Nr. 8 oktober 2012 35. årgang - Redderen

Redderen
Nr. 8 oktober 2012 35. årgang

2
Kolofon
REDDERNES
LANDSKLUB
Redderen
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil ........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil ........ 28 91 29 80
E-mail: journalist@redder.dk
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere,
brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler
og politikere samt beredskabs-
og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
Forsidefoto: Rune Dyrholm
ISSN nr. 1603-1660
Indhold
Side 6
Side 15
Side 20
Redderen 35. årgang
Panser i
Næstved
Sjællandske Falck-pensionister
besøgte Gardehusarregimentets
Veteran
Panser- og Køretøjsforening,
hvor et par reddere
er aktive.
Seminar
hos 3F
”Præhospital indsats -
hvem redder dig” var overskriften
på et spændende
seminar, som 3F hovedkvarteret
i København
lagde hus til.
Ny flot
station
Solen skinnede og fremmødet
var godt, da den
flotte nye beredskabsstation
i Holstebro blev indviet
efter alle kunstens regler.
Redningsaktion i isbjørnenes land .................. 4
Panser-veteranerne elsker skruedage og skarpe skud .. 6
Analyse af kompetencebehov i den liggende sygetransport 10
Facebook med omtanke .......................... 14
Det kræver dokumentation at sætte dagsordenen ...... 15
Projekt har kortlagt det præhospitale landskab ........ 16
Lægeformand: Teamwork i marken løfter
både læger og reddere. .......................... 18
Flere reddere til Nicaragua ....................... 19
Ny beredskabsstation i Holstebro blev indviet ......... 20
Nordjyder fik pris for modig redningsaktion ........... 22
Sidste chance i RL’s logo-konkurrence. .............. 24

Nr. 8 oktober 2012
Leder
Klare konklusioner
En helt ny undersøgelse af pris og effekt af forskellige komponenter i det
præhospitale beredskab blev offentliggjort tidligere på måneden på initiativ
af RUS/3F.
Som omtalt inde i bladet skete det på en konference med deltagelse af en
række relevante nøglepersoner inden for politik, forvaltning og uddannelse,
og for redderne var det uhyre positive konklusioner og pointer, som forskerne
bag undersøgelsen præsenterede.
Mange af de ting, som afdækkes i rapporten, kan vi ikke sige kommer overraskende
for os. Når eksempelvis paramedicinerne roses fra alle sider for at
have givet et betydeligt kvalitetsløft i det præhospitale beredskab, så undrer
det os ikke.
Og at primærambulancer og redderbemandede akutbiler fremhæves for
en ”Cost-benefit” faktor, som ingen andre elementer ude på landkortet kan
hamle op med, kommer det heller ikke bag på os.
Men det banebrydende er, at det er uvildige og respekterede forskere, der
siger det, på baggrund af grundige studier. Rapporten er ikke et partsindlæg
– den er udarbejdet af en uafhængig, statslig institution, og bør derfor
få betydelig gennemslagskraft som vejviser for regions- og landspolitikerne
på det præhospitale område.
Og som en krølle på halen kan vi vist nu slå fast med syvtommersøm, at det
snart er en saga blot med anæstesisygeplejersker på gader og stræder. Det
har tidligere undersøgelser allerede indikeret, og den nye rapport er meget
klar: Der er ingen ekstra effekt ved en anæstesisygeplejerske kontra en
paramediciner. Læg dertil paramedicinerens langt større skadestedserfaring
samt at han/hun – i modsætning til sygeplejerskerne – kan arbejde alene
(og dermed langt billigere) – så må skriften vist stå tydeligt på væggen...
Bliv medlem af RAV
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
Se mere på www.redderafverden.dk
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne
tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige
årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat
kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner
og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring
på redder.dk under ”Medlemsservice”,
”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
REDDER AF VERDEN
DANMARK
3

4
Redningsaktion i
isbjørnenes
land
Øvelsen Sarex 2012 i Grønland
var en stor oplevelse
for Aalborg-paramediciner
Michael K. Andersen
Af Flemming F. Kyster
Fotos: Rune Dyrholm
og Michael K. Andersen
Der er på alle måder langt fra Aalborg til
det nordøstlige Grønland.
Det erfarede Michael K. Andersen,
paramediciner i Limfjordsbyen, da han
og resten af Eskadrille 690 (Flyvevåbnets
luftevakueringsenhed) midt i september
deltog i den store internationale
øvelse Sarex 2012.
Som nævnt i sidste nummer af RED-
DEREN var scenariet for øvelsen, at
et krydstogtsskib var gået på grund i
Kong Oscars Fjord i Nordøst-Grønland.
Skibet tog vand ind og havde haft brand
ombord, og der var flere tilskadekomne
og et par omkomne.
Mobilteam
Første etape for Michael Andersens
enhed var turen i Hercules transportflyet
fra Flyvestation Aalborg via Island til
Mestersvig på Grønlands Nordøstkyst.
Folkene gik straks i gang med at tømme
flyet og rigge det til, så det var klar
til at modtage patienter fra krydstogtsskibet,
som blev ”spillet” af det danske
inspektionsskib Triton.
Det fem mand store mobilteam, som
Aalborg-redderen tilhører, havde ikke
fået information om, hvordan de skulle
transporteres de 110 kilometer ud til Ella
Ø, ud for hvilken skibet var grundstødt.
- Først var der tale om, at vi skulle
med det islandske redningsskib Thor,
men det endte med, at vi blev fløjet med
en lille Twin Otter maskine. Det harmonerer
jo godt med en virkelig situation, hvor
det ikke er givet på forhånd, hvordan
transport og logistik skal organiseres,
bemærker aalborgenseren.
Kort landingsbane
Selv som erfaren svæveflyver var turen
og ikke mindst landingen med det lille
fly en oplevelse for Michael Andersen.
De canadiske Twin Otter fly er meget
velegnede til korte landingsbaner, og
de egenskaber var der i sandhed brug
for på Ella Ø, hvor ”landingsbanen” kun
akkurat er lang nok til at lande og lette,
beretter paramedicineren.
Natten blev tilbragt i den navnkundige
polarforsker Lauge Kochs hytte.
Hvide vandaler
Bygningen er naturligvis uden wc og
andre bekvemmeligheder, men den er
ganske velholdt. Der er dog vandaler i
området, som kan være hårde ved bygningerne
i området, nemlig isbjørnene.
- Bare fire dage forinden havde der
været isbjørne, som havde ødelagt
noget af en væg for at komme ind til
tørrede fisk tiltænkt slædehundene. Så
alle sanser var vakt, når man var ude
for at forrette sin nødtørft, griner Michael
Andersen.
Han tilføjer, at det var en oplevelse med
et stort element af historiens vingesus at
sove i den berømte polarforskers hytte.
Triage på skibet
Redderen 35. årgang
Næste dag startede hovedfasen i øvelsen.
Islandske redningsfolk sejlede
Michael Andersen og to andre ud til
”ulykkesskibet”, hvor de behandlede og
lavede triage blandt ”ofrene”.
De politielever, som skulle være figuranter,
blev imidlertid meget forsinket på
grund af hårdt vejr i Sydgrønland, så det
gav lidt forstyrrelser i øvelsesafviklingen.

