Ordinær eksamen januar 2012

STUDIENUMMER modul 1.3, januar 2012 

EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 

HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! 

Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. 

For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100 point. Beståelseskrav er 55 point. 

I mange opgaver kan det hjælpe at lave en tegning / skitse. Det behøves ikke at være kunstværker, 

men lav dem tydeligt. Det hjælper også at skrive tydeligt, sådan der ikke opstår udnødvendig tvivl 

om besvarelserne. 

Husk: alle anatomiske navne på latin! 

side 1


Opgave 1 (3 point) 

Giv navnene på alle strukturer der er angivet med et nummer (1 til og med 5) i nedenstående figur. 

Svar på opgave 1 

1 Vomer 

2 Concha superior 

3 Concha medialis 

4 Concha inferior 

5 Sinus maxilliaris 

1 

side 2 

2 

3 

4 

5



Giv navnene på alle strukturer der er angivet med et nummer i nedenstående figur. 


1. Truncus brachiocephalicus 

2. Vena cava superior 

3. Aorta, pars ascendens 

4. Auricula dextra 

5. A. coronaria dextra 

6. Atrium dextrum 

7. Ventriculus dexter 

8. Vena cava inferior 

9. A. carotis communis sin. 

10. A. subclavia 

11. Arcus aortae 

12. Legamentum arteriosum 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

side 3 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15


13. Truncus pulmonalis 

14. A. coronaria sinistra, ramus interventricularis 

15. Aorta descendens 

side 4



Giv navnene på alle strukturer der er angivet med et nummer i nedenstående figur. 


1. Cortex renalis 

2. Medulla renalis (pyramis renalis godkendes også) 

3. Columna renalis 

4. Sinus renalis 

5. Papilla renalis 

6. Nephron 

7. Calyx renalis (major) 

8. Ureter 

1 

2 

3 

4 

5 

side 5 

6 

7 

8



Giv navnene på alle arterier der er angivet med et nummer i nedenstående figur. 


1. Aorta abdominalis 

2. A. iliaca communis 

3. A. profunda femoris 

4. A. femoralis 

1 

2 

3 

5 

6 

7 

side 6 

4


5. A. poplitea 

6. A. tibialis anterior 

7. A. dorsalis pedis 

side 7



Hvorfor er surfaktant vigtigt for lungerne? 


Surfaktant mindsker overfladespændingen i alveolerne, sådan at disse ikke kollapser. 


På hvilket tidspunkt i den embryonale udvikling er alveolerne helt moden. 


Efter ni måneder (men udvikler stadigvæk i de første leveår). Surfaktant dannes især efter uge 34. 


Beskriv anatomien af bruskene og musklerne i larynx (lav evt. tegninger). 


Følgende elementer skal være en del af opgavebesvarelsen: 

- Cartilago thyroidea 

- Cartilago cricoidea 

- Cartilago arytenoidea, evt. også corniculata 

- Cartilago thyroidea 

- M. thyro-arytenoideus (intrinsik) 

- M. crico-thyroideus (exstrinsik) 

- M. arytenoideus 

side 8



List i den rigtige rækkefølge hvilke strukturer inspirationsluft passerer på vej til alveolerne. 


Følgende elementer skal minimal være en del af opgavebesvarelsen: 

- Cavitas nasi 

- Sinus paranasales 

- Naso-, oro, laryngopharynx 

- Epiglottis, larynx 

- Trachea 

- Bronchii / bronchialii 

- Sacculi alveolaris 


Forklar følgende begreber: 

- total lungekapacitet 

- residualvolumen 

- eksspiratorisk reservevolumen 

- inspiratorisk reservevolumen 

- vitalkapacitet 

- tidalvolumen 

- anatomisk dødrum 


Tidalvolumen: den luftmængde der indåndes og udåndes ved hvert åndedrag 

Eksspiratorsik reservevolumen: den mængde luft der stadigvæk kan presses ud efter normal 

ekspiration 

Inspiratorisk reservevolumen: den mængde luft der kan maksimalt suges ind efter normal 

inspiration 

side 9


Residualvolumen: den mængde luft der er stadigvæk tilbage i lungerne efter maksimal ekspiration 

Anatomisk dødrum: volumen af de dele af luftvejene der ikke deltager i gasudvekslingen 

Vitalkapacitet: tidalvolumen plus eksspiratorsik og inspiratorisk reservevolumen 

Total lungekapacitet: vitalkapacitet plus residualvolumen. 


På hvilke tre måder transporteres CO2 i blodet? 


