Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

vedholdenhed samt arbejde med vejledtes begrænsninger. Som jeg ser det, kan det ligeledes være
en udfordring at hjælpe vejledte til at få overblik over sine selvopfattelser og værdier og dermed
have den nødvendige forståelse af sig selv for at kunne træffe valg.
Forskerne har forskellige bud på vejledningsfaglige metoder og redskaber, der kan anvendes i
vejledningen i forhold til at arbejde med ovennævnte udfordringer i forbindelse med vejledtes
selvopfattelser og dermed støtte karrierevalgsprocessen. I det følgende vil jeg komme nærmere
ind på nogle af disse.
Selvopfattelser og overblik
Jeg tænker, at det ikke er alle vejledte, der har overblik over og kan sætte ord på ”hvem er jeg?”
og derfor finder jeg det oplagt i vejledningen først og fremmest sammen med vejledte at udforske
det, Super kalder det unikke system af selvopfattelser, med henblik på at vejledte opnår en
forståelse af sig selv. Eftersom selvopfattelser afspejler livsstruktur, prioriteringer og værdier 69
ville første skridt kunne være at undersøge vejledtes leverum, roller og værdier. Hvis det gode valg
er et valg, der opleves som meningsfuldt, er det vigtigt for den enkelte vejledte at vide, hvad der
giver mening for vedkommende. Som Super siger, er det værdierne, der gør valget meningsfuldt
for os og som giver vores handlinger et formål 70 . Super skitserer en vejledningsmodel, i hvilken han
foreslår vejledere at tage udgangspunkt i livsfortællingen 71 i udforskningen af vejledtes værdier og
subjektive opfattelse af sig selv. Til at støtte vejledte i at sætte ord på sine værdier foreslår Super
bl.a. anvendelsen af jobkort. Værdier kan ligeledes udforskes ved hjælp af en simpel liste, hvorpå
vejledte fremhæver og prioriterer forskellige arbejdsværdier 72 .
Med afsæt i Super arbejder Vance Peavy i sin konstruktivistiske vejledning 73 med fortællingen,
livskapitler, kerneroller, vores forskellige stemmer samt udforskning af leverum. Han lægger stor
vægt på vejlederens opgave med at lytte og lægge mærke til temaer og mønstre i fortællingen.
Han fremdrager således bl.a. aktiv lytning, empati, forundring, accept og respekt som væsentlige
elementer i en dialogbaseret vejledningssamtale med det formål at skabe forståelse. Ifølge ham er
det vigtigste, at vejledte opnår forståelse for sig selv 74 . Når jeg vælger at inddrage Peavy i denne
opgave, er det, fordi han har forslag til flere forskellige konkrete vejledningsfaglige værktøjer. I det
følgende vil jeg komme ind på en metode, som Peavy betegner kortlægning af leverum 75 eller
mapping. Den og handler kort fortalt om i samarbejde med vejledte at visualisere dennes leverum
69
Højdal, 2011
70
Højdal og Poulsen, 2009, s. 59
71
Ibid, s. 59 og 67
72
Nathan og Hill, 2008, s. 215
73
Peavy, 2010
74
Ibid, s. 64
75
Ibid, s. 71 – bilag 3
16