Nr. 8 oktober 2012
Men det lykkedes at få tingene på
sporet på skibet, hvor kuldepåvirkninger,
forbrændinger og brækkede lemmer var
nogle af de typiske skader efter grundstødningen
og den eksplosionsagtige
brand ombord.
Fløjet til Island
Omkring en snes tilskadekomne passagerer
blev herefter bragt med gummibåde
ind til det ”traumecenter”, som
islandske og danske enheder havde
indrettet på Ella Ø.
Stabiliserede patienter blev med flere
helikoptere fløjet til Mestersvig, under
ledsagelse af Michael Andersen og
andre redningsfolk fra eskadrillen.
Fra Mestersvig, hvor i øvrigt også det
internationalt anerkendte hypotermi-team
fra Aalborg var indsat, blev patienterne
fløjet med Hercules til sygehus på Island.
Pizza og Spaghetti
Dermed var den danske eskadrilles
opgave for så vidt afsluttet. Og aftenen
i Mestersvig blev noget mere fornøjelig
Det kræver en dygtig pilot at
håndtere den ujævne og korte
landingsbane på Ella Ø.
Hercules´en klarede den lidt usædvanlige
"lufthavn" i Mestersvig fint.
rent kulinarisk end frygtet. For i stedet for
kedelige feltrationer fik Andersen & Co.
lov at kreere hjemmelavet pizza, spaghetti
og kødsovs samt kyllingeschnitzel
af stedets depot – forudsat at de nøje
registrerede, hvad der blev taget, så der
kunne fyldes op på hylderne igen.
- Vi lavede mad til omkring 40 mand –
islændinge, folk fra Beredskabsstyrelsen,
politifolk med mere, og det var super
hyggeligt, fortæller Aalborg-redderen.
Enestående oplevelse
Dagen efter gik turen tilbage
til Flyvestation Aalborg
efter nogle dage, som både
fagligt og personlig var en
enestående oplevelse.
- Det var slet ikke til at få
armene ned. En helt fantastisk
natur og en helt fantastisk
oplevelse var det, konstaterer
Michael Andersen.
Alt i alt vurderer han, at
Sarex var en succes, både
overordnet og for det danske
kontingent.
I opslåede telte ved Mestersvig
klargøres "tilskadekomne" til at
blive fløjet til yderligere behandling.
Også bygninger anvendt af
Sirius-patruljen blev inddraget
til behandlingen.
5
Han var imponeret over de canadiske
kolleger, som sprang ud i faldskærm
for at komme til det nødstedte skib. Det
gjorde, at de var nogle timer hurtigere
ombord end kolleger fra andre lande.
- Det er naturligvis meget afhængigt
af vejr og vind, om den slags kan lade
sig gøre, men det var da værd at overveje,
om det var noget, vi danskere også
skulle have på repertoiret, slutter Michael
K. Andersen, som er blevet en kæmpe
oplevelse rigere efter øvelsen i Nordøstgrønland.
Man mærker historiens
vingesus, når man opholder
sig i polarforsker
Lauge Kochs hytte.
Paramediciner Michael K.
Andersen (billedet), kollegaen
Johnny Brogaard fra Skive og
de øvrige reddere fik en stor
oplevelse i Grønland.

6
Panser-veteranerne
Elsker skruedag
Falck-pensionister
besøgte forening i
Næstved, som restaurerer
militære køretøjer
Af Flemming F. Kyster
Hver tirsdag aften og en søndag om
måneden mødes en flok entusiaster i
Fredskovsanlægget nær Næstved til
”skruedag”.
De er medlemmer af ”Gardehusarregimentets
Veteran Panser- og Køretøjsforening”,
som har til formål at indsamle,
restaurere og bevare militærhistoriske
køretøjer fra tre sjællandske regimenter.
Navnet ”skruedag” hentyder naturligvis
til, at medlemmerne skruer og regerer
på alt fra hestevogne og gamle militære
Folkevogns-bobler til kæmpe Leopard og
Centurion kampvogne.
Køretøjerne bliver vel at mærke ikke
sat i stand for at blive sat ind på et fint
RL-næstformand Morten Andersen
byder Falck-pensionisterne velkommen
til Fredskov-anlægget ved Næstved,
hvor Gardehusarregimentets Veteran
Panser- og Køretøjsforening holder til.
museum og samle støv. De skal formidle
et stykke militærhistorie ved at blive
BRUGT, lyder filosofien.
- På museer får børnene at vide, at
de ikke må pille ved noget. Det må de
godt, når vi præsenterer vores køretøjer.
Går der noget i stykker, laver vi det bare
igen, fortæller Ken S. Jørgensen, ”KS” i
daglig tale, som er foreningens næsten
alvidende levende leksikon om militærhistorie
og militære køretøjer.
Landets største
Redderen 35. årgang
At mange medlemmer elsker at køre
rundt med kampvognene, de pansrede

Nr. 8 oktober 2012
e og skarpe skud
mandskabsvogne og øvrige køretøjer er
næppe nogen hemmelighed.
Og når foreningen hjælper Forsvaret
med at bortskyde gammel ammunition i
Oksbøl, ja så er det en byrde, som vist
ikke vejer særligt tungt på entusiasterne.
Mange medlemmer har militær baggrund
og genoplever gennem foreningen
deres tid i Forsvaret.
- Men vi har også ”slangetæmmere” (folk
fra det tidligere Civilforsvaret, red.) og mange
folk som aldrig har været soldater på
medlemslisten. Det, der forener os, er passionen
for at holde disse dejlige køretøjer i
gang, konstaterer Ken S. Jørgensen, som
selv har over 40 år i ”systemet” bag sig.
Foreningen råder blandt
andet over en håndfuld
pansrede mandskabsvogne.
Med omkring 600 medlemmer m/k
(hvoraf nogle ”kun” er støttemedlemmer)
er veteranforeningen landets største
af sin art. Aldersspredningen er fra
15 og til 85 år, og hele landet er repræsenteret,
dog naturligvis med tyngden
på Sjælland og i Næstved-området.
Skal ikke nå noget
På en skrueaften dukker der fra en
snes til 50 medlemmer op. Der bliver
ikke set skævt til nogen, hvis de ikke
har tid i en periode. Og har man en
aften mindre lyst til at kaste sig over
mekanikken og mere lyst til at drikke
kaffe og bare snakke, jamen så gør man
bare det.
- Vi skal jo ikke nå noget, påpeger
”KS” og nævner, at eksempelvis foreningens
Humber panservogn fra 1943 blev
der arbejdet på i fire år, før den stod fiks
og færdig.
En pause for næstformand
7
Men hvorfor bruge sin fritid på at bakse
med gamle militærkøretøjer?
- Når jeg kører den lange vej gennem
skoven til stedet her, så oplever jeg hver
gang, at jeg falder fuldstændig ned og
slapper af, forklarer Morten Andersen.

