv og smykker, og hvor jeg
udelukkende har set ”varerne”, men det
var ikke det, der skete den dag i Berlin.
Det, jeg så, var billeder fra Nazitiden,
hvor jødernes værdigenstande var samlet.
Det var en meget mærkelig oplevelse,
idet jeg var i helt andre tanker, da
disse billeder dukkede op.
At man skal ”kende sin historie for at
kende sig selv” eller omskrevet, ”at man
skal kende Berlin’s historie for at forstå,
hvad man oplever”, giver megen mening,
når man færdes i denne by. Undervejs
på vores utallige busture gav Lars
Bundgaard flere meget oplysende lektioner
i Berlin’s/Tyskland’s historie. Dette
var meget givende og bandt mange ender
sammen.
Det moderne Berlin’s arkitektur er i sig
selv fascinerende. Efter murens fald var
der et ryddet areal i 1 km’s bredde gennem
centrum, hvor der i dag er bygget
fantastiske moderne bygninger, som alverdens
arkitektskoler valfarter til for
at studere. Også det ”gamle Berlin” er
imponerende - mest fordi det er lykkedes
at genopbygge disse gamle bygninger efter
den totale sønderbombning i 1945.
Ellen M. Johnsen
15

16
... Studietur til Berlin oktober 2001, fortsat
Det sociale
arbejde
En af begrundelserne
for at turen i
år gik til Berlin
var, at vi gerne ville
høre om, hvordan
det sociale arbejde
i Øst- og
Vesttyskland er foregået
inden murens
fald, hvordan
de nu efter genfor-
eningen arbejder sammen inden for det
sociale område, og hvilke tanker der ligger
bag de forskellige projekter, vi skulle
opleve.
Turen rummede mange interessante besøg
på meget forskellige institutioner og
projekter for sent udviklede og socialt
truede børn, herunder opsøgende arbejde
for gadebørn, computertilbud, musik-,
teater- og dansetilbud, familiearbejde,
kunstneriske fællesprojekter primært
for indvandrerbørn, jobprojekt for
sent udviklede samt krisehjælp til børn.
Desuden besøgte vi to diakonistiftelser
– Stefanus Stiftung i det tidligere Østberlin
og Johannes Stiftung i det tidligere
Vestberlin. Sidstnævnte er en ”by i
byen” beliggende på ca. 110 tdr. land
med 1400 ansatte, ca. 600 anbragte
børn og unge, ca. 400 handicappede og
et tilsvarende antal ældre med plejebehov.
I Berlin er der en klar politisk holdning
til at støtte og fremme private organisationers
sociale arbejde. I dag er ca. 50%
af alle institutionspladser til børn og
unge drevet af private organisationer,
og det fremtidige mål er 80%. Dette kan
måske bl.a. begrundes i, at private organisationer
selv skal fremskaffe 9% af
driftskapitalen.
Erik Lund Nielsen
Bjørnen er fra gammel tid Berlin’s vartegn.
For tiden er byen fuld af fantasifulde bjørne
udsmykket af kunstnere. Overskuddet fra
salg af disse bjørne går til socialt arbejde.
”Vi mødte dernede mangen
en engageret idealist,
som givet i mennesker
kan tænde en gnist –
men vi skal ikke derved gå
og glemme
den slags har vi heldigvis
også i JBF herhjemme.!!”

Ved dagens begyndelse
– i en bus i Berlin
Uddrag af Knud Erik Bager
Jensens morgenandagt
Ӂrhusianernes
rejselyst afløst af
rejsefrygt” stod
der på forsiden
af Århus Stiftstidende
i onsdags
– og underteksten
lød: ”Nogle
vælger at aflyse
charterrejsen,
selvom pengene
er tabt.”
Af selve artiklen fremgik, hvad vi alle
kan tænke os til, at det er begivenhederne
den 11. september, krigen i Afghanistan
og flyulykken i Milano, der har
dæmpet rejselysten.
Vi er ikke desto mindre taget til Berlin.
Og her vil jeg kaste blikket 160 år tilbage
i tiden.
