Tegnetavlen - Kahlina

Tegnetavlen
Kursus Introduktion til Interaktionsdesign – efterår 2011
Udarbejdet af Kahlina Raben Ottosen – 230492
Gruppenummer 4
Antal tegn inkl. mellemrum19005
Elektronisk version inkl. bilag http://kahlina.dk/2011/12/16/senior-interaktion/

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
ABSTRACT
This paper is about a design artifact for elder interaction
and how we, through tangible computing, sketching and
prototyping, are able to get elder to use this design in their
everyday life.
By collecting empirical data we are able to come up with
a design that will enhance the quality of life for the elders.
This paper also reflects on how we were able to come up
with a concept and through different methods like video
sketching we were able to present a design to the panel
and then, through feedback, adjust the design to make it
right.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Konceptpræsentation............................................................................. 2
Målgruppe ................................................................................................. 2
Empiri ........................................................................................................... 3
Informant ................................................................................................ 3
Idéfasen ..................................................................................................... 4
Designprocessen ...................................................................................... 4
Sketching ................................................................................................ 6
Designet ..................................................................................................... 7
To kill a darling ....................................................................................... 8
Refleksion ................................................................................................... 9
Perspektivering ........................................................................................ 10
Litteraturliste ............................................................................................. 10
Bilag ........................................................................................................... 10
Side 1 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
Figur 1: Tegnetavlen
KONCEPTPRÆSENTATION
Tegnetavlen er et nyt form for design, der skal være med til
at fremme ældreinteraktionen. Ved denne vil det være
muligt, ved hjælp af tegnepennen, at udtrykke sig både
via illustrationer, men det er også muligt, skrive ting på
tavlen. Både mens begge parter står ved designet eller
man vælge, at skrive en hyggelig besked til den næste, der
vil bruge tavlen.
Man kan sige, at tegnetavlen egentlig kan fremstå som en
væg, når den står i sit miljø, hvor den komplimenterer de
grønne omgivelser. Med sit næsten transparenten
udseende, vil det være muligt at se personen over for sig,
mens man udtrykker sig gennem dens funktioner. Gennem
denne vil man kunne interagerer med hinanden, ved f.eks.
at tegne videre på den andens tegning eller man kan
finde inspiration i de andres værker.
Designet skal være med til at give de ældre en øget
livskvalitet, og vi har valgt, at vores design skal være en del
af de ældres hverdag, så interaktionen ikke virker påtaget.
Derfor skal konceptet være med til at opfordre til besøg
ved tavlen – både planlagte og tilfældige møder.
MÅLGRUPPE
Vi har valgt at forholde os til den gruppe af ældre (60+),
som er mobile nok, til at bevæge sig ud fra deres boliger.
Placeringen af vores design er også med til at definere
Side 2 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
vores målgruppe, da den er placeret i Lions Park i Søllerød 1 ,
som er et kombineret plejehjem med ældreboliger. I dette
center er der placeret en stor park, hvor de ældre har
mulighed for at tilbringe meget af deres tid. Derudover er
vores ældre en der nyder, at få erfaring gennem oplevelser
med andre, hvilket man kan få gennem andre ældre,
personalet eller ved besøg af eksempelvis børn og
børnebørn.
EMPIRI
For at komme i gang projektet har vi brugt den
etnografiske metode (Blomberg, Burrell og Guest, 2003).
Metoden går ud på, at man indsamler empiri, hvilket man
gør ved at observere en person interagere i sine naturlige
omgivelser, for at danne sig et indtryk af personens
hverdag. Man gør det fordi, at man ikke kan forestille sig
det hele. Noget af det vigtigste ved denne metode er, at
man lader sine fordomme blive hjemme. Især ved ældre,
kan os unge have en tendens til at generalisere, hvordan
ældre opfører sig i hverdagen. Dette skyldes især, at man
ikke omgås med særlig mange mennesker fra andre
generationer, og især springet fra ung til senior er stort, da
nogle af de eneste ældre man omgiver sig med, er ens
bedsteforældre. Dette er med til at skabe generaliseringen,
da man næsten kun har det ene syn på ældre, som er
familierelateret. Derfor skal man åbne op overfor de input
man får, i forbindelse med den etnografiske metode.
Derfor valgte vi, at tage ud og besøge vores informant.