8
Denne Folkevogns-boble
har såmænd også været
brugt i militær sammenhæng
for mange år siden.
Han er næstformand i Reddernes
Landsklub, fællestillidsmand i Vestsjælland
og tidligere kampvognsmand igennem
10 år i Forsvaret, hvor han også
blev uddannet mekaniker.
- Der er pres og stress på i hverdagen,
men alt det forsvinder herude, tilføjer
Morten Andersen.
Hans klare favorit – som stammer fra
Et af køretøjerne i staldene (gardehusarer
siger ikke "garager", men "stalde")
er denne jeep. Der skal mange skruedage
til, før den på toppen igen.
tiden i Forsvaret
– er de engelsk
fremstillede Centurion
kampvogne,
og det giver mange
diskussioner og
drillerier med dem, der mere sværger til
de tyske Leopard.
Ren terapi
Fra venstre er det Michael Jørgensen,
Ken S. Jørgensen, Anders Sørensen
og Morten Andersen.
At skruedagene er en slags ventil eller
oase i en travl hverdag, bekræfter en
anden af de aktive medlemmer i foreningen,
Michael Jørgensen:
Redderen 35. årgang
Foreningen hjælper Forsvaret
med at bortskyde gammel
ammunition i det militære
øvelsesområde i Oksbøl i
Sydvestjylland. Det er en
opgave, mange medlemmer
finder alt andet end kedelig.
- Det er ren terapi at komme her. Uanset
vejr og vind skal jeg afsted, og ellers
skal konen nok puffe mig ud af døren,
for det er godt for humøret at være her.
Hun spørger nogle gange ”Hvordan går
det i skovbørnehaven”, griner Michael
Jørgensen.
En anden Jørgensen, driftschef Benny
Jørgensen fra Præhospitalt Center i
Region Sjælland, er også blandt de
engagerede medlemmer i foreningen, og
det samme er Anders Sørensen, fællestillidsmand
på Sydsjælland.
Mange af medlemmerne er ifølge ”KS”
gode til at fortælle historier, og histori

Nr. 8 oktober 2012
erne bliver aldrig dårligere med årene,
som han bemærker med et smil.
Måske får beretningerne en ekstra
tand, når foreningen holder sommerfest
og julefrokost. Næstved Taxa vil ikke
køre så langt ud ”i skoven” om natten,
men så er der heldigvis madrasser til
alle, når festen ebber ud.
Succes med Åbent Hus
Det er ikke kun på medlemsfronten, at
panser- og køretøjsforeningen oplever
stor interesse.
Da den holdt Åbent Hus, mødte et par
Den fylder godt i landskabet,
den fire tons tunge motor til
en Leopard kampvogn.
tusinde nysgerrige gæster op, hvilket oversteg
alle forventninger.
- Det var overvældende. Vores lokale
slagter, som i øvrigt er gammel husar, grillede
pølser ved arrangementet. Han måtte
tilbage flere gange for at hente nye forsyninger,
og hans svende kunne slet ikke
følge med, så på et tidspunkt var der tre
kvarters ventetid på grillpølserne, fortæller
Ken S. Jørgensen om den store besøgssucces.
Et par gæster, som især er populære i
Fredskoven, er kronprinsen og prinsgemalen.
Kronprinsen er æresmedlem af foreningen
og har skriftligt rost dens arbejde.
9
Både arbejdet med køretøjerne
og det sociale aspekt
er vigtigt for medlemmerne.
Teddy Hansen lader de 830 heste i Leopard
1-kampvognen spille lidt med musklerne.
Motoren er ikke just støjdæmpet, for larmen
er med til at skræmme fjenden.
Og prinsgemalen: Ja, han var forbi i
september i forbindelse med regentparrets
besøg i Næstved. Besøget var hyggeligt,
omend hurtigt overstået, men nok
så fint var det, at myndighederne forud
for besøget lappede vejen, malede toilettet
og lavede andre forbedringer på det
ellers ret upåagtede anlæg, så det tog
sig flot ud til prins Henriks besøg.
Så han er meget velkommen en
anden gang – måske endda årligt, som
det med et glimt i øjet lyder fra de aktive
veteraner i Næstved.

10
Torsdag den 24. januar afholdes der
workshop om fremtidens patientbefordring
hos Teknologisk Institut i Taastrup.
Analyse af kompetencebehov
i den liggende sygetransport
RUS og Teknologisk Institut samarbejder om undersøgelsen
Reddernes Udviklingssekretariat laver
i samarbejde med Teknologisk Institut
en undersøgelse af, hvilke nuværende
og fremtidige kvalifikationskrav medarbejdere
skal honorere for at leve op til
krav om patientsikkerhed og kvalitet i
løsningen af opgaverne i den liggende
patientbefordring.
I landets fem regioner transporteres
der årligt godt 200.000 patienter i liggende
sygetransporter. Den liggende
sygetransport af patienter foregår mellem
eget hjem eller plejehjem og institutioner/hospice/lægehuse/sygehuse.
I den liggende sygetransport transporteres
mennesker, som på forskellig vis er
svagelige eller syge, uden at de på tids-
punktet hvor kørslen bestilles, vurderes
at være behandlingskrævende.
Rolige og trygge forhold
Sikkerhed og tryghed under transporten
omfatter dimensioner som at transporten
opleves rolig, foregår under trygge forhold,
og at de medarbejdere som varetager
transporten optræder kompetente,
og at man mødes med værdighed og
omsorg i situationen.
Dertil kommer en række objektive
kriterier for patientsikkerheden, blandt
andet at man ikke kommer til skade
under transporten, at transporten foregår
under betryggende forhold; at sikker-
hedsprocedurer følges og anvisninger for
brug af hjælpemidler anvendes korrekt,
og at transporten foregår i køretøjer med
god hygiejne og som udstyrsmæssigt er
i orden.
Samtlige af disse forhold er under
indflydelse af kvaliteten af udstyr, retningslinjer
for udførelsen af arbejdet og
medarbejdernes kompetenceniveau.
Hvilke krav?
Redderen 35. årgang
På denne baggrund er der behov for et
projekt, der vil skabe opmærksomhed
om, hvilke nuværende og fremtidige
kvalifikationskrav, medarbejdere skal
honorere for at leve op til krav om

