Klynge VE1 - Københavns Kommune

Billede © Colourbox
Klynge VE1
Vedtægter og Værdier
Abel, Viktoria, Hestestalden og Absalons Have

Indhold
Indledning ............................................................................................................................................ 2
Præsentation af Klyngen ...................................................................................................................... 3
Absalons Have .................................................................................................................................. 3
Hestestalden..................................................................................................................................... 3
Abel................................................................................................................................................... 3
Viktoria ............................................................................................................................................. 3
Styrelsesvedtægter for klyngen ........................................................................................................... 4
Klyngens grundlæggende værdier, holdninger og syn på børn........................................................... 4
Overordnede mål ............................................................................................................................. 6
Ledelsen og personaleudvikling ........................................................................................................... 8
1

Indledning
Dette dokument beskriver det menneskesyn og de værdier som vi i Klynge VE1 stræber imod. Dokumentet
skal først og fremmest fungere som en rettesnor for de enheder som indgår i klyngen, og sikre at alle
enheder i klyngen har det samme princip-grundlag, men dokumentet er også tænkt som en introduktion til
klyngen til nuværende og nye forældre og samarbejdspartnere.
Klyngen skal, ud over at tage afsæt i Københavns Kommunes værdigrundlag, også leve op dagtilbudsloven,
FN’s børnekonvention, specialreformen, og perspektivplanen, der blev udarbejdet i 2003 og siden revideret
i 2009. Perspektivplanen har været rammegivende for det pædagogiske arbejde i dagtilbud, som siden 1.
januar 2006 har været placeret i Børne- og ungdomsforvaltningen med børn i alderen 0-18 år som
kerneområde. Som en del af dagtilbudsloven skal Klyngen ligeledes arbejde med læreplaner og
børnemiljøvurderinger.
Derfor vil Klyngen i fase 2 (beskrivelsen af enhedernes måde at arbejde med de 6 læreplanstemaer på)
beskrive hvordan hver enhed kobler det gode børnemiljø indenfor det fysiske, psykiske og æstetiske miljø
med den pædagogiske praksis, således at børnemiljøet bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
De pædagogiske principper skal ses som et samlet resultat af samarbejdsudvalget, ledelsestemaet samt
medarbejdernes fælles faglige diskussioner. Principperne er ligeledes fremlagt og debatteret i Klyngens
forældrebestyrelse. Klyngens principper skal skabe sammenhæng internt i Klyngen og i de enkelte enheders
pædagogiske praksis. Ikke mindst skal principperne sikre det enkelte barns sundhed, trivsel, udvikling og
læring. Principperne skal styrke den enkelte medarbejders oplevelse af Klyngen som et fællesskab hvor de
fælles overordnede principper skal afspejle sig i medarbejdernes konkrete praksis. Således er der i de
enkelte enheder mulighed for dialog og fortolkning af principperne indenfor den overordnede ramme som
er besluttet i Klyngen. Ligeledes er principperne tænkt som fælles afsæt for refleksion og dialog over
pædagogisk praksis i enhederne. Principperne er blevet samskrevet af konsulent Trine Ankerstjerne og
redigeret af Mette Risager fra forældrebestyrelsen.
Klyngens beskrivelse af principper foregår i en løbende proces, som er opdelt i flere faser.
Fase 1 (2011)– Hvor vil vi hen? På klyngeniveau arbejdes der med: Værdigrundlag, læringssyn, læreplaner
samt ledelsesgrundlag
Fase 2 (2012) – Hvordan kommer vi derhen, hvor vi gerne vil? De enkelte enheder arbejder selvstændigt
med beskrivelse af dette
Fase 3 (igangsættes 2012) – Flere visioner (de områder vi ikke har beskrevet endnu) – hvor vil vi hen? På
klyngeniveau skal principperne være færdige d.1-8-2012
Fase 4 (igangsættes 2012) – Hvordan kommer vi derhen? De enkelte enheder arbejder løbende
Vi arbejder hele tiden og kontinuerligt med afsæt i Københavns Kommunes fælles værdier:
- Respekt
- Ligeværdighed
- Dialog
- Tillid

Præsentation af Klyngen
Klynge Ve1 ligger på Vesterbro. Den er sammensat af fire forskellige enheder med børn i alderen 0-6 år,
navnlig vuggestuerne ”Abel” og ”Viktoria”, børnehaven ”Hestestalden” og den integrerede institution
”Absalons Have”.
