Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

På basis af min undersøgelse af Supers, SCCT’s og Gottfredsons teorier om selvopfattelsens
betydning for karrierevalg kan jeg således konkludere, at vejledtes selvopfattelse samt niveau af
self efficacy eller tro på egen formåen har stor indflydelse på valg af karriereretning. Derudover er
vejledtes oplevelse af opnåelighed, social accept, positive fremtidssyn samt indsatsgrænse
væsentlige faktorer, der ligeledes påvirker valget og vejledtes idé om det gode arbejdsliv.
Da mennesket og dennes selvopfattelse er under livslang ombygning, vil det være muligt for
vejledte – eventuelt med hjælp fra en vejleder - at rekonstruere sin selvopfattelse i en mere
positiv og hensigtsmæssig retning, så det bedst mulige valg kan træffes. I den forbindelse er det
relevant at spørge, hvilke metodiske udfordringer kan det have for vejledningen?
I denne opgave har det være interessant at undersøge karrierevalgsteoretikernes forskellige bud
på, hvordan vejledere kan hjælpe vejledte til at opnå den nødvendige ”veludviklede
selvopfattelse” for at kunne træffe et godt karrierevalg. Flere af dem foreslår konkrete
vejledningsfaglige redskaber med fokus på at udforske spørgsmål som hvem er jeg? hvad kan jeg?
hvad vil jeg? - og som netop stiler mod at styrke vejledtes selvopfattelse og self efficacy.
Til at støtte vejledte i at få overblik over sine selvopfattelser og værdier har jeg valgt at fremhæve
Supers forslag om at tage afsæt i livsfortællingen, anvendelse af jobkort eller en enkelte liste,
hvorpå arbejdsværdier prioriteres. Til at kortlægge vejledtes leverum vil jeg anbefale Peavy’s
mapping metode eller Amundsons livsbalancehjul. Peavy foreslår desuden at udarbejde en liste
over personlige karaktertræk med henblik på at fremhæve styrker eller en øvelse kaldet Bakhtins
hotel for at identificere vejledtes forskellige stemmer. For rekonstruktion af selvopfattelse med
positivt fokus og korrektion af fejlagtige antagelser finder jeg både den narrative samt den
anerkendende tilgang (AI) særdeles anvendelige med deres fokus på succesoplevelser i fortiden. I
forhold til at arbejde med vejledtes tro på egen formåen samt vejledtes begrænsninger og
afgrænsninger forestiller jeg mig, at SCCT’s jobkort øvelse vil være oplagt at anvende til at udvide
vejledtes perspektiv. Amundsons vejkort øvelse og Peavy’s mapping med ”stiger til fremtiden”
kunne også være mulige metoder til at finde måder at overvinde forhindringer. Peavy’s øvelse
med en imaginær tryllestav vil ligeledes kunne skabe refleksion i forbindelse med flere af de
ovennævnte fokusområder.
Jeg finder, at disse metoder alle opfylder formålet og opfordrer til refleksion på en respektfuld,
effektiv, enkel og overskuelig måde – for både vejleder og vejledte. Der findes ikke nogen
endegyldige opskrifter på, hvordan disse vejledningsfaglige metoder skal udøves og de kan således
tilpasses den enkelte vejledte og dennes unikke valgsituation og vejledningsbehov.
24