Europa – fra deling til samling

i
i
i
i
om gDRs enne ræn- tale lens afsp er ivor tid uam mde ka sæ li
7. Partiformand Knud Jespersen pli Danmarks Kommunistiske
Partis Kongres 1973:
"1vor tid er verdensbilledet totalt ændret. Der eksisterer og udvikler sig et
socialistisk system, hvis autoritet og indflydelse er stadigt voksende. Det
nye samfund er det gamle overlegent - moralsk, socialt og menneskeligt.
Det omspænder store dele af kloden, og gennem 104 kommunistiske
partier, de nationale befrielsesbevægelser og arbejderklassens organisation
er det vortids mægtigste kraft. Det har åbnet nye mulighederfor,
at Danmarks overgang til socialismen kan ske fredeligt. ... Mange forsøg
gøres der på at så splid mellem os og Sovjetunionen eller angribe os
for dette venskab. Det vil aldrig lykkes. Vort venskab bygger på granit
og kendskab til, hvad Sovjetunionen har givet menneskeheden af nye
muligheder, og hvad den i dag ofrer i solidaritet med andre folk, der
kæmper for social og national frigørelse. Alle bestræbelser for fred og
mellem Sovjetunionen og fredens interesser."
Den alvorligste udfordring mødte de kommunistiske systemer,
da
polske
skibsværftsarbejdere under ledelse af Lech Walesa 1980
ræve
grundlagde en uafhængig fagbevægelse, Solidaritet, der i løbet af
ganske kort tid forvandlede sig til en landsomfattende politisk oppositionsbevægelse
med næsten 10 millioner medlemmer. Den polske
regering anerkendte i første omgang Solidaritet og indgik en aftale
med den, men skred derefter i 1981 til at forbyde den og indføre militær
undtagelsestilstand.
Solidaritet levede
dog
videre under jorden.
Her fik den stærk støtte af den katolske kirke, hvis indflydelse på den
polske befolkning er meget stor. Den polskfødte pave, Karol Wojtyla
- Johannes Paul d. 2. (pave 1978-2005) - førte her en aktiv og virkningsfuld
kampagne mod kommunistpartiet i sit hjemland.
De kommunistiske regimers ideologiske
selvforståelse
begyndte
at krakelere, og deres tilslutning i befolkningen nærmede sig et
nulpunkt.
De politikere, der med Willy
Brandt spidsen førte afspændingspolitik
1970'erne, forudså
næppe
de
langsigtede
virkninger af denne
politik. De søgte en normalisering af forholdene Europa,
fordi de
sammen
mente, at de to blokke nødvendigvis måtte finde ud af at leve
på trods af deres politiske forskelligheder, først og fremmest afhensyn
a-77, m
20
til freden i
Europa,
var ramt af den kolde krigs deling
men
også
af hensyn til de mange
af Europa. At
de
mennesker, der
stater var så svage i fundamentet, at de ikke kunne overleve en åbning
mod Vesten, forudså næsten ingen, men da Sovjetunionen i slutningen
af 1980'erne viste svaghedstegn, brød de sammen.
kommunistiske