Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

More documents

Recommendations

Info

job. Han definerer dette håb som ”A positive emotional and motivational state associated with envisioning a future in which satisfying and meaningful work is attainable” 56 . Her hæfter jeg mig ved ordene: Meningsfuld, tilfredsstillende og opnåelig. Mening og tilfredshed i arbejdslivet opnås ifølge Brown ved at have et job, hvor man kan udleve sine personlige værdier, interesser og evner. Dernæst er det vigtigt, at et sådan job opfattes som opnåeligt. Som jeg ser det, er det derfor vigtigt, at vejledte er i stand til at forestille sig, at denne positive fremtid kan blive til virkelighed og har troen på at have, hvad der skal til for at klare det, dvs. høj self efficacy på dette område. Desuden læser jeg det som værende vigtigt, at vejledte med sit valg af erhverv vil opleve en kongruens med sin selvopfattelse i form af sine værdier, interesser og evner for at opnå ”det gode meningsfulde arbejdsliv”. I ovenstående to afsnit har jeg søgt at undersøge selvopfattelsens betydning og self efficacy ud fra henholdsvis Supers og SCCTs karriereperspektiv. I næste afsnit vil jeg herefter komme ind på selvet set i sociologisk belysning ud fra Linda Gottfredsons perspektiv. Linda Gottfredson og selvets dannelse - udvikling af selvopfattelse Linda Gottfredson er i sin teori inspireret af bl.a. Donald Super, dog har hun som nævnt et sociologisk perspektiv på karrierevalg, idet dette ifølge hende først og fremmest handler om at finde sin plads i samfundet og implementere et socialt selv 57 - med andre ord at høre til et sted og opnå social accept, også selvom det måtte kræve en revurdering og rekonstruktion af egen selvopfattelse. Gottfredson fokuserer desuden i sin teori på betydningen af den sociale baggrund for dette valg, hvordan unge ofte viderefører den sociale arv i forhold til forældrenes uddannelsesniveau. Gottfredson har bygget sin teori primært på fire udviklingsprocesser, som individet gennemgår før valg af uddannelse og erhverv: Kognitive vækst, selvets dannelse, afgrænsning og kompromis 58 . Ifølge hende dannes selvet via de aldersrelaterede kognitive færdigheder, dvs. menneskets evne til at tænke og erkende og begynder således i barndommen og udvikler sig i takt med alderen. Via de læringserfaringer, individet gør sig undervejs, formes en forståelse af sig selv og den sociale niche 59 , som er Gottfredsons betegnelse for det, Super kalder leverum. På denne måde dannes selvet og selvopfattelsen over tid. Linda Gottfredson definerer selvopfattelsen som individets eget syn på sig selv – på hvem det er både offentligt og privat 60 og består af flere elementer, herunder fremtræden, evner, personlighed, køn, værdier og plads i samfundet. Samtidig mener hun, at vi 56 Brown 57 Højdal og Poulsen, 2009, s. 128 58 Ibid, s. 130 59 Ibid 60 Ibid, s. 135 12
som personer består af en unik gentype som sammen med påvirkning fra miljøet er med til at styre, hvilke valg vi træffer og dermed hvordan vores liv kommer til at se ud. Dette kan tolkes som, at individet kun delvis er med til at konstruere sit liv, da en del allerede vil være forudbestemt af gener og miljø. Ifølge Gottfredson vil menneskets karrierevalgsproces være i gang, før man ved det, da den proces, hun betegner afgrænsning 61 , allerede begynder tidligt i barndommen. Denne proces, hvor individet hen ad vejen lige så stille eliminerer erhvervsmuligheder fortsætter gennem opvæksten i takt med personens kognitive vækst og foregår ofte ganske ubevidst ud fra, hvad barnet opfatter som socialt acceptabelt i familien, hvad det kender til fra sine omgivelser og ud fra egne skoleerfaringer. Paletten af muligheder, der vil være acceptable for personen bliver indskrænket og bliver til det Gottfredson kalder zonen af acceptable muligheder 62 . Ifølge Gottfredson forsøger individet at få valg af erhverv til at matche sin egen selvopfattelse og dermed få placeret sig i den sociale omverden og finde sin plads i samfundet. Dette gøres ud fra det kognitive kort 63 – det billede af erhverv i forhold til personlighedstyper - vedkommende har dannet. Det er desuden vigtigt, at individet kan identificere sig med det mulige erhverv og her er de tre i følge Gottfredson vigtigste faktorer, der tages i betragtning 1. køn, 2. prestige og 3. interesse – i den nævnte rækkefølge 64 . I forhold til kønsdimensionen mener hun, at det er vigtigt, at individet kan identificere sig som henholdsvis kvinde eller mand i et givent erhverv, dvs. kvinder vil typisk søge fag, der opfattes som ”passende til kvinder” og ligeledes for mænd. Prestigefaktoren kan både opfattes i forhold til, om erhvervsvalget har høj eller lav status i samfundet, men som jeg forstår Gottfredson, mener hun især i forhold til individets sociale niche, dvs. at vejledte vil opleve sit valg anerkendt af sin familie og omgangskreds og dermed socialt acceptabelt. Med interessedimensionen menes, om et job matcher individets personlige ønsker, interesser og drømme. Da det ønskede erhverv ikke nødvendigvis er realistisk opnåeligt for personen, er næste skridt at indgå kompromiser, dvs. personen må tilpasse sig og affinde sig med den ydre virkelighed 65 med eventuelle barrierer, som fx adgangskrav eller mangel på jobmuligheder. Der finder en intern forhandling sted hos personen og her kan graden af kompromiset variere fra lille til stort alt efter, hvor meget, der må ofres. Det er Linda Gottfredsons opfattelse, at et individ til enhver tid vil vægte opfyldelsen af kønsidentiteten og prestige højere end interessefaktoren. 61 Højdal og Poulsen, 2009, s. 136 62 Ibid, s. 131 63 Ibid, s. 137 – bilag 2 64 Ibid, s. 138 65 Ibid, s. 144 13
Page 1 and 2: Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannels
Page 3 and 4: Indledning I den tid, vi lever i nu
Page 5 and 6: etydning for karrierevalg set ud fr
Page 7 and 8: l.a. til: …at styrke den rolle, s
Page 9 and 10: tro, man er noget” 20 . Formål m
Page 11 and 12: karrierevalg skal ses i forhold til
Page 13: sportssammenhænge føle sig mere e
Page 17 and 18: ligeledes altid vil være ”under
Page 19 and 20: ved hjælp af blyant og papir. Som
Page 21 and 22: I denne proces kan det være hjælp
Page 23 and 24: Peavy taler om uopmærksomhed som s
Page 25 and 26: I denne forbindelse kunne man også
Page 27 and 28: Litteraturliste Højdal, Lisbeth: V
Page 29 and 30: Bilag 2 Linda Gottfredsen: Det kogn
Page 31 and 32: Bilag 4 Fig. 1 Hjulet - Amundson Fi

Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?