Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Biologi

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i 

faget Biologi 

Skoleafdelingen

Forord 

Evaluering – en uendelig(t) spændende historie 

I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en 

ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i § 13. stk. 2 siger: 

Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af 

elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af 

den enkelte elev og for undervisningen planlægning. 

Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med 

evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen 

– med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: 

”Det har vi da altid gjort”, og andre ventede på, at ”det nok gik over”. 

Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. 

Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger 

fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer 

elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan vi sikrer eleverne det 

optimale udbytte – og hvordan vi vejleder eleven ud fra det – ja, så bliver 

mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi 

tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, ”det går 

da meget godt”. 

Den går bare ikke – folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. 

Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden 

tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, 

vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, 

er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og 

forpligtende arbejde foran. 

Evaluering – selv-evaluering – hvorfor skal vi det? 

Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: 

”En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem 

at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det 

gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. 

Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen 

øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse.” 

I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som 

du her sidder med resultatet af – ”Evalueringsopgaver og fokuspunkter 

for evaluering i fagene”. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med 

udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er 

knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de 

indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for 

klassen og den enkelte elev. 

Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat 

af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og 

hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, 

opbygning og progression. 

Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen 

skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder 

i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen 

og ved afslutningen af bestemte klassetrin. 

Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de 

bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er 

derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. 

Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde – at bruge hæfterne 

løbende og systematisk i undervisningen. 

Skolechef Anette Jensen 

1

Formål for faget Biologi 

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed 

samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. 

Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme 

deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. 

Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og 

handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. 

2

Indledning 

• Vi har til hvert enkelt trinmål formuleret ideer til evalueringsopgaver. 

• Vi har lagt vægt på, at eleverne gennem arbejdet med evalueringsopgaverne aktivt kan vise i hvilken udstrækning, de har nået trinmålet. 

• Fokuspunkterne er vores bud på en præcisering af, hvad eleverne skal vise, de har opnået forståelse af/indsigt i. 

Biologi 

3

Beskrivelse af udviklingen i 

undervisningen 

På 7. og 8. klassetrin 

De levende organismer og 

deres omgivende natur 

Undervisningen tager udgangspunkt 

i de kundskaber og færdigheder, 

som eleverne bl.a. har 

erhvervet sig i natur/teknik og i 

elevernes egne forestillinger og 

oplevelser. 

Elevernes iagttagelser af levende 

organismer i forbindelse med 

undersøgelser i naturen eller 

i undervisningslokalet danner 

grundlaget for undervisningen. 

Organismerne vælges fra forskellige 

systematiske grupper. 

Gennemførelse af forsøg viser, 

hvordan organismer reagerer på 

forandringer. Arbejdet relateres 

til biologiske begreber, teorier og 

fænomener. Dette underbygges 

ved informationssøgning. 

Fortsættes side 5! 

Trinmål 


Efter 8. klassetrin 


deres omgivende natur Ideer til evalueringsopgaver 

kende og beskrive udvalgte organismer 

og deres systematiske tilhørsforhold 

samt anvende begreber 

om livsytringer, herunder fødeoptagelse, 

respiration, vækst, formering 

og bevægelse i forbindelse med 

forskellige typer af organismer 

sammenligne forskellige typer organismer 

og deres livsbetingelser 

som føde, næringsstoffer, vand, ilt, 

lys og temperatur samt forholdet til 

andre organismer 

kende til levende cellers bygning og 

funktion 

Indenfor udvalgte biotoper vælger eleverne individuelt eller i grupper et dyr 

eller en plante med henblik på at fremstille et produkt, der viser organismens 

systematiske tilhørsforhold samt præsentere begreber om livsytringer, herunder 

fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse. 

Fokuspunkter: 

Den valgte organismes tilhørsforhold til biotopen herunder nichekrav, habitatskrav 

m.v. 

Med udgangspunkt i opstilling af fødekæder skal eleverne indenfor en udvalgt 

biotop sammenligne et antal organismer og deres livsbetingelser. 

Fokuspunkt: 

Elevernes forklaring af fødekæderne. 

Ved at arbejde med begrebskort visualiseres cellens bestanddele. 

Ved mikroskopi af løgceller og kindskrab viser eleverne forskelle på plante- og 

dyreceller. 

Fokuspunkt: 

Forskellen mellem dyreceller og planteceller 

Ved at arbejde med gærforsøg viser eleverne, at cellen er levende. 

Fokuspunkt: 

At celler ånder. 

4






Fortsat fra side 4! 

Kendskab til navne på udvalgte 

organismer udvikles gennem 

arbejdet i naturen eller undervisningslokalet 

og bruges som 

”knage” for hukommelsen og 

som reference til fælles erfaringer 

i klassen. 