Opløst i plasma 

Som bicarbonat 

Bundet til hemoglobin: carbaminohemoglobin 

(+ en lille smule bundet til plasmaproteiner) 


Beskriv forskellen i lungernes perfusion når man står oprejst og når man ligger ned og forklar 

hvorfor der er en forskel. 


Oprejst: kontinuert blodgennemstrømning i de basale dele (zone 3) og kun systolisk flow i apex 

(zone 2), pga af trykforskelle ifm højde i forhold til hjertet). 

Liggende: hele lungen er zone 3 – små højdeforskelle ift. hjertet. 

side 10



Beskriv blodstrømningen gennem hjertet, startende ved Vv cavae indtil blodet forlader hjertet 

gennem valva aortae. Inkluder klappernes navne og funktion. (Undlad hjertets egen blodforsyning). 


Blodet strømmer gennem vena cava superior og inferior ind i atrium dextrum. 

Herfra gennem valva tricuspidalis til ventriculus dexter. 

Videre, gennem valva trunci pulmonalis, til truncus pulmonalis og til lungerne. 

Fra lungerne, gennem vv. pulmonales ind i atrium sinistrum. 

Derfra gennem valva mitralis (bicuspidalis) til ventriculus sinister. 

Til sidst gennem valva aortae ind i aorta pars ascendens. 

Klapperne forhindrer tilbagestrømning af blodet ved kontraktion af ventriklerne (AV-klapperne) og 

ved relaksation af ventriklerne (valva aortae og valva pulmonalis). 


Beskriv blodstrømningen gennem hjertet i det ufødte barn. 


Besvarelsen skal minimal indholde at der er en åbning mellem atrium dextrum og sinistrum, 

aflængig af udviklingsstadiet, og at det iltede blod kommer ind gennem V. cava inferior. 

- foramen ovale, og evt. ostium secundum og ostium primum 

Evt. kan nævnes ductus arteriosus, selvom det ikke er ”gennem hjertet”. 

side 11



Gør rede for P, Q, R, S, og T takkerne i elektrokardiogrammet. 


P: depolarising af atria 

Q: depolarisering af septum interventricularis 

R: depolarisering af hovedparten af ventriklerne 

S: depolarisering af basaldelene af ventriklerne 

T: repolarisering af ventriklerne 


Beskriv funktionen af hjertets ledningssytem. 


Der skal nævnes: 

- Nodus sinuatrialis 

- (Bachmans’s bundle) 

- Nodus atrioventricularis 

- His’ke bundt / Fasciculus atrioventricularis 

- Crus dextrum, crus sinistrum, evt. fasciculus anterior, medius, posterior 

- Purkinje fibre 

side 12



Hjertets muskulatur betegnes som et syncytium. Hvad betyder det og hvilket element i membranet 

er ansvarlig for det? 


Et syncytium er en celle med flere kerner, f.eks. fordi cellerne er fusioneret. Hjertet betegnes også 

som et syncytium, selvom cellerne ikke er sammensmeltet, dog kan cytosolen frit bevæge sig fra 

celle til celle gennem de såkaldte gap junctions. 


Hvordan reagerer hjertet på en pludseligt øget venøs tilbagestrømning? Giv en intrinsik mekanisme 

og en neural mekanisme. 


Øget venøs tilbagestrømning: 

- større fyldningsgrad af atriene, derfor Bainbridge refleks: øget sympatisk og lavere 

parasympatisk påvirkning af hjertet, derfor højere puls og stærker kontraktion; 

- større fyldningsgrad af ventriklerne, preload, derfor Frank-Starling respons: stærker 

kontraktion pga mere optimal overlap af actin og myosin 


Hvorfor har hjertets aktionspotentiale en lang plateaufase? 


I plateaufasen vedligeholdes en høj Calcium koncentration i cellerne og derved opstår der en 

muskelkontraktion med cirka samme varighed som plateaufasen. 

Dette er nødvendigt til at pumpe blodet ud af hjertet. 

Mange svarede i stil med at Ca og K strømmerne er i balance er derfor ændrer potentialen sig ikke. 

side 13


Det er også godkendt, selvom mening med spørgsmålet var at fokusere på excitation-contraction 

koblingen. 


Hvilke dele af hjertet forsynes med blod fra arteria coronaria dextra? 


Atrium dextrum 

Største delen af ventriculus dexter 

Lille del af ventriculus sinister (posterior) 


Transporterer sinus coronarius iltet eller ikke-iltet blod? 


Ikke-iltet. Det er hjertets største vene, der ender i atrium dextrum. 


Forklar hvorfor atrial septum defekt giver anledning til spaltning af anden hjertelyd 


En del af blodet fra venstre atrium løber tilbage til højre atrium og derfra til højre ventrikel. 