Klyngens ledelsesteam består af klyngeleder Ghita Bjørling, fire pædagogiske ledere: Michael Graham –
Abel, Dorthe Jensen – Viktoria, Anna-Marie Møller – Absalon Have, Susanne Fabricius – Hestestalden, samt
en afdelingsleder, Lisa Jørgensen. Medarbejdergruppen består af ca. 83 medarbejdere, som udgøres af
pædagoger, medhjælpere, studerende (i praktik), gårdmænd, køkken og rengøring, ungarbejdere og
medarbejdere i jobtilskudsordninger samt en administrativ medarbejder tilknyttet klyngekontoret.
Klyngens normering er 316 børn, men pga. merindskrivning er børnetallet pt. på 335.
Klyngelederens kontor er placeret på 1 sal i vuggestuen Abel.
Absalon Have er en integreret institution der er normeret til 90 børn i alderen 0-6 år. Børnegruppernes
størrelse afhænger af børnenes alder og ligger typisk et sted mellem 15-20 børn. i Absalon Have er der fuld
bespisning hvilket er vedtaget frem til sommeren 2012. Institutionen er bygget i ét plan med store stuer og
et fælles rum midt i bygningen. Institutionen har en stor nyrenoveret legeplads med bålplads.
Hestestalden er en børnehave med en udflytter del (Galoppen), der er normeret til 104 børn i alderen
3-6 år. Institutionen er opdelt i to afdelinger med 3 stuer hver. De to afdelinger skiftes til at tage i Galoppen
hver anden uge. Børnegruppernes størrelse afhænger af de voksnes timetal, men ligger på mellem 15-22
børn i hver gruppe. Hestestalden har ikke frokostordning hvilket genforhandles i sommeren 2012.
Institutionen har oprindeligt været en gammel hestestald fra ca.1850. Der er en tilhørende legeplads, samt
en indendørs legeplads i den gamle stald og en sal på 1. Etage. Udflytterdelen – Galoppen – ligger ca. 12 km
fra København. Her er der gode indendørsmuligheder og grønne arealer med bålplads.
Abel er en vuggestue normeret til 70 børn fordelt på 5 stuer. Der er 14 børn på hver stue i alderen 0-3 år.
Vuggestuen frokostordning, hvilket skal genforhandles i sommeren 2012. Institutionen er beliggende i et
stort hus med 3 etager. Hver stue har to rum og på øverste etage er der en stor fællessal, samt legeplads.
Viktoria er en vuggestue normeret til 56 børn fordelt på fire stuer på to etager. Der er 14 børn i alderen
0-3 år på hver stue. I Viktoria er der frokostordning hvilket skal genforhandles i sommeren 2012. På hver
etage er der fra alle stuerne adgang til et fællesrum, derudover er der en tagetage, en legeplads og adgang
til et grønt område, der ligger op til legepladsen.

Styrelsesvedtægter for klyngen
- At tilbyde dagpasning for børn i alderen 0-6 år
- At skabe en tryg, genkendelig og god hverdag for børnene, en hverdag der opfylder
børnenes basale og individuelle behov
- At skabe vaner hvori børnene kan udvikle det sociale samspil med andre børn og voksne
- At skabe rum og rammer der kan udvikle børns selvstændighed, selvværd og selvtillid.
- At skabe rum og rammer til udvikling og læring gennem leg
Klyngens grundlæggende værdier, holdninger og syn på børn
Vi vil gerne skabe en klynge hvor den anerkendende relation er grundlaget i vores pædagogik og mødet
med børnene.
