Grønt landbrug

Landbruget er ikke kun vigtigt, fordi det forsyner os med mad, beskæftiger mange mennesker og
bidrager til landets økonomi. Landbruget er også vigtigt, fordi landmanden fungerer som
energileverandør og som naturforvalter. I fremtiden er selve produktionen altså ikke nødvendigvis
det første den besøgende støder på. Det kan lige så godt være et konstrueret vådområde,
biogasanlæg, eller småbiotoper med en særlig insektvenlig indretning – natur med dens ting og
sager.
Grønt landbrug
Med Grøn Vækst er der udstukket en langsigtet plan for mere og bedre natur og samtidig en strategi for at
skabe et mere vækstorienteret landbrugs- og fødevareerhverv i Danmark. Strategien skal skabe rammerne
for det moderne landbrug. Det skal blandt andet ske gennem friere produktionsrammer og ved i højere grad
at producere grøn energi. Lige præcis på klima- og miljøområdet har vi endda mulighed for at gøre en dyd
ud af nødvendigheden.
For at nå dertil skal vi planlægge og konstruere produktionssystemer og tekniske systemer, f.eks.
biogasområdet, miljø- og naturforvaltningsområdet og IKT området. Ved at binde de tre højaktuelle områder
sammen kan der sikres en effektiv aktivering af den private sektors innovative og økonomiske formåen og
findes nye veje for samspil med brugerne, herunder den offentlige sektor, med henblik på risikodeling i
forbindelse med udvikling af ny management og teknologi. Der foregår mange meget spændende initiativer
- både forskningsmæssigt og udviklingsmæssigt generelt - indenfor alle tre områder. Typisk er det dog
relativt enkeltstående initiativer, som ikke tænker delelementerne ind i det samlede system, hvor de reelt
skal virke og vil skabe den merværdi, der vil gøre dem til forretningsmæssige succeser – både som system
betragtet og hver for sig. Samtidigt vil en kombineret indsats kunne sikre den erhvervsmæssige udnyttelse
af kompetencer blandt forskellige brancher, hvilket er helt nødvendigt for at kunne fortsætte teknologiudviklings
behov for videndeling og nytænkning. Landbruget vil også i fremtiden udnytte og udbygge de
teknologiske og vidensmæssige kompetencer, som er opbygget gennem en fokuseret indsats på forskning,
udvikling og implementering af viden. Viden, der opsamles i et test eller demonstrationsforløb, skal
anvendes direkte i produktionen og samtidigt indgå som basisviden i den fremtidige udvikling. Fremtidens
landbrug vil anvise og tilbyde fremtidens grønne løsninger.
Den hybrid produktion
Ingen kender landbruget af i morgen. Derfor har effektivitet, værdiforøgelse og konkurrencedygtighed altid
været det bærende element, når der skulle prøves nyt. I dag fortolkes dette krav, som at landbruget skal
danne rum om en hybrid produktion, der både kan brødføde befolkninger, fodre husdyrene og erstatte bl.a.
de fossile brændstoffer med fornybare ressourcer så som biomasse til både energiproduktion og som
kemiske byggesten til helt andre industrier. Samtidigt skal der skabes mere miljø og natur. Fremtidens
produktivitetsfremgang og ekspansion skal ikke længere ses i et rent produktionsmæssigt perspektiv, men
skal også spille sammen med en energi- og miljøplanlægning, der sikrer en lokal recirkulering af
næringsstoffer.
En bedre udnyttelse af naturens forskellighed og potentielle produktivitet forudsætter en systemtilgang, der
kræver nytænkning og en større omstilling i viden, produktionsmåder og forbrug. En sådan systemtilgang vil
indebære et egentligt skift i det teknologiske system omkring landbruget. En udvikling der rækker videre
end den enkelte produktionsenhed, involverer flere produktionsled og som vil kræve et større samspil
mellem energi og miljø i hele værdikæden.
1 / 3