Højre ventrikel skal derfor pumpe mere blod end venstre ventrikel. 

Det tager længere tid for højre ventrikel at pumpe alt blodet ud. 

Derfor lukker pulmonalklappen senere end aortaklappen: spaltning af 2. hjertelyd. 

side 14



Hvad er den vigtigste effekt af digoxin i behandling af atrieflimren? 


Hæmning af impulsledning gennem AV knuden til at mindske det antal impulser der når 

ventriklerne. 

Digoxins inotrope effekt er ikke interessant i denne forbindelse. 


Hvordan opretholdes (hurtig gendannes) det rigtige blodtryk i hovedet når man pludseligt står op fra 

en siddende position med hovedet mellem knæerne? Betragt især involvering af receptorer og det 

autonome nervesystem og inkluder puls, slagvolume og perifer modstand i besvarelsen. 


Problemet er en hurtig ændring i tryk i hovedet. 

De vigtigste relevante receptorer er baroreceptorerne i sinus caroticus. 

Disse receptorer monitorerer trykket af hjernens vigtigste blodforsyning. 

Et pludseligt lavere tryk nedsætter fyringsfrekvensen af baroreceptorerne. 

Aktionspotentialerne ledes gennem ramus sinus carotici (Hering’s nerve) og videre gennem n. 

glossopharyngeus (en del også gennem n. vagus) til medulla oblongata. 

Resultatet er en øget sympatisk og nedsæt parasympatisk outflow til hjertet og dermed 

øges puls og kontraktionsstyrken af hjertet. 

side 15



Hvilke to effekter har angiotensin II på nyrene? 


1. Konstriktion af nyrenes efferente arterioler: laver tryk i peritubulære kapillærene og dermed øget 

reabsorbering af vand og salt, men samtidigt også en øget GFR. 

(Dog er øget angiotensin II typisk en raktion på laver blodtryk og dermed en nedsæt GFR. Net 

effekten på GFR er derfor en normalisering.) 

2. Angiotensin har en direkt effekt på transportmekanismerne i tubular cellerne og Henles slynge, 

sådan at natrium reabsorberes. 


Gør rede for renin-angiotensin-aldosterone systemet (RAAS). 


De juxtaglomerulare celler i nyrene producerer prorenin, som spaltes og udskilles som renin når 

arterietrykket falder. 

Renin er en enzym som omsætter angiotensinogen til angiotensin I. 

Angiotensin I omformes til angiotensin II, især i lungerne, ved hjælp af enzymet angiotensin 

converting enzyme (ACE). 

Det er angiotensin II der har en stærk effekt på arteriel blodtryk: systemisk vasokonstriktion og 

reabsorbering af vand og natrium i nyrene. 

Angiotensin II stimulerer også produktion af aldosteron i binyrene. Aldosteron øger reabsorption 

af natrium i nyrene og øger dermed blodets osmotiske tryk og i sidste ende blodvolumen og arteriel 

tryk. 


Forklar hordan hjerteinsufficiens giver anledning til ødemer. 


side 16


Hjertesvigt betyder at hjertet ikke pumper det tilbagestrømmende (til hjertet) venøst blod hurtigt 

nok væk. Det betyder en ophobning af venøst blod og en stigning af venøst tryk og kapillær tryk. 

Det forhøjede tryk betyder en udsivning til det ekstracellulære væske. Hvis problemet bliver så 

stort at lymfesystemet ikke kan fjerne den overskudsvæske, opstår ødem. 

Hjertesvigt betyder også en lavere glomerular filtrations rate (GFR), og dermed en nedsæt 

udskillelse af urin. Dermed en større blodvolume som bidrager (voldsomt) til problemet. 


Gør rede for dannelse af osmotisk gradient i medulla og Henles slynge. Herunder skal man gøre 

rede for transporten af H2O, Na+, K+ og Cl- (4 point) og sammenhæng til celletyper og 

permeabilitet (2 point). 


Osmolariteten i kroppen er generelt cirka 300 mOsm/L. 

Medulla-osmolaritet er også sirka 300 mOsm/L nær overgangen mellem cortex og medulla, men 

cirka 600 mOsm/L dybt ned i medulla. 

I den tykke ascenderende del af Henles slynge pumpes Natrium aktivt ud fra den ascenderende 

tubulus ind i medullaens interstitium. Vandet følger ikke med, fordi membranet er impermeabel for 

vand, men andre ioner følger med pga. co-transport. 

I den descenderende tubulus er membranet fuldt permeabelt for vand og det betyder at vandet 

strømmer fra Henles slynge ind i interstitiet og giver osmotisk ligevægt. 