I klyngen arbejder vi alle bevidst ud fra den anerkendende tilgang og medarbejderne skaber en kultur hvor
alle forholder sig åbne, nysgerrige og spørgende overfor det enkelte barn. Ved at møde barnet respektfuldt
og ligeværdigt, og ved at vise det tillid og gå i dialog med barnet understøtter vi det enkelte barns selvværd,
hensynstagen til andres selvstændighed og tolerance. At arbejde anerkendende kræver evig
opmærksomhed og refleksion hos den enkelte medarbejder.
Vi tror på, at anerkendelse er fundamentet for at udvikle et sundt selvværd hvilket igen er fundamentet for
al udvikling og læring.
For os er den røde tråd mødet mellem børn og voksne. Det er de voksne der tager ansvar for relationen og
de voksne har altid fokus på at styrke barnets selvværd, selvtillid og selvstændighed.
Selvværd er den indre følelse af, at man er god nok – også selv om man laver fejl. Selvværd er den
oplevelse vi har af os selv – og hvordan vi møder og bliver mødt af vores omgivelser. Et godt selvværd er
fundamentet for et godt liv.
Selvtillid afhænger af vores færdigheder og hvordan vi oplever os selv i stand til at mestre de udfordringer
vi oplever i vores hverdag.
Selvværd og selvtillid er to elementer som er afgørende for vores oplevelse af os selv og vores
selvstændighed.
Anerkendelse betyder ifølge Anne Lise Løvlie at blive set, hørt og værdsat:
”Jeg ser dig som et individ med retten til integritet og en separat identitet. Jeg giver dig retten til at have
dine oplevelser. Jeg behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit syn.”
(Løvlie)
Barnet er ekspert når det gælder egne oplevelser og egne følelser. Det er kun barnet der ved hvord an det
oplever og føler.
Anerkendelse er ikke det samme som ros fordi anerkendelse retter sig mod barnets væren god nok som det
er.
Vi ser os som hele mennesker med medfødte muligheder og dermed kompetencer. Disse kompetencer
(evnen til at være social, kommunikerende, og behovskrævende) udvikler sig hvis vi under vores opvækst i

samspil med kompetente voksne får dækket vores basale behov såvel de fysiske som de psykiske (føde,
kærlighed, tryghed, hygiejne, mm).
Vi mener, at vi alle fødes unikke ligesom vi mener, at samfundet er en medvirkende faktor i dannelsen af
vores oplevelse af helhed. Vi kan altså ikke udelukkende ses som fysiske og psykiske væsener fordi
kulturelle, historiske og religiøse aspekter (og påvirkninger) giver os forskellige muligheder for vores
udvikling.
Vi mener, at en af pædagogens væsentligste kompetencer er at igangsætte processer; altså at kunne skabe
sammenhænge og rum for udvikling og læring og ikke mindst kunne handle på det vi erfarer. En stor del af
vores pædagogiske faglighed er at være procesansvarlige, at kunne handle ud fra vores iagttagelser,
samtaler, refleksioner, intuition, teoretiske viden og praktiske erfaring.
En væsentlig dimension i pædagogiske processer er barneperspektivet. At kunne indtage barneperspektiv
betyder at man bliver i stand til at se hvad der optager barnet for at tage afsæt heri i sin planlægning af det
pædagogiske arbejde.
Gennem inddragelse af barneperspektivet kvalificeres pædagogiske processer til at være relevante; således
at de handler om det som er aktuelt, interessant og vedkommende for barnet. De kvalificeres til at blive
meningsfulde når de omfatter det som har betydning for barnet og giver barnet ’mulighedsrum’ i forhold til
at kunne skabe, lege og lære.
Vi vil i 2012 nedsætte et fagligt klyngeudvalg der beskæftiger sig med dette fokus og som løbende bringer
barneperspektivet på banen i pædagogiske diskussioner og refleksioner.
