Havets økosystem - en introduktion (pdf) - Fiskericirklen

KAPITEL 01
HAVETS ØKOSYSTEM
- EN INTRODUKTION
Et økosystem kan beskrives som et miljø
med organismer. Det er en samling af
organismer: bakterier, svampe, planter og
dyr i et afgrænset område. En skov, en savanne,
en sø eller et hav er alle eksempler
på et økosystem. Udover organismerne består
økosystemet også af det omgivende
miljø. I havet er det blandt andet vandet,
salte, mineraler, luftarter og forskellige
organiske og uorganiske stoffer.
Alle de levende organismer i et økosystem
lever i samspil med hinanden og med
omgivelserne. Nordsøen er et økosystem,
Østersøen er et andet økosystem. Det er
forskellige forhold, der gør sig gældende,
som du kan læse om i kapitel 5. Men der er
også nogle helt generelle træk, der er fælles
for det, man kalder havets økosystem.
2
HAVETS ØKOSYTEM - EN INTRODUKTION
I havet lever der mange forskellige dyr og planter. Alle de levende organismer i havet lever i samspil
med hinanden og omgivelserne. Nogle organismer er føde for andre og nogle organismer
konkurrerer om den samme føde. I det følgende får du en kort introduktion til det, man kalder
havets økosystem. Selvom forskellige havområder er forskellige og altså forskellige økosystemer,
så er der også nogle helt generelle træk, der er fælles.
HAVET
Havet udgør ca. 2/3 af jordens overflade. Ca. 97% af
alt vand på jorden findes i havene.
F A
A K KKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKK T TTTA
FØDEKÆDER
Det hele starter med planterne, der kan
vokse ved hjælp af sollys. I havets økosystem
vil der hovedsagligt være tale om
planteplankton. Planteplankton er mikroskopiske
alger, der svæver frit i vand-
masserne. Du kan læse mere om havets
planter i kapitel 4. Planteplanktonet bliver
ædt af dyreplankton, der er smådyr, der
svæver frit rundt i vandet. Dyreplanktonet
kan blive ædt af nogle små fisk, der så igen
bliver ædt af nogle større fisk osv. En sådan
række af organismer, der æder hinanden
kaldes en fødekæde:
planteplankton ñ dyreplankton ñ småfisk ñ rovfisk
Til sidst i fødekæden kan der også være
enten fugle, havpattedyr eller mennesker.
Dette er en meget forenklet fremstilling af,
hvordan det går til i havet, men det giver
en vis forståelse for sammenhængen. I
havet er der mange fødekæder og mange
af fødekæderne lapper over hinanden
og danner et helt net af fødekæder - et
såkaldt fødenet.
FF AA K T A
PLANKTON
Ordet plankton er af græsk oprindelse og bruges
som betegnelse for de organismer, hvis egenbevægelse
er mindre end vandets, og derfor mere eller
mindre passivt transporteres med af vandet.
Planktonorganismer er som regel meget små og
svære at se med det blotte øje.

KAPITEL 01
Det planteplankton, der ikke bliver ædt,
dør og drysser ned på havbunden (sedimentation).
Det samme gælder andre døde
organismer og ekskrementer. Alt dette
organiske materiale kaldes detritus. Der
er mange organismer på havbunden, der
lever af detritus. Det gælder f.eks bakterier,
orme, krebsdyr og muslinger. Nogle
af bunddyrene æder også hinanden og
bliver så igen ædt af fisk. Det bliver hurtigt
indviklet, når man forsøger at få overblik
over fødekæderne. Hvem æder hvem og
hvor meget?
Princippet i en fødekæde er, at man inddeler
de enkelte led i fødekæderne i trin
eller niveauer. Hver gang det organiske
stof går gennem et led i fødekæden, går
en stor del tabt. Det bruges som brændstof
ved ånding.
3
HAVETS ØKOSYTEM - EN INTRODUKTION
Kun en lille del af det spiste indgår til opbygningen
af organismen, dvs. til opbygning
af biomasse. Niveauerne vil være de
samme i alle fødekæder, men det vil være
forskelligt, hvilke organismer, der udgør de
forskellige niveauer.
1.1 HAVET SOM ØKOSYSTEM
Figuren her viser en forenklet oversigt over havets økosystem.
Mikroskopisk planteplankton udnytter sollys og
næringssaltene i vandet til at vokse, så der kommer mere
planteplankton. Planteplanktonet ædes af dyreplanktonnet
osv. En del af planteplanktonet omsættes i vandsøjlen
gennem det man kalder pelagiske fødekæder, mens en
anden del vil synke ud af vandsøjlen og blive omsat på og
i havbunden – i det man kalder de bentiske fødekæder.

KAPITEL 01
FF A K T A
BALANCEN I ØKOSYSTEMET
Fiskebestande er det, man kalder en
levende ressource. En levende ressource
er i modsætning til f.eks. kul, olie og gas i
stand til at formere og genskabe sig. Hvis
omgivelserne giver mulighed for det, vil
bestanden kunne genvinde en væsentlig
del af sin hidtidige størrelse. En given fiskebestand
kan dog ikke vokse ubegrænset.
Selv uden fiskeri vil der være begrænsninger
i form af mangel på føde, ældre fisk
æder de yngre, én fiskeart æder systematisk
en anden osv.
I dag har fiskeri stor betydning og kan
forårsage store forandringer i havets økosystem.
Vi ved bare ikke altid hvordan. For
hvad sker der egentlig i resten af øko-
systemet, når man påvirker en del af det.
Og hvilke påvirkninger betyder mest. Det
kan man kun få svar på, hvis man ved,
hvordan de enkelte grupper af organismer
i økosystemet, f.eks. fiskebestande, er
afhængige af hinanden. Desværre ved man
slet ikke nok om disse meget komplicerede
sammenhænge.
4
TROFISKE NIVEAUER
Hvert led i fødekæden kan ses som et trin i en pyramide
som vist i figuren. Hvert trin kaldes et trofisk
niveau. En fisk er på et højere trofisk niveau end
en planktonalge. Hver gang, man går et niveau op,
svinder biomassen ind, fordi en stor del af energien og
stofferne i føden bruges til at holde organismen i live.
Som tommelfingerregel kan man sige, at jo højere man kommer op i
fødekæden, desto større mængde føde skal der til for at producere et
kilo fiskekød. I eksemplet vil 200kg planteplankton kun give grundlag
for at producere 1kg tun. Det vil sige, at der sker et stort energitab, når
man bevæger sig op gennem fødekædehierarkiet.
HAVETS ØKOSYTEM - EN INTRODUKTION
Man taler ofte om balancen i et økosystem,
og det er ofte i forbindelse med, at balancen
er forstyrret i en eller anden grad. Et
økosystem er nemlig en dynamisk størrelse,
der hele tiden reagerer på forandringer
i omgivelserne. Der findes næppe noget
område på jorden, der ikke i mere eller
mindre grad er påvirket af menneskets
aktiviteter i form af f.eks. fiskeri eller forurening.
Og det gør for så vidt heller ikke
noget. Kunsten er bare, at påvirkningen
ikke må være større end, at man skal kunne
fortsætte sin aktivitet, hvis det er det, man
gerne vil. Klimaforandringer kan enten
være naturlige eller menneskeskabte og
har stor betydning for f.eks.temperatur og
havstrømme og dermed livet i havet.
TOPROVFISK
PLANTEPLANKTON
ROVFISK
SMÅFISK
DYREPLANKTON
TUN
MAKREL
SILD
SMÅKREBS YNGEL
ALGER