Europa – fra deling til samling
Europa – fra deling til samling
Europa – fra deling til samling
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ces, fordi de enkelte lande sprang ud og ind af<br />
samarbejdet alt efter, hvad de mente tjente landet<br />
bedst her og nu.<br />
Ny dynamik: Det indre marked 1986<br />
I 1980’erne fik samarbejdet imidlertid fornyet dy-<br />
namik, og hovedårsagen var at finde i <strong>Europa</strong>s<br />
svage økonomiske udvikling. De europæiske lande<br />
var markant langsommere <strong>til</strong> at overvinde de øko-<br />
nomiske vanskeligheder end USA og Japan, og det<br />
overbeviste de ledende europæiske politikere om,<br />
at der var behov for at styrke <strong>Europa</strong>s konkurren-<br />
ceevne gennem skabelsen af et fuldkommen frit<br />
indre marked for varer og tjenesteydelser. Selv om<br />
importrestriktioner og toldgrænser mellem med-<br />
lemslandene var borte, var samhandlen nemlig al-<br />
ligevel hæmmet af en vrimmel af tekniske han-<br />
delshindringer. De enkelte lande havde hver deres<br />
bestemmelser om, hvilke tekniske krav et produkt<br />
skulle leve op <strong>til</strong>, for at det måtte sælges. Det be-<br />
tød, at en virksomhed måtte lave én udgave af sit<br />
produkt <strong>til</strong> Vesttyskland, en anden <strong>til</strong> Danmark, en<br />
tredje <strong>til</strong> Belgien osv. Nu skulle alle disse regler<br />
harmoniseres. Det vedtog man i Den Fælles Euro-<br />
pæiske Akt i 1986, på dansk mere prosaisk kaldet<br />
EF-pakken. For at det kunne ske, enedes man om,<br />
at beslutninger om det indre marked kunne vedta-<br />
ges med to tredjedeles flertal - på dette område af-<br />
skaffedes altså vetoretten. Samtidig fik parlamen-<br />
tet øget indflydelse, idet det kunne forkaste mini-<br />
sterrådets beslutninger i sager vedrørende det indre<br />
marked.<br />
Delors versus Thatcher<br />
Spørgsmålet var, hvilke politiske perspektiver, der<br />
lå i det indre marked. Den <strong>fra</strong>nske socialist Jac-<br />
ques Delors var en meget dynamisk og indflydel-<br />
sesrig kommissionsformand <strong>fra</strong> 1985 <strong>til</strong> 1994. Han<br />
var overbevist føderalist, og for ham var vedtagel-<br />
sen af det indre marked en løftestang for en yderli-<br />
gere udvidelse af samarbejdet. Fuldstændig fri be-<br />
vægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og<br />
kapital måtte som logisk følge have, at medlems-<br />
landene på mange andre områder måtte føre en<br />
fælles politik, mente han.<br />
Hans modpol var den britiske premierminister<br />
Margaret Thatcher, der repræsenterede det funktio-<br />
nalistiske standpunkt. Hun var modstander af at<br />
overføre kompetence <strong>til</strong> EF-institutionerne, som<br />
hun anså for at udgøre et mægtigt, magtfuldkom-<br />
ment bureaukrati uden noget demokratisk, folke-<br />
ligt mandat. Hun var derimod enig i bestræbelser-<br />
ne på at skabe et frit, indre marked. Dette projekt<br />
havde et liberalistisk perspektiv, som faldt godt i<br />
tråd med den dominerende økonomisk-politiske<br />
tendens i 1980’erne og 1990’erne, hvor nøgleorde-<br />
ne var deregulering og privatisering. Paradokset<br />
var blot, at der skulle en vældig bureaukratisk ind-<br />
sats <strong>til</strong> for at afskaffe disse handelshindringer - det<br />
krævede nemlig indførelse af fælles standarder på<br />
tusindvis af områder.<br />
Den borgerlige danske regering under ledelse af<br />
Poul Schlüter var i det store og hele på Margaret<br />
Thatchers linje. I forbindelse med debatten om det<br />
Margaret Thatcher, britisk premierminister 1979-90 - også kaldet ”jernladyen” og den <strong>fra</strong>nske socialist, finansiminister<br />
og ikke mindst EU-kommissionsformand 1985-94.<br />
32