Nr. 8 oktober 2012
patientsikkerhed og kvalitet i løsningen
af opgaven.
Desuden skal det undersøges, hvilke
fremtidige krav, der stilles til organiseringen
af den liggende sygetransport og til
det materiel, der skal anvendes i sygetransportvognene.
Projektet vil inddrage samtlige relevante
parter inden for den liggende sygetransport
i Danmark. Det vil ske ved at få
arbejdspladser; medarbejdere og ledere,
patienter, pårørende og samarbejdspartnere
direkte i tale om temaet, og at de
sammen formulerer fremtidige indsatser
for at styrke kvaliteten af den liggende
sygetransport.
Fire ud af fem
I forbindelse med regionernes udbud af
ambulancekørslen i 2008 valgte fire ud
af fem regioner - helt eller delvist - at
adskille den liggende sygetransport fra
den akutte ambulancekørsel.
Medarbejdere der varetager liggende
sygetransport udfører ikke længere
andre funktioner inden for redningstjenesten.
Medarbejderne har dermed
afgrænsede jobfunktioner, hvor der stilles
krav til kvalifikationer omfattende fysi-
ske og psykiske sygdomme, kommunikation
og håndtering af ofte syge borgere,
borgere, der er udviklingshæmmede eller
eksempelvis har en psykiatrisk diagnose.
Mange uddannede medarbejdere
bemander i dag de nye køretøjer til liggende
sygetransport, men kravene til
sikkerhed og arbejdsmiljø i disse køretøjer
er kun beskrevet sparsomt i regionernes
udbudsmateriale. Der findes i
dag ingen lov eller bekendtgørelse, der
omhandler krav til uddannelse for de
medarbejdere, der beskæftiger sig med
liggende sygetransport, samt indretning
af bil for liggende sygetransport.
Risiko for uuddannede
Den manglende lovgivning og beskrivelser
i udbudsmaterialet kan øge risikoen
for, at medarbejdere - der bliver ansat til
at køre liggende sygetransport - ikke er
uddannet til at varetage opgaven.
Og at patienter bliver transporteret i
køretøjer, som ikke er sikkerhedsmæssigt
forsvarlige og indrettet efter patienternes
særlige behov.
Ligeledes vil medarbejdernes arbejdsmiljø
kunne blive påvirket, såfremt der
ikke foreligger krav til køretøjer og udstyr.
I sidste nummer af bladet fortalte vi om
Falck i Randers og deres nye Cobra
skæreslukker.
Siden da har anlægget været i ”aktion”
for første gang, oplyser GearTeam ApS,
som har leveret udstyret.
Det skete om morgenen den 8. oktober,
da der var brand i en etageejendom
på Ankerstjernevej i Dronningborg.
Ejendommen huser Valdemarskolen,
som ifølge Amtsavisen er en lille specialskole
tilhørende behandlingshjemmet
Valdemarhus, som blandt andet arbejder
med omsorgssvigtede børn.
Skolegangen var dog endnu ikke
begyndt, men ved ankomsten brændte
det kraftigt på bagtrappen til køkkenet.
Det var tydeligt, at temperaturen var
”høj nok” altså over 100 grader, idet
Betingelserne for indsættelse af Cobra var gunstige
ved branden på Valdemarsskolen. (Arkivfoto).
De fysiske påvirkninger inden for faget
er kendt og anerkendt som stærkt belastende,
hvor forekomsten af rygskader er
den væsentligste arbejdsmiljørisiko, og
forventes i fremtiden at blive yderligere
udfordret som følge af en aldrende medarbejdergruppe
og tungere patienter.
Dertil kommer en række psykiske
påvirkninger i arbejdet; f.eks. om måden
arbejdet er tilrettelagt på giver medarbejderne
mulighed for at deltage i briefing,
hvor de psykiske påvirkninger af arbejdet
med psykisk syge mennesker eller mennesker
i sorg og krise kan bearbejdes.
Undersøger fem områder
Projektet vil undersøge fem områder,
som kan have betydning for patienternes
sikkerhed og for medarbejdernes mulighed
for at udføre arbejdet med kvalitet
og sikkerhedsmæssigt korrekt.
En vurdering af disse forhold, som
baggrund for at udvikle den liggende
sygetransport, er væsentlig for, at den
liggende sygetransport kan opretholde og
udvikle et højt kvalitetsniveau inden for et
område som vi alle – enten som patient
eller pårørende – kommer til at stifte
bekendtskab med på et tidspunkt i livet.
Første indsats med Cobra
branden kunne ses pulserende bag
ruderne, og røgen var tyk og fed på
grænsen til overtænding.
Tydelig effekt
11
Ved første indsættelse blev ruden knust
og Cobraen blev holdt på i 60 sekunder.
Effekten var tydelig, en hvid ”røgdamp”
blev presset ud af vinduet.
Samme effekt kunne ses ved indsættelse
to og tre, hvorefter 1. røgdykkerhold
kunne indsættes i et sikkert og
tilgængeligt miljø.
Cobraen blev også anvendt til slukning
i etageadskillelsen sammen med
et termisk kamera.
Ilden blev udpeget via det termiske
kamera, i dette tilfælde blev der ”skudt”
i cirka 30 sekunder med en temperatur
sænkning fra cirka 100 grader til under
30 grader. Så ret hurtigt kom der styr
på ilden i etageadskillelsen.

Hjælp til familien Danmark
Af Helene Egholm, Group Branding & Marketingchef
I Danmark bliver der færre og færre til at hjælpe
flere og flere, som har større og større krav til
mere og mere velfærd. Måske derfor googler danskerne
hvert år ordet ”hjælp” 5,4 mio. gange. Det
tillader vi os uden videre at tillægge en særlig betydning
i Falck. Nogen bliver nødt til at hjælpe danskerne
med at blive bedre til at hjælpe hinanden.
Falck er bygget på ideen om mennesker, der hjælper
mennesker. I mere end 100 år har vi hjulpet danskerne
med livets små og store udfordringer.
Falck har en lang og stolt historie med stærke rødder
i Redning. Falck-fuglen har en unik position i Danmark
på niveau med store danske mærker som Lego og
Carlsberg. Det er en position, vi skal værne om og
aldrig tage for givet.
I vores seneste imagemåling spurgte vi danskerne,
hvad de tænker på som det første, når de hører
navnet Falck. 16% svarede ”hjælp”.
Der er ingen tvivl om, at Falcks unikke position hænger
sammen med de ydelser, vi leverer i Redning. Når
folk ringer efter autohjælp eller en ambulance siger
de for eksempel, at de tilkalder Falck. Alle virksomheder
ville give deres højre hånd for, at nogen satte
lighedstegn mellem ydelser og mærke på den måde,
som vores kunder gør det med Falck.
Falck vokser og nye forretningsområder kommer
til, men der er én afgørende ting, der forener vores
forskellige områder, nemlig at hjælp er omdrejningspunktet
i de ydelser, vi tilbyder danskerne.
Redderen 35. årgang
Summen af Falck-viden er kolossal
Lige så længe, som Falck har hjulpet familien Danmark,
har vi haft tradition for at stille vores Falckviden
til rådighed.
Mere end 600.000 abonnenter modtog tidligere magasinet
Bilisten to gange årligt med gode råd om bil,
bolig, førstehjælp, dyrs færden i naturen og meget
mere.
Tiden løb fra magasinet, men ikke fra danskernes
ønsker om gode råd og hjælp til stort og småt. Derfor
har vi de seneste otte år med deltagelse fra kolleger i
Redning og de øvrige forretningsområder produceret
artikler, videoer og e-bøger med Falck-råd og publiceret
dem på falck.dk, i nyhedsbreve, på facebook og i
pressemeddelelser.
Summen af Falck-viden fra tusindevis af kolleger
og faglige kompetencer i Redning og de øvrige forretningsområder
er kolossal. Men den viden er kun
de danskere forundt, der møder jer ansigt til ansigt,
mens resten af Danmark ikke får andel i de mange
guldkorn.
Jeres viden er guld værd, og hvis jeg i et drømmescenarie
forestiller mig, at vi fik publiceret al den
viden, vi har i Falck, så vil vi ende med et kæmpe
bibliotek med råd og hjælp.
Et lille bibliotek er dog en god start, når bare fokus
er at få skabt et værdifuldt opslagsværk til familien
Danmark.