1 http://www.lionsparks.dk/
INFORMANT
(Se Bilag 1 for samtykke fra informant)
Vores informant, Kristina Kusk, er en forholdsvis frisk ældre
kvinde, der, selvom en brækket ryg, har masser af mod på
livet. Hun er en kvinde, der, som vi erfarede ved vores første
møde, har en stor kærlighed for at skitsere. Som man kunne
se på hendes væg, havde hun papirer med inspiration og
egne værker hængende fremme til alles skue.
Ved mødet befandt vi os i Kristinas eget hjem, så vi kunne
observere hende i vante omgivelser. Kristina fortalte,
hvordan hun ofte tog ud i parker og andre områder, for at
skitsere. Hun fortalte også, at hun gerne spurgte folk, om
hun ikke måtte tegne dem, så hun var ikke en informant,
der havde store problemer med interaktion med andre.
Vi har dog taget dette som inspiration, og valgt at bruge
skitsen som det sociale samvær som udgangspunkt for
vores design.
Figur 2: Kristina Kudsk
Side 3 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
IDÉFASEN
Efter at vi havde indsamlet empiri, kunne vi arbejde os frem
mod et design. Vi valgte at brainstorme ved hjælp af ”635
metoden”, som er en metode, hvor man i bund og grund
bruger andres skitser til at udvikle idéer på. Man sender en
seddel rundt med en idé ad gangen, hvilket både kan
være en skitse på skrift, men også som illustration, hvorefter
de andre i gruppen skal bygge videre på denne idé. Dette
gør man med helt op til tre idéer per deltager, hvilket i
sidste ende bliver til mange bud på et design. Herefter
sættes idéerne sammen i grupper af flere omgange, så
man i sidste ende, har det man kalder et affinitetsdiagram
(se Bilag 1), som giver et overblik over de idéer, man er
kommet med. Vi var ude i kategorier som cykel, indkøb og
have som indeholdte idéer såsom indkøbsposer, digitale
navneskilte, motor-sko og meget andet, men vi valgte at
gå videre med idéen om en interaktionstavle på plejehjem.
Denne idé havde inspiration fra oplægget af Pernille
Mortensen fra Københavns Kommune, der så, ved hjælp af
metoden, blev bygget videre på.
Hele princippet med, at idéer genererer idéer og at flere
hoveder tænker bedre end et, er fundamentet for denne
metode. En vigtig faktor er også, at al kritik er forbudt, da vi
i denne fase gerne vil have vilde idéer og kvantitet frem for
kvalitet, i form af flere ikke færdige idéer, frem for få
nogenlunde færdige.
Det var via denne metode, at vi kom hen mod det design,
vi er havnet med i dag.
DESIGNPROCESSEN
Nu da vi havde alle disse idéer, blev vi nødt til at få dem
begrænset. Som set i Figur 3, så bruger Paul Laseau en
metode, hvor man har en hel masse idéer, og ved hjælp af
en form for tragt, reducerer man de mange idéer, man
sidder inde med. Dette gør man ved hjælp af forskellige
processer, som den førnævnte ”635 metode”, hvor man i
sidste ende, kommer frem med et færdigt design.
Figur 3: Paul Laseau
Den idé vi kom frem til, blev en form for væg, der skulle
placeres udenfor i områder, hvor ældre befandt sig. Da
vores informant Kristina var en senior, der benyttede sig af
skitsen som et værktøj til interaktion, ville vi lave noget ud
fra denne. Vi kom frem til den Offentlige Skitse idé (se Figur
4), som gik ud på, at man i det offentlige rum, som på en
togstation, ofte har lidt tid til overs, hvor at man kunne
benytte tiden ved denne form for væg. Ved at placere
den befærdede steder som stationer eller i parker, ville
dette tilfældige møde blive udgangspunkt for
interaktionen.
Side 4 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
Figur 4: Den offentlige skitse idé
Funktioner
Vi arbejdede på de forskellige funktioner, som vi ønskede,
at denne væg skulle have. For det første skulle man kunne
tegne på den, da vi havde et godt udgangspunkt fra vores
empiri, derudover havde vi idéer som airhockey, kryds-ogbolle,
sænke slagsskibe og andet oppe.