Året er 1841, hvor Søren Kierkegaard
brød med sin forlovede Regine – og i
denne efterårstid, den 25. oktober, i oprevet
sindstilstand rejste han til Berlin
og kastede sig ud i et af sine hovedvær-
ker ”Enten-Eller” – den del af det, som
hedder ”Forførerens Dagbog”.
To år senere besøger han igen Berlin –
og skriver da på det lille, men bestemt
ikke uvæsentlige skrift ”Gjentagelsen”.
(Citat om Berlin).
Søren tænker tilbage – han ser sig selv i
det Berlin, han oplevede for to år siden
– og han ved godt, hvordan han dengang
havde det. Det blev han ved med at huske
– for i en eller anden forstand kom
han jo aldrig over det.
Han havde det elendigt – han kunne ikke
finde ro og hvile for sin oprevede,
splittede, mistrøstige og tungsindige
sjæl. Og, som lige sagt, han fandt den
vel i grunden aldrig – heller ikke i Berlin.
Men han skrev alligevel dengang følgende
lille optegnelse:
”Det er dog velgjørende engang imellem
at føle, at man er i Guds Haand og ikke
evig og altid snige sig omkring i en velbekjendt
Byes Kringelkroge, hvor man
altid veed en Udvei”.
Fra København til Berlin – det var for
Søren Kierkegaard at komme fra den
lille, velkendte, overskuelige verden ud
i den store, ukendte og farlige – den, vi
alle lever i nu efter 11. september.
Men: I Guds hånd – i en usikker verden
(hvor vi ikke altid ”veed en Udvei”) – det
er, hvad vi er. Og dér er det på én eller
anden måde også altid godt og ”velgørende”
at være. (Det må vi godt lade
Søren Kierkegaard fortælle os i dag.)
... (Slutreplik af Karen Blixen….)
17

18
BDO ScanRevision hjælper virksomheder
med at vokse.
Vi ved, hvad der skal til for at skabe
vækst i virksomheder, og hvordan virksomheder
vokser i praksis. Vi kender
faldgruberne og succeskriterierne. Så
du behøver ikke gøre alle dine erfaringer
selv, men kan trække på vores.
Du er velkommen til at kontakte os,
hvis du vil høre mere om vores praktiske
erfaringer med at hjælpe virksomheder
og personerne bag dem på vej til
vækst.
BDO ScanRevision er en landsdækkende revisions- og
rådgivningsvirksomhed med 30 kontorer og 750 medarbejdere.
Se også www.bdo.dk.
Veje
til Vækst
Statsautoriseret revisor Lars Kruse
Statsautoriseret revisor Niels Enevoldsen
Statsautoriseret revisor Harry Olesen
Statsautoriseret revisor Per Kloborg
Statsautoriseret revisor Poul Borghus
%'2
BDO ScanRevision
Statsautoriseret
revisionsaktieselskab
Silkeborg
Godthåbsvej 4, 8600 Silkeborg
Tlf. 89 22 30 00, Fax 89 22 30 01
E-mail: Silkeborg@bdo.dk
Uddrag af Jens Nørgård’s
morgenandagt ”OM VÆRDIER”
Hvad er det, som
binder os til tilværelsen,
til hinanden,
til livet,
til troen på, at
der er en mening
med tilværelsen?
Jeg vil prøve at
forklare det ved
at overveje, hvad
værdi er for noget.
Et menneske
uden værdier kan man ikke tale
med eller stole på - det er som en hjemmelavet
hundredelap, der ikke kan bruges
til noget.
Måske er moderens første kys på sit nyfødte
barn den første prægning af værdier
fulgt af fællesskabet gennem barneårene
og følelsernes spirende vækst.
Fælles værdier forbinder, og manglende
værdier skaber splid. Værdier er noget
andet end følelser, selvom der er slægtskab
imellem dem. Følelserne er en
slags modtager af værdierne, men de er
mere letbenede end værdierne. Værdier
kan slås i stykker, men følelser er troløse,
ikke mindst som de præsenteres i
TV, i salgskataloger og i aperitiffer i det
menneskelige samfund.