Som medarbejder er det også væsentligt at opleve sig anerkendt og derfor ønsker vi i Klyngen en kultur
hvor vi ser muligheder og succeser i det enkelte menneske og hvor man kan bede om hjælp. Det er
afgørende for både børn og voksne.
De børn vi møder i vores klynge er ml. 0-6 år. Vi ved at der i denne periode kræves et særligt fokus på
udvikling og læring.
Når vi beskæftiger os med læring hos det ’lille’ barn (0-3 år) er vi særligt optagede af et fokus på barnets
evne til at føle og sanse. Ligeledes ved vi, at det lille barn er meget handlingsorienteret og har brug for at
kunne iagttage og imitere andre. Som voksne er vi derfor bevidste om at være nærværende, støttende og
omsorgsfulde. Vi har fokus på det enkelte barn og har vores opmærksomhed rettet mod at tilpasse vores
aktiviteter så alle børn har mulighed for at deltage og udvikle sig; ligesom vi giver plads til barnets egne
initiativer.
Hos de ’større’ børn (3-6 år) er samværet meget i fokus. Medlæring spiller en væsentlig rolle. Det store
barn har brug for at kunne afprøve sig selv og spejle sig i andre. Det store barn er nysgerrigt og bruger
meget tid på at udforske og undersøge alt omkring sig. Med denne aldersgruppe har vi særligt fokus på, at
vi involverer os i barnets bestræbelser og anerkender dets anstrengelser og udforskninger.

Overordnede mål
- for det pædagogiske arbejde med børnenes læring og udvikling der kan fremme alle
børns potentialer og kompetencer
Læringsbegrebet kan forstås på mange måder, men vi mener, at det er vigtigt at forstå den instinktive
læring når det drejer sig om læring i vuggestuen eller børnehaven. Den instinktive læring handler om det
helt basale, nemlig overlevelse, velbefindende/velbehag og det voksende mentale behov for orden og
viden. Vi mener, at det at lære noget ikke behøver at foregå med undervisning, og at læring foregår i
samspil med andre, alle vegne, alle steder og konstant; den foregår i leg, når der dækkes bord, når der
tages tøj på, når der samarbejdes, etc.
Læring er således noget der foregår hele tiden mellem mennesker – hele livet. Vi lærer når vi lærer noget
nyt gennem handlinger og erkendelser. Læring foregår altså både bevidst og ubevidst.
Vi opererer med det vi kalder den eksplicitte og implicitte læring hvor den eksplicitte læring er den
bevidste, hvor man er klar over at man lærer noget og hvor man til tider er i stand til at forklare eller sætte
ord på det der er lært. Den bevidste læring er målrettet – og kan f.eks. ses når børn lærer at lave
papirflyvere.
Den implicitte læring sker når man gør noget nyt uden at tænke over at man gør det, eller hvad man gør.
Den implicitte læring er ubevidst og kan eksempelvis ses når barnet lærer sit modersmål eller at cykle. Der
trækkes på personlig og handlingsbaseret hukommelse og denne form for læring ses typisk når børn leger.
Leg og læring er således væsentlige elementer når vi taler om dannelse. Dannelse skal her forstås som det
at være og blive sig selv.
Læring er uforudsigelig, den sker når den sker og det er ikke sikkert at man lærer det der var intentionen. Vi
tror på at børn er dybt optaget af at lære og deres læring er baseret på lyst, interesser og ”optagethed”.
Vi mener at følgende vilkår er optimale for vuggestue- og børnehavebarnets læring:
fællesskab gennem gensidig positiv opmærksomhed, kommunikation og demokratisk samarbejde
nysgerrighed efter brugbar og interessant viden
kreativitet (nydelse) i form af meningsfulde personlige bidrag
aktiv nydelse (som kan ses som en bivirkning af læring – udvikling gør os godt)
kropslig bevægelse (når man bevæger sig, husker man)
skønhed/æstetik (smukke omgivelser giver smukke tanker!)
