Cosi-Sancta. Et lille onde for et stort gode. En afrikansk novelle

More documents

Recommendations

Info

55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 godt alle de arge ytringer som hun måtte tage imod, alle de flove tvetydigheder, alle de temmelig elendigt indpakkede plumpheder, med hvilke man sædvanligvis bringer de unge brudes blufærdighed i forlegenhed. Med klædelig anstand dansede hun med nogle meget velskabte og meget nydelige unge mænd, hvis optræden hendes ægtemand fandt såre dårlig. Med en kende afsky lagde hun sig i seng en ved siden af den lille Capito. Hun tilbragte en meget god del af natten med at sove og vågnede helt drømmende. Hendes ægtemand var dog mindre genstanden for hendes drømmeri end en ung mand ved navn Ribaldos, som var kommet hende i sinde uden hun vidste hvordan. Denne unge mand syntes formet af Amors egne hænder: han havde dennes ynde, dris tighed og skælmskhed; han var en smule påtrængende, men han var det kun overfor dem som gerne ville have det; han var Hippons yndling. Han havde sat alle byens kvindfolk op mod hverandre og var på kant med alle ægtemændene og alle mødrene. Han forelskede sig sædvanligvis af tankeløshed, og af en kende forfængelighed; men han elskede Cosi-Sancta af tilbøje lighed, og elskede hende så meget mere voldsomt som erobringen af hende var vanskeligere. Som en mand af forstand beflittede han sig først på at behage hendes ægtemand. Han gjorde ham tusind forsøg på forbindtlig tilnærmelse, roste ham for hans smukke væsen og gode og fine forstand. Han tabte penge til ham i spil og havde hver dag noget at betro ham om et eller andet intetsigende anliggende. Cosi-Sancta fandt ham det elskværdigste menneske af verden: hun elskede ham allerede mere end hun forstod; hun havde selv ingen anelse derom, men hendes ægtemand anede det i hendes sted. Skønt han besad al den egenkærlighed som en lille mand kan nære, undlod han ikke at ane at Ribaldos besøg ikke blot gjaldt ham. Han fandt da et tilfældigt påskud til at bryde med ham og forbød ham adgang til sit hus. Cosi-Sancta blev meget bedrøvet herover, men vovede ikke at røbe det; og 110 115 120 125 130 135 140 145 150 Side 2 af 4 sider Ribaldos, hvis kærlighed steg med vanskelighederne, tilbragte al sin tid med at lure på stunder til at se hende. Han forklædte sig som munk, som kone der handlede med brugte klæder og som marionetspiller; men hvad han gjorde var ikke nok til at besejre hans elskede, mens det var for meget til ikke at blive opdaget af hendes ægtemand. Hvis Cosi-Sancta havde været i overensstemmelse med sin elsker, ville de kunne have draget deres forholdsregler så godt at manden ikke havde kunnet fatte mistanke om noget; men såsom hun bekæmpede sin tilbøjelighed og såsom hun intet havde at bebrejde sig, bevarede hun alt undtagen skinnet, og hendes ægtemand troede hende i høj grad skyldig. Den lille gamling, som var meget vredagtig og som indbildte sig at hans ære afhang af hans hustrus troskab, krænkede hende grumt og straffede hende for at man fandt hende smuk. Hun befandt sig i den forfærdeligste stilling en kvinde kan være i: uretfærdigt anklaget og overfust af en ægtemand hvem hun var tro og sønderslidt af en voldsom lidenskab som hun søgte at overvinde. Hun mente at om hendes tilbeder ophørte med sine efterstræbelser, ville hendes ægtemand ophøre med sine uretfærdigheder og hun selv blive tilstrækkelig lykkelig derved til at helbredes for en lidenskab som så intet længere ville vedligeholde. I den hensigt dristede hun sig til at skrive dette brev til Ribaldos: Hvis I besidder dyd, så ophør med at gøre mig ulykkelig: I elsker mig, og Jeres kærlighed udsætter mig for mistanke og voldsomheder fra en herre jeg har skænket mig til for resten af mit liv. Gud give det endda var den eneste fare jeg havde at udstå! Indstil Jeres efterstræbelser af medlidenhed med mig; jeg bønfalder Jer om det ved selve den kærlighed som udgør Jeres og min lykke, og som ingensinde kan gøre Jer lykkelig. Den stakkels Cosi-Sancta havde ikke forudset at så ømt et brev, om end dydigt, ville have den helt modsatte virkning af