Elevernes iagttagelser af dyrs 

adfærd, fx i naturen, på fi lm og i 

faglokalet, er udgangspunktet for 

at relatere til dyrenes naturlige 

levesteder, deres livsbetingelser 

samt deres forhold til artsfæller. 

Det drejer sig fx om signaler og 

social- og aggressiv adfærd 


Trinmål 





give eksempler på forskellige arters 

tilpasninger i bygning, funktion og 

adfærd til forskellige typer af levesteder 

og livsbetingelser 

gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen 

og dens grundlæggende 

betydning i økosystemerne 

beskrive udvalgte stoffers kredsløb 

i naturen 

gøre rede for eksempler på naturlige 

og menneskeskabte ændringer i økosystemer 

og deres betydning for den 

biologiske mangfoldighed 

Eleverne skal sammenligne to arter med forskellige habitatskrav med henblik på 

forskelle i bygning, funktion og adfærd. 

Fokuspunkt: 

Forklaringer af arternes særpræg i relation til deres omgivelser. 

Eleverne skriver rapporter over gennemførte fotosynteseforsøg. 

Fokuspunkt: 

Forståelsen af fotosyntesen som primær produktion i økosystemet. 

Med udgangspunkt i fotosyntesen arbejder eleverne med kulstoffets kredsløb, 

vandets kredsløb etc… Eleverne laver modeller og forsøg, som illustrerer dele af 

kredsløbene. Eleverne kan også fortælle et atoms forunderlige rejse gennem 

tiderne i forskellige kredsløb. 

Fokuspunkt: 

Stoffers genbrug 

Eleverne laver plancher, der kan bruges til at sammenligne biodiversiteten mellem 

f.eks. en kornmark (monokultur) og en våd eng, eller granskov/blandingsskov 

ud fra undersøgelser. 

Fokuspunkter: 

Hvordan påvirkes et økosystem og i hvilken udstrækning kan eleverne vurdere 

betydningerne af påvirkningerne. 

5







Der arbejdes frem mod forklaringer 

af fotosyntese og respiration, 

hvor kemiske betegnelser og 

reaktioner inddrages. På denne 

baggrund arbejdes der med beskrivelser 

af udvalgte stofkredsløb, 

fx kulstofkredsløbet. 

I arbejdet med at forklare ændringer 

i økosystemer lægges 

vægt på eksempler fra skolens 

nærhed, fx fi skeri, jagt, jordbrug 

og naturgenopretning. 

Gennem visualiseringer og arbejde 

med modeller øges elevernes 

forståelse af dna’s opbygning og 

funktion. 


Trinmål 





give eksempler på gener som 

bærere af biologisk information 

kende til funktionen af kønnet 

og ukønnet formering på celle- og 

organismeniveau 

kende til vigtige principper for artsdannelse 

og livets udvikling og sammenhængen 

med biologisk mangfoldighed 

Eleverne fremstiller faktakort ud fra arvelighedslæren f.eks øjenfarve/geno og 

fænotype samt en tidslinie af arvelighedslæren. 

Fokuspunkter: 

De forskellige trin i arvelighedslæren. 

Eleverne fremstiller faktakort ud fra eksempler på både kønnet og ukønnet 

formering. 

Fokuspunkter: 

De forskellige trin i kønscelledelingen, kønnet og ukønnet formering samt enkelt- 

og tvekønnethed. 

Eleverne laver med afsæt i en udvalgte organismer en præsentation, der viser en 

eller fl ere arters udvikling og tilpasning til en given biotop. 

Fokuspunkter: Kår, drivkraft, spontan og teknologisk artsdannelse. 

6







På denne baggrund arbejdes 

der med enkle begreber fra genetikken, 

fx kromosomer samt 

dominante og vigende gener, og 

undervisningen relateres i videst 

muligt omfang til kendte eksempler 

fra elevernes hverdag, fx 

øjenfarve og pelsfarve. 

Undervisningen i evolution tager 

udgangspunkt i naturvidenskabelige 

teorier om livets udvikling og 

betoner variation, mutation, selektion 

og arvelighed som grundlæggende 

begreber. 

Trinmål 





7




Miljø og sundhed 

For at kunne tage stilling og 

handle i forhold til spørgsmål om 

sundhed er det vigtigt at have 

indsigt i den biologiske baggrund 

for sundhedsproblemer. 

Samfundsmæssige og værdimæssige 

perspektiver inddrages 

for at skabe en helhedsforståelse 

af miljø- og sundhedsproblemer. 

Denne forståelse udvikles gennem 

diskussioner og ved at tage 

udgangspunkt i dagsaktuelle problemstillinger, 

men undervisningens 

indhold er altid fokuseret på 

elevernes undersøgelser af den 

biologiske baggrund for spørgsmål 

og problemstillinger. 