Troen rummer værdier i sig. Da Jomfru
Maria første gang kyssede sin dreng, da
skabtes der en forbindelse mellem den
fjerne Gud og det nære menneske - en
forbindelse, som vi i troen fastholdes i.
Værdierne er fundamentet i vor menneskelighed,
men hvor kommer de fra? De
er som snefnug i vort liv. I mødet med
andre værdier bliver vi klar over, hvilke
værdier vi selv bygger på - det oplever
mange i disse år, hvor en anden værdiform
rører ved os, men sådan har det altid
været.
For disciplene var Jesus den altafgørende
værdi for dem. Om ham skrev de til
sene slægter, om ham fortalte de på den
lange rejse rundt i verden fra Paulus’
vandring til nutidens missionærer. Takket
være dem og millioner af andre har
vi bygget et samfund. Takket være dem
har hans budskab, hans ord og tanker
givet os de værdier, vi kan leve på, og
som vi har skabt en verden af.
Det er ham, der har sendt os ud i verden
med den opgave at leve vort liv i ansvar
på samme tid i bundethed og frihed.
Han har ikke sendt os ud med en bog
under armen, men med den absolutte
værdi, som han selv er. Ganske vist kan
vi læse om ham, for de første disciple er
jo borte for længst. Nogle af jer husker
måske, at I engang fik et brev fra et
kært menneske - læst af andre var det
måske nogle mærkelige opstyltede ord,
men læst af jer var det det skønneste og
lifligste af alt, for der var en værdi bagved,
nemlig kærligheden. Sådan er
evangelierne et kærestebrev til os.

Morgenandagt af Ulla Nørager
Der er ting, det er
svært at skrive digte
om uden at forfalde
til klichéer.
Det gælder kærligheden
- det gælder
naturen, årstiderne
og meget andet.
Og det gælder også
glæden ved at vågne
op til en ny, blank dag. For de herlige
morgensalmer, som allerede findes i vores
danske tradition, er de poetiske billeder
ligesom brugt op.
Dét er også det problem, digteren Benny
Andersen støder på, da han en dag sætter
sig for at skrive et digt om morgenglæden.
”Morgenstund” kalder han det -
og hør så her, hvordan det går!
MORGENSTUND
Morgen
Et eneste ord har man nået at skrive:
Morgen
og straks har man alle de gamle
skriverkarle på nakken
forgængere angriber altid bagfra
ser én over skulderen
flår i papiret
slås om kuglepennen
enkelte kommer med hviskende forslag
andre råber i munden på hinanden
hvordan overhovedet få et ord indført
ud over det ene
man nåede at skrive
For morgenstund har ikke bare guld i
mund, den forgylder klippens top og
bjergets side
og mens jeg prøver at få øje på
det åndssvage bjerg
vågner alle Guds favre blomster og fugle
små og gir sig til at
titte til hinanden, titte til hinanden
vifte med det ene bryn
men de gamle skvadderhoder er langtfra
færdige med at diskutere guld
thi nok står der skrevet at
som guld er den årle morgenstund
men den spreder det også på sky
mens sneglen med gyldentækket skjold
på ryg
må vandre frem og tilbage og tænke
nok er jeg sløv og tålmodig
men dette må snart få en ende
Undskyld siger jeg
det er egentlig mit digt
hvis jeg bare kunne få lov til at skrive det
Men så begynder nogle af de gamle rødder
at springe op og spænde bælte
mens andre slår løs på deres strenge
og solen rinder op og ned ad østerlide
Hvad med den rosenfingrede dagning
spør en gammel blind indvandrer
Næ næ svarer en anden
jeg holder på jordens bold der skal gløde
nu er vi med i VM-fodbold igen
Hør her siger den tredje
og skodder sin tolvte smøg:
Jorden har vendt sig en omgang
i sin store himmelseng
Og så tager fanden ved dem
Mens lysvæld efter lysvæld
stiger af papirets skød
ryger de gamle originaler
i totterne på hinanden
sparker hinanden over versefødderne
kyler jamber gennem lokalet
skanderer hinanden på det groveste
giver hinanden en på sonetten
jeg bliver nødt til at smide hele bundtet ud
ærbødigt men bestemt
Lukketid de herrer
Tilbage til bogs
til sengs, til sangs
Nu skal her arbejdes
Morgen
foreløbig står der stadig kun
det ene lille ord
morgen
men hvilke muligheder
og dagen er kun lige begyndt.