Vi havde forskellige idéer til, hvordan vi ville have væggen
til at fungere – skulle det være touch-screen eller og om vi
skulle gå ud fra Paul Dourish (2004) teori omkring tangible
computing. Vi valgte den sidste teori, som blandt andet
omhandler de såkaldte phycons, som er en
sammensætning af physical og icons. Konceptet bunder i,
at man, i vores tilfælde, i stedet for at have hele
interaktionen på skærmen, laver man en form for ikoner,
som er håndgribelige, så brugeren har noget mere fysisk at
forholde sig til. Især i forhold til ældre, som kan have
tendens til teknologiskræk, kan dette være til stor hjælp.
Vores informant var i hvert fald selv indenfor målgruppen,
for som hun sagde, ved et opfølgende interview, så ønsker
hun så lidt teknologi som muligt, da hun føler sig usikker
indenfor det emne. Denne teori ville derfor være god til
vores design, da den ikke ville skræmme alt for mange
ældre væk.
Håndgribelige ikoner
Da disse fysikske ikoner nu skulle være håndgribelige,
arbejdede vi ud fra, at de ældre skulle kunne genkende de
ting, der skulle ligge foran brugerfladen på en form for
hylde (se Bilag 2). Derfor tog vi fat på en form for
genkendelses teori, hvor ikonerne skulle være noget de
ældre kunne genkende fra deres hverdag. Så til at tegne
med, ville vi lave en pen eller pensel, så man vidste, hvad
man skulle bruge den til.
Figur 5: Håndgribelige ikoner
Side 5 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
Som Figur 5 illustrerer, så blev funktionerne håndgribelige og
genkendelige i form af deres udformning. Fra venstre ses
sænke slagskibe, en pensel, skak og en quiz, som skulle
indeholde spørgsmål som især ældre havde kendskab til.
Det man gør med disse ikoner er, at man eksempelvis tager
pennen fra hylden og sætter den op på tavlen. Nu kan
man bruge denne til at tegne eller skrive, det man vil, og
hvis man ikke gider længere, tager man den ned igen. For
at slette, tager man et ikon, der er formet som et
viskelæder, op, hvorefter det på tavlen, bliver slettet. Hvis
man derimod vil spille skak, kan man sætte denne op på
tavlen, hvorefter der kommer en skakplade op. Nu kan
man spille mod hinanden, på hver sin side af tavlen, ved at
rykke rundt på brikkerne, ved hjælp af det håndgribelige
ikon.
Det, at det er håndgribeligt, giver også brugeren en mere
fri løsning. De fysiske ikoner gør, at der bliver en anden form
for interaktion mellem brugeren og brugerfladen, end hvis
det hele foregik på skærmen (Dourish, 2004, s. 51). Dette
var endnu en faktor der spillede ind, når det galt ældre.
Min generation er vokset op i en verden af mobiltelefoner
og computere, så vi kender til den form for brugerflade. De
ældre på 60+ er en generation, som har været en del af
udviklingen, men som derfor også skal lære, at håndtere
denne form for styring. Det var derfor vigtigt for os, at de
ældre ikke blev skræmt væk af vores brugerflade, hvilket er
vores belæg for, at vi har brugt tangible computing i vores
design.
SKETCHING
Der findes flere måder at skitsere på. Både på papir, ved
hjælp af illustrationer eller skrift, og da skitser handler om
samtale og dialog, er det vigtigt at få feedback på den.
Det der er med til at definere en skitse er blandt andet, at
den er hurtig, den må ikke være tidskrævende, man skal
kunne smide den ud, den skal bestå af få detaljer, den skal
ligge op til, at man bygger videre på den og så skal den
være uklar, så man kan udvikle på den (Buxton 2007, s.
111).
The Wizard of Oz teknikken
For at lave en anden form for sketch, lavede vi en video,
der vidste designets funktioner. Videoen 2 lavede vi ud fra
The Wizard of Oz teknikken, som har udgangspunkt i
historien om troldmanden fra Oz, der viser sig ikke at være
så stor og mægtig, som man troede han var. Princippet går
ud på, at, som Bill Buxton skriver, så skal du ”Fake it before
you built it.” (Buxton 2007, s. 239). Dette valgte vi at gøre,
ved at stille en stor plastikplade op, hvorefter vi, ved hjælp
af vores ikoner og tusser fakede vores funktioner.