155 160 165 170 175 180 185 190 195 200 Side37 af 4 sider den hun håbede. Hun opildnede mere end nogensinde sin tilbeders hjærte, og han besluttede at vove livet for at træffe sin elskede. Capito, der var tåbelig nok til at ville holdes underrettet om alt og som havde gode spioner, blev underrettet om at Ribaldos havde forklædt sig som karmelitermunk for at bede hans hustru om almisse. Han troede sig fortabt: han mente at en karmeliterdragt var meget farligere end nogen anden for en ægtemands ære. Han hvervede nogle mænd til at afbanke broder Ribaldos; han blev kun altfor godt betjent. Ved sin indtræden i huset bliver den unge mand modtaget af disse herrer; forgæves råber han at han er en meget retskaffen karmelitermunk og man slet ikke behandler fattige munke således; han blev slået til jorden og døde fjorten dage senere af et slag han havde fået i hovedet. Alle byens kvinder begræd ham. Cosi-Sancta var utrøstelig derover; selv Capito var ked af det, men af en anden grund; thi han fandt han havde skaffet sig en meget uheldig sag på halsen. Ribaldos var beslægtet med prokonsulen Acindynus. Denne romer ville statuere en eksemplarisk afstraffelse af dette drab; og såsom han i sin tid havde haft nogle stridigheder med Hippons overret, var han ikke ked af at have noget at hænge en assessor for; og han var yderst tilfreds med at loddet faldt på Capito, som til visse var egnens mest forfængelige og utålelige lille lovtrækker. Cosi-Sancta havde altså set sin elskede myrdes og var nærved at se sin mand blive hængt; og alt dette for at have været dydig: Thi som jeg allerede har sagt: hvis hun havde skænket Ribaldos sin gunst, ville ægtemanden have været meget lettere at holde for nar. Se således gik den ene halvdel af sognepræstens forudsigelse i opfyldelse. Cosi- Sancta kom da i tanker om orakelsvaret; hun frygtede meget for at komme til at opfylde resten. Men efter meget nøje at Note: 3) hanrej: ægtemand der er offer for utroskab 205 210 215 220 225 230 235 240 245 250 have betænkt at man ikke kan betvinge sin skæbne, hengav hun sig til Forsynet, der førte hende til målet ad de ærbareste veje af verden. Prokonsulen Acindynus var en mere udsvævende end just liderlig mand, der ikke spildte tiden med indledende omsvøb, pågående og ligetil, en sand garnisonbyhelt, meget frygtet i landsdelen og en som alle Hippons kvinder havde haft at gøre med, ene og alene for ikke at komme på kant med ham. Han lod Fru Cosi-Sancta tilkalde: hun ankom grædende; men hendes yndighed forøgedes kun derved. ”Jeres mand skal hænges, Frue!” sagde han til hende, ”og det står kun til Jer at redde ham.” – ”Jeg skulle gerne give mit liv for hans,” svarede damen ham. – ”Det er ikke det man kræver af Jer,” gensvarede prokonsulen. – ”Men hvad fordres da?” sagde hun. – ”Jeg ønsker kun en af Jere nætter,” svarede prokonsulen. – ”De tilhører ikke mig,” sagde Cosi-Sancta; ”det er en ejendel som tilhører min ægtemand. Jeg ville gerne give mit blod for at frelse ham, men jeg kan ikke skænke min ære bort.” – ”Men hvis Jeres mand samtykker deri?” sagde prokonsulen. – ”Han er ejeren,” svarede damen: ”enhver gør med sin ejendom hvad han vil. Men jeg kender min mand; det vil han slet ikke indlade sig på; det er en lille stædig mand, helt skikket til snarere at lade sig hænge end at tillade at man rører mig med såmeget som en fingerspids.” – ”Det skal vi få at se,” svarede prokonsulen vredt. Han lader på stedet forbryderen komme for sig; han foreslår ham enten at blive hængt eller at blive hanrej 3 : der var slet intet at betænke sig på. Det lille tossehoved lod sig dog nøde. Men tilslut gjorde han hvad enhver anden ville have gjort i hans sted. Hans hustru frelste, af barmhjærtighed, hans liv; og det blev den første af de tre gange. Den samme dag blev hendes søn syg af en meget usædvanlig sygdom, ukendt for alle Hippons læger. Der fandtes kun én
Page 1: 1 5 10 15 20 25 Side 1 af 4 sider O

Cosi-Sancta. Et lille onde for et stort gode. En afrikansk novelle

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?