(”Morgenstund” fra Benny Andersens:
Samlede digte 1998)
Ja, sådan ender digterens kamp for at
finde nye, poetiske billeder: han ender
med helt at give afkald på billeder og
blot konstatere det helt enkle, at det er
morgen, at dagen først lige er begyndt,
og at den er fuld af muligheder.
Men netop herved formår han at åbne
vore øjne for det uselvfølgelige i det
selvfølgelige - og at kalde en dyb og stille
glæde frem - i hvert fald i mig! Glæden
og taknemmeligheden over at få en
ny dag skænket af livets Gud.
19

20
Bare se at få begyndt –
vi er her ikke kun til pynt!
Det er ikke bare skidt
Der er i disse år brug for os i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Der er mange opgaver, der trænger sig på
- behov for nye pladser, behov for omlægninger,
behov for bygningsændringer osv.
Hos den brede offentlighed spores ofte
det indtryk, at sociale problemer bliver
større og større - tænk bare på indvandrerdebatten,
som den forløb under den
netop afsluttede valgkamp.
Både blandt de professionelle socialarbejdere
og den brede offentlighed er der
en tendens til at overdimensionere de
negative sider i den moderne samfundsudvikling
- en tendens, der forstærkes
af mediernes ensidige fokusering på negative
tendenser.
Hvis ikke man vidste bedre, måtte man
få det indtryk, at antallet af voldtægter
i Danmark var stærkt stigende. Rent
faktisk har tallet været svagt faldende
de seneste 10 år. Det samme gælder tallene
for voldelige overfald.
Og endnu mere slående: Man kunne sige,
at et af de helt afgørende målestokke
for, hvordan vi socialt fungerer som
samfund, måtte være antallet af selvmord.
I 1970’erne steg antallet af selvmord
i Danmark, og vi havde frem til
1980 anden pladsen i antallet af selvmord
pr. indbygger i Europa (kun
overgået af Ungarn). Det blev taget som
udtryk for dybe problemer i Danmark,
og det var også i den periode, vi sommetider
på ryggen af unge mennesker kunne
læse slagordet ”no future”.
Mærkeligt nok er det et emne, man ikke
diskuterer længere, og helt ubemærket
er der sket en udramatisk ændring. I
1980 var der 1652 selvmord i Danmark,
i 1998 var tallet 763 - en uhørt ændring
til det bedre. Det giver ikke anledning
til overskrifter i medierne, og der forskes
ikke i det. En enkelt avis - Weekend
Avisen - prøvede at undersøge sagen,
men alle de forskere, man spurgte,
måtte indrømme, at de ikke anede, hvad
der lå bag.
Min pointe er selvfølgelig ikke at gå
over i den anden grøft, men kun at fremhæve
det kendte faktum, at tingene altid
er mere nuancerede, end de giver sig
ud for at være, og det gælder også i socialt
arbejde. Det moderne samfund og
den moderne livsstil har nogle negative
konsekvenser, men også en lang række
positive.
Gråzone mellem
institution og virkelighed
Under alle omstændigheder ved vi, at
der er behov for en indsats i forhold til
de svagest stillede børn, unge og familier,
og efter beskeden evne prøver vi i foreningen
at leve op til de klare behov, der
er for flere pladser til børn og unge.
Ikke mindst har vi oplevet et pres fra
forvaltningerne omkring mangel på
pladser til børn med behov for længerevarende
ophold, og på ungeområdet drejer
det sig især om unge med generelle
udviklingsforstyrrelser eller psykiske
problemer.
Sidste år lykkedes det således at åbne 2
nye opholdssteder for at imødekomme
disse behov - Opholdsstedet Fjorden ved
Lemvig, der retter sig mod børn med be-

hov for længerevarende ophold og Opholdsstedet
Skæring Hedevej i Århus,
der retter sig mod unge med generelle
udviklingsforstyrrelser.
