Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

Selvopfattelser og tro på egen formåen
Jeg forestiller mig, at man som vejleder ofte vil støde på personer, hos hvem mangel på selvtillid
og tro på egen formåen – eller lav self efficacy – vil være styrende i forhold til, hvilken karriere de
vil være motiveret for at kaste sig ud i. Peavy kalder denne manglende selvtillid, tvivl og frygt for
handlingshæmmende barrierer eller selvdestruktive idéer 95 . Som jeg ser det, består en af
vejlederens fornemmeste opgaver netop i at motivere vejledte og styrke dennes tro på egen
formåen. Man kan også sige, at vejleder kan bidrage til at styrke vejledtes empowerment, dvs. at
vejledte bliver i stand til at handle selvstændigt. Dette, mener jeg, kan sammenlignes med
Banduras begreb self agency, der som jeg ser det, ligeledes omhandler individets tro på egen
handlekompetence i forbindelse med at opnå et ønsket mål og dermed bliver ”agent i eget liv”.
Så hvordan kan man i vejledningen bidrage til at øge vejledtes self efficacy og undgå
selvdestruktive idéer? Igen finder jeg det her oplagt at inddrage tidligere arbejdserfaringer i
vejledningen med det formål at fokusere på succesoplevelser og vejledtes ressourcer for at klare
eventuelle udfordringer. Som jeg ser det, hænger dette tæt sammen med den anerkendende
tilgang AI, hvor fokus rettes mod projekter, der er lykkedes for vejledte og hvad vejledte gjorde
for at få det til at lykkes. Når vejledte oplever, at noget er opnåeligt (”jeg kan godt!”) og dermed
får et positivt syn på udbyttet, vil dette påvirke vejledtes motivation og graden af vedholdenhed,
der udøves for at opnå det, jf Linda Gottfredsons teori om individers indsatsgrænse 96 . Samtidig
ville jeg som vejleder gå efter, at vejledte fik så mange succesoplevelser som muligt – fx ved at
sætte overkommelige delmål og opfordre til at fejre succeserne efterhånden.
Som en metode i vejledningen til at udforske vejledtes selvantagelser og self efficacy indenfor
forskellige områder foreslår forskerne bag SCCT en øvelse med jobkort, som er en metode til
afklaring og identifikation af selvforståelser 97 . Øvelsen går ud på, at vejledte intuitivt sorterer en
række kort med forskellige jobtitler og erhverv i tre grupper: Nej-gruppen er de jobmuligheder,
vejledte ikke ville vælge, Ja-gruppen er dem, vejledte ville overveje at vælge og måske-gruppen er
de alternativer, vejledte er i tvivl om. Ud fra vejledtes sortering af kortene i de tre grupper kan
mønstre og selvopfattelser belyses og vejledtes subjektive antagelser udfordres. Samtidig vil
vejleder have mulighed for at støtte vejledtes tro på egen formåen og evner og korrigere
eventuelle fejlagtige antagelser. Lige sådan refererer Amundson 98 til en øvelse, som jeg finder,
minder meget om jobkort øvelsen, men udformet som karrieremuligheder på en liste med
kolonner til ja/nej afkrydsning samt prioritering og begrundelse herfor. Som en variation forestiller
jeg mig, at jobkompasset 99 ligeledes kunne anvendes med samme formål som jobkort metoden.
95
Peavy, 2010, s. 108
96
Højdal og Poulsen, 2009, s. 139
97
Højdal, 2011
98
Amundson og Poehnell, 2008, s. 50-52
99
UVM, 2011, www.ug.dk
20