2 http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=TOtCCwPU27s
Side 6 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
Figur 6: The Wizard of Oz videoen
Da vi i dette tilfælde brugte os selv og ikke bare dukker til
at interagere med tavlen, fik vi en dybere forståelse for,
hvordan det ville fungere. Vi valgte også at stille pladen
udenfor, så vi kunne se, om vores refleksion om, at man ikke
vil udtrykke sig personligt i det offentlige rum blev bekræftet
eller ej. Det var en smule ubehag ved at bruge den, men
når man først var i gang, så var det ikke noget, vi bed
mærke i. Dog kunne vi godt se, at den ikke skulle stå på
stationer eller andre meget menneskefyldte steder, men at
vi skulle finde et sted som var lidt mere isoleret, så den
ældre ikke følte, at man kunne bruge designet, da det ville
være for overskridende.
DESIGNET
Vi erfarede meget ud fra de to videosketches. Blandt
andet, at for at de ældre ville blive ved tavlen i længere tid
ad gangen, måtte vi også tænke på omgivelserne omkring
den. Ting som bænke placeret rundt omkring designet, så
man selvom man ikke interagerede med selve tavlen,
kunne man også nyde det stille samvær og kigge på, hvad
eksempelvis børnebørnene lavede, mens man selv sad
ned. Idéen med bænkene var vores Informant også glad
for, for som hun sagde, så er det dejligt at sidde ned.
Taget
Vi fandt også ud af, under optagelserne, at vi havde brug
for et halvtag, så selvom det måske smådryppede, kunne
man søge ly under dette. Taget skulle være udstyret med
spots, så når man stod under det, ville der komme nogle
små lysglimt, som stille falmede ud. Som vores informant
selv kom med, så ville det se ud som en hel stjernehimmel,
hvilket jo også kunne tiltrække brugere.
Akustik
Vi fandt det også svært at kommunikere gennem denne
her plade, da lyden ikke kunne komme over til en anden
bruger. Det var et problem, da det ville gå gen og
forhindre interaktionen, hvilket vi lavede en løsning på.
Tavlen er fem meter lang, hvilket vil sige, at det kan være
svært for lyden, at komme rundt om. Derfor har vi placeret
tre, aflange huller under taget på designet (se Bilag 3), så
lyden på den måde kan strømme igennem. På den måde
vil det så være muligt, at når man eksempelvis spiller skak
mod hinanden, at man samtidig kan skabe noget kontakt
gennem samtale også.
Side 7 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
Siddepladser
En anden erfaring vi har gjort os er, at placere fire stole
langs hver side af tavlen. Dette er for, at de ældre kan
sidde ned, hvilket visse ældre kan have behov for.
Figur 7: Stole langs Tegnetavlen
På Figur 7 ses hvordan stolene hænger i forlængelse af
fladen, så de ikke forstyrrer brugere, der vil stå op, mens at
de kan hives op, så man kan sidde på dem og stadig
bruge tavlen.
TO KILL A DARLING
Vi følte nu, at vi havde et design på plads, som vi kunne stå
inde for. Vi skulle fremlægge vores koncept og design for et
imponerende panel, hvorefter vi fik feedback. Denne tog vi
til os, og det var faktisk først her, at vi rigtig fik ryddet op i
designet og funktionerne. Derfor satte vi os ned og gjorde
det klart, hvordan vores design skulle se ud og hvilke
funktioner, det skulle have (se Bilag 4).
Vi var meget tilfredse med vores feedback, da der kom
mere ud af det, end vi havde regnet med. Vi fik positiv
kritik, og især en masse, som vi kunne arbejde på.
Placering af designet
Jeg bed især mærke i, hvad Thomas Binder fra Danmarks
Designskole sagde, for vi havde fået meget kritik omkring
vores design i forhold til målgruppen. Han sagde, at for, at
vi kunne indsnævre vores målgruppe til ældre, skulle vi
tænke på de omgivelser, vores design skulle stå i. Det var
derfor, at vi valgte, at placere vores design i Lions Park i
Søllerød, da dette kunne begrænse vores problemer med
målgruppen og især i forhold til den frygt, der var omkring
at det måske, i det offentlige rum, ville blive overtaget af et
yngre segment. Ved at begrænse tilgængeligheden til
brugere af Lions Park, kunne dette lade sig gøre.