Nr. 8 oktober 2012
Din Falck-viden skal bo på hjælpsom.dk
Hjælpsom.dk er et website, hvor Falck-medarbejdere
deler deres erfaringer med danskernes udfordringer
i hverdagen inden for emnerne sikkerhed, menneske,
motor, hjem, natur og arbejde. Det er en samling af
gode råd og hjælp til stort og småt, om alt fra hjertestart
til startkabler, fra vand i kælderen til vand i knæene
og fra bistik til stikpiller.
Hjælpsom.dk er som Jesper Fårekylling siger: Fra alle
os til alle jer… Det handler om dig og mig, og om det vi
skaber sammen. Her udveksler vi erfaringer og bidrager
til fællesskabet med vores viden i form af fx tekst, billeder
og videoer.
Gør som Allan Søgaard og 300 andre
kolleger
Kig forbi hjælpsom.dk, opret din profil og del dine gode
Falck-råd om stort og småt.
Hvorfor gør vi det?
Fordi et bibliotek med din og min viden giver os mulighed
for at skabe synlighed omkring Falcks forretningsområder
og kompetencer. Det er et fælles projekt, hvor
alle divisioner og forretningsområder er repræsenteret.
Falck har erfaringen og kompetencerne, og som specialister
på mange områder er det helt naturligt, at vi bidrager
til fællesskabet med det, vi ved.
Fra venstre Kjeld Isbrandt Petersen, grafisk designer. Derefter Karina
Bargholz, studentermedhjælper. Rikke Damgaard Nielsen, webmanager
og slutteligt Helene Egholm, Group Branding & Marketingchef.
Derudover får vi samlet vores viden et sted tilgængeligt
for alle jer, der vil bruge den i nyhedsbreve, på websites,
mobil apps, på facebook og i andre marketing materialer
til gavn for:
• Familien Danmark
• Eksisterende kunder
• Falck-medarbejdere
• Falcks partnere
• Journalister og øvrige interessenter
Sådan kommer du i gang
Log dig på hjælpsom.dk, opret en profil og del dine
allerbedste råd. Har du brug for hjælp til at komme i
gang, så er teamet i Group Branding & Marketing klar til
at besvare spørgsmål og supportere dig i dit bidrag til
hjælpsom.dk.
Vi glæder os til at modtage dine gode råd.
13

14
”Brug de sociale medier”.
Sådan lød overskriften på bagsiden af
forrige nummer af REDDEREN.
Artiklen argumenterede for, at redningsmyndigheder
med fordel kan
anvende eksempelvis Twitter og Facebook
ved større ulykkeshændelser.
Som redder skal man imidlertid – i
jobmæssig sammenhæng – bruge de
sociale medier med lidt omtanke, viser
flere eksempler.
At de sociale tjenester som Facebook,
Twitter og lignende er kommet for at
blive er helt sikkert.
Det er en hurtig og let måde og være
i kontakt med venner, familie, kolleger
Facebook
med omtanke
med videre - det er hurtigt at give en
statusopdatering, og nemt at følge med i
andres liv og færden.
Det er enkelt lige at skrive ”Nu sidder
jeg på terrassen og nyder en fyraftensøl”,
eller ”Skal spise lige om lidt vi skal
have...”, og lignende oplysninger, som er
ganske harmløse.
Men når vi er på job, gælder der andre
regler. Vi må under ingen omstændigheder
fortælle andre, hvad vi oplever på
vores arbejde, og selv om man bare tror,
der skrives til vennerne, så læser andre
også med.
Vi har desværre oplevet flere tilfælde,
hvor kolleger – i et øjebliks ubetænksomhed
– er kommet til at skrive opdateringer
fra en arbejdsdag, og det har
Redderen 35. årgang
Kommentar af Vagn Flink, formand i Reddernes Landsklub
medfødt lige fra en løftet pegefingeren til
en egentlig skriftlig advarsel.
De løftede pegefingre og de skriftlige
advarsler er faldet på dels skriveri og
billeder optaget i tjenestetiden, og jeg
synes, det er ærgerligt for den enkelte
og for os alle sammen, at nogen skal
udsættes for det.
Vi har for ganske nyligt diskuteret dette
emne i vores hovedsamarbejdsudvalg
(HSU) med henblik på en egentligt politik
for brug af de førnævnte sociale medier.
Men jeg har tiltro til, at kollegerne kan
håndtere vores tavshedspligt i tjenesten,
også når det gælder de ”nye medier”, og
jeg vil opfordre jer alle til at tænke jer
rigtig godt om, før I laver statusopdateringer
fra jeres arbejdsdag.
Niels Mørup, formand for Foreningen
af Kommunale Beredskabschefer
(tv.) og Allan Søgaard Larsen, koncernchef
i Falck, lægger kransen ved
mindestenen for omkomne brand- og
redningsfolk ved Holmens Kirke.

Nr. 8 oktober 2012
Det kræver
dokumentation
at sætte
dagsordenen
Rapport om den præ-
hospitale indsats blev
fremlagt og debatteret
Af Flemming F. Kyster
3F’s hovedkvarter i Kampmannsgade
i København dannede rammen, da et
halvt hundrede politikere, embedsfolk,
uddannelseschefer, læger, reddere,
Falck-ledere, faglige repræsentanter, forskere
med videre mødtes den 8. oktober
til konferencen ”Præhospital indsats –
hvem redder dig?”
Afsættet til konferencen var en dugfrisk
undersøgelse af samme navn, som
kort fortalt belyser ”Pris og effekt af forskellige
komponenter i det præhospitale
beredskab”.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret
af Reddernes Udviklingssekretariat.
Men den er udført af den uafhængige
instans KORA (Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning), og det er ikke nogen tilfældighed,
understregede 3F- gruppeformand
Jan Villadsen i sin velkomst.
Han påpegede, at når man forsøger at
sætte dagsordenen på det præhospitale
område, så kræver det uangribelig dokumentation.
Ens egne tal og konklusioner
kan mistænkeliggøres som ”farvede”, og
det er baggrunden for, at RUS/3F har
bedt KORA lave en uvildig rapport om,
hvordan man får mest for midlerne på
det præhospitale område.
Hardcore evidens
Også sundhedsordfører Sophie Hæstorp
Andersen (S) påpegede som åbningstaler
nødvendigheden af, at man hele tiden
udforsker, hvad der er ”best practice”. Og
at der tilvejebringes hardcore evidens på
området, som hun formulerede det.
Det kan give politikerne nogle værktøjer
til at træffe de rigtige valg, selv om
nogle beslutninger ind i mellem mere
Sundhedsordfører Sophie
Hæstorp Andersen (S).
15
hviler på politiske hensyn end på strengt
saglige argumenter, erkendte sundhedsordføreren
med et smil.
Hun roste redderne for deres unikke
faglighed og for den hastigt voksende
uddannelsesmæssige kompetence, de
besidder – en tendens, som hun forventer
vil fortsætte de kommende år. Desuden
udtrykte hun ønsket om, at aktørerne
på dette felt vil prioritere udvikling
og samarbejde højt.
- Jeg håber, dagen i dag bringer os
tættere på nærhed, sammenhæng og
kvalitet på det præhospitale område,
sluttede Sophie Hæstorp Andersen.

