Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

sportssammenhænge føle sig mere eller mindre uduelig. Samtidig kan nogle af vejledtes
opfattelser om sig selv kan vise sig i virkeligheden at være fejlagtige. Måske har en person gode
forudsætninger for at være dygtig til sport, men har været uheldig at have tidligere erfaringer med
fx negativ kritik, der har formet vedkommendes opfattelse af sig selv som ”elendig til sport”. På
samme måde kan udviklingen af en persons interesser påvirkes. Hvis den vejledte eksempelvis har
haft succesoplevelser med faget matematik i skolen eller har haft en lærer, der har forstået at
motivere og rose vedkommende, vil personen muligvis både føle sig dygtig, men også synes, at
matematik er sjovt og derfor være motiveret til at beskæftige sig mere med dette.
Ifølge SCCT vil oplevelsen af self efficacy således være med til at guide personens handlinger – og
hermed også påvirke valg af uddannelse og erhverv 51 . Samtidig vil vejledtes forventninger til
udbytte af en given uddannelse eller job samt vedkommendes personlige mål ligeledes blive sat ud
fra, hvad man tror, man er i stand til at mestre, hvilket igen vil kunne have indflydelse på de
resultater, vejledte opnår. At præstationerne bliver påvirket, hænger både sammen med, hvordan
vejledte anvender sine evner samt med den grad af energi og anstrengelse, vejledte vil være villig
til at lægge i at klare det 52 . I den forbindelse har vejledtes selvopfattelse betydning, da tankekonstruktioner
som ”hvis jeg ikke duer til det alligevel, nytter det ikke at noget gøre mig umage”
eller ”jeg tror bare, jeg opgiver - jeg kan alligevel ikke”, som jeg ser det, har direkte indflydelse på
ovennævnte anstrengelsesgrænse og dermed på udelukkelse af alternativer i forbindelse med
karrierevalg og frafald af uddannelse. Som Bandura siger det: Når man undervurderer sin evne til
at nå sine mål, vil man have tendens til at give op, sætte lave mål, lide af præstationsangst eller
undgå udfordringer, man rent faktisk ville være i stand til at tackle 53 . Ifølge ham påvirker vores self
efficacy således vores valg, hvor meget vi anstrenger os og vores vedholdenhed, dvs. hvor længe vi
holder ud, når vi møder modstand samt hvordan vi har det 54 .
Ifølge SCCT er det muligt for individet at konstruere nye tanker om sig selv og sin omverden 55 .
Disse tanker kan guide personens handlinger og på denne måde kan man påvirke sit liv i en ønsket
retning. Som jeg ser det, er det en af vejlederens opgave at støtte vejledte i denne proces med at
ændre sin selvopfattelse og styrke sin self efficacy, så vejledte får tillid til at kunne klare fx en
uddannelse og de forhindringer, der måtte være på vejen. I kapitel 3 vil jeg komme nærmere ind
på vejledningsfaglige metoder, der muligvis vil kunne bidrage til at øge vejledtes self efficacy. Jeg
forestiller mig, at arbejdet med selvopfattelsen samtidig vil være med til at indgyde håb om en
positiv fremtid hos vejledte for, som Steven Brown fremhæver, er et positivt syn på sit fremtidige
arbejdsliv og håb forbundet dermed væsentlige elementer i forhold til at gennemføre de skridt,
der skal tages for at nå et bestemt mål, fx den nødvendige uddannelse for at opnå det ønskede
51
Højdal og Poulsen, 2009, s. 195
52
Ibid
53
Højdal, 2011
54
Højdal og Poulsen, 2009, s. 103
55 Højdal, 2011
11