Grønt landbrug

Dette samspil skal kombinere biogasproduktion og biomasse produktion – også fra ekstensive arealer med
miljø- og naturproduktion. Bioenergipotentialet skal udnyttes bedst muligt, og vandmiljø og naturhensyn
skal integreres i produktionen.
Bioenergipotentialet skal udnyttes bedst muligt
For at udnytte biogaspotentialet bedst muligt, skal der produceres biogas fra husdyrgødning og fra
energiafgrøder, og der skal suppleres med biomasse fra ekstensive arealer så som konstruerede
vådområder. Den fremtidige udvikling af biogasområdet tegner derved en kombination af centrale og
decentrale anlæg, der kan sikre at næringsstofferne udnyttes og genbruges lokalt, hvilket samtidigt
minimerer mængden af tung transport. Det kræver selvfølgelig, at biogasledningsnettet udbygges for at
kunne sikre dels den aftagningssikkerhed, der er nødvendig for at få lokale energiproducenter til at
investere i større anlæg og tilrettelægge en produktion med mere biomasse end til et evt. eget forbrug, dels
den forsyningssikkerhed, der vil gøre det muligt for f.eks. kommuner eller større virksomheder at satse på
at bruge biogas som energiforsyning.
Komponenterne i biogasanlæggene samt anlægsarbejdet vil skabe knowhow om miljøteknologi, der vil
kunne skabe grobund for industriel erhvervsudvikling. Biogasudbygningen skal være med til at fastholde
grundlaget for en fortsat stor landbrugsproduktion ved at minimere landbrugets miljøpåvirkninger af følsom
natur med næringsstoffer. Samtidig vil afgasningen af gylle, reducerer lugtgenerne fra udbringningen af
gylle.
Satsningen på vandmiljø og natur skal udbygges
Vådområder udgjorde for 100 år siden en langt større andel af det danske landskab, end det er tilfældet i
dag. Dræning, opfyldning af vandhuller og inddæmning har op gennem forrige århundrede fjernet mange
naturlige ”kvælstoffiltre”. I dag anerkendes det, at en genskabelse af nogle af disse områder er en betydelig
brik i at nå målene i vandrammedirektivet.
Der er i forbindelse med vandmiljøplanerne (II og III) etableret vådområder i ådale mange steder i landet.
Disse vådområder er typisk større projekter anlagt i ådale, hvor vandløbet i større eller mindre grad
oversvømmer de tilstødende lavbundsarealer. Denne fremgangsmåde er ikke uproblematisk. Ådalene har
en stor naturværdi, som mange steder kræver beskyttelse i henhold til bl.a. habitatdirektivet og naturbeskyttelsesloven.
Der kan være tale om en næringsfattig flora, som ikke tåler tilførsel af næringsstoffer, og
dette vil til tider medføre, at modsatrettede natur- og miljøhensyn tørner sammen; ønsket om beskyttelse af
næringsfattige naturtyper og ønsket om fjernelse af næringsstoffer ved etablering af vådområder i ådalene.
Når fjernelsen af næringsstofferne i højere grad sker tættere ved kilden - inden næringsstofferne løber ud i
de større vandløbssystemer – vil det minimere konflikterne og dermed i højere grad forene målsætningerne
i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Dette kan ske ved anlæggelse af minivådområder i umiddelbar
tilknytning til dræn og mindre grøfter, hvor koncentrationsniveauerne af næringsstoffer er relativt høje og
hvor vådområdet i mindre grad konflikter med andre naturhensyn.
2 / 3