Indsnævring af funktioner
En anden deltager i panelet, som fik os til at revurdere
nogle af vores funktioner til designet, var
interaktionsdesigneren Sebastian Campion, som kom med
en vigtig pointe: hvad kan denne tavle, som man ikke kan
derhjemme? Her mener han i forhold til funktioner som skak,
som nok er bedre at spille ved et bord end ved en tavle.
Derfor valgte vi helt at skille os af med de ekstra funktioner,
som vi havde tilføjet gennem forløbet. Man kan sige, at vi
startede med kun at have tegnefunktionen som
udgangspunkt, hvorefter der kom spil som skak og kryds-ogbolle
til, og nu har vi, som ved Buxtons princip med, at man
hele tiden revurderer sit design (se Figur 8), reduceret
Side 8 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
funktionerne til kun at have tegnefunktionen. Vi mente, at
ved kun at have en enkel funktion, ville dette heller ikke
forvirre den ældre mere end højest nødvendigt.
Derfor ser vores ikoner nu også anerledes ud. Ikke i form og
størrelse, da de stadig skal være en original størrelse, som
ikonerne som en pensel, er i virkeligheden. Dog har vi skulle
skille os af med både ikonet til sænke slagsskibe, skak og
quiz, da disse ikke længere indgår i vores design. Vores
ikoner er nu reduceret ned til en pensel, i tre forskellige
tykkelser, en palet og et viskelæder, som alle ligger
sammen ved hver plads ved tavlen.
Figur X: A Sketch of a Dialogue with a Sketch
REFLEKSION
Vi er gennem dette projekt løbet ind i en masse problemer.
Dog har vi været gode i gruppen til at sætte os ned, og få
styr på tingene. Vi har været gode til at mødes og lave
referater efter alle møder, så vi har kunne holde styr på de
ting, vi har vedtaget.
Vi havde dog nogle problemer med vores design. Især i
forhold til vores målgruppe. Det var et af de emner, som
blev bragt op flere gange, og det var det emne, vi fik mest
kritik på ved vores fremlæggelser af konceptet og
designet. Vi har prøvet at arbejde os længere og længere
hen mod de ældre, hvilket vi især har gjort med vores
placering af Tegnetavlen. Vi var selv godt klare over, at da
vores design, med alle funktionerne som sænkeslagsskibe
og sådan, var henvendt lige så meget til den yngre
målgruppe som til den ældre. Men vi synes, at da vi
ændrede placeringen af designet fra en park eller station
til Lions Park, og fjernede alle de unødvendige funktioner,
som formentlig ville være med til at forvirre den ældre, at
fik vi styr på målgruppen. Nu hvor der er begrænset
adgang til Tegnetavlen, vil det give et større mod til de
ældre, og de vil forhåbentlig benytte sig af dens funktioner
til interaktion.
Side 9 af 10

Kahlina Raben Ottosen Tegnetavlen Gruppe 4
PERSPEKTIVERING
Igennem vores tvivl omkring målgruppen, har vi rundet
mange andre ting, som denne her tavle kunne bruges til.
Fra feedback fik vi mange idéer til, hvordan vores design
kunne bruges som informationstavle, dog stadig med
funktionen med de håndgribelige ikoner.
Derudover kom vores informant med et interessant forslag
om, at man kunne bruge den i forbindelse med demente.
Så kunne den bruges ved en form for leg eller aktiviteter,
hvor de demente kunne kommunikere gennem tegninger
for at skabe kontakt. Som hun selv sagde, så kunne den
ene få lyst til at tegne videre på den andens tegning, og
på den måde, kunne de skabe en form for interaktion.
LITTERATURLISTE
Blomberg J., Burrell M. and Guest G. (2003). An
ethnographic approach to design. In: The Human-
Computer interaction Handbook: Fundamentals,Evolving
Technologies and Emerging Applications. Lawrence
Erlbaum Ass, Mahwah, NJ.
Buxton, Bill (2007). ”Sketching User Experience – getting the
design right and the right design”. Morgan Kaufmann, San
Fransisco
Dourish, Paul (2004). ”Where the action is – The Foundations
of Embodied Interaction”. MIT Press, Cambridge
Rohrbach, Pahl & Beitz: 635 brainstorming Method. 1988
BILAG
Bilag 1 - Samtykke fra informant
Bilag 2 – Affinitetsdiagram
Bilag 3 – Huller under taget
Bilag 4 – Hylde
Bilag 5 – To kill a darling
Side 10 af 10