Højtlæsning bruges til at træne 

Trinmål 



Miljø og sundhed Ideer til evalueringsopgaver 

beskrive funktionen af og sammenhængen 

mellem skelet, muskler, 

sanser og nervesystem 

redegøre for de vigtigste funktioner 

af de indre organer og deres indbyrdes 

samspil, herunder i fordøjelsessystemet, 

lunger og blodkredsløbet 

kende til regulering af det indre 

miljø gennem nerve- og hormonsystem, 

blandt andet vedrørende 

vand, kuldioxid, temperatur og 

affaldsstoffer 

kende til, hvordan kroppen forsvarer 

sig mod bakterier og vira 

lytte til andres oplæsning af 

tekster 

udtrykke deres egen forståelse 

af tekster 

Eleverne udfører og videreformidler forskellige fysiologiske forsøg, der viser 

sansernes og bevægeapparatets virke både hos mennesker og dyr. 

Fokuspunkter: 

funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem 

Med udgangspunkt i dissektion af dyreorganer arbejder eleverne med de forskellige 

faser i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet. Via digitale billeder 

præsenteres undersøgelserne f.eks. som gangudstillinger eller via power point. 

Fokuspunkt: Energifrigørelse, nedbrydning, opbygning, vækst og respiration 

Eleverne udfører forskellige fysiologiske forsøg, der indeholder energiforbrug, 

i større eller mindre grad, på sig selv. Evt. tværfaglig med fysik/idræt. 

Fokuspunkt: Sved, puls, temperatur og åndedrætsfrekvens. 

Med udgangspunkt i elevernes egne mikrobiologiske forsøg ( f.eks. påvisning af 

bakterier og svampe i nærmiljøet) arbejdes med forskelle og ligheder på bakterier, 

svampe og vira. Eleverne giver eksempler på ”epidemier” forårsaget af disse. I 

forlængelse heraf fokuseres på smitteveje og kroppens muligheder for at forsvare 

sig på mikrobiologiske ”angreb”. Herudover vil det være oplagt at se på forebyggelsesmuligheder 

og vaccine. 

Fokuspunkter: 

Eksponentiel vækst, smitteveje, immumforsvaret, resistens. 

Der lægges op til vurdering af 

• Elevens evne til at gengive indholdet i en tekst 

8






I arbejdet med menneskets fysiologi 

lægges der særlig vægt på 

organernes funktion og samspil. 

Elevernes viden perspektiveres i 

forhold til aktuelle problemstillinger, 

fx inden for sport, ernæring 

og misbrug, således at de 

får lejlighed til at vurdere og tage 

stilling. 

Kendskabet til kroppens biologiske 

samspil skal føre til, at eleverne 

får bedre forståelse af deres 

egen krop og dens funktioner. 

Interessemodsætninger kan være 

udgangspunkt for at klargøre 

baggrunden for forskellige holdninger 

til spørgsmål om miljø og 

sundhed. Herigennem motiveres 

eleverne til at forstå og forklare 

biologisk viden i forhold til disse 


Trinmål 




kende til menneskets forplantning 

og udvikling 

forklare den biologiske baggrund 

for sundhedsproblemer knyttet til 

livsstil og levevilkår 

redegøre for menneskers anvendelse 

af naturgrundlaget i forskellige 

erhverv, blandt andet landbrug 

og fi skeri 

lytte til andres oplæsning af 

tekster 

Det er oplagt at tænke i tværfaglighed, hvor formidlingen af kendskabet til 

forplantning og fysiologisk udvikling spiller sammen med fokus på forskellige 

livsfaser. Eleverne skal beskrive sin egen og sin families livscyklus. 

Fokuspunkter: 

Fosterudvikling, pubertet, partnervalg, adfærd og instinkt samt alderdom. 

Eleverne laver kostanalyser på sig selv, og opstiller ernæringsrigtigt kostprogram, 

ud fra behov i forhold til livsstadie og energiforbrug. 

Fokuspunkter: 

Kostens bestanddele, motion, følger af fejlernæring og misbrug. 

Med udgangspunkt i konkrete planter eller dyr skal eleverne lave oversigter over 

dele af energiens vej fra jord/vand til ”middagsbordet”. 

Fokuspunkter: 

Fødekæder – produktionsmetoder – miljøkonsekvenser. 

Ud fra trinmålene lægges der op til en vurdering af 

• Elevens evne til at lytte til andres oplæsning 

9






spørgsmål. I undervisningen 

fokuseres på denne biologiske 

viden. 

Gennem diskussioner og egne 

formidlinger får eleverne mulighed 

for at udvikle kompetence til 

at forholde sig til spørgsmål om 

miljø, sundhed og naturforvaltning 

på baggrund af naturfaglig 

indsigt. 