Men der strømmer hele tiden nyt 300 mOsm/L væske in i den descenderende tubulus, så der opstår 

en gradient i denne tubulus hvor proksimalt osmolaritet=300 mOsm/L og dybest ned 600 mOsm/L. 

Fordi der er fri bevægelse af vand gennem membranet får vi den samme gradient i medullaen. 

I den ascenderende del af Henles slynge kan vand ikke reabsorberes, men natrium pumpes ud 

aktivt gennem basal membranet. Samtidigt pumpes kalium ind i epitelcellerne fra interstitiet. 

Natrium-kalium pump) 

Det giver Na underskud i epitelcellerne og Na ioner diffunderer fra lumen ind i epitelcellerne. 

Dette sker især ved en Na2ClK co-transporter. Osmolariteten falder hermed til cirka 100 mOsm/L i 

toppen af den ascenderende tubulus. 

Overskuddet af K+ og Cl- i epitelcellerne diffunderer gennem ionselektive kanaler fra 

epitelcellerne til interstitiet pga. koncentrationsgradienten. 

side 17



Giv navnene på mindst seks palperbare arterier. 


F.eks.: A. temporalis, A. carotis, A. brachialis, A. radialis, A. femoralis, A. poplitea, A. dorsalis 

pedis 


Hvilke blodkar fungerer som blodlager? 


Vener 

side 18



List, i den rigtige rækkefølge, de forskellige lag som en elastisk arterie består af. Start fra arteriens 

lumen. 


Tunica intima – endothelet, basallamina, subendothelium 

Tunica media 

Tunica adventitia 

Multiple choice spørgsmål: 


Hvad forstås ved folkesundhed? 

A Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af 

sygdomme 

B Sundhedsrelaterede aktiviteter, der fremmer den enkeltes sundhed og 

folkesundheden 

C Den enkelte borgers sundhedstilstand 

D Befolkningens samlede sundhedstilstand D 

E Sundhed i grupper i befolkningen 


Sundhedsfremme er karakteriseret ved? 

side 19


A Fejlfinding 

B Fokus på; hvad gør folk syge 

C Oppefra og ned perspektiv 

D Fokus på; hvad holder folk raske D 

E Forhindre udvikling af sygdomme 


Forebyggelse er karakteriseret ved? 

A Konsulenten taler med dig 

B Fokus på; hvad holder folk raske 

C Ressourcepåvisning 

D Nedefra og op perspektiv 

E Forhindre udvikling af sygdomme E 


Ansvaret for folkesundheden ligger i dag hos? 

A Staten 

B Amterne 

C Kommunerne C 

D Regionerne 

E Sundhedsstyrelsen 


Medicinsk etik er IKKE baseret på princippet om: 

A Patientens ret til selvbestemmelse (autonomi) 

B Social retfærdighed 

C Størst mulig nytte for flest mulige patienter C 

D Ikke at skade 

E Godgørenhed 

side 20



Begreber: 

A. Viden, holdninger og personlighedstræk, der overtages fra forældrene gennem 

opvæksten 

B. Livsstil, levekår, social arv 

C. Kost, Rygning, Alkohol og Motion 

D. Socialklasse, uddannelse, indkomst 

E. Mortalitet, morbiditet, livskvalitet 

F. Akkumulationsmekanismen 

Opgave: Vælg fra listen af begreber det, der passer bedst til hvert af de 

nedenstående udsagn. 

Livsstilsfaktorer C 

Determinanter for ulighed i sundhed 

Sundhed beskrives/måles ved E 

Social arv A 

Social ulighed beskrives gennem D 

Mest anerkendte forklaring på, hvorfor ulighed i sundhed opstår F 


Forskellen i middellevetid mellem folk i henholdsvis 

lavindkomst- og højindkomstgrupper: 

A Har været faldende de sidste 25 år 

B Gælder ikke for kvinder 

C Har været stigende de sidste 25 år C 

D Er større for kvinder end for mænd 

E Er steget mindre for mænd end for kvinder de sidste 25 år 

side 21 

B



Social ulighed i sundhed karakteriseres ved: 

A Mortalitetsraten er større i socialklasse 1 end i socialklasse V 

B Folk i socialklasse 1 har mindre selvvurderet livskvalitet end folk i 

socialklasse V 

C Relativ risiko for død i løbet af det første leveår er dobbelt så stor for 

børn født af kvinder med kort uddannelse i forhold til børn født af kvinder 

med lang uddannelse 

D Folk med lang uddannelse gør mere brug af praktiserede læge end folk 

med kort uddannelse 

E 30 årige med lang uddannelse har kortere restlevetid end 30 årige med 

kort uddannelse 

side 22 

C

Ordinær eksamen januar 2012

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?