Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

More documents

Recommendations

Info

Ligesom Donald Super arbejder den socialkognitive karriereteori SCCT med individets subjektive antagelser, herunder særligt begrebet self efficacy eller ”tro på egen formåen” 43 , hvilket jeg vil uddybe i det følgende afsnit. SCCT og self efficacy Den socialkognitive karriereteori SCCT udviklet af Robert W. Lent, Steven D. Brown og Gail Hackett bygger på Albert Banduras teorier og har afsæt i den konstruktivistiske tankegang om, at individet har mulighed for at have indflydelse på sin personlige udvikling, sin omverden og sit karrierevalg. SCCT har i sin teori fokus på hvordan mennesker konstruerer forståelse af sig selv og deres omverdenen 44 , hvilket jeg opfatter som, at vejledtes selvopfattelse, med SCCT’s ord personens selvantagelser 45 , tillægges væsentlig betydning i forbindelse med valg af karriere – i samspil med den unikke kontekst, valget foregår i. En af hovedpointerne i denne teori er, at både valg og handlinger først og fremmest er påvirket af det, individet tror om sig selv og om det udbytte, der kan være tilknyttet et specifikt valg 46 . Ifølge SCCT vil tre faktorer således primært påvirke vejledtes valg af karriere: 1) Vejledtes tro på egen formåen - self efficacy, 2) Vejledtes resultatforventninger, dvs. det udbytte vejledtes forventer at opnå samt 3) Vejledtes personlige mål, herunder hvor motiveret vejledte er for at nå det. Jeg vil her koncentrere mig om det, jeg ser som et af de væsentligste nøgleord i SCCT, nemlig begrebet self efficacy, som kan oversættes med de antagelser, personen gør om sig selv og sin formåen 47 . Bandura definerer dette begreb som individets tro på egne evner til at organisere og igangsætte handlinger, der er nødvendige for at opnå noget bestemt 48 . Han taler også om mestrende selvtillid 49 , som kan tolkes som individets tillid til at kunne mestre, hvad der måtte kræves i en given situation. Individets oplevelse af self efficacy vil bl.a. være formet på basis af tidligere læringserfaringer 50 og tidligere opnåede resultater, især i uddannelses- eller erhvervssammenhæng samt feedback fra personens miljø, fx forældres eller læreres ris eller ros i forbindelse med skolearbejde. Individer kan følgelig have en høj følelse af self efficacy på nogle områder og lav på andre - en person kan således føle sig meget kompetent fx indenfor skolefag, der kræver sproglige forudsætninger, men i 43 Højdal og Poulsen, 2009, s. 194 44 Ibid, s. 190 45 Ibid, s. 195 46 Ibid, s. 189 47 Ibid, s. 195 48 Ibid, s. 103 49 Berthelsen, 2009, s. 70 50 Højdal og Poulsen, 2009, s. 195 10
sportssammenhænge føle sig mere eller mindre uduelig. Samtidig kan nogle af vejledtes opfattelser om sig selv kan vise sig i virkeligheden at være fejlagtige. Måske har en person gode forudsætninger for at være dygtig til sport, men har været uheldig at have tidligere erfaringer med fx negativ kritik, der har formet vedkommendes opfattelse af sig selv som ”elendig til sport”. På samme måde kan udviklingen af en persons interesser påvirkes. Hvis den vejledte eksempelvis har haft succesoplevelser med faget matematik i skolen eller har haft en lærer, der har forstået at motivere og rose vedkommende, vil personen muligvis både føle sig dygtig, men også synes, at matematik er sjovt og derfor være motiveret til at beskæftige sig mere med dette. Ifølge SCCT vil oplevelsen af self efficacy således være med til at guide personens handlinger – og hermed også påvirke valg af uddannelse og erhverv 51 . Samtidig vil vejledtes forventninger til udbytte af en given uddannelse eller job samt vedkommendes personlige mål ligeledes blive sat ud fra, hvad man tror, man er i stand til at mestre, hvilket igen vil kunne have indflydelse på de resultater, vejledte opnår. At præstationerne bliver påvirket, hænger både sammen med, hvordan vejledte anvender sine evner samt med den grad af energi og anstrengelse, vejledte vil være villig til at lægge i at klare det 52 . I den forbindelse har vejledtes selvopfattelse betydning, da tankekonstruktioner som ”hvis jeg ikke duer til det alligevel, nytter det ikke at noget gøre mig umage” eller ”jeg tror bare, jeg opgiver - jeg kan alligevel ikke”, som jeg ser det, har direkte indflydelse på ovennævnte anstrengelsesgrænse og dermed på udelukkelse af alternativer i forbindelse med karrierevalg og frafald af uddannelse. Som Bandura siger det: Når man undervurderer sin evne til at nå sine mål, vil man have tendens til at give op, sætte lave mål, lide af præstationsangst eller undgå udfordringer, man rent faktisk ville være i stand til at tackle 53 . Ifølge ham påvirker vores self efficacy således vores valg, hvor meget vi anstrenger os og vores vedholdenhed, dvs. hvor længe vi holder ud, når vi møder modstand samt hvordan vi har det 54 . Ifølge SCCT er det muligt for individet at konstruere nye tanker om sig selv og sin omverden 55 . Disse tanker kan guide personens handlinger og på denne måde kan man påvirke sit liv i en ønsket retning. Som jeg ser det, er det en af vejlederens opgave at støtte vejledte i denne proces med at ændre sin selvopfattelse og styrke sin self efficacy, så vejledte får tillid til at kunne klare fx en uddannelse og de forhindringer, der måtte være på vejen. I kapitel 3 vil jeg komme nærmere ind på vejledningsfaglige metoder, der muligvis vil kunne bidrage til at øge vejledtes self efficacy. Jeg forestiller mig, at arbejdet med selvopfattelsen samtidig vil være med til at indgyde håb om en positiv fremtid hos vejledte for, som Steven Brown fremhæver, er et positivt syn på sit fremtidige arbejdsliv og håb forbundet dermed væsentlige elementer i forhold til at gennemføre de skridt, der skal tages for at nå et bestemt mål, fx den nødvendige uddannelse for at opnå det ønskede 51 Højdal og Poulsen, 2009, s. 195 52 Ibid 53 Højdal, 2011 54 Højdal og Poulsen, 2009, s. 103 55 Højdal, 2011 11
Page 1 and 2: Afgangsprojekt DUEK Diplomuddannels
Page 3 and 4: Indledning I den tid, vi lever i nu
Page 5 and 6: etydning for karrierevalg set ud fr
Page 7 and 8: l.a. til: …at styrke den rolle, s
Page 9 and 10: tro, man er noget” 20 . Formål m
Page 11: karrierevalg skal ses i forhold til
Page 15 and 16: som personer består af en unik gen
Page 17 and 18: ligeledes altid vil være ”under
Page 19 and 20: ved hjælp af blyant og papir. Som
Page 21 and 22: I denne proces kan det være hjælp
Page 23 and 24: Peavy taler om uopmærksomhed som s
Page 25 and 26: I denne forbindelse kunne man også
Page 27 and 28: Litteraturliste Højdal, Lisbeth: V
Page 29 and 30: Bilag 2 Linda Gottfredsen: Det kogn
Page 31 and 32: Bilag 4 Fig. 1 Hjulet - Amundson Fi

Selvopfattelsens betydning for karrierevalg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?