Trinmål 




give eksempler på, hvordan bæredygtig 

udvikling indgår i forskellige 

erhverv og som led i naturforvaltningen 

give eksempler på aktuelle lokale 

og globale miljø- og sundhedsproblemer 

udtrykke deres egen forståelse af 

tekster 

Eleverne laver rapporter over et erhverv eller en virksomhed, hvor hensynet til 

naturen er et vigtigt element i ”produktionen”. Man kan med fordel arbejde tværfagligt 

med geografi , historie og samfundsfag. 

Fokuspunkter: 

Bæredygtig naturforvaltning, effektiviseringer, økologibegrebet. 

Eleverne skal undersøge og redegøre for miljøpåvirkninger i nærområdet 

(biotopen) 

Og udfra de fundne eksempler perspektivere til globale forhold. 

Fokuspunkter: 

Drikkevand, ressourcer, forurening med stoffer/bakterier fra kilde til forbruger, 

rensning. 

Der lægges op til vurdering af 

• Elevens evne til at gengive indholdet i en tekst 

• Elevens evne til at forholde sig til indholdet 

• Elevens evne til at bruge illustrationer til støtte i læseforståelsen 

10




Biologiens anvendelse 

Eleverne anvender deres viden 

om fx fotosyntese, kredsløb, fødekæder 

og ernæring til at forklare 

biologiske processer i produktionen. 

Biologiske argumenter er centrale 

i formidlingen af problemstillinger, 

men også værdimæssige 

og samfundsmæssige perspektiver 

inddrages. 

I undervisningen om produktions- 

og kæledyr arbejder eleverne 

med viden om dyrs adfærd og 

velfærd. 

Som eksempler på vigtige typer 

af genteknikker bruges fx gensplejsning, 

kloning, kortlægning 

af genomet, dna-profi ler og fosterdiagnostik. 


Trinmål 



Biologiens anvendelse Ideer til evalueringsopgaver 

forklare biologiske processer knyttet 

til råvareproduktion, herunder i 

landbrug og fi skeri 

forklare vigtige biologiske processer 

knyttet til fødevareforarbejdning, 

herunder gæring, fremstilling 

af mejeriprodukter, konservering 

redegøre for menneskets syn på og 

brug af produktionsdyr og kæledyr 

forklare vigtige typer af genteknologi 

anvendt på forskellige organismer, 

herunder mennesket 

vide at sprog er opbygget af ord og 

sætninger, og at der er forskellige 

ordklasser 

Eleverne skal fi nde frem til hvilke påvirkninger en given produktion almindeligvis 

udsættes for, og via eksempelvis grafi ske oversigter, dyrkningsforsøg beskrivelser 

af skadedyr/nyttedyr redegøre for disses betydning for produktionen. 

Fokuspunkter: 

Formering, vækst, begrænsende faktorer. 

Eleverne viser gennem forsøg med gæring, fremstilling af mejeriprodukter og 

konservering, at de har forståelse for de biologiske processer ved fødevarefremstilling. 

Fokuspunkter: 

Biotiske/abiotiske faktorer – eksponentiel vækst og generationstid. 

Eleverne skal i klassen som et etisk råd fremføre forskellige organisationers og 

personers holdninger til brug af produktionsdyr og kæledyr og drøfte disse. 

Fokuspunkter: 

Lovgivning, interesseorganisationer – nuancering af elevernes holdninger/ 

argumenter. 

Eleverne laver skematiske oversigter over gensplejsning, kloning, kortlægning af 

genomet, dna-profi ler og fosterdiagnostik. 

Fokuspunkter: 

Gensplejsning, kloning, kortlægning af genomet, dna-profi ler og fosterdiagnostik. 


• Elevens evne til at opbygge en sætning og 

• Elevens viden til ordklasser 

11






Arbejdet med genteknologi bygger 

på tidligere undervisning om 

celler, dna m.m., og elevernes 

forståelse af disse begreber udvikles 

gennem undervisningen. 

Det teoretiske arbejde med 

genteknologi kan konkretiseres 

og perspektiveres, fx ved 

virksomhedsbesøg og brug af 

gæstelærere. Her kan eleverne 

få kendskab til fordele/risici og 

positive/negative konsekvenser 

ved brug af forskellige former for 

genteknologi. 

Gennem undervisningen skal 

eleverne opnå erfaringer med at 

skelne mellem naturfaglige og 

holdningsmæssige argumenter. 

Andre udtryksformer som fi lm 

og billeder, indgår i arbejdet, og 

Trinmål 




give eksempler på fordele og risici 

ved anvendelse af genmodifi cerede 

organismer 

give eksempler på positive og negative 

konsekvenser af at ændre 

på menneskers arveanlæg i såvel 

krops- som kønsceller 

vide at sprog er opbygget af ord og 

sætninger, og at der er forskellige 

ordklasser 

Ud fra en given genmodifi ceret organisme opstiller eleverne scenarier, der 

beskriver de værst/bedst tænkelige resultater af anvendelsen af organismen. 

