Europa – fra deling til samling

11
for samarbejdspolitikken med tyskerne, udgjorde
hovedstammen i regeringen. Statsminister var so-
cialdemokraten Vilhelm Buhl, der i en radiotale i
1942 direkte havde opfordret til at angive sabotø-
rer til politiet.
I modstandsbevægelsen havde der i nogle kredse
været en forestilling om, at den gennem sit koordi-
nerende og ledende organ, Danmarks Frihedsråd,
kunne være en politisk kraft, der kunne gøre sig
gældende efter krigen. Det var en illusion, for de
politiske modsætninger inden for bevægelsen var
meget store — fra kommunistiske arbejdere til
konservative officerer. Efter et valg i 1945 oplø-
stes samlingsregeringen, og Venstre dannede en
mindretalsregering.
Højreorienterede kredse i Danmark legede 1945-
1947 med tanken om at få grænsen flyttet mod
syd, nu da der ikke eksisterede en tysk stat. Tilslut-
ningen til det danske mindretal syd for grænsen
voksede nemlig eksplosivt umiddelbart efter kri-
gen. Der var meget ansvarlige politikere, der tog
disse overvejelser alvorligt, men Venstreregerin-
gen måtte gå af i 1947, da der var tvivl om statsmi-
nister Knud Kristensens holdning i dette spørgs-
mål.
Danmark vendte i de første efterkrigsår tilbage til
sin traditionelle neutralitetspolitik med en forhåb-
ning om, at FN kunne skabe en kollektiv sikker-
hed, hvad det fallerede Folkeforbund jo ikke havde
haft held til i 1930’rne. Den samme politik fulgte
de nordiske naboer Sverige og Norge. Danmarks
stilling var dog speciel på et vigtigt punkt. I Grøn-
land havde USA nemlig en base, der var blevet
etableret i 1941, da Danmark var besat. Den dan-
ske ambassadør i USA havde tiltaget sig myndig-
hed til på egen hånd at indgå en aftale herom med
USA. Og efter krigen havde USA ikke til hensigt
at opgive denne base, der fik stadig større betyd-
ning, efterhånden som spændingen mellem USA
og Sovjetunionen voksede. Strengt taget var dette
ikke foreneligt med Danmarks neutrale status, men
Danmark var reelt i gang med at orientere sig imod
USA. Danmark modtog som en selvfølge Marshall
-hjælp og tilsluttede sig den økonomiske samar-
bejdsorganisation OEEC.
Danmark bliver medlem af Atlantpagten
Efterhånden som spændingen i Europa voksede,
svandt tilliden til neutralitetspolitikkens holdbar-
hed. I 1948 blev det indtil da demokratiske Tjek-
koslovakiet indlemmet i rækken af kommunistiske
etpartistater. Det gjorde et voldsomt indtryk. Den
socialdemokratiske danske regering arbejdede for
et nordisk forsvarsforbund, men det viste sig
uigennemførligt. Derefter så regeringen og de bor-
gerlige partier ingen anden mulighed end at tilslut-
te sig Atlantpagten, da den oprettedes i 1949. Det
var et fuldkomment brud med den danske neutrali-
tetspolitik.
Statsminister H. C. Hansen til den amerikanske
ambassadør, 18. november 1957
‖Under deres besøg for et par dage siden, gjorde de nogle
bemærkninger om ammunitionsforsyninger af en særlig
slags på forsvarsområderne i Grønland.‖ De fremlagde
ikke nogen konkret plan om en sådan mulig oplagring og
stillede heller ikke spørgsmål til den danske regerings holdning til denne sag. Jeg mener ikke,
deres bemærkninger giver anledning til kommentarer fra min side.‖
Den amerikanske ambassadør Val Peterson orienterede H. C. Hansen om de amerikanske atomvå-
ben på Grønland. Dette er uddrag af H.C. Hansens svar. Det blev først offentligt kendt i 1997.