Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

More documents

Recommendations

Info

et eget ansvar, forestiller jeg mig, at denne konstante refleksive proces i forhold til, om man er på rette vej, kan have en negativ indflydelse på individets selvopfattelse og selvværd. En samfundsmæssig udfordring for de unge i forhold til at opnå ”det gode liv” via den ønskede uddannelse eller job kan være barrierer som mangel på praktikpladser på erhvervsuddannelserne eller at den unge ikke har karakterer, der matcher adgangskrav til det foretrukne studie. Hvordan påvirker de til tider mange forhindringer de unges motivation, selvtillid og selvopfattelse? Ifølge Helen Colley viser casestudier 7 , at unge vil have tendens til at rekonstruere deres oplevelser som et positivt valg, dvs. hvis det ønskede eller job ikke er opnåeligt, ændrer de deres tankegang, så de ser det mulige som ønsket. Det fremgår tillige, at studerende ikke blot rekonstruerer jobbet som ”det rette job for mig”, men også rekonstruerer sig selv som ”den rette til jobbet”. Dette kan tolkes som, at individer hellere vil lave om på sig selv og rekonstruere deres selvopfattelse end at risikere følelsen af ikke at passe til sit erhverv. Colley taler her om, at det kan være et psykologisk forsvar, hvor valget på denne måde kan opleves som et positivt valg trods barrierer og udfordringer, også selvom det kræver, at de sænker deres ambitionsniveau. Nævnte casestudier vidner om, hvor væsentlig selvopfattelsen er for valg af karriere – at det er altafgørende, at der opleves et match mellem selvopfattelse og valgte erhverv. Som jeg forstår det, vil individer strække sig langt for at finde sin plads i samfundet – for at implementere et socialt selv 8 , som Linda Gottfredson udtrykker det, hvilket vil afspejles i valg af karriere. Samfundets overgang fra det gamle industrisamfund til moderne vidensamfund med viden som væsentligste faktor betyder, at den danske regering har fokus på uddannelsesområdet for at bevare konkurrencekraften i den mere og mere globaliserede verden, hvilket ligeledes har medført et øget fokus på vejledningsområdet. I det følgende afsnit vil jeg komme ind på den politiske baggrund herfor. EU's memorandum om livslang læring og dansk uddannelsespolitik Den danske uddannelsespolitik er formet på basis af EU’s memorandum om livslang læring, som blev vedtaget i 2000 og indeholder en række initiativer – seks nøglebegreber - der har til formål at øge fokus på henholdsvis 1) nye grundlæggende færdigheder til alle, 2) øget investering i menneskelige ressourcer, 3) nytænkning indenfor undervisning og læring, 4) værdsættelse af læring, 5) nye roller for rådgivning og vejledning og 6) at læring bringes tættere på borgerne. Her hæfter jeg mig især ved initiativet vedrørende nye roller for rådgivning og vejledning. I EU’s resolution om bedre integration af livslang vejledning lyder det bl.a.: Borgernes liv præges i stigende omfang af mange overgange: særlig mellem skoleuddannelse og erhvervsuddannelse (EUD), …Vejledning spiller en afgørende rolle …. I denne resolution opfordres medlemsstaterne 7 Colley et al. , 2003 8 Højdal og Poulsen, 2009, s. 128 4
l.a. til: …at styrke den rolle, som livslang vejledning spiller i de nationale strategier for livslang læring og at gennemgå vejledningspolitikker og praksis på nationalt plan… Som jeg læser det fremhæves her igen vejledning som en væsentlig faktor i forbindelse med optimering af uddannelse og livslang læring til alle. Denne europæiske hensigtserklæring udmønter sig som politiske regler og love i de enkelte lande og er således rammesættende for dansk uddannelsespolitik. Dette har resulteret i tiltag som indgåelse af den politiske aftale ”ungepakken” 9 , som er en aftale om flere unge i uddannelse og job samt den såkaldte ”95 % målsætning” 10 , som er regeringens mål om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Som led i realiseringen af denne målsætning er der fra regeringens side øget fokus på vejledning i forbindelse med uddannelse og erhverv. I bekendtgørelsen af lov om vejledning 11 fremgår det bl.a. under mål for vejledning, at vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse samt at vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte 12 , hvilket kan forstås som, at regeringen ønsker, at vejlederes rolle er at hjælpe individer med at vælge den uddannelse og karriere, hvor de har størst sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen og herefter indgå på arbejdsmarkedet. Samtidig kan det tolkes som, at der ligger et pres på de unge om, at uddannelse skal gennemføres hurtigst muligt med så få ’svinkeærinder’ som muligt, fx i form af omvalg af uddannelse. I undersøgelsen ”Unges vej mod ungdomsuddannelse” fra 2007 fremhæver Mette Pless og Noemi Katznelson, at en af de udfordringer, de unge har i samfundet i dag, netop er, at der er stadig større pres om afklaring, målretning og hurtigt valg samt at undgå frafald og omvalg. Samtidig handler uddannelse og arbejde om ”hvem” jeg skal være og ikke ”hvad” jeg skal blive. Derfor oplever de unge ifølge Pless og Katznelson uddannelses- og karrierevalget som ekstremt vigtigt og ”for resten af livet” 13 . Sagt på en anden måde betyder samfundets udvikling, at der tidligt stilles store krav til de unge i dag. Til at støtte borgernes evne til at tilpasse sig i dette globaliserede samfund i konstant forandring har EU endvidere udarbejdet en række nøglekompetencer for livslang læring 14 , der er ment som en europæisk referenceramme. Et af hovedformålene er, at unge kan blive rustet til voksenlivet, uddannelse og arbejdslivet og at voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer hele 9 UVM, Ungepakken, 2009 10 UVM, 2006 11 Bekendtgørelse om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v., 2010 12 Ibid § 1 og § 1, stk. 4 13 Bram, 2011 14 Den Europæiske Unions Tidende, 30.12.2006 5
Page 1 and 2: Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannels
Page 3 and 4: Indledning I den tid, vi lever i nu
Page 5: etydning for karrierevalg set ud fr
Page 9 and 10: tro, man er noget” 20 . Formål m
Page 11 and 12: karrierevalg skal ses i forhold til
Page 13 and 14: sportssammenhænge føle sig mere e
Page 15 and 16: som personer består af en unik gen
Page 17 and 18: ligeledes altid vil være ”under
Page 19 and 20: ved hjælp af blyant og papir. Som
Page 21 and 22: I denne proces kan det være hjælp
Page 23 and 24: Peavy taler om uopmærksomhed som s
Page 25 and 26: I denne forbindelse kunne man også
Page 27 and 28: Litteraturliste Højdal, Lisbeth: V
Page 29 and 30: Bilag 2 Linda Gottfredsen: Det kogn
Page 31 and 32: Bilag 4 Fig. 1 Hjulet - Amundson Fi

Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?