Dette samspil skal kombinere biogasproduktion og biomasse produktion – også fra ekstensive arealer med
miljø- og naturproduktion. Bioenergipotentialet skal udnyttes bedst muligt, og vandmiljø og naturhensyn
skal integreres i produktionen.
Bioenergipotentialet skal udnyttes bedst muligt
For at udnytte biogaspotentialet bedst muligt, skal der produceres biogas fra husdyrgødning og fra
energiafgrøder, og der skal suppleres med biomasse fra ekstensive arealer så som konstruerede
vådområder. Den fremtidige udvikling af biogasområdet tegner derved en kombination af centrale og
decentrale anlæg, der kan sikre at næringsstofferne udnyttes og genbruges lokalt, hvilket samtidigt
minimerer mængden af tung transport. Det kræver selvfølgelig, at biogasledningsnettet udbygges for at
kunne sikre dels den aftagningssikkerhed, der er nødvendig for at få lokale energiproducenter til at
investere i større anlæg og tilrettelægge en produktion med mere biomasse end til et evt. eget forbrug, dels
den forsyningssikkerhed, der vil gøre det muligt for f.eks. kommuner eller større virksomheder at satse på
at bruge biogas som energiforsyning.
Komponenterne i biogasanlæggene samt anlægsarbejdet vil skabe knowhow om miljøteknologi, der vil
kunne skabe grobund for industriel erhvervsudvikling. Biogasudbygningen skal være med til at fastholde
grundlaget for en fortsat stor landbrugsproduktion ved at minimere landbrugets miljøpåvirkninger af følsom
natur med næringsstoffer. Samtidig vil afgasningen af gylle, reducerer lugtgenerne fra udbringningen af
gylle.
Satsningen på vandmiljø og natur skal udbygges
Vådområder udgjorde for 100 år siden en langt større andel af det danske landskab, end det er tilfældet i
dag. Dræning, opfyldning af vandhuller og inddæmning har op gennem forrige århundrede fjernet mange
naturlige ”kvælstoffiltre”. I dag anerkendes det, at en genskabelse af nogle af disse områder er en betydelig
brik i at nå målene i vandrammedirektivet.
Der er i forbindelse med vandmiljøplanerne (II og III) etableret vådområder i ådale mange steder i landet.
Disse vådområder er typisk større projekter anlagt i ådale, hvor vandløbet i større eller mindre grad
oversvømmer de tilstødende lavbundsarealer. Denne fremgangsmåde er ikke uproblematisk. Ådalene har
en stor naturværdi, som mange steder kræver beskyttelse i henhold til bl.a. habitatdirektivet og naturbeskyttelsesloven.
Der kan være tale om en næringsfattig flora, som ikke tåler tilførsel af næringsstoffer, og
dette vil til tider medføre, at modsatrettede natur- og miljøhensyn tørner sammen; ønsket om beskyttelse af
næringsfattige naturtyper og ønsket om fjernelse af næringsstoffer ved etablering af vådområder i ådalene.
Når fjernelsen af næringsstofferne i højere grad sker tættere ved kilden - inden næringsstofferne løber ud i
de større vandløbssystemer – vil det minimere konflikterne og dermed i højere grad forene målsætningerne
i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Dette kan ske ved anlæggelse af minivådområder i umiddelbar
tilknytning til dræn og mindre grøfter, hvor koncentrationsniveauerne af næringsstoffer er relativt høje og
hvor vådområdet i mindre grad konflikter med andre naturhensyn.
2 / 3

IKT som ren teknologi
Systemaspektet vil først rigtigt slå igennem, efterhånden som det lykkes at videreudvikle det samlede
jordbrugssystem på en måde, der indpasser de nye teknologiformer i jordbrugssystemet – eller omvendt,
og samtidigt gøre miljøpåvirkningen mere klima- og naturvenlig. Inkorporeringen af IKT området handler
således om renere teknologi. IKT værktøjer yder informationsstyring og vil integreret i biogas og
naturindsatserne kunne skabe beslutningsstøtte og ressourceoptimering indenfor begge områder. IKT
området vil dermed sikre fremtidens bæredygtige industrielle udvikling ved at gøre virksomhederne i stand
til at reducere deres energiforbrug og miljøpåvirkning, og forbedre deres energieffektivitet.
3 / 3