Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

etydning for karrierevalg set ud fra tre udvalgte karrierevalgsteoretiske perspektiver i hver deres
underafsnit: Donald Super, SCCT og Albert Bandura samt Linda Gottfredson. Jeg har valgt i min
opgave at fokusere på Super og SCCT, da selvopfattelse netop er en af grundstenene hos Super og
SCCT ligeledes arbejder med vejledtes self efficacy som et af nøgleelementerne i deres
karriereteori. De har begge afsæt i den konstruktivistiske tankegang, dvs. hvordan individet
oplever elementer i sit liv – og har dermed vejledtes subjektive perspektiv som udgangspunkt i
vejledningen. Derudover har jeg valgt at inddrage Gottfredson som repræsentant for det
sociologiske perspektiv på karrierevalg, da hun i sin teori har fokus bl.a. på selvets dannelse og
afgrænsning af alternativer. Dette kapitel vil jeg slutte af med en opsamling af disse tre forskeres
hovedpointer set i forhold til hinanden. I tredje og sidste kapitel vil jeg undersøge forskellige
vejledningsfaglige metoder, der kunne anvendes i karrierevalgsvejledningen. Her vil jeg ud over
Super, SCCT og Gottfredson yderligere inddrage Vance Peavy, Norman Amundson, den narrative
tilgang samt Appreciative Inquiry (AI), da jeg finder deres metoder anvendelige i arbejdet med
vejledtes selvopfattelse i valgprocessen. Dette kapitel har jeg inddelt i fire underafsnit vedrørende
selvopfattelser og henholdsvis overblik, rekonstruktion med positivt fokus, tro på egen formåen og
arbejde med begrænsninger. Jeg vil slutte opgaven af med mine konkluderende bemærkninger
vedrørende problemformuleringens spørgsmål.
Denne opgave er et litteraturstudie funderet på de nævnte teoretikere og ikke baseret på
interviews eller casebeskrivelser af personer i vejledningsforløb, hvorfor denne opgave ikke vil
vise, hvordan vejledte selv oplever betydningen af deres selvopfattelse i karrierevalgsprocessen.
1. Vejledningens samfundsmæssige baggrund
For at relatere min undersøgelse om selvopfattelsens betydning for karrierevalg og vejledning til
den verden, vi lever i, vil jeg her komme ind på den samfundsmæssige kontekst, som karrierevalg
skal ses i samt den politiske baggrund for vejledning.
Med den globaliserede verden, vi lever i, følger uanede muligheder, men også tilsvarende
udfordringer. Det giver øget frihed for den enkelte, men også tvivl og angst. Angsten er det
senmoderne menneskes tro følgesvend – bl.a. fordi man aldrig kan være sikker på at man har
truffet de rigtige valg og at man har realiseret sin sande identitet 6 . Karakteristisk for denne tid er
kampen om ”det gode liv” og en stigende individualisering, dvs. individet er blevet designer af sit
eget liv. For at kunne følge med i de nye tiders udfordringer kræves desuden, at individet har
evnen til at tilpasse sig, være fleksibel og omstillingsparat. At opnå det gode liv er således den
enkeltes eget ansvar og kræver derfor løbende selvevaluering. Fordi en mulig fiasko dermed også
6 Jørgensen, Carsten René, 2000
3