Fokuspunkter: 

Elevernes argumentation og begrundelser 

Ud fra tænkte eksempler drøftes hvilke positive og negative konsekvenser der kan 

være af at ændre på menneskers arveanlæg via gensplejsning, kloning mv. 

Fokuspunkt: 

Elevernes perspektivering af opnået viden om genmodifi cering. 


• Elevens evne til at opbygge en sætning og 

• Elevens viden til ordklasser 

Evalueringsopgaver / metoder 

12




Arbejdsmåder og tankegange 

Undervisningen bygger videre på 

det, eleverne har lært i natur/teknik. 

Det praktiske, eksperimenterende 

og undersøgende arbejde står 

centralt i forbindelse med alle 

kundskabsområder. Undervisningen 

giver derfor eleverne rig 

lejlighed til at anvende forskellige 

typer af udstyr fra biologilokalet. 

Undervisningen omfatter feltbiologisk 

arbejde omkring skolen, i 

lokalområdet og på ekskursioner. 

Temauger og lejrskoler kan give 

mulighed for længere forløb og 

for at arbejde med naturområder, 

der er anderledes end lokalområdets. 

Der lægges vægt på, at eleverne 

på egen hånd iagttager og beskriver 

den levende natur samt formulerer 

konkrete biologiske 


Trinmål 



Arbejdsmåder og tankegange Ideer til evalueringsopgaver 

planlægge, gennemføre og evaluere 

enkle undersøgelser og eksperimenter 

i naturen og laboratoriet 

anvende enkelt udstyr til undersøgelser 

og eksperimenter i naturen 

og i laboratoriet herunder mikroskoper 

og udstyr til analyse af fysiske 

og kemiske forhold 

undersøge udvalgte danske og 

udenlandske biotoper med henblik 

på at forstå økologiske sammenhænge 

give eksempler på, hvordan biologisk 

viden bliver til gennem eksperimenter, 

systematiske undersøgelser 

og tolkning af data 

samtale om tekster og andre udtryksformer 

ud fra deres umiddelbare 

oplevelse og forståelse 

Eleverne laver problemformuleringer i forhold til udvalgte biotoper, hvor de gennem 

eksperimenter og undersøgelser skal begrunde tilstedeværelsen af forskellige 

organismer. Der sammenfattes, begrundes og konkluderes i en skriftlig 

rapport. Rapporten skal også indeholde en perspektivering til andre - herunder 

udenlandske biotoper. 

Fokuspunkter: 

Biotiske og abiotiske faktorer, elevernes valg af metoder. 

Se ovenfor 




• Elevernes evne til at samtale om tekster og andre udtryksformer 

13






problemstillinger. Eksempelvis: 

Hvad skal frø bruge for at kunne 

spire? eller Har drenge hurtigere 

reaktionstid end piger? 

På baggrund heraf planlægger, 

gennemfører og evaluerer eleverne 

enkle undersøgelser, som 

bruges til at belyse spørgsmålene. 

Formidling og dokumentation 

af bl.a. undersøgelsesresultater 

står centralt i undervisningen. 

Undervisningen giver eleverne 

mange muligheder for at få erfaringer 

med at skelne mellem 

faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål, 

fx i forbindelse 

med stillingtagen til miljø- og 

sundhedsproblemer og ved arbejde 

med forskellige interessemodsætninger. 

Trinmål 




skelne imellem faktuelle spørgsmål 

og holdningsspørgsmål 

give eksempler på interessemodsætninger 

og forskellige holdninger 

i forbindelse med sundhedsforhold 

og udnyttelse af naturressourcer 

give forslag til løsnings- og handlemuligheder 

vedrørende miljø- og 

sundhedsproblemer 

I forhold til tidligere gennemførte undervisningsforløb udarbejder eleverne spørgeskemaundersøgelser, 

hvor de viser sig i stand til at skelne mellem fakta og 

holdninger. 

Gennem analyse af svarene i ovennævnte spørgeskemaundersøgelser skal eleverne 

uddrage interessemodsætninger og forskellige holdninger. 

Fokuspunkter: 

Elevernes evne til at forstå og erkende interessemodsætningerne og forskellige 

holdninger. 

På baggrund af spørgeskemaundersøgelserne opstiller eleverne forslag til løsnings- 

og handlemuligheder. Det er oplagt at tage udgangspunkt i lokale forhold 

og elevernes egen hverdag. 

Fokuspunkt: 

Er elevernes forslag realistiske og velbegrundede. 