16
Projekt har kortlagt
det præhospitale
landskab
Rapport kommer med flere
konklusioner men peger
også på behovet for videnskabelige
studier
Af Flemming F. Kyster
Diskussionen om, hvordan man bedst
muligt sammensætter det præhospitale
beredskab herhjemme, har stået på i
årevis, og det vil den utvivlsomt fortsætte
med længe endnu.
Sådan lød det fra Pia Kürstein Kjellberg,
senior projektleder hos KORA, da
hun på konferencen hos 3F præsenterede
sin og Jakob Kjellbergs helt nye
rapport: ”Præhospital indsats – hvem
redder dig?”
Men selv om de to forskere i processen
har konstateret, at det på mange
områder er vanskeligt at skaffe helt
Redderen 35. årgang
bidefaste tal, så har de alligevel nået
frem til nogle konklusioner, som kan kvalificere
debatten betydeligt.
Danske og udenlandske
Blandt de metoder, de to gange Kjellberg
har anvendt, er at studere relevante danske
og udenlandske studier.
Hvad de udenlandske angår, så har
der været en del faktorer, som gør det
vanskeligt at sammenligne dem med
danske forhold. Eksempelvis er begrebet
en ”akutbil”, altså et køretøj uden båre-

Nr. 8 oktober 2012
rum, som bringer kompetencer ud til et
skadested, ikke eksisterende i, fortalte
Pia Kürstein Kjellberg.
”Paramedicinere” i udlandet kan dække
over alt fra lavt uddannede ambulancefolk,
over sygeplejersker til højt uddannede
specialister. Og ”læger” er ikke
nødvendigvis anæstesilæger.
Hvad helikopterordninger angår, så
er der enorme forskelle på modeller fra
Australiens vidtstrakte landskaber til Londons
sydende metropol.
Forsømt mulighed
Men også flere danske studier er vanskelige
at konkludere noget ud fra. Et
par undersøgelser fra Aarhus og det
gamle Frederiksborg Amt er interessante,
men så bedagede, at de ikke direkte kan
bruges i dag – der er sket alt for meget
siden dengang.
Region Sjælland har fået undersøgt
sin omdiskuterede tilbagetrækning af
lægebiler til fordel for paramedicinere i
ambulancer og akutbiler.
MEN regionen har, efter Pia Kürstein
Kjellbergs opfattelse, forsømt en gylden
mulighed for at undersøge eksempelvis
dødelighed hos patienter før/efter det nye
præhospitale setup.
Andre resultater fra Sjælland har regionen
ikke ønsket at offentliggøre – blot
konstateret at de er positive – så heller
ikke her har duoen kunnet kigge nyskabelsen
nærmere i kortene.
Glade for paramedicinere
Der er dog flere ting, som Kjellberg på
baggrund af studierne og især på bag-
Der var fint fremmøde til konferencen,
som havde tidligere tv-vært
Søren Kaster som ordstyrer.
Senior projektleder Pia
Kürstein Kjellberg.
grund af en række interviews med nøglepersoner
kan konstatere entydigt.
Det gælder blandt andet, at alle samarbejdspartnere
er glade for den nye
paramedicineruddannelse. De flere end
300 paramedicinere har givet et betydeligt
kvalitetsløft i det præhospitale beredskab,
lyder dommen.
Overlappende kompetencer
Samtidig lyder det næsten enstemmigt,
at der ikke fordele ved at indsætte anæstesisygeplejersker
præhospitalt. Deres
kompetencer er stort set overlappende,
og samarbejdspartnerne foretrækker
paramedicinerne og deres store skadestedserfaring.
Desuden fremhæves det, at en akutbil
bemandet med en anæstesisygeplejerske
er markant dyrere, fordi han/hun i
modsætning til en paramediciner ikke
kan føre bilen selv.
Det er i øvrigt ikke et spørgsmål om, at
kvinder ikke kan køre bil, understregede
Pia Kjellberg på anledning af et spørgsmål
fra salen. Det drejer sig om, at sygeplejersker
i modsætning til reddere ikke
er uddannet til udrykningskørsel.
Vigtigt samarbejde
17
Forskerne har ikke kunnet fastslå effekten
af lægelig kontra paramedicinerbehandling
i Danmark. Men flere interviewpersoner
mener, lægerne kan gøre
en forskel i forhold til en mindre gruppe
meget syge eller stærkt tilskadekomne
patienter.
Desuden findes tilliden, sparringen og
det gensidige kendskab mellem læger
og reddere vigtig, også i forhold til at redderne
arbejder under lægelig delegation.
Derfor peger de fleste på, at det er
relevant med et lille antal lægebiler i hver
region, men ikke i tyndt befolkede egne,
da det er en kostbar ressource.
Rapporten kan downloades i sin helhed
på www.kora.dk

18
Lægeformand:
Teamwork i marken
løfter både læger og reddere
Brugt med omtanke er
læger et stort plus i det
præhospitale arbejde,
mener Mads Koch Hansen,
selv ambulancelæge
Af Flemming F. Kyster
For overlæge Mads Koch Hansen er det
hverken abstrakt eller teoretisk stof, når
han skal redegøre for Lægeforeningens
præhospitale politik.
Formanden for Lægeforeningen har
nemlig kørt lægebil i syv år, heraf de to
seneste i Horsens, hvor han er anæstesioverlæge
på det lokale regionshospital.
På konferencen hos 3F slog formanden
da også til lyd for, at læger HAR en vigtig
rolle at spille i det præhospitale miljø.
Visse forbehold
For Mads Koch Hansen gælder det dog
ikke om at hjælpe så mange kolleger som
muligt ud på gader og stræder.
Der skal være tale om speciallæger,
som er uddannet til at agere uden for
sygehusets velordnede forhold
De skal have et vist befolkningsmæssigt
underlag at arbejde i – gerne organiseret
med en lægebil ved hvert af de
fremtidige akutsygehuse
De skal primært tage sig af de mest
syge og hårdest tilskadekomne – der er
ingen grund til ”dobbeltdækning” i lettere
tilfælde
- Lægen udmærker sig ved at kunne
stille en diagnose, iværksætte avanceret
behandling samt visitere til rette sygehus
med det samme, påpegede Mads Koch
Hansen.
Alle er tilfredse
Han understregede, at danskerne er rigtig
godt hjulpet på det præhospitale felt.
Mads Koch Hansen, formand
for Lægeforeningen.
I hans ”eget” område, Region Midtjylland,
er 99 procent af patienterne tilfredse
eller meget tilfredse med ambulancetjenesten
– takket være et velfungerende
system og et godt samarbejde mellem
blandt andre læger og reddere.
Vigtigt samarbejde
Netop samarbejdet ude i marken mellem
læger og reddere er ifølge formanden en
hjørnesten for rådgivning samt mulighed
for delegation af opgaver til en redder.
- Det er ulig nemmere for lægen at
rådgive, når han véd, hvordan det er
eksempelvis at sidde i en grøftekant og
redde en mand ud af en bil, der vender
på hovedet. Ligeledes er det lægens
autorisation, det gælder, når han uddelegerer
opgaven med at give medicin. Så
er det vigtigt med gensidig tillid og kendskab,
bemærkede Mads Koch Hansen,
som i øvrigt efterlyste ensartede, natio-
Redderen 35. årgang
nale retningslinjer for den praktiske organisering
og gennemførsel af delegation.
Lægeformanden tilføjede, at samarbejdet
mellem reddere og læger ikke kun
gavner én vej – læger kan lære meget
af redderne blandt andet i forhold til at
sikre skadesteder og at indgyde ro og
tryghed ude i folks hjem.
Pas på med ændringer
Mads Koch Hansen udtrykte i øvrigt
opbakning til 3F’s oplæg til en kommende
uddannelsesmodel for ambulanceassistenter,
behandlere og paramedicinere.
Han pegede bl.a. på, at det ud over det
grundlæggende sundhedsfaglige indhold
i uddannelsen er vigtigt for de præhospitale
læger, at de fremtidige reddere
fortsat vil besidde nogle af de forcer så
som handlekraft og praktisk sans, som
de i dag netop roses for af mange samarbejdspartnere.

