Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

ved hjælp af blyant og papir. Som Super ser Peavy en persons leverum som den verden,
vedkommende lever i bestående af forskellige elementer, som han inddeler i fire grupperinger:
Relationer med andre personer, krop og helbred, spiritualitet og værdier samt arbejde og
uddannelse 76 . Denne mapping metode har bl.a. til formål at gøre vejledte synlig ved at markere
”jeg’et” på papir og samtidig markere de for vejledte betydningsfulde personer og elementer i
leverummet. Ved denne visuelle kortlægning kan det blive muligt at se mønstre og sammenhænge
i forhold til leverummet og samtidig kan det at se sin aktuelle situation udefra også bidrage til, at
vejledte danner sig et overblik over sine konstruktioner af selvopfattelse.
En anden metode, man som vejleder kunne vælge at benytte, er Norman Amundsons
vejledningsredskab, som han kalder livsbalancehjulet 77 opdelt i otte livsområder: Arbejde og leg,
det fysiske og det spirituelle, det sociale og det personlige, det følelsesmæssige og det
intellektuelle. Øvelsen går ud på, at vejledte tegner sit livsbalancehjul ved at markere i hvert
enkelt område, om dette opleves som passende, for lidt eller for meget og derefter se på, hvor
jævnt eller ujævnt, hjulet er. Amundson har et holistisk syn på individ og karriereudvikling og
mener, at menneskets liv er skabt til at være meningsfuldt 78 . Formålet med livsbalancehjulet er at
støtte vejledte i at skabe overblik og kan fungere som en hjælp til at vurdere sin situation, sit liv,
sit leverum og få øje på balancer og ubalancer i livet 79 . Jeg forestiller mig, at denne øvelse vil være
god til at skabe refleksion hos vejledte i forbindelse med reorganisering af livsstruktur og
revurdering af prioritering af de forskellige livsområder - og dermed bidrage til at skabe et mere
meningsfuldt liv, som integrerer liv og arbejde i overensstemmelse med vejledtes selvopfattelse.
Amundson arbejder desuden med en anden udgave af hjulet 80 , som kan bidrage til at synliggøre
bl.a. vejledtes styrker, personlige egenskaber, interesser og værdier. Dette består ligeledes af otte
elementer og medtager desuden vejledtes tidligere uddannelses- og arbejdserfaringer og konkrete
færdigheder.
Peavy foreslår flere værktøjer til at hjælpe vejledte med at opnå forståelse for sig selv og sin
selvopfattelse. En af disse er, at vejledte udarbejder en liste over personlige karaktertræk - ”Ord,
der beskriver mig” 81 . Herefter går opgaven ud på at fremhæve de egenskaber, man anser som
styrker og strege dem ud, man gerne ville af med. Til sidst udforskes karaktertræk, vejledte ville
ønske at have og muligheder for at erhverve sig disse. Med denne liste vil vejledte have synliggjort
både positive og negative sider ved sig selv samt undersøgt muligheden for at tilegne sig nye og
støttende kompetencer. Som jeg ser det, er dette en meget enkel og ligetil metode til at hjælpe
vejledte til at blive bevidst om sin egen selvopfattelse.
76
Peavy, 2010, s. 57
77
Amundson, 2004, s. 22 – bilag 4
78
Ibid, s. 14
79
Ibid, s. 20
80
Amundson og Poehnell, 2008, s. 12 – bilag 4
81 Peavy, 2009, s. 85
17