14



På 9. klassetrin 



Der lægges vægt på, at eleverne 

bruger deres viden om de levende 

organismer og samspillet med 

omgivelserne til at sætte sig ind i 

forhold om natur, miljø, sundhed 

og praktisk anvendelse af biologi. 

Undervisningen tager fortsat 

udgangspunkt i elevernes undersøgelser 

og eksperimenter. 

Formidlingsaspektet vægtes i 

stigende grad. 

Gennem enkle laboratorieøvelser 

og fysiologiske øvelser med brug af 

fx laboratorieudstyr, mikroskoper 

m.m. får eleverne kendskab til forskellige 

celletyper og deres funktion. 

Ud fra disse undersøgelser 

arbejdes der videre mod en forståelse 

af sammenhængen mellem 

celleopbygning og funktion. Dette 

gøres gennem læsning og samtale 

– samt nye undersøgelser. 


Trinmål 





anvende viden om udvalgte organismer 

og deres livsytringer i nye sammenhænge 

kende til forskellige celletyper og 

deres funktion, herunder nerve- og 

muskelceller 

forklare forskellen mellem dyre- og 

planteceller 

forklare sammenhængen mellem 

forskellige arters tilpasning i bygning, 

funktion og adfærd i forhold 

til forskellige typer af levesteder og 

livsbetingelser 

forklare begrebet økosystem og 

kende til energistrømme samt 

udvalgte stofkredsløb i forskellige 

økosystemer 

Eleverne skal undersøge og vurdere, hvordan udvalgte organismer vil kunne klare 

sig udenfor egen biotop. Habitatskrav, tilpasningsevne og evt. indvirkning på det 

nye miljø skal indgå i elevernes vurdering. 

Fokuspunkter: 

Fauna og fl oraforurening (nationalt – globalt) 

Eleverne skal ud fra en udvalgt celletype tegne og forklare dens specifi kke kendetegn, 

funktion samt redegøre for forskellen mellem dyre- og planteceller. 

Fokuspunkter: Celledifferentiering, kompleksitet, regenereringsevne. 


Eleverne skal sammenligne fl ere arter med samme habitatskrav i forhold til bygning, 

funktion og adfærd. 

Fokuspunkter: 

Arternes særpræg og fælles træk i forhold til deres omgivelser. 

Med udgangspunkt i en udvalgt biotop skal eleverne ved hjælp af illustrative forsøg 

og skematiske oversigter vise energi og stoffers mulige vej gennem biotopen. 

Fokuspunkter: 

Energistrømme, stofkredsløb, bioakkumulation. 

15







videre mod en forståelse af sammenhængen 

mellem celleopbygning 

og funktion. Dette gøres 

gennem læsning og samtale 

– samt nye undersøgelser 

Undervisningen bygger på elevernes 

forståelse af begreber 

som fødekæde og stofkredsløb, 

og efterhånden inddrages begreberne 

organisk og uorganisk stof, 

energistrøm samt stofopbygning 

og nedbrydning. 

På baggrund af den tidligere undervisning 

i dna’s opbygning og 

funktion og gennem visualiseringer 

samt arbejde med modeller 

øges elevernes forståelse af principperne 

i proteinsyntesen. 


Trinmål 





gøre rede for udvalgte græsnings- 

og nedbryderfødekæder 

forklare årsager og virkninger 

for naturlige og menneskeskabte 

ændringer i økosystemer og deres 

betydning for den biologiske mangfoldighed 

forklare principperne i proteinsyntesen 

redegøre for naturvidenskabelige 

forklaringer på livets opståen og 

udvikling 

Eleverne laver oversigter, hvor de ved hjælp af pile præsenterer fødekæderne. 

Fokuspunkt: 

Forståelsen af begrebet kredsløb. 

Udfra de ovennævnte fødekæder skal eleverne give eksempler på mulige naturlige 

og/eller menneskeskabte ændringer og disses betydning for økosystemets 

balance. 

Fokuspunkter: 

Hvordan påvirkes et økosystem, og i hvilken udstrækning kan eleverne vurdere 

betydningerne af påvirkningerne? 

Ved hjælp af Begrebskort skal eleverne vise proteinsyntesens forløb. 

Fokuspunkter: 

DNA, m-RNA. t-RNA,, r-RNA . aminosyrer. 

Med udgangspunkt i udvalgte arter skal eleverne lave en illustreret oversigt 

over dyrets vej fra opståen over udvikling til et tilpasset individ i en 

nutidig biotop. 

Fokuspunkter: 

Lamarks teorier, Darwins teorier. 

kende nogle vigtige trin af livets Ved hjælp af laminerede billeder skal eleverne opstille en tidslinie, der beskriver 

16







I undervisningen inddrages eksempler 

på naturgenopretning 

med særlig fokus på betydningen 

for den biologiske mangfoldighed. 