Det fører os frem til legen som er aktiviteter baseret på en indre motivation hvor opmærksomheden retter
sig mod forløbet undervejs og ikke på resultatet. Vi mener at det i legen handler om hvad man gør med
genstanden, og det handler om at man lader som om eller forestiller sig noget hvorfor man i legen er fri for
ydre regler.

Der findes flere typer af lege blandt andre; parallellege, rollelege, regellege og konstruktionslege. Disse
hænger sammen med barnets alder og udviklingstrin. I legen er deltagerne aktivt engagerede og via legen
udvikler børn egne rutiner og tilegner sig flere og flere elementer fra den voksnes verden.
Ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv mener vi at det er legens funktion at barnet bruger denne til at
gennemspille eller omvende følelsesmæssige oplevelser. Barnet lærer gennem legen at beherske og
rumme sine følelser og den er derfor vigtig for udviklingen af den psykiske og emotionelle balance. Endelig
hører det med til det udviklingspsykologiske perspektiv at anskue legen som bidragende til den sociale
udvikling. Her mener vi, at det handler om at barnet lærer at tilpasse sin adfærd til de andre børn og at
kunne indgå i et samspil med andre. Endvidere er det vigtigt at kunne sætte sig ind i andres ønsker og
behov (empati) og erkende at de andre ofte har andre intentioner og interesser end en selv. Vi giver både
plads til den voksenstyrede leg og den frie leg, og vi er opmærksomme på balancen mellem det frie og det
forpligtende fællesskab. For os er den frie leg børnenes egen leg som ikke nødvendigvis har et mål, men
som bidrager til væsentlige kompetencer som fantasi, sociale kompetencer, selvstændighed og refleksion.
Vi mener, at barnet gennem legen danner såvel venskaber som evnen til at udvikle nye kompetencer i
eksempelvis konflikthåndtering og, via legen, indgår i et fællesskab der medvirker til at barnet bliver et
’socialt individ’.
Læring hos såvel det lille som det store barn underbygges af vores arbejde med de seks læreplanstemaer.
Således at vi i Klyngen har en fælles forståelse og vægter følgende elementer indenfor temaerne:
1. Kulturelle udtryksformer – alle børn skal have adgang til æstetiske og kunstneriske aktiviteter og
mulighed for selv at prøve og eksperimentere sig frem. Vi arbejder derfor med oplevelser og
processer baseret på traditioner og andre kulturer, børnelitteratur, film, værksteder og teater
2. Natur og naturfænomener – alle børn skal have mulighed for at opleve og erfare naturen og
naturfænomener ved både at sanse og lege i naturen og på legepladsen. Vi er derfor optagede af
forskellige årstider og sanseoplevelser, økologi, planter og dyr, fødevarer og miljø når vi planlægger
pædagogiske aktiviteter – og når vi bare er i nuet.
3. Personlige kompetencer – alle børn skal støttes i at udvikle en positiv selvopfattelse og tillid til
andre mennesker. Selvhjulpenhed, selvværd, relationer til andre, grænsesætning og egne følelser
er elementer vi vægter højt i vores samvær med børnene
4. Sociale kompetencer – alle børn skal støttes i at etablere venskaber med andre børn og lære at
indleve sig i hvad andre tænker og føler. Alle skal tilegne sig sociale spilleregler og opleve at de er
en del af et fællesskab. Vi arbejder derfor også bevidst med antimobning og løsning af konflikter
5. Krop og bevægelse – alle børn skal støttes i at udvikle og kontrollere kroppens funktioner gennem
leg og aktivitet. Børn erfarer verden gennem kroppen både i det fysisk og sociale miljø, hvorfor det
er vigtigt for os at tilrettelægge en hverdag der tager højde for dette. Vi tillægger kosten stor
betydning for den enkeltes velvære, og har derfor fokus på mad, måltider og selvhjulpenhed, som
vi styrker ved at børnene hjælper med praktiske gøremål
6. Sprog – alle børn skal gennem leg, aktivitet og oplevelser erfare og udvikle sproglige kompetencer,
både individuelt og i fællesskab med andre. Derfor fylder musik, sang, rim og remser, små historier,
bogstaver og samtalen (dialogen) meget i vores hverdag

Ledelsen og personaleudvikling
– de overordnede mål i forhold til ledelse og samarbejde herunder
personalets kompetence-udvikling
I ledelsen lægger vi vægt på den gode stemning og det gode humør, samt at ansvaret for Klyngen hviler på
os. Vores ledelsesarbejde er baseret på åbenhed, tillid og tryghed, og vi oplever at vores arbejdsglæde og
motivation giver os oplevelsen af at være et team der understøtter ’vi’et’ i vores Klynge.