Efter en lidt langsom start blev Opholdsstedet
Fjorden fuldt belagt i første
halvdel af 2001, og siden har vi oplevet
rigtig mange henvendelser, som vi desværre
ikke har kunnet imødekomme.
Opholdsstedet i Skæring fik hurtigt sine
pladser besat, og vi må konstatere, at
der fortsat er en lang venteliste på dette
område.
I et positivt samarbejde med såvel Vejle
som Århus Amt arbejder vi videre med
disse problemstillinger. I de kommende
år kan vi på Børne- og ungdomspensionen
Borgmesterbakken åbne yderligere
6 børnepladser via en omlægning og udvidelse
af Borgmesterbakkens tilbud. I
Århus står vi foran en stor udvidelse af
Ungdomshjemmet Holmstrupgård, idet
foreningen bygger en ny døgnafdeling
med plads til 8-10 unge med psykiske
vanskeligheder.
Hvis vi kigger lidt frem, er der næppe
tvivl om, at ét af de kommende års udviklingsfelter
bliver ”gråzoneområdet”
mellem ”institutionsanbringelse” og
”virkeligheden”. Allerede i 1998, da vi
fik serviceloven til erstatning for bistandsloven,
indgik der i den nye lovs
tankegods tendenser til at fjerne institutionsbegrebet.
Min påstand er, at de kommende års udviklingsfelt
i høj grad bliver sociale tilbud,
der ligger i feltet mellem institutionerne
og ”det almindelige liv”.
Udslusningsboliger
Det er næppe tilfældigt, at Jysk børneforsorg/Fredehjem
netop her i slutningen
af 2001 har fået til opgave at etablere
såkaldte udslusningsbofællesskaber i
såvel Thisted som i Silkeborg. Der skal
etableres boliger til unge med særlige
behov, og disse unge skal bo sammen
med andre ressourcestærke unge. Til at
forestå dette boligtilbud etableres en
særlig boligforening. Vi går altså ud og
påvirker boligmiljøerne og gør dem tilpas
rummelige, således at vi styrker
mulighederne for at integrere de svageste
i det almindelige samfund.
Efter et meget langt tilløb er det nu også
lykkedes os at få taget det første spadestik
til et lignende banebrydende projekt,
nemlig et kollektivt bofællesskab i
Ellengårdens have - et længerevarende
botilbud til enlige forsørgere eller enlige,
der ikke kan bo i traditionelle boligmiljøer.
I stedet for en gentagen tilbagevenden
til institutionsophold er Ellenbo et
forsøg på at udvikle en mellemform mellem
institution og privat bolig, som bliver
spændende at samle erfaringer fra.
Med udgangspunkt i Solbakken i Århus
overvejer vi i foreningen at etablere et
særligt botilbud til studerende i Århus,
hvor vi ønsker at kombinere kollegieformen
med bofællesskabsformen.
Også på børneområdet oplever vi nu en
stigende interesse for denne ”gråzone”. I
arbejdet med at støtte forældre med
svag forældreevne efterspørger man i
stigende grad fleksible løsninger i form
af baggrundsstøtte, aflastningsophold
osv. Også på dette felt ”rumler” vi med
overvejelser om at styrke vores indsats,
idet vi arbejder med at udvikle et tilbud
om aflastningsfamilier i disse oftest
svære familiesager. Der er tale om et
meget spændende udviklingsarbejde,
der sker i samarbejde med socialrådgivere
ansat i nogle af landets landboforeninger,
idet vi i forvejen har et samarbejde
omkring feriefamilier på landet
for børn med særlige behov.
Jysk børneforsorg/Fredehjems basis og
idégrundlag er i høj grad at danne bro
mellem det virkelige liv og det professionelle
sociale arbejde, og derfor bør vi også
gå foran, når vi skal arbejde i det ofte
vanskelige farvand, der er i den beskrevne
gråzone.
Vores opgave bliver den samme, som
”Den vanskelige fætter” oplever i Benny
Andersens digt af samme navn:
”som ved at holde dilemmaer farbare
moseugler i hævd
fedtefadet klar
er med til at holde os i live”.