Nr. 8 oktober 2012
Flere reddere til Nicaragua
I 2013 fortsætter 3F, RL og Falck med projektet i Nicaragua.
Det forventes, at der i 2013 i alt skal udsendes
8 hold á 2 mand.
Vi har gode erfaringer med at sammensætte holdene
sådan, at den ene på hver hold har været i Nicaragua
før, og den anden er ny.
Til 2013 vil vi så gerne have ca. 10 nyudvalgte på
listen. Ud fra de 10 udvalgte, forventer vi så at kunne
udsende 8, og de resterende er reserver, såfremt der
kommer frafald, siger RL bestyrelsesmedlemmerne
Henrik V. Andersen og Hans Fr. Carstensen.
Opholdet i Nicaragua vil være ca. 14 dage inkl. rejse.
Der udbetales ikke løn, hvorfor der skal aftales
afspadsering med Falck. Rejseudgifter og hotel samt
fortæring betales iflg. statens regler for udlandsrejser.
Endvidere forventes det at de udvalgte vil være
behjælpelige med at organisere et evt. genbesøg fra
Nicaragua i Danmark, og at opholdet evalueres på
det dertil tilrettede evalueringsskema.
Fra Nicaragua er der kommet et stort ønske om at
få kollegaer til Nicaragua, der har mod på at gøre
en ekstra indsats i at undervise som instruktør. Det
er ikke et krav, at man er uddannet instruktør, men
mere, at man har erhvervserfaring/civil erfaring i at
give sin viden videre. Al undervisning indenfor redning
har interesse. Lige fra højderedning, søredning, brand,
ambulance osv.
Undervisningen bliver koordineret sammen med vores
mand i Nicaragua, Jens Harder Larsen, der står for
oversættelsen fra dansk til spansk.
For at komme i betragtning skal ansøgere:
• Være åbne over for andre kulturer og skikke
• Have overskud og overblik til at kunne klare situa-
tioner, der er meget anderledes end i Danmark
• Besidde pædagogiske evner
• Være positivt nysgerrig og være i besiddelse af
en vis tålmodighed
• Kunne begå sig på engelsk
Kollegaer der tidligere har søgt bedes venligst søge
igen, såfremt interessen stadig er der.
Interesserede kan rekvirere et ansøgningsskema gennem
Hans Fr. Carstensen: hfc@falck.dk
Ansøgningsfristen er fredag,
den 9. november 2012.
REDDERNES
LANDSKLUB
Facts om Nicaragua projektet:
Grundlag for projektet:
Overenskomsten mellem 3F og Falck Danmark A/S § 13 Stk. 3
Projektet er to delt:
a) Udveksling af ambulancepersonale mellem Nicaragua
og Danmark.
b) Donationer i form af køretøjer (brand og ambulance) og
udstyr til mandskab og køretøjer i Nicaragua.
Formål med projektet:
a) Kompetenceudveksling af ambulance redderne i Managua
b) Forbedring af det eksisterende materiel.
Perioden fra 2004 til 2012
• 100 reddere fra Danmark været i Managua (2 uger)
• 20 reddere fra Nicaragua været i Danmark (3 uger)
• Doneret 20 brandkøretøjer
• Doneret 22 ambulancer
• Overtændingscontainer
• Doneret 3 komplette dykkerudstyr
• Doneret diverse udstyr til ambulancer og brandbiler
• Stiftelse af brandmandsklub til rekreative og uddannelses-
aktiviteter
Hvad der er opnået:
• Forbedring af ambulanceindsatsen på skadesteder/
sygdomstilfælde
• Afleveringsrutiner på hospitaler forbedret
• Nye ambulancejournaler indført
• Uddannelsen forbedret
• Udstyret forbedret
• Styrkelse af solidariteten blandt kollegaerne på
brandstationerne
19

20
Ny beredskabsstation i
Reddere og brandfolk
er flyttet sammen i
nybygget station
Af Flemming F. Kyster
Det var småt med ledige parkeringspladser
på Falcks nye beredskabsstation i
Holstebro tirsdag den 9. oktober.
Årsagen var, at medarbejdere, ledere,
samarbejdspartnere og gratulanter kom
kørende fra nær og fjern for at deltage i
den officielle indvielse af den flotte nye
station.
Den 2400 kvadratmeter store station
på Frøjkvej er base for omkring 100
medarbejdere og rummer både assistance,
brand og emergency-rørene.
God beliggenhed
Holstebros borgmester H.C. Østerby
konstaterede i sit indlæg ved den meget
velbesøgte indvielse, at ”indholdet” af
stationen naturligvis er det vigtigste.
Reddere, brandfolk, ledere og
samarbejdspartnere troppede
talstærkt op til indvielsen.
- Men det skader jo ikke at se lidt godt
ud, sagde borgmesteren om den arkitektonisk
vellykkede station, som har en
fremtrædende beliggenhed i Holstebro.
H.C. Østerby roste samarbejdet med
Falck og takkede de ansatte, som ifølge
borgmesteren servicerer borgerne på en
fortrinlig måde.
Smelter sammen
Efter mere end 100 år i kommunalt regi
overtog Falck i 2009 brandslukningen i
Holstebro.
Den gamle brandstation i Vestergade
var – lige som Falckstationen på Frøjkvej
– helt utidssvarende, og det var med til
at modne beslutningen om nybyggeriet.
Redningsdirektør Lars Vester hæftede
sig ved det pudsige i, at Sophus Falck
etablerede sit dengang beskedne redningskorps
i København i 1906, nøjagtig
samme år som Holstebro Brandvæsen
blev etableret.
- I dag smelter vi så sammen på denne
adresse, konstaterede Lars Vester,
som takkede både reddere og brandfolk
for deres tålmodighed.
Beslutningen om, hvorvidt der skulle
bygges nyt eller blot renoveres på Frøjkvej
var længe undervejs, men i dag kan
ingen være i tvivl om, at det var den rigtige
beslutning, lød det fra Falck-chefen.
Godt samarbejde
Redderen 35. årgang
At brandfolkene og redderne nu er ”flyttet
sammen” er positivt, og det er foregået i
en god atmosfære, fortalte fællestillidsmand
Jan Heine Lauvring i sit indlæg.
Der er allerede etableret et godt samarbejde
både fagligt og mellem folkene,
og til syvende og sidst er målet det samme,
nemlig at hjælpe borgerne bedst
muligt, bemærkede fællestillidsmanden.
Falck vandt i 2009 brandslukningen i
Holstebro, og det sætter sit præg på
den nye beredskabsstation.