Gennem historiske eksempler 

præsenteres eleverne for forskellige 

naturvidenskabelige 

forklaringer på livets opståen og 

udvikling. 

I arbejdet med livets udvikling 

lægges særlig vægt på overgangen 

fra encellede til fl ercellede 

organismer og på overgangen 

fra liv i vand til liv på land. Dette 

knyttes sammen med begrebet 

tilpasning samt med de naturvidenskabelige 

forklaringer på 

evolution, som eleverne tidligere 

har arbejdet med. 

Trinmål 





kende nogle vigtige trin af livets 

udvikling. 

udtrykke sig mundtligt i genrer som 

referat, kommentar, fortælling, 

Ved hjælp af laminerede billeder skal eleverne opstille en tidslinie, der beskriver 

livets udvikling. 

Fokuspunkter: 

Livets opståen - encellede til fl ercellede organismer – fra vand til land – udviklingsspring 

– tidsforløb. 

Ud fra trinmål lægges der op til vurdering af 

§ Elevens færdigheder i at kunne udtrykke sig i forskellige genrer, referat, 

17





I undervisningen i elementær biokemi 

arbejder eleverne med modeller/visualiseringer 

og simple 

fysiologiske forsøg i vekselvirkning 

med samtale og forklaring. 

Eleverne bruger deres viden 

om og indsigt i den biologiske 

baggrund for sundheds- og miljøspørgsmål 

til at forklare og 

vurdere forskellige løsninger på 

spørgsmålene. 

Ved valg af fagligt indhold tages 

der hensyn til forskellige værdiforestillinger,interessemodsætninger 

og handlinger. Der 

relateres til begrebet bæredygtig 

udvikling. 


Trinmål 




forklare på elementært molekylært 

niveau opbygning, nedbrydning og 

anvendelse af fedtstoffer, kulhydrater 

og proteiner i kroppen 

forklare væsentlige træk ved kroppens 

energiomsætning 

give eksempler på den biologiske 

baggrund for udvalgte forebyggelses- 

og helbredsmetoder 

give eksempler på, hvordan livsstil 

og levevilkår påvirker menneskets 

sundhed 

lytte aktivt og følge op med spørgsmål 

Ved hjælp af molekylebyggesæt skal eleverne vise opbygningen og nedbrydningen 

af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. På skematiske billeder af menneskekroppen 

skal eleverne optegne hvor henholdsvis fedtstoffer, kulhydrater og proteiner 

anvendes. 

Fokuspunkter: 

Opbygning, nedbrydning og anvendelse at fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. 

Eleverne skal med udgangspunkt i diverse varedeklarationer lave beregninger, 

der forklarer forholdet mellem energiindtag og energiforbrug – f.eks. hvor langt 

man kan løbe på en marsbar. 

Fokuspunkter: 

Energiindhold og energiforbrug. 

Med udgangspunkt i hjertet og kredsløbets funktion skal eleverne redegøre for 

betydningen af de påvirkninger i negativ og positiv retning, vi udsætter kroppen for. 

Fokuspunkter: 

Motion, kost, alkohol, rygning, medicin. 

Eleverne laver personlige handleplaner for en sund livsstil. 

Fokuspunkter: 

Motion, kost og kosttilskud, brug af stimulanser. 


§ Elevens færdigheder i at lytte, når andre fortæller samt respektere kammeraters 

fortælling 

18





Trinmål 

Fortsat fra side 18! vurdere menneskers anvendelse af 

naturgrundlaget i perspektivet for 

bæredygtig udvikling 




forklare årsager, betydning og 

foranstaltninger i forbindelse med 

miljø- og sundhedsproblemer. 

bruge kropssprog og stemme som 

udtryksmiddel 

Eleverne laver rapporter, hvor de vurderer et erhverv eller en virksomhed, hvor 

hensynet til naturen er et centralt element i ”produktionen”. 

Fokuspunkter: 

Bæredygtig naturforvaltning, effektiviseringer, økologibegrebet. 

Eleverne skal undersøge og redegøre for faktiske og mulige miljøpåvirkninger i 

nærområdet (biotopen) samt komme med forslag til miljøforbedringer. Resultaterne 

fremlægges ved hjælp af power point præsentationer. 

Fokuspunkter: 

Drikkevand, ressourcer, forurening med stoffer/bakterier fra kilde til forbruger, 

rensning. 


§ Elevens færdigheder i at bruge kropssproget som udtryksmiddel 

19





Undervisningen giver eleverne 

mulighed for at bygge videre på 

deres indsigt og viden om den 

praktiske anvendelse af biologi 

for at kunne vurdere argumenter 

og holdninger. 