Lars Bundgaard
21

22
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Ellengården:
Bethesdavej 81, 8200 Århus N
☎ 86 16 76 99, fax 86 16 76 55
E-mail: mail@jyskborneforsorg.dk
Hjemmeside:
http://jyskborneforsorg.dk
Formand: Jette Hansen
☎ 65 39 18 38, fax 65 39 18 36
mobil: 40 74 93 39
Administrationschef: Lars Bundgaard
mobil: 40 54 36 92
Forretningsfører: Pia Thomasen
mobil: 40 54 36 91
Administrationens lokalnumre:
Lars Bundgaard: . . . . . . . . . . . . . 10
Pia Thomasen . . . . . . . . . . . . . . . . .11
Hanne Vestergaard . . . . . . . . . . . . .12
Ellen Johnsen . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Grethe Jessen . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Susanne Borup Nielsen . . . . . . . . .15
Pedeltjenesten . . . . . . . . . . . . . . . . .19
Jysk børneforsorg/Fredehjems hovedbestyrelse:
Formand:
Socialrådg. Jette Hansen
Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby
☎ 65 39 18 38
Næstformand:
Tidl. afd. leder Erik Lund Nielsen
Spergelbakken 11, 8520 Lystrup
☎ 86 22 13 30
Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen
Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals
☎ 74 41 56 14
Lektor Anders Graven
Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens
☎ 75 65 76 23
Sognepræst Annelise Søndengaard
Præstegården, Ørnstrupvej 102,
8520 Lystrup
☎ 86 22 11 12
Advokat Aksel Holst Nielsen
Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg
☎ 86 82 78 11
Socialpædagog Grethe Nicolaisen
Handicapinstitutionen Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
☎ 86 25 26 22
Sognepræst Lars Mandrup
Skolevangsallé 72, 8240 Risskov
☎ 86 17 95 31
Regnskabskonsulent Mogens Gregersen
Langkærvej 8, 1.th.,
8381 Tilst
☎ 86 24 06 48
Lærer Ellen Østergaard
Lynggårdsvej 24, Svejbæk,
8600 Silkeborg
☎ 86 84 69 06
Sygehuspræst Ulla Nørager
Østergade 34, Laurbjerg, 8870 Langå
☎ 86 46 82 41 – 86 46 80 32
Leder Kim Blach Pedersen
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
☎ 86 40 55 44
Sognepræst Knud Erik Bager Jensen
Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg
☎ 86 27 03 25
Intern kurator Ingrid Rønne
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
☎ 86 82 07 95
Tidl. tale-/hørepædagog
Ingrid Winfeld-Lund
Søndergade 45, 7620 Lemvig
☎ 97 82 29 49
Afd.bestyrer Poul Jørgensen
Elmevej 9, 8450 Hammel
☎ 86 96 17 64

Institutionsfortegnelse:
Børne- og Ungdomspensionen
Borgmesterbakken
Borgmesterbakken 24,
8700 Horsens
☎ 75 62 13 33, fax 75 62 29 25
Forstander: Peter Rabjerg
Formand: Mogens Gregersen
Udebo
Nørrebrogade 9, 8700 Horsens
Tilknyttet Børne- og
Ungdomspensionen
Borgmesterbakken
Nørresø Børnepension
Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg
☎ 86 62 05 88, fax 86 62 07 11
Forstander: Peder Jensen
Formand: Marianne Koch
Familiebo/Familiebo’s Børnehave
Jellingvej 4, 7100 Vejle
☎ 75 82 16 46, fax 75 82 15 45
Ledere: Sanne og John Juhler
Hansen
Formand: Poul E. Rasmussen
Sct. Johannes’ Familiehus
Jellingvej 39, 7100 Vejle
☎ 75 72 57 04
Ledere: Sanne og John Juhler
Hansen
Formand: Jeanette B. König
Handicapinstitutionen Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
☎ 86 25 26 22, fax 86 25 22 31
Forstander: Mona Engelbrecht
Formand: Annelise Søndengaard
Bofællesskabet Skovbakkevej
Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand
☎ 86 26 17 93
Tilknyttet Handicapinstitutionen
Birkebakken
Bofællesskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
☎ 86 25 80 33 + selvvalg 33
Tilknyttet Handicapinstitutionen
Birkebakken
Ungdomshjemmet Holmstrupgård
Holmstrupgårdvej 39,
8220 Brabrand
☎ 86 24 04 11, fax 86 24 70 84
Forstander: Knud Byskov
Formand: Jette Hansen
Træ & Byg
Ellengården, Bethesdavej 81,
8200 Århus N.