Nr. 8 oktober 2012
Holstebro blev indviet
Som ”de ældste i byen” har brandfolkene
visse privilegier i bofællesskabet,
bemærkede han med et smil – blandt
andet at nytårsparaden fremover henlægges
til 2. lørdag i det nye år, i stedet
for årets sidste dag, som Falck har praktiseret.
Billedserie
- Både redderne og brandfolkene fortjente
nye faciliteter, og jeg vil godt rette
en tak til både Gunnar Thykjær (regionsdirektør,
red.) og Lars Vester, selv om I
En glidestang kan en
brandstation naturligvis
ikke være foruden.
Blandt gaverne i anledning af indvielsen var
en skulptur af en falkeunge fra Kunstklubben
samt en billedserie fra reddergruppen.
måske nok synes, jeg har ”punket” jer
vel rigeligt for en afgørelse, smilede Jan
Heine Lauvring.
På vegne af redderne overrakte han
deres gave til den nye station, nemlig
en billedserie med historiske billeder fra
Falck- og brandstationens historie samt
ét af den spritnye beredskabsstation.
Fællestillidsmand Jan Heine Lauvring glædede
sig over, at der efter et langt tilløb nu
er fine faciliteter for medarbejderne.
Der var klapsalver fra forsamlingen, da
redningsdirektør Lars Vester og borgmester
H.C. Østerby klippede den røde snor.
21
Den nye station rummer blandt
andet en udendørs altan med borde
og stole i tilknytning til køkkenet.

22
Nordjyder fik pris for
modig redningsaktion
To mand fra Beredskabscenter
Aalborg reddede
bilist fra iskold druknedød
Af Flemming F. Kyster
Foto: Beredskabsforbundet
Traditionen tro blev Den Danske Redningsberedskabspris
uddelt den første
fredag i oktober ved et arrangement i
Holmens Kirke i København.
Prisoverrækkelsen, som sker samtidig
med den årlige mindehøjtidelighed for
omkomne brand- og redningsfolk, havde
i år to nominerede, nemlig Hoptrup Frivillige
Brandværn og beredskabsassistenterne
Sonny Nautrup Nielsen og Jens
Christian Østerby Jensen fra Beredskabscenter
Aalborg.
Og det blev sidstnævnte duo, som af
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) fik
overrakt den hæderfulde anerkendelse i
form af en statuette samt 50.000 kroner.
Ved at synke
Det var natten til den 28. februar 2011, at
de to aalborgensere udviste et ekstraordinært
mod.
En bil var havnet cirka 25 meter ude på
den isfyldte Limfjord.
Køretøjet, der havde en meget afkræftet
og delvist fastklemt mand bag rattet, var
ved at gå igennem isen og synke, da de
to beredskabsassistenter nåede frem.
Ved en kraftindsats og med betydelig
risiko for selv at blive trukket med ned,
lykkedes det dem i sidste øjeblik at frigøre
personen og få ham ud gennem bagru-
Redderen 35. årgang
Fra venstre formand for priskomitéen,
Bjarne Laustsen; prismodtager Jens
Christian Østerby Jensen; Jørgen
Pedersen, indstiller og beredskabschef
fra Beredskabscenter Aalborg;
prismodtager Sonny Nautrup Nielsen
og forsvarsminister Nick Hækkerup.
den, inden bilen sank ned i det iskolde
havnebassin.
– De to beredskabsassistenter handlede
uselvisk og satte deres egne liv på
spil for at redde en anden. De udviste et
særligt heltemod, som de bør få anerkendelse
for – og det har de fået her i dag,
lød det fra Bjarne Laustsen, formand for
priskomiteen.
Fanerne bæres ud af kirken.

Nr. 8 oktober 2012
MEDIEINFORMATION
Deadlines og
udgivelser 2013
Nr. 1
Annoncer 11. januar
Udgivelse 26. januar
Nr. 2
Annoncer 22. februar
Udgivelse 9. marts
Nr. 3
Annoncer 22. marts
Udgivelse 13. april
Nr. 4
Annoncer 25. april
Udgivelse 11. maj
Nr. 5
Annoncer 7. juni
Udgivelse 22. juli
Nr. 6
Annoncer 2. august
Udgivelse 17. august
Nr. 7
Annoncer 6. september
Udgivelse 21. september
Nr. 8
Annoncer 4. oktober
Udgivelse 19. oktober
Nr. 9
Annoncer 1. november
Udgivelse 16. november
Nr. 10
Annoncer 29 . november
Udgivelse 14. december
Redderen læses af reddere, brandmænd,
medarbejdere ved Falck koncernen,
Erhvervsuddannelsescentre,
hospitaler og politikere samt beredskabs-
og forvaltningschefer.
Morten Andersen
Redaktør:
Ringstedgade 128 . 4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Størrelse B x H (Højformat) B x H (Tværformat) Pris
Helside 210 x 297 mm + 3 mm til beskæring kr. 10.225,-
Bagside 135 x 220 mm kr. 6.500,-
A str. (1/1) 185 x 257 mm kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm 185 x 128 mm kr. 4.900,-
C str. (1/4) 58 x 257 mm 185 x 85 mm kr. 2.900,-
D str. 121 x 128 mm kr. 2.900,-
E str. 121 x 85 mm kr. 1.700,-
F str. 58 x 128 mm kr. 1.200,-
G str. 121 x 64 mm kr. 1.200,-
Rubrik 58 x 58 mm kr. 800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: wv@peoffset.dk
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
Profil annoncer:
En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere
annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen.
Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder
inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav.
Flemming Frederiksen Kyster
Journalist:
Langesøvej 67 · 7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: journalilst@redder.dk
PE offset A/S
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17 · Fax. 75 21 04 10
E-mail: wv@peoffset.dk
www.peoffset.dk
23

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
Sidste chance i RL’s
logo-konkurrence
Vind kro-weekend
for to personer
Af Flemming F. Kyster
I REDDEREN nummer 5 udskrev vi en lille
konkurrence, hvor vi satte en kro-weekend for
to personer på højkant.
Opgaven var at komme med et bud på et
nyt logo for Reddernes Landsklub.
Vi har besluttet at forlænge konkurrencen
lidt, så alle får en ekstra chance for at sende
ind og ’konkurrere’ med de bud, vi allerede
har modtaget.
Der er frit spil med hensyn til eventuelle farver,
fonte, figurer og form. HVIS logoet rummer
en form for symbolik eller ”fortælling”, er
det naturligvis fornemt. Men de formelle krav
er blot, at logoet skal indeholde bogstaverne
”RL” samt teksten ”Reddernes Landsklub”.
Og så er det vigtigt, at det nemt kan ”afkodes”
både i stort og småt format.
HUSK: Det behøver ikke være teknisk perfekt.
Hvis bare udkastet viser, at ideen er den
helt rigtige, så kan rentegning etc. altid ordnes
senere.
Forslag – gerne i jpg eller pdf-format –
sendes til redaktør Morten Andersen på
mail: moa@falck.dk
senest den 15. november 2012. Skriv evt.
et par ord om dine tanker bag dit logoforslag.
RL
Reddernes
Landsklub
Det er RL’s redaktionsudvalg, som bedømmer
de indsendte forslag og udvælger en eventuel
vinder.
Vedkommende får direkte besked, og vi følger
også op på konkurrencen her i bladet.
Det bedste forslag bliver belønnet med et
weekend-krophold for to personer på Agerskov
Kro eller anden dansk kro efter redaktionsudvalgets
valg.
BEMÆRK:
Hvis der kommer for få eller for ukvalificerede
forslag, forbeholder redaktionsudvalget sig
retten til IKKE at vælge en vinder.
En eventuel vinder skal være indforstået med,
at RL får rettighederne til logoet. Men RL forpligter
sig ikke til at anvende logoet.
REDDERNES
E
LANDSKLUJB
UMM ID-nr. 42 506