Vi vægter tillid og rammer frem for regler og har et ønske om at skabe korte kommandoveje. Vi ønsker at
styring og faglighed forbindes. Dialogiske processer prioriteres da målet er at invitere og inddrage
medarbejderne til at tage faglige vurderinger i forhold til deres pædagogiske praksis. Ved at skabe mulighed
for indsigt og refleksion højnes fagligheden og vi kan sammen udvikle og kvalificere kerneydelsen, som
handler om at skabe det gode børneliv.
Som ledelse er vi tilgængelig i det daglige idet vi er fordelt på enhederne.
Såvel i ledelsen som i personalegruppen vægter vi rummelighed og respekt for den enkeltes værdier og
faglighed. Derfor opfordrer vi den enkelte medarbejder til at være medspiller og vi skaber plads til nye
idéer og initiativer. Dette skabes der blandt andet mulighed for i vores forskellige udvalg på tværs af
klyngen (sprogudvalg, fagligt udvalg, samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøudvalg samt deltagelse i
bestyrelsesarbejdet på klyngeniveau.) I disse udvalg kan vi skabe inspiration til hinandens praksis og
sparring omkring fagligheden således, at ”best practice” spredes ud i Klyngens enheder.
Vores nye ”hit i 2012” vil være at invitere alle personaler til gå-hjem-møder og temaaftner på tværs af
klyngen. Vi understøtter hermed et fælles fagligt sprog og åbne op for nye netværk på tværs af enhederne.
Vi ved at engagement skaber ejerskab og derfor, deltager vi som ledelse i forskellige processer for at finde
løsninger sammen med medarbejderne.
Vi er optagede af at udnytte de ressourcer og kompetencer der er til stede i personalegruppen og har fokus
på den enkelte medarbejders mulighed for faglig udvikling. Da dette har stor betydning for arbejdsglæde -
trivsel samt kvaliteten i dagtilbuddet.
En anerkendende kultur er grundlaget for tillid blandt ledelse og medarbejdere. Det betyder at vi i ledelsen
er opmærksomme på dét der lykkes og forsøger at gøre mere af at det der er en succes, og er derfor meget
opmærksomme på vores sprogbrug. Endelig mener vi, i overensstemmelse med Københavns Kommune, at
personalefordele er en naturlig del af en attraktiv arbejdsplads og bidrager til at arbejderne føler sig
værdsat.
I Klyngen har vi udarbejdet fælles strategier inden for følgende områder:
Klyngens samarbejde
Organisering og fælles mødeplan
klyngebudget
sygefraværspolitik
beredskabspolitik

I det kommende år vil følgende blive færdig behandlet:
introduktion af nye medarbejdere (processen er i gang drøftet i AMU)
alkohol- og rygepolitik (Nøglepersoner uddannet)
lønpolitik (processen er planlagt med SU)
faglig profil på sprogarbejdet (processen er planlagt med sprogudvalg)
læsepolitik (bevilliget projekt midler, projektet skal beskrives i sprogudvalg)
I de kommende år vil vi arbejde med:
personalepolitik
rekruttering og fastholdelse
overgange
Tidlig indsats - inkludering
personalefordele
Forældresamarbejdet
Bestyrelsessamarbejde
Overordnede mål – principper for anvendelse af budgettet
Dokumentation og evaluering
Sorg og kriseplan
Mad og måltider