Eleverne får mulighed for at vurdere 

fordele og risici gennem nye 

eksempler på anvendelse af moderne 

bioteknologi og mikroorganismer 

samt forskellige produktionsformers 

konsekvenser for dyr, 

planter og natur. 

Vurdering og stillingtagen står 

centralt og bygger i høj grad på 

biologisk viden og indsigt. 

Trinmål 




vurdere konsekvenser for dyr, planter 

og natur ved udvalgte produktionsformer 

give eksempler på anvendelse af 

mikroorganismer 

vurdere fordele og risici ved anvendelse 

af moderne bioteknologi 

lytte aktivt og følge op med spørgsmål 

Eleverne laver artikler eller læserbreve, der tager stilling til en bestemt produktionsform, 

og dens konsekvenser for dyr, planter eller natur. 

Fokuspunkter: 

Økologiske og konventionelle metoder – artsdiversitet – næringsstofi ndhold – dyrs 

livsvilkår og livskvalitet. 

Eleverne skal formulere ”stillingsopslag”, der beskriver jobindhold til udvalgte 

mikroorganismer, der kan være/er til gavn for mennesket. 

Fokuspunkt: 

Anvendelse af mikroorganismer i menneskets tjeneste. 

Klassen opretter et etisk råd, der løbende tager stilling til aktuelle problemstillinger 

indenfor bioteknologi eksempelvis genmodifi cerede fødevarer og avancerede 

behandlingsformer. 

Fokuspunkter: Bioteknologi, argumentation, begrundelser. 


§ Elevens færdigheder i at lytte, når andre fortæller samt respektere kammeraters 

fortælling 

§ Elevens færdigheder i at vise interesse og engagement, når andre fortæller 

20





Undervisningen tilrettelægges, så 

eleverne i høj grad selvstændigt 

formulerer biologiske spørgsmål 

samt foreslår, hvordan biologiske 

spørgsmål kan undersøges. 

Fremstilling, tolkning og formidling 

af dokumentation er væsentlig. 

Bevidstheden om biologi som 

naturvidenskabeligt fag og dets 

anvendelse som en del af vores 

kultur og verdensbillede øges 

ved, at eleverne får lejlighed til at 

arbejde med eksempler på interessemodsætninger. 

Undervisningen tager udgangspunkt 

i aktuelle eksempler på 

miljø- og sundhedsproblemer, 

og den giver eleverne mulighed 

for at engagere sig i biologiske 

spørgsmål og forholde sig til forskellige 

forslag til handling. 


Trinmål 




formulere relevante spørgsmål 

samt vælge relevante undersøgelsesmetoder 

og udstyr 

indsamle og formidle relevante data Se ovenfor 

give forslag til, hvordan spørgsmål 

om natur og miljø kan undersøges 

give forslag til biologiske eksperimenter 

og systematiske undersøgelser 

i forbindelse med spørgsmål 

om natur og miljø 

analysere interessemodsætninger 

og forskellige holdninger i forbindelse 

med sundhedsforhold og udnyttelse 

af naturressourcer 

Eleverne skal som afslutning på deres arbejde med biotopen i nærmiljøet overdrage 

denne til eleverne i 7. klasse idet de fortæller ud fra en udstilling hvordan de 

selv har arbejdet med biotopen. 

Fokuspunkter: Elevernes forklaringer af deres arbejde med relevante spørgsmål, 

indsamling af data, eksperimenter, forsøg og undersøgelser m.v. 



Eleverne skal i gruppearbejde tage stilling til forskellige miljøorganisationers 

værdigrundlag og arbejde. Dette gøres med udgangspunkt i en konkret sag, som 

en udvalgt organisation har engageret sig i. Fremlægges på klassen. 

forholde sig til aktuelle løsnings- og Eleverne skal, med udgangspunkt i de undersøgelser de har lavet af 

21





Trinmål 

Fortsat fra side 21! forholde sig til aktuelle løsnings- og 

handlingsforslag vedrørende miljø- 

og sundhedsproblemer. 




Eleverne skal, med udgangspunkt i de undersøgelser de har lavet af 

miljøpåvirkningerne i egne biotoper og de perspektiveringer de har til 

globale forhold, lave miljø- og sundhedshandleplaner, der strækker sig over 

henholdsvis 10, 25 og 50 år. Disse handleplaner skal præsenteres og 

forsvares over for klassen. 

Fokuspunkter: Drikkevand, ressourcer, forurening med stoffer/ bakterier fra 

kilde til forbruger, rensning 

bruge visuelle hjælpemidler Ud fra trinmål ægges der op til vurdering af 

• Elevens færdigheder i at bruge visuelle hjælpemidler ved mundtlig fremlæg- 

22

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Biologi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?