☎ 86 16 76 99 – mobil 40 18 70 90
Leder: Jens Erik Hougesen
Formand: Jens Nørgård
Ellengårdens Børnehus
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N.
☎ 86 10 01 80
Leder: Jette Trentemøller
Formand: Annelise Søndengaard
Ellengårdens Familiepension
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N.
☎ 86 10 00 60
Forstander: Joan Carstensen
Formand: Erik Lund Nielsen
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
☎ 86 82 08 11, fax 86 81 25 20
Forstander: Kjeld Bødker
Formand: Knud Erik Bager Jensen
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
☎ 86 80 45 22, fax 86 80 41 50
Forstander: Jelva Fiskbæk
Formand: Ellen Østergaard
Silkeborg Jobtræning
Ladelundsvej 17, 8600 Silkeborg
☎ 86 81 42 55
Tilknyttet Bo/Skole/Job
Jægergården Efterskole
Dyrehavevej 28, Gjerrild,
8500 Grenaa
☎ 86 38 44 66, fax 86 38 44 67
Forstander: Marianne L. Nielsen
Formand: Erik Lund Nielsen
Havredal
Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup
☎ 86 66 22 30, fax 86 66 25 31
Leder: Poul Erik Clausen
Formand: Anders Graven
Café Lytten
Lillehammervej 17, 8200 Århus N.
☎ 86 78 69 69
Ledere: Vibeke og Bo Scharff
Formand: Anders Graven
Bo- og Jobprojekt Elmelund
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
☎ 97 91 24 23
Forstander: Alice Andersen
Formand: Wagner Fonseca
Jysk børneforsorg/Fredehjems
Lejlighedsprojekt
Ellengården, Bethesdavej 81,
8200 Århus N.
☎ 86 16 76 99, fax 86 16 76 55
Konst. leder:
Bodil Vinther Andersen
Formand: Solveig Randrup
Høvej-ejendommen
(Boliger til socialt arbejde)
Høvej 35-37, 8520 Lystrup
Jysk børneforsorg/Fredehjems
Sommerlejrprojekt
Ellengården, Bethesdavej 81,
8200 Århus N.
☎ 86 16 76 99, fax 86 16 76 55
Leder: Ellen Johnsen
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
☎ 98 99 01 36, fax 98 99 02 36
Ledere: Anni og Ole Glarkrog
Formand: Annelise Søndengaard
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
☎ 86 40 55 44, fax 86 40 57 49
Forstander: Kim Blach Pedersen
Formand: Bent Lunø
Opholdsstedet Skæring Hedevej
Skæring Hedevej 175,
8250 Egå, ☎ 86 22 90 08
Leder: Lis Bendixen
Formand: Ulla Nørager
Opholdsstedet Fjorden
Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig
☎ 97 81 09 33, fax 97 81 08 33
Ledere: Jacobina og Hans Dahl
Formand: Ingrid Windfeld-Lund
Døgntilbuddet Solbakken
Egebæksvej 26, 8270 Højbjerg
☎ 86 27 12 33, fax 86 27 04 35
Forstander: Lone Barsøe
Formand: Knud Erik Bager Jensen
Det Frie Solbakken
Konsulent: Karsten Torst Pedersen
☎ 86 15 38 80
Formand: Poul Jørgensen
Boligselskaber tilknyttet Jysk
børneforsorg/Fredehjem:
Boligselskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Formand: Annelise Søndengaard
Boligselskabet Nørre Allé 22
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Formand: Erik Lund Nielsen
Bogruppen Adelgade
Adelgade 12, 8900 Randers
Formand: Erik Lund Nielsen
Boligselskabet Ellenbo
Under opførelse
23