Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

En af Gottfredsons fundamentale teser er således, at vejledtes tilfredshed med karrierevalget
afhænger af graden af overensstemmelse mellem valget og selvopfattelsen 66 , men med indgåelse
af kompromiser i forhold til valget kan det blive nødvendigt for vejledte at arbejde med en ny
selvopfattelse for at blive tilfreds. Her ser jeg en sammenhæng med Helen Colley’s reference til
casestudier vedrørende unge, der har tendens til at rekonstruere deres opfattelse af sig selv for at
passe til det opnåelige job eller uddannelse, jf.kapitel 1.
En anden faktor, der ifølge Gottfredson vil have indflydelse på vejledtes karrierevej er det, hun
kalder individets indsatsgrænse 67 (effort boundary), dvs. hvor meget man er villig til at gøre for at
nå sit mål. Som jeg ser det spiller selvopfattelsen igen ind her, for hvis man ikke tror, man er i
stand til det, vil man således heller ikke gøre nok for det. Dette kan tolkes som, at mennesket
ønsker at have et godt liv med mindst mulig anstrengelse for at opnå det.
Med andre ord er der i Gottfredsons teori fokus på, at vejledte vil have tendens til at vælge et
erhverv, der opleves at matche med vedkommendes selvopfattelse – især i forhold til
kønsidentiteten og opnåelse af social accept. Udelukkelsen af muligheder begynder således tidligt
i livet. Mennesket søger at få det liv, det gerne vil have og arbejde med mennesker, det kan
identificere sig med for dermed at have en følelse af at tilhøre en gruppe. På denne måde har
selvopfattelse og vejledtes opfattelse af, hvad der er realistisk opnåeligt samt indsatsgrænse stor
betydning for valget af uddannelse og karriere.
Opsamling – teorierne i relation til hinanden
I relation til problemformuleringen vedrørende selvopfattelsens betydning for karrierevalg er der
således flere teoretiske perspektiver. Fx mener Donald Super, at karrierevalget handler om at
implementere sin (foretrukne) selvopfattelse med den bagvedliggende tanke, at det er jobbet, der
skal passe til individet og ikke individet, der skal passe til jobbet. Som jeg tolker det, har Linda
Gottfredson samme idé om, at selvopfattelse og erhverv skal matches, men med det primære
formål at finde en plads i verden, der opleves som socialt acceptabel samtidig med, at der lægges
stor vægt på kønsidentiteten.
Både Super, SCCT og Gottfredson ser selvopfattelse som subjektive konstruktioner formet på basis
af tidligere erfaringer og oplevelser samt direkte og indirekte påvirket af ydre faktorer i individets
omgivelser, miljø og leverum. Som jeg forstår det, mener Gottfredson, at individet er med til at
konstruere sit eget liv, men lægger en del større betydning i genernes og miljøets påvirkning på
personens valg, end Super og SCCT gør. Alle tre forskere tager dog afsæt i, at mennesket ikke er en
statisk størrelse, men konstant udvikler sig, hvilket jeg tolker som, at individets selvopfattelse
66 Højdal og Poulsen, 2009, s. 128
67 Ibid, s. 139
14